Atuagagdliutit - 24.04.1958, Síða 12

N ar ss au
Dyb skuffelse
Fra NarssaK siges: Ingen ønsker på
nuværende tidspunkt at udtale sig el-
ler stille spørgsmål. Men alle tilken-
degiver dyb skuffelse over at blive
forbigået ved de højeste myndigheders
besøg. Man kan forstå, at stats- og
udenrigsministeren, der jo har meget
andet at gøre end at tage sig af grøn-
landske anliggender, ikke ser sig i
stand til at ofre mere af sin kostbare
tid end den allerede fastsatte, men
man har svært ved at forstå, at mi-
nisteren for Grønland ikke viser stør-
re interesse for et sted som NarssaK
på sit første grønlandsbesøg. NarssaK
må jo dog anses for at være midt-
punkt for erhvervs- og forretnings-
liv i et distrikt, hvor der bor over 20
pct. af hele Vestgrønlands befolk-
ning. Der er tilmed tale om en ny by,
der befinder sig midt i en rivende
udvikling såvel befolkningsmæssigt
som erhvervsmæssigt, og hvor der
endnu mangler mange af de nødven-
dige midler til samfundsmæssig, kul-
turel og sundhedsmæssig udvikling.
UmånaK: nagdliutune erKigsisi-
mårneK.
Upernavik
kommunalbestyrelsep sujuligtaissua Knud Kristiansen:
Umanak: Vil have fred på hellig-
dage.
pissariaKardluinarpoK radiokut nå-
laortamerme akornusersutaussartut
perKigsårtumik ilisimangnigdluartu-
mit misigssomeKarnigssåt. radioavise
naKitaK unigpat nålaorniarnerup tu-
ministerinut aperkutit
aussat tamaisa Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfit avatånit tikerårtOKar-
tåinarput, tikeråtdlo nangmineK
nunaKarfigissamut tiklnigssåt pi-
sångatigineKartardlune. aussamut
tikerårtugssat nuimanerssait tåssa
statsministeriuvdlunilo nunanut
avdlanut tungassutigut ministeriu-
ssok H. C. Hansen åmalo Kalåt-
dlit-nunånut ministeriussoK Kai
Lindberg, tamarmik perndumik
Kalåtdlit-nunåliartugssaussut. pi-
lerssårutaugatdlartut nåpertordlu-
git ministerit tduko nunaKarjit u-
ko tikerårtugssauvait: Mestersvig,
Station Nord, Thulime såkutoKar-
fik, K’ånåK, Kangerdlugssuax, Au-
siait, K’asigidnguit, livlissat, Sisi-
mAut, ManitsoK, Nuk, Pdmiut,
Grønnedal Ivigtxttdlo. Tuno kitå-
nilo igdloKarfit avangnarpasingne-
russut kujasingnerussutdlo tike-
rårneKartugssåungitdlat. taimditu-
mik A/G-p nunaKarfingne tduku-
nanimiut ministerinut aperKute-
KarKusimavai, nunaKarfingming-
nut tungatitdlugo aperKutigiuma-
sinaussdinik sarKumiussaKarKusi-
mavdlugit. mdna tikitdlugo aper-
Kutigiumassatut sarKumiuneKarsi-
massut manna ilångupavut, — 5-
mdtaordle Al G angmavoK sule a-
merdlanerussunik aperKutinik —
åmdtaoK nunaKarfingnit ministe-
rit tikerågagssdinit — sarKumiu-
ssaKarfiusinauvdlune. ministerit
suliagssaKartaKingmata soruname
ersserKigsumik oKautigineKarsi-
naungikaluarpoK, aperKUtit sarKu-
miuneKartut A/G-kut ministerinit
akineKarumårnersut, Kularissaria-
Kdngilardle aperKutit ministerinit
atuameKarumårtut, månilo ataut-
simitarnigssane Danmarkimilo ta-
mdko suliarerKingneKarnigssåne
misigssuatåmeKarumårtut.
ngåtigut pissutsit 1920-p nalånisut i-
lissugssaungmata.
Sinerissame avdlanik takussaKaru-
mavdlutik angalaorumagaluartut i-
lauvfigssaileKinerssuat iluarserKuna-
raluaKaoK, angatdlatinik pivfigssaK
erKukånerdlugo tikiutartunik peKa-
lemikut. taimåtutaoK angalanerme a-
kiussut iluarsissariaKarput, angivat-
dlåKigamik avdlanik takussaKaruma-
neK akornusersortardlugo.
