Atuagagdliutit - 25.11.1958, Page 5

LYTTE
posten
radiomut
tungassut
I sidste uge havde Mogens Kilde en
udsendelse, der blev kaldt jazzkoncert.
Det var Ib Glindemanns store Kenton-
orkester. Hvad enten man bryder sig
om Kenton-musik eller ej: Formen var
god, og ideen bør opmuntres — der er
masser af muligheder. Hvorfor ikke
lade Jazzklubben nøjes med en ud-
sendelse hver 14. dag til fordel for en
sådan koncert. Det ville afgjort gavne
jazzen.
a. k.
C. Bornemann på krigsstien.
C. Bornemann, radioens udenrigs-
kronikør, har hidtil været anset for at
være fredelig og godhjertet og hygge-
lig i en sådan
grad, at hans
udenrigskronik-
ker af flere lyt-
tere her i bladet
er blevet nævnt
i samme ånde-
dræt som den
gammeldags
dansemusik. Sid-
ste udenrigskro-
nik gav et nyt
billede af man-
den. Bornemann
meddelte, at der
i den algierske
krig var dræbt
600.000 algirere. Franskmændene har
for deres part meddelt, at de franske
tropper har dræbt 60.000—80.000 algi-
rere. Den sørgelige kendsgerning sy-
nes herefter at være, at C. Bornemann
selv må tegne for sig differencen —
altså godt 500.000 faldne.
Bornemann
— blodtørstig
Børneudsendelsen søndag eftermid-
dag var ypperlig. Hvis den var ment
som et forsøg, bør det slåes fast, at
forsøget var så vellykket, at flere af
den slags udsendelser bør bringes. Det
er givet, at mange voksne påhørte
underholdningen med omtrent samme
fornøjelse som børnene. Glæden og
veloplagtheden i salen bredte sig til
lytterne. De enkelte numre var netop
så korte, at dobbeltsprogetheden ikke
føltes som en byrde. Bo Christensen
og Marie K. Chemnitz og hvem der
ellers bidrog til udsendelsen fortjener
stor anerkendelse. Mange vil mene, at
det er den bedste udsendelse, der end-
nu har været bragt fra radiohusets
koncertsal.
*
sapåtiungmat uvalikut mérKanut
autdlakåtitsineK pitsauvdluinarpoK.
tamåna misilinertut isumaKartineKar-
simagpat OKautigissariaKarpoK misi-
lineK iluagtitdluarsimassoK ima agti-
gissumik, ardlaKarnerussunik taima-
tut autdlakåtits'issoKartariaKardlune.
KularissagssåungivigpoK autdlakåtitsi-
neK inersimassut mérKatutdle nuåna-
risimagåt, inerssuarme autdlakåtit-
sivfiussume nuånårneK eKérsimårner-
dlo nålaortunutaoK suniusimavdlune.
autdlakåtineKartut ilalt imai naitsi-
gait autdlakåtitap kalåtdlisujuvdlunilo
icavdlunåtujunera malugigssaunane.
Bo Christensen Marie K. Chemnitzilo
autdlakåtitseKataussutdlo avdlat angi-
sumi’k nersortariaKarput. Kularnångi-
laK ardlagdlit isumaKartut aitsåt tai-
ma pitsautigissumik radiop tusamår-
titsissarfianit autdlakåtitsissoKartoK.
inusugtut isumåt:
»ineriartorneK Kan ok issigigiga«
atuartitaunerup tungå erxarsautigalugo
Nungme Seminåriame avisiåt „K’ar-
ssok“ iliniartunut KinuteKarsimavoK
KuleKutaK agdlagsimassoK agdlauseri-
lårKUvdlugo. agdlagtut sujugdlit mar-
dluk agdlagait issuarpavut:
Niels Svendsen, 4. real:
„uk. 1950-ip kingornatigut nunavti-
ne pitsångorsagarpagssuit peKatigalu-
git atuartitauneK angnertumik pitså-
ngorsaivfigineKarsimavoir, pitsångor-
sainerdle tamåna Kavsérpagssuartigut
iluaKutaussoK malungnarseréraluar-
dlune issornauteKångitsungilaK.
