Atuagagdliutit - 19.06.1958, Side 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
BEFOLKNINGSKONCENTRATION
Jeg er fuldstændig enig med et ind-
læg i A/G nr. 3 om befolkningskon-
centration. Jeg ved, at man af forskel-
lige grunde søger at flytte beboerne
af de små pladser til større, bl. a. på
grund af, at det er vanskeligt at op-
retholde depoter. Det er også en
kendsgerning, at torskeindhandlingen
er minimal på de små pladser. Men
alligevel tror jeg, at det er uklogt at
foretage flytninger alene på dette
grundlag.
I indlægget i A/G nævnes det, at
ikke alle, der flyttes, har tilpasnings-
evne. Derfor er det ikke utænkeligt, at
mange tilflyttere vil få det svært i
starten på de nye steder. Det vil ikke
være morsomt for dem at forlade de
fangst- og fiskepladser, som de er for-
trolig med, og derfor vil de erhvervs-
mæssigt sakke bag ud på de nye ste-
der.
Vi har hørt om, at der ikke skal
finde indhandling sted til sommer på
en række små pladser, hvor der findes
fiskeri anlæg. Hvad skal der så ske
med de fiskere, der ikke har motor-
båd? Mange fiskere vil blive berøvet
deres levebrød.
I de senere år har mange fiskere an-
skaffet sig motorbåde på afbetaling.
Fiskerne er selvfølgelig interesseret i
at afdrage båden så hurtigt som mu-
ligt. Men fiskere, som ellers har lan-
det rige fangster i sæsonen, kan kom-
me til at lide nød, når de fisker på
fangstpladser, som de ikke er fortro-
lig med.
Derfor må man spørge, om det ikke
er bedst, at fiskere fra de små plad-
ser bliver flyttet til de steder, hvor
man kan drive fiskeri hele året rundt.
Det gælder også fangere.
G. Jerimiassen.
SEKTER OG LUTHERANERE
I A/G nr. 7 er der en leder med
overskriften: „Ikke oplæg til diskus-
sion". Det undrer mig at erfare, at le-
derskribenten er bekymret med hen-
syn til sektfolkenes arbejde og tror, at
megen rodløshed vil blive resultatet.
Hvad er det, vedkommende er bekym-
ret over? Sekterne tror på den sam-
me Gud som lutheranere, at Jesus kan
komme igen når som helst. I den for-
bindelse kan vi ikke være enige med
Jehovas vidner. De tror, at Jesus al-
lerede er kommet tilbage.
Jeg er fuldstændig enig med redak-
tøren, da han sagde: „Vi beder de
grønlandske læsere ikke lade sig
forlede ved blomstrende vendinger" —
respekten for Bibelen må komme i
første række.
Fyrbøder Enok Joelsen, „Sana".
BEFOLKNINGSFLYTNINGER
Tanken om befolkningskoncentra-
tion har sikkert mange fordele. Der er
ingen tvivl om, at den erhvervsmæs-
sige udvikling kan gå hurtigere, når
befolkningen fra de små erhvervs-
mæssigt dårlige steder flyttes til byer,
hvor der er bedre erhvervsmulighe-
der.
Jeg tror imidlertid, at flere af bo-
pladserne kan konkurrere med de
mindre udsteder. Det gælder bl. a. I-
kerasak i Egedesminde distrikt, som
nu påtænkes flyttet muligvis til Agto.
Sælfangsten er udmærket på stedet,
og fiskepladsen ligger i stedets umid-
delbare nærhed, og det betyder meget
for fiskere, som driver fiskeriet fra
robåde.
Vi beboere i Ikerasak vil indstille til
myndighederne, at man ikke opgiver
stedet foreløbig. Vi er i tvivl om, at
myndighederne ville gå med til det.
