Atuagagdliutit - 25.11.1958, Síða 14

NANORTALIK - igdlOKarfik
ajungitsortalik pitsåungitsortaligdlo
igdloKarfik eKérsimårfingorsinaudok inutigssarsiordluarfiussoK —
tapersersuiniartomrpat. — igdloKarfingmiut kingussaunigssamik
kigsau texangitd lat
Nanortalik igdloKarfiuvoK OKautsit
åssigingitsut atordlugit oKautigineKar-
sinaussoK. tusalerarårput pfssutsit pit-
saussumångeKissut imigagssartorner-
mut nåpautipalårnermutdlo akiune-
Kardlune, ilåtigutdlo tutsiutardlune
tunissat sujuariarsimassut igdlOKarfig-
dlo sujunigssarigsårnerarneKaKalune.
ilaisa taissarpåt niuvertoruseKarfik
sujunigssaKangivigsoK, avdlavdlo o-
Kautigissardlugo igdlOKarfigssatut piu-
kunardluinartussoK aulisagarpagssua -
lik. sordleK ardlåt ugperisanerparput?
imaKa tamaisa, imalunit imaKa onaut-
sit atorneKartut såkukigdlisilåginar-
dlugit?
ilåtigut-una ajungitdlaraussoK ki-
ngumut Kiviartardlune, nuånårutausi-
naussut uggutausinaussutdlunit Ki-
merdlordlugit. Nanortalik erKarsauti-
galugo pingårtumik taimailiornigssaK
iluaKutausinauvoK. naluneKångilarme
OKautsit såkortut atordlugit erKartor-
neKartarmat nunap ingmikortua tåu-
na nunap isuata erKånitoK sujuariar-
tornermut angumagsinaujungnaeriar-
torsimanerardlugo. tamåna nunasar-
fingme tåssanituvdlune tusardlugo nå-
pertuivdluångitsutut isumaKarfiger-
KajånartarpoK, tåssame nunanar-
fingme tåssanimiut tamåne inigssine-
Karsimanertik nangmingneK pissussu-
tigingingmåssuk, ilame akerdlianik o-
KartariaKangajagdlune. piorsainigssa-
migdliuna norKainerit tusancusårne-
ritdlo tusarneKarnialussåginarsima-
ssut, nunaKarfime Kaningnerussut sag-
dliutiniarneKarnerusiméput tamåkulo
piorsaivigineKarérsutdlo påsineKalera-
raoK nunap ingmikortuisa isbrdlerså-
nut tauvauna akigssaeruterérsimassoK,
måssa imaKa nunap ingmikortuata
téussuma ikiorserneKarnigsså pissa-
riaKarnerpausimagaluartoK.
månåkutdle pissortaussut, pingårtu-
mik Nungmltut, avdlatut isumaKaler-
simariarmata ikiuiniardlualeriarmata-
lo sordluna nunap ingmikortuata tåu-
ssuma inue Kavsitigut sujuariartOKa-
taulersut, avdlatigutdle sule pissutsit
sujornatigututdle ajortiginardlutik. a-
pericutauvordle nunaKarfingne avdla-
miut nanortalingmiunut åmut issi-
gingnigsinaunersut, imåinguatsiarmå-
me pissutsit kussanångitsut ilarpag-
ssue — imerajungneK, ilerKordlungneK
tamatumalo kinguneranik mérKat u-
verssagkat amerdlåssusiat, pissut’ig-
ssaKångitsumik uvdlunik aulisarfig-
ssaugaluanik sutdlivigssaugaluanigdlo
asiutitsissarnerit avdlatdlo — nuna-
Karfingne avdlanisaoK takornartåu-
ngivigsut. tåssalo puiortariaKångitsoK:
nanortalingmiut sujornatigut nuna-
Karfingne avdlamiunut nalerKiutdlutik
tunugdliutaujuarsimanerat åmalo inu-
tigssarsiutitigut avdlanisutdle angner-
tutigissumik ikiorserniarneKarsimana-
tik. imåinginerdlunime pissutsit tai-
mak pitsåungitsiginerénut pissuter-
piaussoK nanortalingmiut tårsiortine-
Karsimassutut OKautigineKarsinaung-
mata. OKartariaKarunarpoK tamåni-
miut pigssakigdliordluinardlutik inu-
ssariaKarsimassut, pitsussuserme er-
ssersineKardluartarmat inuit imigag-
ssartordlutik aulakorumalersarnerå-
nit, igdlulussutsimit nalinginardlo pit-
sångorsainiarnigssamut kajungerissa-
Kånginermit, tamatumungalo ilagitit-
dlugutaoK kinguågssiutit pikatdlaseri-
neKartarnerånit. nunaKarfingne av-
dlane, ilame nunanisaoK avdlane pi-
ssutsit taimåitut nåpigssaussåinarput,
ilungersordlune sulivfigingningnikut
aitsåt årKigkiartortineKarsinaussut. a-
tago takordloriartigo uvagut KanoK pi-
ssuseKåsagaluarnersugut — sulivfig-
ssaKangikuvta, akigssarsioriarf igssa-
Kångikuvta, igdlupalånguamigdlunit
igdlutårtineKarsinaunata sujunigssa-
migdlo sumik isumavdluarfigssaKara-
ta — nunaKarfingme taimatut pissusi-
lingme inusugtut åipanigkusugsinau-
nigssåt pilerinåsanerdlune?
