Atuagagdliutit - 19.06.1958, Qupperneq 23

»Pavens« farvel til Grønland
En junidag ombord på „Jutho“ — på
vej sydpå fra Upemavik.
De første par dage er gået med at
studere medpassagerer og finde ud af
— uden at spørge — hvem og hvad
de er.
En af de første, man lægger mærke
til, fordi han kan en usandsynlig bun-
ke historier om det gamle Grønland,
er kolonibestyrer Jens Jørgen Jensen,
Godhavn, populært kaldet „Paven11. —
Han kom til Grønland første gang for
28 år siden og har siden fungeret i
næsten alle vestgrønlandske byer for-
uden en kort periode i Thule. For lang
og tro tjeneste har han nu fået tildelt
en kystrejse for at få lejlighed til at
sige farvel til gamle bekendte i Nord-
grønland, inden turen om kort tid går
hjemad. Helbredet er ikke mere, hvad
det har været.
— De regner med at sige Grønland
farvel nu, indleder vi. De hører altså
til dem, der ikke vil ind under den
nye lønningslovs regler?
— Ja, absolut, svarer han. Jeg anser
den forhøjede pensionsalder for at
være et dolkestød mod os heroppe. —
Man har fra lønningskommissionens
side ganske set bort fra dr. Berthel-
sens videnskabelige værker om de kli-
matiske og psykiske forhold i Grøn-
land. Havde man sket til dem, havde
man måttet erkende, af Grønland sli-
der hårdere på sin mand end den øv-
rige del af riget. Jeg har arbejdet un-
der 4 kolonibestyrere, der alle måtte
give op i 50 års alderen, og det var
endda før det nuværende ekstraordi-
nære pres blev lagt på Handelens folk.
Pensionsalderens forhøjelse til 65 år
vil efter min mening betyde, at kun
de færreste kommer hjem i levende
live.
— De hører jo til de gamle indenfor
Handelen. Hvordan ser De på det nye,
der er sket siden 1950?
— Jo, jeg kan nok se, at nyordnin-
gen var en absolut nødvendighed. Men
mange af de ting, der bliver bestemt
derhjemme, har man lidt vanskeligt
ved at bringe ud i livet. Ofte tager det
flere år, før forståelsen af de nye reg-
ler trænger igennem. — Set fra Han-
delens side er arbejdet blevet mere
kedeligt — for meget skrivebordsar-
bejde og for lidt arbejde i marken.
Jeg vil dog herved bemærke, at jeg
absolut ikke er bitter over, at de poli-
timæssige og administrative opgaver
er taget fra os, idet arbejdet med han-
del, skibsfart, sparekasse, postvæsen
og havnevæsen fuldtud kræver vor
tid.
— Når De nu forlader Grønland, er
det så med glæde eller vemod?
— Det vil altid være med vemod,
man forlader en arbejdsplads, som
man har ofret så mange år på. Jeg
har haft mange lykkelige arbejdsår
heroppe, men når helbredet, hverken
psykisk eller fysisk slår til, må man
jo trække sig tilbage. — Navnlig årene
indtil krigen var lykkelige. Man kom
dengang i en bedre kontakt med be-
folkningen, havde bedre tid til at tale
med dem, og mit samarbejde med
grønlænderne har skaffet mig mange
gode venner.
— Fra hvilket sted har De Deres
bedste erindringer?
— Jeg har heldigvis gode minder
alle steder fra, men Christianshåb
står dog ,som en flot nummer eet. Her
herskede en god orden og en absolut
god forståelse mellem danskerne og
de grønlændere, man arbejdede med.
Dette gælder navnlig de ældre. Det er
sværere at få kontakt med de yngre,
men det skyldes vel tildels, at map
selv er ved at blive lidt halvgammel.
— Eksisterede begrebet kompeten-
cestridigheder i gamle dage?
— Det var vist ikke slemt. Men jeg
har ladet mig fortælle, at der — vist-
nok i Holsteinsborg — var åben strid
mellem præst og kolonibestyrer. Stri-
den blev særlig udkæmpet om sønda-
gen. Da skete det nemlig, at kolonibe-
styreren gav sig til at ringe med en
klokke umiddelbart før præsten med
kirkeklokkerne lod kalde til gudstje-
neste. Beboerne opdagede snart, at ko-
lonibestyrerens ringning betød gratis
brændevin til alle.
— De har oplevet lidt af hvert her-
oppe. Blandt andet sad De jo i Ju-
lianehåb, da flyveren Charles Lind-
berg landede dernede i 1933. Har De
nogen særlig erindring om denne epi-
sode?
