Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 3

inutigssarsiutit agdlilerneKarnerine nå-
lagkersuissnt isumavdlutigineKartuartut
landsrådip kigsautigigå ministerit månamit tikerdkulårneruUsassut
landsrådertåp arnat ilaussortå-
ngortut sujugdlersåt, fru Elisabeth
Johansen, UmånaK, Kinersimavå
atautsiminerup angmagaunerane
ilaussortat sivnerdlugit onalug-
tugssatut. fru Johansen sujuligtai-
ssup atautsiminermik angmaiv-
dlune OKalorémeragut ima oKau-
seKarpoK:
rådinut Kinersissarnerme inatsisit
nutåt atulernerénit pingajugssånik
KinersineKarneragut landsrådimut Ki-
nigaussut nutåt måna atautsiminigssåt
autdlarnerpoK. nunavtine pissutsit
uvdlumikut erKéisaguvtigik onarta-
riaKarunarpugut landsrådingortut su-
liagssait sujornatigut landsrådiusima-
ssut suliarpagssuarisimasséinit OKine-
rusassutut issigineKarsinaugunångit-
sut. kisiåne neriugdluarpugut sujulig-
taissorput suliagssaminut — tåssa
Kalåtdlit-nunåta inuisalo ineriartorti-
nigssånut — KaKUtigortumik ingminut
tuniusimassoK aKUgtoralugo nunavti-
nik inuinigdlo sulissussiniarnerput
kinguneKardluartumik ingerdlåsinau-
jumåriput.
tunissagssiorfif agdlilerneKarnigssåf
landsrådimut ilaussortångordlune
åipåtigut periusigssaileKinartuvoK sa-
naortugagssat nunagissamut pingår-
nerpaussut piviussungortiniarneKå-
sagpata avdlatut ajornartumik kalå-
liussugut pitsussuserput pissutigalugo
danskit nålagkersuissue Kinuvigi-
ssariaKartåsagavtigik ikiorKuvdluta.
nalungilarput nunavtine uvdlumikut
suliagssaussut pingårnerpårtarigåt tu-
nissagssiornerup agdlilerneKarnigsså,
tåssa tamåna tåssaungmat ajornartor-
siuterpagssuit anigorniarnigssanut
matuersautaussoK. taimåitumik kalå-
leKativut sivnerdlugit aningaussat ta-
matumunga atugagssångortitausima-
ssut matumuna agsut Kujåssutigåvut.
ukiunile aggersune inutigssarsiutit
sule angnerussumik Kagfagsarneitar-
nigssåt nutåmigdlo årKigssussivigine-
Alle og enhver ved, at der i vore
dage gøres meget for byernes og ud-
stedernes vel.
Der bliver i denne tid opført en
mængde huse, og man er lige ved at
mene, at det bare gælder om at have
travlt uden hensyntagen til arbejdets
værdi.
Når jeg vil udtale mig, er det natur-
ligvis ud fra egne erfaringer. Selvføl-
gelig er der ikke noget ondt i, at der
i den grad bygges, når der ydes erstat-
ning til privatboliger, hvis der er tale
om, at en privatbolig skal rives ned
til fordel for en anden større bygning.
Det anses for rimeligt.
Nu vil jeg komme ind på det — ud
fra det jeg selv har erfaret — som jeg
finder forkert. Hvem som helst, der er
fastboende et sted, vil altid være in-
teresseret i, ikke alene at holde huset
og dets omgivelser, men også vejen,
der fører til privatboligen, hvor der
undertiden kan blive tale om et stort
arbejde, og som regel er der tale om
et større arbejde end beregnet. Man-
ge har sikkert en anelse om hvor stor
en indsats, der kræves, når man skal
lave en vej, så den ser pæn ud — og
Karnigssåt pissariaKariartuinåsangmat
nålagkersuissut sujumut idnuvigi-
umavavut påsingningneK måna tikit-
dlugo takutisimassåt matuma kingor-
nåsaOK nautsorssutigissarumavdlugo.
danskii kalåtdlitdlo suleKatigingneraf
uvdlumikut nunavtine ajomartor-
siuterpagssuaKarpugut. tamåko tamai-
sa ingmikut taigungikaluardlugit pi-
ssusiussut tamarmik pitsauneruleriar-
Det nye landsråd havde valgt
rådets første kvindelige medlem,
fru Elizabeth Johansen, Umanak,
til at tale for medlemmerne un-
der åbningsmødet. Fru Johansen
tog ordet efter landsrådsforman-
dens åbningstale, der refereres på
midtersiderne. Det kvindelige
medlem udtalte:
Efter ikrafttrædelsen af den nye lov
om valg til landsråd har vi nu det
tredie valg i rækken overstået, og det
nye landsråd er trådt sammen. Hvis vi
tænker på vort lands nuværende situ-
ation, kan vi næppe komme frem til
den slutning, at de problemer vi skal
tage stilling til, bliver af mindre vig-
tighed end dem, vore forgængere har
måttet løse. Men det er vort håb, at
vi i samarbejde med vores sjældent
pligtopfyldende formand vil være i
stand til at løse vores opgave til gavn
for det land og det folk, til hvis bed-
ste vi har forpligtet os til at virke.