issornautaisa pingårnerssåt tåssa ig-
dloKarfingne asimiOKarfingnilo atuar-
titsineK. mérKat atuartitauneratigut
pitsångorsainerit pilermata igdloKarfit
atuartitsissunik pikorigsunik pilersor-
neKarput. atuarfit atortuilo angnertu-
mik pitsångorsarneKardlutik, — erKai-
maniartigo åssigingipatdlårtumik a-
tuartitauneK pinavérsåmiåsagavtigo.
taimailiungikuvta nunavtine Kåumar-
saineK igdluinarsiortumik ingerdla-
ssugssångusangmat. tamåna erKumit-
sungilaK, tåssa igdloKarfit atuartortait
asimioKarfit atausiåkåt atuartortåinit
amerdlanerusasrmata, erKaimassaria-
Karpordle asimioKarfingmiuararpag-
ssuitaoK tåukunatut angussaKaruma-
ssut, iliniagaKarusugtut kisalo angu-
ssaKarniåsagunik igdloKarfingmiutut
piumavfigineKartut nunavtiningmata.
asimiuarKat atuartitaunerata igdlo-
KarfingmiuarKat atuartitaunerånit a-
jornerussusia Kavsitigut malungniu-
tarérpoK, sordlo Kavdlunåtut piginau-
nikinerugajungnerisigut, taimalo a-
tuarfingnut angnerussunut pigånga-
mik perKautåne igdloKarfingmiunit i-
norssarnerussarnerisigut.
inusugtut atuartitauneratigut ine-
riartorneK ajorissagssåungitsorssuar-
mik ingerdlasimavoK; uvdlumikume
agdlåt KavdlunåtordluinaK angussa-
KarsinautitauneK angusimavarput. ta-
måna tamavtinut KujanartuvoK nu-
narput sulissugssaileKissoK taimailiv-
dlune isumavdluteKalermat, tamånau-
vordlume uvdlumikut iliniartorpag-
ssuit sujunertarissåt. taimåikaluartoK
ilaKartarput taima sujunertaKångitsu-
nik tamånalo arnane malungnarneru-
vok. — arnat ikigtungitsut iliniarner-
mingne inerdlutigdlo uvinigkångamik
iliniartitaunermik sujunertå puiortar-
påt atorfigilersimassaraluatik asorut-
dlugit taimalo nunamingne sulinermut
peKatauniarungnaerdlutik. taimailiu-
sagåine iliniartungorsimassariaKéngi-
laK asule avdlat nunamingne suliu-
mavdlutik iliniarusugtugaluit inanger-
simassariaKångingmata.
nunavtine atuartitaunikut ineriar-
torneK naitsumik oKautigalugo ajori-
ssagssåungilaK, sulile ajunginerulisa-
galuarpoK nuna tamarme åssigingmik
isumagineKartugpat.“
Jonathan Motzfeldt, 1. seminarium:
„OKautiginiarneKartarpoK nunavtine
ineriartorneK sukangårmat ilåtigut
kalåtdlit malingnausinåungingajagsi-
Det var en bedrift, programmæssigt
og teknisk, da den grønlandske ud-
sendelse „Kvikke hoveder" blev ud-
sendt lørdag aften i afvigte uge. Ud-
sendelsen gav lytterne den illusion, at
der var tale om direkte underholdning
(og at man således stod i forbindelse
med Julianehåb). Det var optagelser.
Hans Hansen havde på sin sydrejse
for en måneds tid siden optaget de
kvikke hoveder i Julianehåb, og Fre-
derik Nielsen tog sig af de kvikke i
Godthåb i sidste uge. Hele teknikken
var i sving med Kielmann i spidsen.
Det var en bedrift. Det var radio.
☆
Radioavfis/Aktuelt Kvarter-medar-
bejderne journalist Hans Janussen er
netop vendt hjem fra en rejse i Syd-
grønland, mens journalist Anders
Kjær er afrejst til Nordgrønland.