isumavdluarnarsinaussut
issertugåungilardle ilumut Nanorta-
lingme pissutsit taimåisimangmata, i-
lame inuit ilait OKarumasinåuput pi-
ssutsit sule ajornerusimassutdlunit,
avdlatdle OKautsit såkukinerussut
atorumåsavdlugit.
månale isumavdluarnarsinaussoKa-
lersimavoK. isumaKartoKåsångilardle
tåssa sut tamarmik pitsångorsimassut,
taimåingilarme! ilumorpordle pissu-
tigssaKalersimangmat isumaKåsavdlu-
ne pissutsit pitsångoriartulersimassut,
ilame imaKa amerdlanerit isumåinit
pitsaunerussumik. ilame åmåko auli-
sagkat — aulisagarpagssuit. tamåna
KularutigineKåsagaluarpat Kulartut ta-
kusagaluarpåt aussarmåna takornartat
aulisartue KanorssuaK aulitsagtigissut,
ilaisalume kigdleKarfik ilungmut Kå-
ngertortarniånguardlugo. nauk auli-
sagkat ukiumånamut agdlåt KGH-
mut tunissat 25 %-é Kainamik aulisa-
gausimagaluartut, taimåitoK tunissat
Kagfariarujugssuars:måput. ukiunime
kingugdlerne tatdlimane taimatut tu-
nissat amerdliatdlagtuåinarsimåput,
ukiumånalo oktoberip autdlarKautåta
migssarinalerå sujorna ukioK namag-
titdlugo tunissausimassut Kångerne-
Karérsimåput. Kularnångilardlume Na-
nortagdlip niuvertoKarfiane tunissat
1958-ime kilut 1 millionit angusimåsa-
gait. åmalo puiortariaKångilaK Nanor-
tagdlip kommuneata avangnardlerså-
ne åma taimatut tunissaKarsimassug-
ssaungmat, nauk niuvertoruseKarfit
Angmagssivik Agdluitsup-pålo tuni-
ssat tungaisigut K’aKortumut atassu-
ssutut nautsorssuneKartartut. taimåi-
tordle kommunep avangnå’tungåne
tåssane aningaussat ikiutisiaKartitsi-
nermut atortut amerdlaKissut Nanor-
talingmut tungatitdlugit issoriniarne-
Kartarput. taimailiornikutdle issiging-
ningni arneK nåper tuivdluarnerungi-
laK.