— Ja, jeg husker, at foruden Lind-
berg og flyveren Balbo var der også
en frue, der skulle nedkomme, og der
opstod store diskussioner om, hvem
der mon nu nedkom først. De, der
holdt på Lindberg, vandt, og fruen
blev nr. 2, da Balbo udeblev.
— Hvad skal De nu lave, når De
kommer hjem?
— Foreløbig skal jeg pleje mit hel-
bred, og bliver resultatet, at jeg må
til at leve af pensionen, må jeg se at
finde et lille nemt job til at supplere
denne med. Hvad det skal være, har
jeg endnu ikke spekuleret på, men
jeg skal i hvert fald ikke have egen
forretning.
— Og til slut?
— Da vil jeg sige, at jeg håber,
„fødselsvanskelighederne11 for Grøn-
land snart må være overstået, således
at der igen kan blive rolige og stabile
forhold til gavn for grønlænderne og
for samarbejdet med danskerne.
Handelip direktøria ...
(kilp. 1-mit nangitat).
niarneKartugssåusåput. tamåna encor-
tiniarneKåsagpat pissariaKartuvoK au-
lisartut tunissanigdlume påssussiner-
me akissugssaussugssat ^sapingisa-
mingnik suliniardluamigssåt. pisisso-
rissagkat pisissartorfnamiaråine isu-
maKatigissutit nåpertordlugit erKui-
ssumik nagsitsisinaunigssaK pissaria-
KardluinartuvoK, taimatume tunissi-
vigssaKartuamigssaK kalåtdline ani-
ngaussarsiornikut pingåruteKardlui-
narmat.
KernertortaiarneKångitsut
OKautigineKarsinauvoK ukioK måna
Italiamut tunissagssat tåssåusangmata
KernertortaiarneKångitsut aulisagkat
tarajortigkat umiarssuit mardluk usé.
taimatut tunissaKarsinaunigssamut i-
sumavdlutigineKartut tåssa norgemiut
umiarssuårarssue aulisagkanik tara-
j orterigkanik Kangerdluarssorutsimut
Sisimiunutdlo tulåussissartugssatut
nautsorssutigineKartut. tåukua sania-
tigut Handelip nautsorssutigå kalåt-
dlit pujortulérarssuinit aulisariutinit
taraj orterigkanik tunississoKamigsså,
kisalo „Kaskelot“ip Nup kangerdluane
Angmagssagdluvdlo erKåne aulisaKa-
taunerminit pigssarsiagssai åma isu-
mavdlutigalugit.
pisanganångitsungilaK aulisagkat
taimatut tunissagssiat nunane avdlane
pisissartut KanoK igiumåmerait, tå-
ssame tamåna tikuaisinaujumårmat
kalåtdlit avatåsiutinik aulisariuteKale-
riartuåmigssåt sujunigssaKartusaner-
SOK.
Kalåtdlit-nunåne nutar-
terinerit...
(Kup. 17-imit nangitat).
Karsinaugatdlartitdlugo påsisavdlugo.
uvagut uvdlume inussugut Kalåtdlit-
nunåta sujunigssånut akissugssåussu-
serput erKarsautigiguvtigo ingassag-
patdlårunångilaK korunit miliunit
kuartisa migssinge uvdlume kalåtdlit
KanoK inunerånik åmalo kalåtdlit i-
nuiagtut inerikiartorneråne avKutig-
ssap landsrådip folketingivdlo inger-
dlavigssatut kigsautigissåta ilumut i-
ngerdlavigineKarneranik ilisimåniler-
nigssamut atusavdlugit.
pingårtoK atauseK sule taineKésaoK.
imåingilaK kalåtdlit misigssorneKåsa-
ssut. misigssuinerme sujunertarissau-
ssup Kalåtdlit-nunåne nunaKartut ta-
maisa agtumavai, Danmarkimit pissut
Kalåtdlit nunånilo nunaveKartut. i-
lisimalerniagkat kalåtdlinit Kavdlunå-
nitdlo tigorKarneKåsåput, nangminer-
ssortumik inutigssarsiutilingnit nåla-
gauvfingmilo atorfilingnit, tamåkume
tamarmik ineriartortumik ingerdla-
nermut peKatåuput agtåmaneKardlu-
tigdlo.