Upemavingme atuarfigtågssap pi-
årtumik inerneKamigsså kigsautigi-
narseKaoK, sananeKameratame ki-
nguarsarneKartuamera nåmaginéru-
tivingmat, mana atuarfiussoK atuar-
tunut atuartitsissunutdlo nalentu-
kungnaerdluinarmat. atuarfigssap
kostskoletut atorneKamigsså Kavsinit
igpigineKarpoK asime piniartugssatut
sungiusarumårtut niuvertoKarfingme
pingorsartariaKångingmata.
Jørgen Mathæussen Hendrik Olse-
nilo:
aussaunerane atorsinaussumik spor-
tertarfiliomigssaK tusartitariaKalersi-
mavoK. ukiorpagssuit aningaussatigut
tapersemeKamigssaK OKatdlisigine-
KarsimagaluartoK sportimut kåtuv-
fingmit ikiorsemeKarsimångilagut.
taimåitumik sportertarfeKalemigssaK
nålagauvfingmit tapivfigineKamikut
namagsissariaKartutut kigsautigine-
KarpoK, inåsugtut gungivfingmingne
pitsaussumik katerssorfigssaKaler-
Kuvdlugit, ukiume timerssomeK i-
ngerdlavdluartaraluartOK aussaune-
rane nunalungneK pissutigalugo na-
magtumik periarfigssaKångingmat.
taimatrutaoK sungiusaissugssamik pig-
ssaKartineKamigssaK kigsautigissau-
vok, pissugssaKångigpat Kinutigine-
Kardlune mångånit sungiusariartortu-
mik autdlartitaKamigssaK.
palase Karl Knudsen:
Upemaiup pigisså isorartorujugssu-
vok, angatdlavialo kitåjugame iluliar-
ssuaKartardlunilo navianaitsuinéu-
ngeKalune, mingnerungitsumik ukiå-
kut sikunialersitdlugo angatdlatit mi-
kivatdlåt angatdlatigisavdlugit sapi-
semeruvatdlårtardlune. ilame miki-
ssunigdlunit angatdlatigssaileKinå-
ngitsungilaK. nakorsap pujortulérå a-
torfigssaKartorujugssuvoK piarérsi-
majuartariaKardlune. niuvertoKarfiup
umiarssuårai mardluk distrikte taima
angnertutigissoK pilersomiåsavdlugo
tuviavinaK angalassariaKartarput, a-
merdlanertigut palasimit ilauvfiginiå-
savdlugit pivfigssamik atuinerdlung-
neruinartardlune. taimåitumik angat-
dlat palasimit atomeKarsinaussoK pi-
ssariaKardluinalersimavoK.
Hendrik Olsen:
„Greenland" aussaK Upemaviup pi-
gissåne Kéramiamermik misiligaluar-
poK iluanåranile sujusigpatdlåkut Ké-
ramiarneKarmat. infltigssarsiutitigut
iluanårnigssaK pissutigalugo pissa-
riaKardluinarpoK aussamut „Ema-
nuel" imalunit „Sujumut" misiliser-
Kisavdlugo, augustip KerKata nalånit.
taimailissukut Kéntat nalerKUterug-
tortarput uvdlormutdlo umiaussårKat
ningitagårKanik Kéraat 3—4000 kg
pissarissardlugit.
inusugtut måna sulinerinaK inutig-
ssarsiutitut issigileriartuinarsimavåt,
taimaingmat inusugtut aulisamikut i-
nutigssarsiumut kaj umigsåmeKarta-
riaKarput.
Spørgemik?
Spørgsmålene på denne side er
naturligvis kun en lille brøkdel af,
hvad man i de byer, der ikke be-
søges, har at forelægge ministre-
ne. Nogle af spørgsmålene skulle i
øvrigt måske have haft en anden
adresse, men de skal nok gennem
bladet finde frem til rette ved-
kommende. Det er blandt andet til
sådan noget, De har A/G. Men for-
uden de her nævnte byer er der jo
mange andre steder og pladser i
Grønland, hvor man vil have no-
get på hjerte. Vi opfordrer derfor
Grønlands radio til at søge etable-
ret en spørgemik med ministrene
under disses ophold i Godthåb.
Ideen, der ikke er særlig original,
stilles gratis til radiofonichefens
rådighed.