Men alligevel vil vi gøre myndighe-
derne opmærksom på, at der er mu-
ligheder til stede. Man siger, at det
kniber med byggegrund på bopladsen,
at der er ingen havn, og at vandforsy-
ningen er vanskelig. Det er sandt, at
det er svært at finde en egnet bygge-
grund, men jeg tror, at der er mulig-
hed for at udvide de eksisterende hu-
ses antal. Havnen er måske ikke god
nok for større både, men der er ikke
noget i vejen for, at mindre både kan
ligge i læ i havnen. Hvad angår vand-
forsyningen vil jeg sige, at man kan
have vand året rundt, bare man fore-
tager de nødvendige forbedringer af
vandstedet.
Vi vil håbe, at Ikerasak ikke bliver
flyttet foreløbig.
Magnus Jerimiassen.
Nu om stunder hører man tit, at fi-
skere bliver truet med at blive sat på
gaden. Hvad er grunden hertil?
Det ved fiskerne sikkert selv bedst.
Nu er fiskesæsonen inde, hvor man
skal samle penge til vinterens kulde
og mørke. Fiskerne må ikke glemme,
hvor vigtigt det er at have et hjem,
som man kan kalde sit eget. Fiskeren
må vise, at han kan beholde sit hus.
Leoma Nielsen.
HUSBYGNING OG UDSTEDER
I byerne er husbygningen i disse år
i vældig udvikling, men man spørger
sig selv, hvorfor en tilsvarende udvik-
ling ikke kan finde sted på udsteder
og bopladser.
I 1957 blev der foretaget boligunder-
søgelser, og vi havde håbet på, at alle
huse blev undersøgt. Det gjorde de
imidlertid ikke. Kun de huse, der be-
bos af eks-patienter blev undersøgt.
Det er selvfølgelig • rigtigt, at man i
første omgang undersøger eks-tuber-
kulosepatienters boligforhold, men
mon det ikke er på sin plads, at man
udvider denne undersøgelse til også at
omfatte andre boliger. Ikke mindst på
udsteder og bopladser er der mange
saneringsmodne huse med kun eet
rum. Jeg vil foreslå, at man for frem-
tiden fra sundhedsvæsenet eller kæm-
nerkontoret foretager boligundersø-
gelser på udsteder og bopladser og
derfra indstiller indehavere af sane-
ringsmodne huse til boligstøtten.
Kristian Olsen.
Umanarssuk pr. Holsteinsborg.
BØRNS FANTASI OG
UNDERHOLDNINGENS KRYDDERI
Artiklen om Radioens menu i for-
rige nr. af bladet fik mig til at mindes
følgende episode: „Mor, er Ivigtutter
farlige?" spørger en 5 års tøs. I læn-
gere tid havde krigsråbet: „Ivigtutter-
ne kommer!" udløst frydefuld skræk
og larm i børneværelset, så spørgsmå-
let overraskede ikke; for ikke at øde-
lægge legen, svarer jeg bare, at farlige
kan man vist ikke kalde dem. „Jamen,
de har da gule øjne og en lang hale og
horn i panden!" fastslår ungen og bry-
der sig ikke om flere kedelige oplys-
ninger.
Hvor bliver vi mennesker med åre-
ne fattige med hensyn til muntert tids-
fordriv. Vi køber underholdning i dy-
re domme så færdigsyet som muligt.
En sammensætning af morsomme lyde
i et navn er ikke mere nok til at ska-
be en verden af mærkelige figurer.
Hvor er vores trang til selv at bruge
hænder og hjerne og fantasi blevet
af? Vi forlanger „let underholdning" Jk
i radioen, d.v.s. tygget mad, makaroni^
og vandgrød, den saftige bøf er fori|
besværlig, men får man den ofte nok,®
ender det med, at de fleste tager en
bid og opdager, hvad de hidtil er ble-
vet snydt for. Får man aldrig andet
end vandgrød, tror man vel der ikke
findes bedre mad. Selvfølgelig er det
en form for kræsenhed, når man for-
langer krydrede retter, men eftersom
radioen ganske rigtigt er et dyrt in-
strument, der råder over en stab af
arbejdskraft, som kan mere end vende
plader til ønskekoncert, så har man
lov til at vente en underholdning der
vil mere end gå ind af det ene øre og
ud af det andet. Ikke mindst når man
tænker på, at radioen her også må er-
statte koncertsale og teatre. Der tales
om, at musikken i radioen ikke er
munter nok. Man hører ofte plader
som: „Du eer min kæææærlighed" og
„Aloha oooee" eller lignende tungt-
slæbende, dødsenstriste melodier, som
man altfor hurtigt kan til raseri. Lyt-
ter man så til en munter lille Mozart-
melodi, mærker man livsglæden krib-
le helt ud i tåspidserne. Så kom ikke
med den indvending mod god musik,
at den ikke er munter nok.