misigssuinikume påsineKartut Kaicu-
go tutsiutisagpat? tåssa suliagssaK ta-
måna imailiatdlåinardlune inigagsséu-
ngilaK. suliartortugssat suliagssap piu-
minarpatdlångivigsup utarKivai. ming-
nerpåmik ukioK ilivitsoK aitsåt Kå-
ngiugpat påsiniagkat akisugsimamgat
issigigssaulersinéusaoK. isumaKarto-
KarniaKinanilo tamatumunåkut kalåt-
dlinut inuiangnut nakorsautigssaK a-
jorungnaersitsivdluinartugssaK nav-
ssårisagigput. misigssuinigssat soruna-
me inuinait suliaisut avdlatutdle ang-
nerussumik mingnerusumigdlunit i-
luagtisinåuput, misigssuineritdlo i-
luagtivisagaluarpatalunit tauva uv-
dlumikut ilisimalerémeK ajornaKaoK
politikerit nålagauvfingmilo atorfig-
dlit angnerussut Kalåtdlit-nunåta su-
junigssånut tungassumik aulajangi-
ssugssat KanoK najorKutaritigiumår-
nerait. atauserdle KulamångivigpoK:
pissutsinik ilisimangningnigssaK pi-
SsariaKarpoK erKigsisimassumik, pat-
dliméngitsunik ilångussuinane silatu-
migdlo oKatdlisigingnigsinåusagåine.
avKutigssaK erKordlugo
(Kup. 11-mit nangitat).
nunap pissusia najorKutaralugo piu-
kunartune inutigssasiuteKarfit pior-
sarneKåinåsagpata pissariaKartusaoK
inuit atautsimornerussumik najuga-
Karniarnigssåt. tamatumalume tungå-
nut ingerdlaneKarpoK, tamatumungalo
tungatitdlugo aperKut pingårdluinar-
toK tikuarniarparput, tåssalo igdluli-
ornermut nålagauvfingmit ikiorsissar-
neK.
påsissavut nåpertordlugit boligstøt-
temit aningaussat taorsigagssarsiag-
ssångortineKartartut ukiune Kångiu-
tune Kavsine angnerussukut amerdlå-
ssutsimikut avdlångorarpiarsiméngit-
dlat. erKaimaneKarunarpoK ukioK ki-
ngugdleK tamatumane ikilileriniarne-
Kartarsimangmat, tamånalo pissute-
KarsimånguatsiarpoK ukiune sujuline
akigssanik KångisimaneK taimaeriar-
matdlo ukiune kingugdlerne sanaor-
torneK angnikitsuinausimavoK soru-
nalume nåmångivigsimavdlune.
nunaKarfigssarKingnerussut pior-
sarneKåsagpata igdluliortiterneK ilu-
nger,sunerussariaKarpoK. kalåtdlit ig-
dluisa ilarparujugssue nutartertaria-
Kalernikuput. tamåko piartariaKarput!
tamatumungalo ilauvortaoK inuit a-
merdliartuinarnerat erKarsautigalugo
nunaKarfingne piukunarnerussune au-
lajangersimassunik sulissugssaKarnig-
ssamut igdlut nalerKutut nåpakåtine-
KartariaKarmata. isumaKarpugut ani-
ngaussat ukiune måkunane igdlulior-
titernermut atugagssissutigineKartar-
tut nåmångitsut. erKaimasorigaluar-
parput landsrådip inersuineratigut ta-
matumane aningaussat amerdlaneru-
ssut atugagssissutigineKartarnigssåt
OKaloKatigissutigineKarsimassoK. tu-
sagaKarsiméngilagut taimatut oKalo-
KatigingnigsimaneK kinguneKarsima-
nersoK.
sujunersutigårput landsrådip ilau-
ssortaisa aussamut atautsiminigssa-
mingne oKauseriumassatut nalunaeru-
tertik imatungajak naggaserumåråt:
„kisalo isumaKarpugut inutigssarsiu-
teKarfingnut igdluliortitsinermutdlo a-
ningaussat atugagssissutigineKartartut
amerdlineKarnigssåt pissariaKardlui-
nartussut11.
niorKutigssiomerup tatiginarsiartor-
nera malungnarsisimavoK, avdlatigu-
taordlo åma taimatut isumavdluarnar-
siartulerdlune.
Se og hør
ELTRA
A
ELTRA
Eltra båndoptager 950 har på utrolig kort tid
vundet indpas hos myndighederne, skoler, pri-
vate og offentlige kontorer, hos kunstnere og i
mange private hjem på grund af sine mange
anvendelsesmuligheder, praktiske udformning og
fremragende gengivelseskvalitet.
takuk tusarugdlo ELTRA imiussissut 950
Eltra imiussissut 950 tåkutitsiåinaK nålagker-
suissune, atuarfingne, agdlagfingne taimatutdlo
inuinarnit atorneKartorujugssuångorsimavoK. eri-
narssortartunit nipilerssortartunitdlo atuagkior-
tunitdlo pigiumaneKatdlåraoK atoruminaKigame,
åncigssunera pitsauvdlune nipigeKalunilo.
Mælkevej 3—9 — København F — Tlgr.adr. ELTRAFAC