☆
Aktuelt Kvarter, der som fast led
i den nye nyhedstjeneste i Grønlands
Radio begyndte 1-1-58 havde i okto-
ber måned rekord med hensyn til an-
tallet af behandlede emner. Mens der
i januar i år behandledes 37 forskel-
lige emner, blev der i oktober måned
behandlet 64 emner illustreret af 26
lydglimt. Af de 64 programpunkter
var de 63 udarbejdet på redaktionen,
og omkostningen til honorarer beløb
sig til 20 (tyve) kroner!
Gæsteanmelder på dansk og grøn-
landsk er for den kommende periode
tolk Jens Poulsen.
☆
Dygtig medarbejder rejser
En dygtig medarbejder ved radio-
avisen, Aktuelt Kvarter (og Grøn-
landsposten) Peter Kreutzmann er
med „Dronningen" rejst fra Godthåb
til København, hvor han skal være
tolk i ministeriet. Peter Kreutzmann
har været knyttet til radioavisen i to
år, og ved sidste årsskifte gjorde han
altså skridtet med ind under nyord-
ningen af nyhedstjenesten med to
daglige radioaviser, søndagsradioavis
og Aktuelt Kvarter. Kreutzmann ka-
stede sig over de forskellige opgaver
med største interesse, altid på vagt
for at få tingene udtrykt og forklaret,
sådan at lytterne kunne få mest mu-
ligt ud af nyheder og kommentarer.
Under redaktionsdiskussioner om ar-
bejdets bedst mulige tilrettelægning
har Kreutzmann aldrig stukket sin
mening under stolen, levende inter-
esseret som han er i den grønlandske
nytid og dermed i sit folks fremtid.
Redaktionen siger farvel og tak til en
mand, der har været medarbejder i
ordets bedste betydning.
red.
massut, malingnausinaussutdlugoK tå-
ssauvdlutik inusugtut. tamåna erKor-
tunersoK erKortunginersordlunit ilua-
mik OKautigineKarsinåungilaK. ine-
riartornerdle malingnauvfiginiåsaguv-
tigo pissariaKartitagssavta pingårner-
påt ilagissagssaråt atuartitaunerup
pitsaussumik ingerdlåneKarnigsså. ta-
måna påsisimavarput, måssåkutdle a-
tuartitaunerup ineriartornera KanoK i-
sumaK.arfiginerdlugo okauseKartOKar-
neK ajorpoK. OKauseKartoKångikångat-
dlo imatut oKartoKartarpoK: „tåssa ta-
marmik isumaKatåuput". taimait-
dluarsinauvoK, åmame issornartorsiui-
nigssaK inuinait tungånit ajornåsagu-
naKaoK, tåssame atuartitaunerup år-
KigssuneKarnera sule nutaoKingmat.
KanorpiaK ingerdlanera sule iluamik
påsineKarsimagunångingmat.
nunavtine atuartitauneK autdlar-
tingmat iliniagagssat pingårnerssarisi-
mavåt ugperissamik atuarneK iliniar-
tineKarnerdlo. ukiut ingerdlåput. ka-
låtdlit nangminérdlutik, taimanikutdlo
Kavdlunånit Kalåtdlit-nunånltunit i-
låtigut påsitineKardlutik, påsileriar-
torsimavåt atuartitauneK ugperissa-
mik atuarnerinarmik ingerdlåneKarsi-
nåungitsoK. agdlautigissat kalåtdlit
arfiningomerme kingugdlerme ka-
låtdlisut autdlakåtitagssiaK „niaKO-
ringnerKUséutut" teknikip tungåtigut
torratdlatauv-
dluinarpoK, sor-
dlume tåssa i-
miuterKåmago i-
ngerdlatinardlu-
go autdlakåtitaK,
åle K’aKortume
imiussaK. Kåu-
mat KångiutoK
Hans Hansenip
K’aKortumut a-
ngalaornermine
autdlakåtitag-
ssiaK tåuna imi-
usimavå, Frede-
rik Nielsenivdlo
Nungme niaKO-
ringnerKUsåutut
akunerme kingugdlerme imius'imav-
dlugit. teknikerne suleKataussut ta-
marmik akuput Kielmann itortaliut-
dlugo. ilumut torratdlataK, aitsåme
tåssa autdlakåtitagssiaK.
