Atuagagdliutit - 19.06.1958, Blaðsíða 22

— nukartånguå, takoriåsagit umiarssuaK Kali-
påumik agtuatdlagdlugo Kanon kussatsiatdlagtigi-
ssok. ilame Kalipaut KernertoK ualipautinit ilisima-
ssavnit tamanit kussanarnerssauvoK, augpalugtu-
nmt tugdliutdlune — use åma tungujortumut!
— Kan du se, Lillebror, hvor det pynter på ski-
vet ligeså snart der kommer en klat maling på.
Sort er den dejligste farve, jeg kender, næst efter
rødt og blåt!
— knopinguaK, tangajortornigssat nisorariartdr-
nigssatdlunit sianigivdluinarniaruk, taimåitumiik-
una Kalipaivdlune ajornakusårtorujugssuaK!
— Pas endelig på, kære Knop, at du ikke kom-
mer til at nyse eller hikke, det er nemlig et meget
vanskeligt arbejde at male en blonde!
— HopliansinguaK såliaKUtsemerit tugdluaringå-
ravko, isumanarniaKinagdle asule pinersautiginiåi-
nardlugo såliaKusersimassugut, tåssame umiarssu-
arput Kalipangniåsagaluarparput.
— Jo, det klæder dig vældigt godt at gå med for-
klæde, lille Hophans, men vi har dem ellers ikke
på for at gå og se søde ud, vi skal male skiv!
,58 - n
•Copyright P > B Bo« 6 Copcnhogen
— hurrå! Pingo onartoK såliaKutigagoK tugdlua-
råra, asulo tunuvkut kussanavingmik KilerneKariv-
dlune, aitsåt taimak uleKatårniarpunga!
— aitsåkasik, — Kujassarianarputit kugssångår-
dlutit tunginavitl tåssaliuna såliaKutitåne peroru-
tiginermit ingminut KernarlnångortingajagtoK.
— op lille Hans, HansinguaK-å tåssa ånåjputit
torKigsinarniarit, Kularisångilat Kalipaut KernertoK
tugdluarigit!
— Hurra! Jeg har forklæde på, og det klæder
mig, siger Pingo, jeg har en fin sløjfe bagi, jeg
må slå koldbøtter af bare glæde!
— Hovsa, — det var godt, det ikke var hovedet
der kom nedad. Tænk, at blive så fjantet for et for-
klædes skyld!
— Op lille Hans, otp lille Hans, — næh, tag det
nu lidt fornuftigt, du er jo reddet, og du kan tro,
at sort klæder dig godt!
— iinågdlåme Kalipautip ilaminitsiarssua mau-
ngåinartugssaugaluaK ånåuparse, nåmaglnarniarsi-
ugdle, aso nåmaleKaoK arKartinaKisiuk, Kalipau-
taiarssuatåsavarput.
— Nå, I redder da lidt af malingen, gutter, men
lad nu det være godt, ned med ham, så skal vi nok
fjerne de sidste rester!
— Hophansiuna méraussoK eraumitsoK, takoriå-
sagivse kumingncKarnine nuåneringåleramiuk!
— Klump, atago takuteriartigut KernertoK Kanor-
tungortisinaunerit.
— Vis os nu, Klump, at du kan gøre sort til
hvidt.
— Hophans er dog et mærkeligt barn, han nyder
minsandten at blive skrubbet!
— Klump, nåmaleKaoK, Kardie inungCisianitdle «er-
nertdréramik evKerneK ajornanaut, tåssa kussanta-
rivigssuångorpoK!
— Hold op, Klump, du behøver ikke at svinge
skrubben mere. Bukserne har været sorte lige fra
fødslen af, han er helt iorden igen!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER Jlsusip assersutai —
inuk pisorssuaK Lazarusilo pltsoK. II. Lukarsip tvangktliua, 16, 25-31.)
Jesu lignelser
TEKSTER: PROP. DR. PHIL. SØREN HOLM
;— (Den rige Mand og Lazarus. II. Lukas Evang. 16, 25-31)
inup pisdrssfip Aperdt ninuvigingmago Lazaruse autdlarter-
Kuvdlugo tumånguersamuvdlune, Aperdt ima akivoK: „ernai-
niarit ajungilsorsiatit inntitdlutit pigagkit, Lazarusivdle tai-
maitdlune ajortut pingmagit.
Da den rige Mand havde råbt til Abraham fra Dødsriget
og bedt om, Lazarus måtte komme og stille hans Tørst, sagde
Abraham: „Husk på du fik dit Gode, mens du levede og La-
zarus på samme Måde det ondeT
Kuvncrssuardlo uvaguldlo ilivsilo akånivtine aulajangersa-
gauvoK, tamånga ilivsinut ingerdlajumassut saperssitdlugit,
ikångalnntt uvavtinut ikdrtoKarnavérsitdlugo.ft
„Jeg kan ikke imødekomme din Anmodning; for der er lagt
en dyb Afgrund imellem os og jer, så at de, der vil gå over
den, ikke kan det, og så er det ligegyldigt, om det forsøges fra
den ene eller fra den anden Sidel“
pisorssuvdle tamåna tusaramiuk ima OKarpon: „taimåitumik
Kinuvigåvkit, atåtama igdluanut autdlartericuvdlugo, Katångu-
tika nalunaiaivfigerKuvdlugit, åniarfingmut matumunga per-
Kunagit.,t
Da den rige Mand havde hort Abrahams Svar, sagde han:
„Ja, men kan du så ikke sende ham til min Fars Hus? Der
har jeg fem Brødre. Kunde han ikke advare dem, så de ikke
også skal komme til dette Pinested?,(
23