Upernavik
Kommunalbestyrelsesformand Knud Kristiansen:
Sagkyndige må snarest sættes ind
på at undersøge radiostøjkilderne
grundigt. Hvis nøgleavisen går ind nu,
vil lytteforholdene i Upernavik være
lige så fortvivlede som i 1920’erne.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på,
at mange mennesker gerne vil se sig
om i Grønland, men de høje trans-
portomkostninger hindrer dem i at
. rejse. Transportmulighederne sydpå
er mere eller mindre tilfældige, og
omkostningerne hindrer altså iøvrigt
folk i at tage chancen, når den ende-
lig melder sig.
Vi ønsker, at den nye skole i Uper-
navik bliver bygget færdig så hurtigt
Umanak
sapåt nagdliututdlo piv-
dlugit inatsit?
kommunalbestyrelsep sujuligtai-
ssua Peter Fleischer:
Kavdlunåt atorfigdlit ukiut 30
Kalåtdlit-nunåne sulerérnermikut
soraernerussutigssaic nåmagtitdlu-
go pissagssaralugo soraerningorsi-
naungmata, sok kalåtdlit atorfig-
dlit mingnerit aitsåt 65-nik ukio-
Kalerångamik soraernenissutigssaK
tamåkerdlugo pislnauvdlugo so-
raerningortåsåpat? sujunersutigå-
ra atorfigdlit mingnerit ukiut 40
sulerérsimassut soraernerussuti-
siagssaK tamåkerdlugo pisinauv-
dlugo soraerningortdsassut.
palase Svend Erik Rasmussen:
sapåme nålagiarneK inuit amer-
dlanerpårtåinit pingårtineKaKing-
mat aperKutiginiarpara, KaKugo
sapåt nagdliututdlo pivdlugit inat-
simik akuerssissuteKartOKåsaner-
sok, nålagiarnerup nal&ne GTO-
me sulineK umiarssuamigdlo usi-
ngiaineK usilersuinerdlo unigtine-
KartarKuv dlugo?
som muligt. Men er træt af de mange
forsinkelser i forbindelse med dette
byggeri. Den nuværende skole svarer
slet ikke til nutidens krav. Det til-
føjes, at det fra flere sider siges, at
det vil være uklogt at oprette en kost-
skole i Upernavik, fordi de vordende
fangere vil tage skade af bymiljøet.
Henrik Olsen:
Det er ønskeligt, at der skabes en
sportsplads som kan bruges om som-
meren. Man har i mange år ment og
sagt, at det var rimeligt om sports-
landsforeningen ydede tilskud til en
sådan sportsplads, men uden resultat.
Nu beder man staten om hjælp. Det
er af yderste vigtighed for at sikre
ungdommen en sund beskæftigelse i
fritiden. Om vinteren er der rige mu-
ligheder for sportsliv, men det er alt-
så ikke tilfældet om sommeren.
Vi beder om, at der må blive sendt
en sportsinstruktør herop, og hvi.s
man ikke kan skaffe en, beder man
om, at en mand fra Upernavik må bli-
;ve sendt på instruktøruddannelse.
. Pastor Karl Knudsen:
Upernavik-distriktet er stort. Rej-
serne heroppe er ikke helt uden fare.
Kysten er barskt uden skærgård og
med mange store isfjelde. Navnlig om
efteråret, når nyisen gør sig gælden-
de, bliver det helt umuligt at berej-
se distriktet med små både. Lægebå-
den må altid stå til lægens disposition,
og byens to skonnerter har nok at gø-
re med at forsyne det store distrikt.
Skonnerterne har som regel meget
travlt, når de berejser distriktet og
det er som oftest misbrug af tid for
præsten at tage med skonnerterne.
Det er derfor stærkt påkrævet med
en båd til græstegældet.
Erhvervsudtalelse: „Greenland" fo-
retog sidste sommer forsøgshavkatte-
fiskeri i distriktet. Man begyndte for-
søget på et meget tidligt tidspunkt, og
resultatet var da også meget ringe.
For at ophjælpe fiskeriet finder man
det påkrævet, at enten „Emanuel" el-
ler „Sujumut" foretager forsøgsfiske-
ri fra midten af august i den kom-
mende sommer. Så er havkattesæso-
nen inde, og man plejer at fange helt
op til 3—4000 kg havkat om dagen
med liner fra små pramme.
De unge betragter efterhånden ar-
bejdsmandserhvervet som det eneste
rigtige. Der må gøres noget for at op-
muntre de unge til indsats ved fiske-
riet.
