Atuagagdliutit - 30.07.1959, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat sisamångorneK julip 30-iat 1959 nr. 16
A /G akerdlerilersitsivoK
Angmagssalingme klubip A/G-me agdlautigineKarnera issornartorsiorneKartoK
Torben Skjerkimif, K'eKertarssuaK
„Angmagssalingme danskit klubiat kalåtdlinit kussagineKångitsoK", taimatut
ungasingitsukut Kupernerme sujugdlerme KuleKutaKartoKarpoK, avisime kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo påseKatigingnigssånik ingminik pingårtitsinerartaKissume
(A/G nr. 9-me).
normorume tåssane agdlautigissat
pingårnerssåne encartorneKarpoK på-
seKatigingnigssap tamatuma sujuar-
sarneKarnigssånut avKutigssat ilåt.
agdlautigissame tåssane sulinigssamik
Kavdlunåt kalåtdlitdlo påseKatiging-
nigssånut avKutaussugssamik erKar-
saut isumaKatigigåine, årKigssuissoK
apererKajånångitsungilaK, tamåna åma
avisiliortutut sulinermut tunganer-
sok. årKigssuissoK tamatumunga aku-
erssårdlune oKauseKåsagpat aperKU-
tigssaK tugdlingutoK tåssa, taineKar-
Landsrådet har i år ikke alene be-
søg af en observatør fra Thule men
for første gang tillige af en iagttager
fra østkysten, fanger Gaba Matikalat
fra Kungmiut.
Østkystrepræsentanten udtalte for-
leden til „Aktuelt Kvarter" at ønsket
om nærmere kontakt med vestkysten
var levende og udbredt på østkysten,
og at han med største forventning så
frem til overværelsen af landsrådets
forhandlinger. Erhvervsspørgsmålene
og selve mødeteknikken ville have
hans største interesse.
Klubben i Angmagssalik
Om klubben i Angmagssalik udtaler
Gaba Matikalat over for A/G:
— Det er ikke morsomt, at der kom-
mer forskelsbehandling til udtryk i
klubbens arbejde. Det nye klubhus er
endnu ikke færdigt, men vi har hørt,
at grønlændere vil blive nægtet ad-
gang til det. Imidlertid har inspek-
tøren i Angmagssalik lovet, at dette
spørgsmål vil blive taget op til over-
vejelse, når bygningen står klar til
brug.
tutut KuleKutsiusapK Angmagssaling-
milo klubimut tungatitdlugo agdlau-
tigissaussoK „ajungitsumik patajaitsu-
migdlo" avisiliornertut OKautigissaria-
KarnersoK. uvanga isumanarpunga
OKautsit tåuko mardluk avdlatordlui-
naK påsissariaKartut Kuleitutamut tu-
ngatineKåsagpata.
agdlautigissame ersserKigsarneKar-
tut tungavigssaKardluarsorinångitdlat,
sordlo måko: „angmagssalingmiut av-
dlat tungånit oKautigineKarpoK klubip
suliniarnera unåinaugunartOK akuli-
Om forholdene på vestkysten siger
Gaba Matikalat: — Det glædede mig
herovre at se, at den ældre del af be-
folkningen i de byer, jeg kom til, end-
nu hilser på den gamle eskimoiske
måde — nemlig med et venligt smil.
Men det er sørgeligt, at denne måde
at hilse på ikke synes at blive an-
vendt af ungdommen.
landsrådertåp katerssunerane naju-
tugssanik tamatumunåkut Thulimit
autdlartitaussoKamigpoK åmale per-
nautaussumik Tunumit autdlartitau-
ssoKardlune.