☆
radioavisime aktuelt kvarterimilo
suleKataussoK avisiliortoK Hans Ja-
nussen Kujatånut angalaorsimavdlune
tikerKåmerpoK, avisiliortordle Anders
Kjær Avangnånut autdlardlune.
☆
aktuelt kvarter januarip autdlar-
Kautåne 1958 autdlarnersoK oktobere
Kåumat aitsåt taima amerdlatig'issunik
autdlakåtitaKarsimavoK. januarime
åssigingitsut 37 autdlakåtineKarsimå-
put, oktoberimile 64 autdlakåtineKar-
simavdlutik, nipit ilångussat 26 tåput-
dlugit. tåukunånga autdlakåtitaussu-
nit 63 suleKataussunit nangminermit
suliarineKarsimåput, aningaussartutit-
dlo taimågdlåt 20 kr.-usimavdlutik.
☆
suleKataussoK pikorigsoK autdlarpoK
radioavisime, aktuelt kvarterime
(,,Atuagagdliutit“nilo) suleKataussoK
pikorigsoK Peter Kreutzmann „Dron-
ning“ikut Nungmit Københavnimut
autdlarpoK ministereKarfingme OKa-
lugtåusavdlurie. Peter Kreutzmann
ukiune mardlungne radioavisime su-
leKatausimavoK, ukiortåmitdlo nutår-
siagssaKartitsinikut årKigssussineK
avdlångortineKarmat, uvdlormut ra-
dioavisit mardlungordlutik, sapåtikut
radioaviseKartalerdlune aktuelt kvar-
tereKalerdlunilo, taimanernit suleKa-
tausimavdlune. Kreutzmannip suliag-
ssat åssigingitsut soKutigivdluardlugit
suliarissarpai, tusagagssat navsuiar-
dluarneKarnigssåt pingårtituåinardlu-
go, nålaortut nutårsiagssanik påsissa-
KardluarsinaorKuvdlugit. suliap KanoK
pitsaunerussumik ingerdlatineKarnig-
sså årKigssuissoKarfingme OKaluseri-
neKgrångat Kreutzmannip isume
issertutingisåinarpå, Kalåtdlit-nunå-
ne ukiune nutåne pissutsit taimalo
inuiaKatime sujunigssåt soKutigiv-
dluardlugo. angut suleKatauvdluarsi-
massoic årKigssuissoKarfiup Kutsavi-
galugulo inuvdluarKuvå.
årKigss.
nangmingnérdlutik agdlautigissarta-
gait atuartitaunermik avdlångorKUSsi-
ssut angussaKarsimåput, atuartitauneK
avdlångortiterneKarpoK. imåipoK fagit
avdlat sordlo: dansk, regning il. il.
mérKat atuarfine iliniartitsissutigine-
Kalerput. tamåko suna kingunerisima-
våt? kingunere uvagut nangmingnér-
dluta takusinauvavut isumaKarfigalu-
' gitdlo silatusårnerusimassoK. taimani-
kut avdlamik iliniagaKarusungneK
kigsautigineKarsimangmat.
ukiutdle kingugdlerpåt takutisima-
våtigut sule atuartitauneK amigardlui-
nartoK. tauvalo sule atuarfit pitsaune-
russumik årKigssuniarneKalerput. år-
Kigssussineruvdlo takutipå årKigssu-
ssineK nunaKarfingne „igdloKarfing-
nik" taineKartartune kisime sagdliuti-
neKarpatdlålersimassoK, tamåname u-
kiut ingerdlaneråne malugineKartar-
poK pingårtumik pikoringnerussut nu-
naKarfingnut anginerussunut inigssi-
niarneKartarsimangmata. tamånalo
KanoK kinguneKarsimava kinguneKar-
palo? asimioKarfingmiut niuvertoruse-
Karfingmiutdlo mérartait atuartitau-
nikut kinguåukiartulerérmata. ukiuni-
lo kingugdlerpåne inusugtut atuarfine
(Kup. 23-me nangisaoK).
5