sujuariarfigssaKardluarpoK
tåssalo oKartariaKalersimavoK su-
juariartulersimaneK Kularutigssau-
jungnaertoK, ilame sujunigssame ilu-
mut su j uariarf igssaKardluånguatsiar-
poK. upernåK aussardlo umiaussårKat
amerdlaKissut sanaortorneKarsimåput,
Kåinamutdlo taorsiutdlugit aulisauti-
gineKalersimavdlutik. kommunep
Handelivdlo pujortuleraisa uvdlå-
nguaK umiaussårKat kalitaralugit avå-
mukararaut, angerdlamutdlo uteraraut
kalitariårtorssuvdlutik, ilåne umiau-
ssårKat 20 migssait aulisagkanik pu-
kilivigsimassut kaligdlugit, aulisagke-
rivingnilume ilåne unua’KerKa Kå-
ngerdlugo ikumassoKartarpoK sutdlig-
toKartuardlunilo. septembere Kåuma-
taulersordlo silapilup aulisardluara-
luarneK ajoraluartumik kigaitdlagtipå,
tamatumale nalåne aitsåt Augpilag-
tume aulisardlualerdlutik, nunaKar-
fingmilume tåssane ukiumåna tuni-
ssat Kagfariarnerpausimåput. nuna-
Karfingme tåssane kisalo Narssame
kujatdlerme, Tasiussame Nanortaling-
milume KularutigssaujungnaerpoK au-
lisagkerivit tungaisigut ukiune ki-
ngugdlerne angnertusaisimagaluar-
nerit —■ åmame Nanortalingme auli-
sagkanut portugkanut inigssiaKalersi-
mangmat — tunissat amerdliartuinar-
nerat unigtineKartusångigpat ukiune
aggersune amigarineKalersugssaussut.
åma Angmagssivingme, Igdlorpangne
ilame åma Agdluitsup-påne tamåku-
ninga angnertusaivdlunilo pitsångor-
sainigssaK pissariaKåsånguatsiarpoK.
pujortulérKat pissariaKarput
måssa tamåne pujortulérKat amer-
dlångitsuinaugaluartut, Kularutigssåu-
ngilaK pujortulérKat atordlugit auli-
sarneK aitsåt måna pissariaKartineKa-
leralugtuinalersoK. aussamut aulisag-
kat tåkuterugtornigssånut ilimanarsi-
nauvoK pujortulérKat nutåt Kulit auli-
sariutinut ilåssutausinåusassut, tåu-
kunånga mardlugsuit tåssåusavdlutik
34 fod sivnerdlugit angissusigdlit nu-
tålianigdlo atortulersugkat. GTO-p
maskinanik iluarsaissarfigtåva soru-
name pissutåungitsorsimångilaK måna
aulisariutit amerdlisarneKalersimane-
rånut. ukiåkut silap atoruminarpat-
dlårungnaertarnerata taimalo umiau-
ssårKanut aulisarfigssaujungnaertar-
nerata pujortulérartårtornigssaK pi-
ssariaKartilersimavåt, KeKertatdlume
akornåne kangerdlungnilo aulisarfig-
ssaKånguatsiaKingmat isumaKarnar-
poK tamåna ukiuneranisaoK iluaKu-
tausinaoKissoK. OKartOKartarpoK tasa-
mane igdlerfingmik erdlingnartusive-
KartoK angmajuåinangajagtumik na-
teKångitsumigdlo, taimalo aulisagkat
Kanordlunit amerdlatigissut „igdler-
fingmit" tåussumånga amorKarneKar-
sinauvdlutik. soruname „igdlerfik"
tåuna sumivfingme atausinarmineK a-
j ormat pujortuléncanik angnerussunik
pisårtortuarnigssaK pissariaKartuar-
poK, sila pitsauvdluartinago atorfig-
ssaKartineKaKingmata. ukiunerane u-
pernåkutdlo Tasiussame sulissartut
igdlue barak’it atugkiuneKartalernig-
ssåt ernarsautigineKarpoK, tåssame
påsiniarneKarmat tåssane aulisarneK
angnertumik ingerdlåneKarsinåusa-
nersoK — nunaKarfingne avdlane au-
lisarfiujungnaeraluarångatdlunit. o-
KautigineKarsimavoK sikorssuaKarne-
rata nalåne aulisagkat amerdlangåle-
rångamik Tasermiut kangerdluåne i-
nigssaisualersartutdlunit, tåssalo ava-
tåne sikorssuaKarnera pissutigalugo
aulisagkat avåmut KimåriarfigssaKar-
neK ajordlutik. åma Agdluitsup ka-
ngerdluane taimåinerarpåt, tamåna-
lume iluaKutiginiarneKalerssårpoK. i-
limanardluarsinauvordlo kanger-
dlungne Kingortune avdlanisaoK tai-
måitoK, tamåname pujortulérKat atau-
siåkåt misiligsimassait najorKutaralu-
git ilimanardluarsinaungmat.
nauk kingusigkaluamik autdlartine-
KarsimagaluartoK, taimåitoK ilumut i-
limanarpoK suj uariarf igssanardluar-
toK. KanoK ilissamik aulisagkat Ka-
låtdlit-nunåta erKånit Kimagukatdlar-
tugsséngusagaluarpata ilimanarsinau-
vok aulisagkat taimatut Kimagutisa-
gunik kujatå kingugdliutdliugo najor-
tugssåusagåt. Kangarssuångorpordle
(kup. 20-me nangisaoK).