Tunumit autdlartitaussoK, distrikts-
kitsunik nuånagtitsissarneK Kitigtaler-
dlugo imigagssartalerdlugulo" nagga-
tåtigutdlo OKautigineKardlune: „Kav-
dlunåt tåssunga ilaussortåungitsut
klube nuånarivatdlårunångilåt.... “ —
kikunuko tåuko avdlat tungånit OKar-
Kéumat kingugdleK Kalåtdlit-nu-
nåne puigoratdlartariaKångilaK. sy-
filisip tunitdlåussomermigut ajunår-
titserujugssuarsinaunera tamanit mi-
sigisimaneKarpoK, taimalo pissoKar-
titdlugo OKartugssaussut tungånit
OKautsit Kånginagagssåungitsut tut-
siutuardlutik. landsrådimut ilaussor-
taK Elisabeth Johansen, UmånaK,
uvdlune kingugdlerne taisariaKarne-
russune kingugdliuvdlune tamatu-
munga tungassunik oKauseKarpoK
taivdlugulo angajorKåt, pingårtumik
anånaussut, arnat inusugtut påsitini-
artariaKarait nangmingneK kingulig-
ssatigdlo KanoK angnertutigissumik
navianartorsiortitut „umiarssualivit
amait" ikililemeKångipata nunguti-
neKéngfpatalunit.
tunitdlåussortumik népålaneKaler-
sitdlugo Kalåtdlit-nunåne perKing-
nigssamik isumagingnigtut angnertu-
pilorujugssuarmik suliaKartarput,
nauk dr. Rendalip uvdlune kingug-
dlerne taissariaKarnerussune mar-
dlungormat OKauserissai maligdlugit
suliagssalipilorujugssugaluardlutik
taimalo amigartigigaluardlutik. Kalåt-
dlit-nunåne perKingnigssamik isuma-
gingnigtut KutsavigissariaKarput tu-
nitdlåussortumik nåpålaneKalemig-
ssånik ånilångaleraluarnerme tama-
rådimut ilaussortaK piniartoK Gaba
Matikalat, kungmiormio, uvdlune
kingugdlerne taissariaKarnerussune
ivsaK OKauseKarpoK Kitånut atå-
ssuteKarnerulemigssaK tunumiut
kigsautigivdluinaråt, landsrådivdlo
simassut? KUlarnångilaK klubimik
akérdlilersuissut, tamåna pissutigalu-
go OKauserissait mianerssuneKarneru-
simåsagaluartut. påsissutigssat tamå-
ko tungavigssaKarpiångitsut KuleKut-
serneKarsimåput Angmagssalingme pi-
ssusiviussunik takutitsissuneragaussu-
mik!
naitsumik OKautigalugo: KuleKutat
taimåitut kalåtdlit Kavdlunåtdlo akor-
nåne isumaKatiginginermik pilersitse-
Kataussugssåuput, A/G-9 taimailiorta-
riaKångikaluarpoK pitsauvatdlårame
taima iliuseKarnigssamut.
(normume tugdl. nangisaon).
tumalo sujornagut navianartorsiler-
tamerne sulisimanere pivdlugit.
syfilisertoKalersimaneranik ånila-
ngateKaleraluarnerup kingunerissaria-
Karpå matuma sujornagut OKatdlisi-
gineKarajugtup piviussungortineKar-
nigsså. sujugdlermik syfileKartoKar-
neranik tusamiariaravtale landslæge
Smithip uvdlune kingugdlerne tai-
ssariaKarnerussune OKautigå nangmi-
neK isumane maligdlugo umiarssuali-
vit nåkutigineKamjigssait pivdlugit
aula j angersagkat atortineKångitdlui-
narsimassut. danskit nunalilo avdla-
miut umiarssuaisa Kalåtdlit-nunånut
tåkutartut amerdliartuinamerine ta-
måna issiginameKarsinångilaK. ilima-
gårput tamåna landsrådip suliarisa-
gå; umiarssuitdlo tikitartut perKing-
nigssap tungåtigut nåkutigineKameri-
nik atordluarsinaussumik erninaK
pilersitsissoKarumårtoK.
&TK.
atautsiminerane pingårtumik oKalu-
serissagssat inutigssarsiomermut
tungassut åmale atautsiminerup i-
ngerdlanera alapemaiserniarine.