' Angmagssalik
Tuno folketingimit tikerårneKarsmåungila?
pisiniarfiutilik Simon Jørgensen: ig-
dluliorneK ikiorserniardlugo boligstøt-
teudvalgimit aningaussat akuerssissu-
tigmeKartartut 6 miil. kr-ussut, suju-
nigssame amerdlisineKarsinåungit-
dlat?
Tuno landsrådimut ilaussorKångi-
katdlartitdlugo, landsrådip aulaja-
ngersagai, tamatigut åma Tunumut a-
tortulertarsinåupat, Tunup rådianit
akuerineKarKåmatik?
Tuno folketingime Kinersivit åipå-
nut atatineKarpat. Tunume pissutsit
folketingimit takuniarneKarsinåungit-
dlat?
Tunup imaine norgemiut piniapi-
lugtarnerat nålagauvfingmit misig-
ssorneKarsinåungila, tunumiut inutig-
ssarsiortue sujunigssame igdlersorne-
KarsinaorKuvdlugit?
KåumarsaineK sujunertaralugo han-
dele radionik batteritortunik akikit-
sunik pigssarsiorsinåungila, asimio-
Karfingmiut ardlaKamerussunik nå-
laorutigssaKalersinaorKUvdlugit?
ajoKe Aron Davidsen:
Tunume piorsaineK angulertorne-
KarKuvdlugo, landsrådimiut 1959-me
Kinersinigssame Tuno ilaussortaKaler-
tariaKångila?
Angmagssagdlup pigissainilo nior-
Kutigssanik amigauteKarpatdlåmeK
Kalåtdlit-nunånut ministeriussup
misigssomeKartisinåungilå?
(Kup. king. nangisaoK)
Angmagssalik: åipågumit landsrådimut autdlartitaKalisava?
Angmagssalik: Repræsentant til landsrådet næste år?
Umanak tuångitsomeKarunaratik, tamånalu-
miuna pivdlugo åma ilåtigut A-G na-
Søn- og helligdagslov?
Kommunalbestyrelsesformand Pe-
ter Fleischer:
Når udsendte tjenestemænd kan op-
nå fuld pension efter 30 års tjeneste
i Grønland, hvorfor kan grønlandske
bestillingsmænd så først opnå fuld
pension efter det fyldte 65. år. Jeg
foreslår, at bestillingsmænd opnår
fuld pension efter 40 års tjeneste.
Pastor Svend Erik Rasmussen:
Under henvisning til den store rolle,
som søndagsgudstjenesten spiller for
den altovervejende del af befolknin-
gen tillader jeg mig at spørge, hvor-
når der kan ventes vedtaget en søn-
og helligdagslov, der sikrer gudstje-
nestens fred ved at forbyde skibslos-
ning, ind- og udhandling samt GTO-
arbejder i gudstjenestetiden?
aperssuineit?,
aperKutit måne sarKumiuneKartut
soruname igdloKarfingne ministerit
tikerågagssaringisåine aperKutigine-
Karusugtut ilåinånguarait. apencutit
ilait avdlanut tungatitagssausimaga-
luarput, akississugssanitdle åma a-
Upemavik: inusugtut aulisamermut kaju-
migsårdlugit!
Upernavik: De unge må opmuntres til fiske-
riindsats.
KiterneKartartOK. igdloKarfitdle mau-
na aperKuteKarsimassut saniatigut
KulamångilaK åma avdlamiut OKause-
Karususagaluartut. taimåitumik Ka-
låtdlit-nunåta radioa kajumigsåmiar-
parput ministerit Nungmineråne a-
perssuisitserKuvdlugo, nauk encarsaut
nutårdluinåungikaluartoK.
Julianehdb
Trist nok!
Fra Julianehåb siges: Der er
på nuværende tidspunkt ingen
stemning for udtalelser eller frem-
sættelse af spørgsmål. Vi konstate-
rer blot, at der trist nok ikke til-
syneladende er større interesse for
denne del af kysten. Eller måske
hersker der blot ukendskab til de
faktiske forhold hernede. Vi filo-
soferer videre over vore egne stor-
isproblemer.
ilale ajoraluaKaoK
K’aKortumit OKautigineuarpoK:
måndkut oKauseKarusugtoKara-
nilo aperKuteKarusugtoKdngilaK. —
påsinarparput ajoraluartumik si-
nerissap ild mdna angnertuneru-
ssumik soKutigineKarundngitsoK.
imaKalunit måne pissutsit angner-
tunerussumik påsisimaneKdngine-
ramik. sikorssuit ajornartorsiortit-
sissarnerat isumaliorKutiginarat-
dlarparput.
12
it