Naturligvis kan underholdning for-
mes så særpræget og raffineret, at der
nærmest er tale om selskabsleg for
viderekomne. Men selv om radioen
undgår både vandgrød og østers på sit
program, er der jo alligevel mad for
enhver pris, hvis man beholder den
spændvidde radioen i øjeblikket har.
Middelvejen er uundgåelig, men de
der forlanger, at programmet bør væ-
re „lettere", behøver vel slet ingen
radio, men kan nøjes med en lirekas-
se.
Radioen er en dejlig ting, når den
giver os fantasiens tabte land tilbage.
Lad os selv forme vore „Ivigtutter".
Kirsten Petersen.
Eleverne på seminariet vil så gerne
se, at 'man genudsender Mathias
Storchs bog „En grønlænders drøm".
Bogen er den første, en grønlænder
nogensinde har skrevet, og den skil-
drer forholdene heroppe, som de var
for 50 år siden. I dag er bogen så godt
som ikke til at få, og der er ikke ret
mange af den unge generation, som
har begreb om, hvordan livet formede
sig heroppe blot for 50 år siden.
Eleverne på seminariet ønsker der-
for, at bogen genudsendes.
Isak Heilmann, seminarieelev.
EN OPGAVE FOR LANDSRÅDET?
Skindbearbejdning og skindsyning
er i stærk tilbagegang i vore dages
Grønland. Men der er ingen grund til
at lade kunsten forsvinde. Jeg ved
godt, at der endnu findes dygtige folk
på dette område, men når disse folk
engang er borte, så bliver det meget
svært at videreføre skindtilberedning
og syning på den gammeldags maner.
I dag tilberedes skind heroppe, som
man gjorde det i 1700-tallet. Mon der
ikke kan ske forbedringer? Hvad med
at forhandle garvemidler i butikker-
ne? Der må også foretages noget for at
gøre skindsymaskiner tilgængelige. —
Derved vil der være åbnet mulighed
for en indbringende levevej. — Vi
ved, at der kan fremskaffes gode skind
heroppe. Man kan nævne fåreskind,
renskind og hundeskind. Skindtøj kan
ikke undværes i Grønlands hårde kli-
ma.
Kvinder syr skindtøj i siddende stil-
ling med bøjet ryg. Skindsyning i
hånden er besværlig og tager som re-
gel lang tid, og det er ikke udelukket,
at man bliver udsat for tb derved.
Jeg vil indtrængende henstille til
landsrådet, at der må gøres noget for
at lette skindarbejdet.
Hans Olsen,
Holsteinsborg.
FORKLARING UDBEDES
Det vil være rart at få nærmere be-
lyst, hvorfor nye batterimodtagere
mærket „Sonofon Queen" ikke kan
bruge batterier med styrke 108 volt
eller 90 volt. Også når anodebatterier-
ne er helt nye, forstummer radioen ef-
ter 10 eller 5 minutters forløb. Det
eneste, der kan bruges til de nye mod-
tagere er batterier på 54 volt.
J Mon der er nogen, der kan give en
'nærmere forklaring herpå?
1 O. K.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jacob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet 41 København K.
Tlgr. adrEmmentlial.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akngkanut atortaruk
iniial&t miniitiniut Kalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutfirKat
KapftssiårKat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
PILSNEREN
MED EKSPORTSMAG
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamåssusilik
10