Angmagssalingme klube
Angmagssalingme klube pivdlugo
Gaba Matikalåt OKauseKarpoK:
— nuåningikaluaKaoK Angmagssa-
lingme klube inerpat kalåtdlinik Kav-
dlunånigdlo ingmikortitsineKamiar-
neK. aulajangemeKarsimavoK isernig-
ssaK kalåtdlinut ajornartineKåsassoK.
taimåitordle inspektøre neriorssuivoK
inerpat tamåna OKatdlisigineKarumår-
tOK.
Kitåne pissutsit pivdlugit Tunumit
autdlartitaussoK oKarpoK:
— nuénårutigåra nunaKarfingne ti-
kisavne utoncaunerussunit nalussara-
luavnit Kungujungnermik ilagsineKar-
tamera, ajoraluarpordle kalåtdlit
ilagsingnissutitoKåt tamåna, inusung-
nerussut atorungnaersimagunarmå-
ssuk.
Forskelsbehandling siger
østkyst-repræsentanten
Gaba Matikalat fra Kungmiut om Klubben i Angmagssalik og om
en hilse-skik, der synes glemt af de yngre
ingrmkortitsineK —
nuåningikaluaKaoK
Tunumit landsrådimut autdlartitaussoK OKarpoK Angmagssalingme
klube pivdlugo
„umiarssualivit arnait“
A/G skaber modsætninger!
Af. Torben Skjerk, Godhavn
„Dansk klub i Ang-
magssalik avler grøn-
landsk modvilje—
Denne sætning kunne
man for nogen tid siden
se øverst på forsiden i et
blad, der foregiver at
være endog meget posi-
tivt indstillet, når det
drejer sig om at bedre
forståelsen mellem grøn-
lændere og danske. (A/G
nr. 9). I selv samme
nummer drejer leder-
artiklen sig netop om
een af metoderne — el-
ler måske metoden — til
at fremme forståelsen.
Går man ind for denne
lederartikels tanker om
„arbejdet", forstået som
„det gode og solide ar-
bejde", som vejen frem
til forståelse mellem
grønlændere og danske,
hvad man vist i øvrigt
roligt kan gøre, synes
det nærliggende at spør-
ge redaktøren, som vel
selv må formodes at gå
ind for disse tanker, om
ikke dette også gælder
journalistisk arbejde.
Forudsat at redaktøren
svarer bekræftende,
kunne man igen spørge,
om en overskrift som
den nævnte og i øvrigt
også den derefter føl-
gende „redegørelse“ for
forholdene i og omkring
Angmagssalik-klubben,
kan kaldes for „god og
solid" journalistik. Mig
forekommer det i hvert
fald, at der skal en
stærk omtydning til af
disse to begreber, hvis
denne overskrift og om-
tale skal kunne dækkes
deraf.
Artiklens „facts" vir-
ker ikke særlig vel-
underbyggede. Blot et
par eksempler: „Fra an-
den side i Angmagssalik
oplyses det, at klubbens
virksomhed... synes at
have bestået i afholdelse
af ret hyppige fester
med udskænkning af øl
og spiritus og dans". —
Og slutreplikken: „Dan-
ske ikke-medlemmer sy-
nes at se på klubben
med skepsis.... — Hvem
er monstro disse, der er
omtalt som „fra anden
side"? Modstandere af
klubben velsagtens, hvis
udtalelser alene af den
grund vel bør tages med
en vis forsigtighed. Og
disse alt andet end vel-
underbyggede „kends-
gerninger" bliver altså i
overskriften til en auto-
ritativ udtalelse om de
faktiske forhold i Ang-
magssalik!
Kort sagt: Overskrif-
ter af en sådan art er i
sig selv med til at skabe
modsætninger mellem
grønlændere og danske,
og det burde A/Gi hvert
fald holde sig for god til
at lægge navn til.
(Fortsættes i næste nr.)