Hans Egedes børnehjem
skal blive et virkeligt hjem
Behovet for et børnehjem
op om indsamlingen
Nanortalik voksende. — Appel om at slutte
Manglende indsats på mange områ-
der har de senere år medført, at især
Nanortalik kommune — een af landets
største — har hængt bagefter i udvik-
lingen, hvilket igen har betydet en
manglende tro på fremtiden hos de
unge. Manglende boliger og alt for
ringe boliger har også holdt de unge
fra at gifte sig. Resultatet er overor-
dentligt mange børn født udenfor æg-
teskab, ofte udsat for de sorteste for-
hold af social nød. Dertil kommer
mange helt forældreløse børn, hvis
forhold ej heller just kan kaldes blide.
Naturligvis søger de kommunale myn-
digheder at gøre, hvad der er muligt,
men det er ikke nok. I en redegørelse
til landsrådet i 1957 blev problemerne
stillet op til nøjere overvejelse. Af
denne rystende rapport fremgik bl. a.,
at ud af en befolkning på ca. 2100
mennesker var 360 børn under 16 år,
som var født udenfor ægteskabet. 64
af disse ugifte mødre har endda mere
end eet barn, hvilket ofte vil sige, at et
sådant hjem uden fader heller ikke
har mulighed for indtægter fra mode-
rens side, da der ikke er nogen til at
passe børnene. Ikke mærkeligt at til-
værelsen kan synes nedtrykkende
trist.
Takket være børnehjemmet i Lichte-
nau samt Røde Kors børnehjemmet nu
i Julianehåb er noget af det værste
behov dækket — men slet ikke i til-
strækkeligt omfang. De sidste par år
tyder meget på, at forholdene i kom-
munen er ved at rette sig, især stiger
erhvervsindsatsen støt. Men derfor
må de dårligststillede børn, som jo
heltud er uskyldige i den nød de lever
i, ikke glemmes. I flere år har kom-
munalbestyrelsen arbejdet med tanken
om skabelse af et lokalt grønlandsk
børnehjem, byggende på samme tan-
ker og hverdagsgrundlag som „Ger-
trud Rasks Minde" i Lichtenau. Dette
Grønlands første børnehjem, skabt af
præstefamilien Jens Chemnitz, har
i Nanortalik be-
Arbejdsudvalget
står af:
Kommunalbestyrelsesformand Ja-
cob Abeisen, landsrådsmedlem Ja-
kob Nielsen, Sydprøven, præsterne
Jens Chemnitz, Anda Høegh og
Karl Chemnitz, distriktslæge P.
Ronnenberg, børnehaveleder frk.
Næsbo, skoleleder Berg, handels-
chef Bruun de Neergård samt som
kasserer, kæmnerass. frk. Kamma
Christensen.
lært os meget om, hvordan et virke-
ligt hjem for ringestillede børn kan
skabes og drives i en meget hjemlig
atmosfære, med nær tilknytning til
det hverdagsliv børnene senere stilles
overfor, og iøvrigt bygget på den grøn-
landske kirkes urgrundvold.
Tiden er inde
Vi mener nu tiden må være inde til,
at der søges økonomisk baggrund for
snarlig opførelse af endnu et grøn-
landsk børnehjem. Der er i eftersom-
meren nedsat et arbejdsudvalg i Na-
nortalik, som allerede har fået lands-
rådets tilsagn om støtte. Men udfra
drøftelser med provst Balle og lands-
høvding Lundsteen, er man nået til
den overbevisning, at det må være
muligt at den grønlandske befolkning
selv må kunne være med til at løse
denne store men gode sag. At alle i
Grønland må kunne gå med i dette
arbejde, så børnehjemmet snarest kan
rejses og blive beboet af de børn, som
virkelig trænger til et hjem.
Den nære tilknytning til de grund-
læggende tanker bag børnehjemmet i
(Fortsættes side 17).
15