Produktionsmaskineriets udbygning
Det er i og for sig et utaknemmeligt
man må da også slæbe og bruge en
bunke sten.
Der er ikke tale om, at man har
henvendt sig til kommunen, skønt man
har gjort så stort et arbejde. Og ved-
kommende, der har haft besværet, må
selv tage følgerne.
Grunden til, at jeg har påpeget disse
ting, er den, at jeg i de kommende år
er bange for, at man vil blive sløset
selv med vigtige ting, som bør behand-
les med omhu. Ting, som kunne lade
sig ordne, hvis der blot var lidt sam-
arbejdsvilje fra myndighederne.
Når der ydes erstatning for nedrev-
ne huse, hvorfor så ikke yde erstat-
ning for veje, som husherren selv har
anlagt — fordi GTO har ødelagt vejen.
Dette indlæg er ud fra det, som jeg
selv har været udsat for. Jeg kan
ikke slå mig til tåls med de faktiske
forhold, når jeg tager fremtiden i be-
tragtning.
Når vi grønlændere klager over no-
get, er der ingen, der tager os højtide-
ligt, så længe vi bliver holdt nede,
hvornår kan vi så vente at få en or-
dentlig behandling?
Kr. Berthelsen.
tortineKarnigssåt Kinersissivutdlo su-
leKatigigdluta tamaviårdluta sulissuti-
gisinaujumåriput nautsorssutigårput.
taimatutaoK danskit kalåtdlitdlo sule-
Katigingnerata tamagingnut iluanu-
taussumik ingerdlavdluåinarnigsså
pissariaKartunut pingårnerpånut ilau-
tiparput. tamatumunga atatitdlugo
taiumavarput ministerit akulikineru-
ssumik nunavtinukartarnigssåt nu-
navtine suliniarnerme iluaKutauvdlui-
hverv at være landsrådsmedlem. Som
følge af vort lands fattigdom, har vi,
hvergang vi skulle i gang med de for
landet betydningsfulde anlægsarbej-
der, måttet ty hen til den danske rege-
rings velvilje. Vi er klare over, at op-
hjælpning af vort produktionsmaski-
neri er det mål, vi først og fremmest
skal stile efter. Klarer vi denne op-
gave på en tilfredsstillende måde, vil
vi være i stand til at løse mange svæ-
re problemer. Ihukommende dette vil
vi gerne på vore landsmænds vegne
sige tak for de beløb, der er blevet be-
vilget til det formål. Men velvidende,
at der i de kommende år fortsat vil
være brug for penge til ophjælpning
af erhvervene, vil vi gerne udtrykke
vort håb om, at vi fortsat må regne
med regeringens velvillige indstilling.
Dansk-grønlandsk samarbejde
I øjeblikket har vi mange problemer
at slås med. Uden at remse dem op
vil vi gerne sige, at vi regner med, at
vi og vore vælgere kan arbejde sam-
men for fortsat at forbedre forholde-
ne. Ligeledes er vi klare over, at fort-
sat godt samarbejde danske og grøn-
lændere imellem, vil være en af for-
udsætningerne for arbejdets heldige
gennemførelse. I den forbindelse vil
vi gerne fremhæve, at vi i landsrådet
er af den opfattelse, at ministerbesøg
i endnu mere udstrakt grad end hidtil
er ønskelige og vil være af betydning
for hele arbejdet.
Kvindernes problemer i landsrådet
Det møde, der nu er i gang, er af
historisk betydning for den grønland-
ske kvinde. For første gang efter ind-
førelsen af valgret for kvinder har vi
en kvinde siddende i rådet. Det er mit
håb, at dette må vise sig at have en
gavnlig indflydelse, når kvindernes
særlige interesser er under debat.
Endvidere håber jeg, at jeg hos andre
kvinder må finde den hjælp og støtte,
uden hvilket mit arbejde vil være om-
sonst.
Vi må gå ud fra, at der i de kom-
mende møder vil være forskellige op-
fattelser af, hvordan et spørgsmål
bedst kunne løses. Gid dette måtte
nartugssatut landsrådime issigigavtigo.
arnat ajornartorsiutait landsrådime
uvdlumikut landsrådip atautsimiler-
nerane nunavta OKalugtuarissaunerane
arnanut pingåruteKarpoK, tåssa arnat
Kinigausinångortitaunerata kingorna
sujugdlermérsumik landsråde arnar-
taKalermat. arnat pingårtitåinik påsi-
simanerussåinigdlo landsrådime suli-
agssaKalersitdlugo tamåna iluanutau-
jumårtoK neriutigåra. neriugpungå-
taoK sulinigssame tamatumane arna-
Katima pissariaKartitamingnik taper-
sersordlunga suleKatiginiartarumå-
rånga.
ilimanarpoK atautsimitarnigssavtine
aperKutit åssiglngitsut pivdlugit ilå-
nikut isumaKatigingineKartarumårtoK,
kisiénile nautsorssutigårput tamatu-
muna angussagssaK kalåtdlinut inui-
angnut iluaKutaunerussugssaK angu-
neKarsinaussarumårtoK.
være medvirkende til, at vi i hvert en-
kelt tilfælde finder frem til en løs-
ning, der er til det grønlandske folks
bedste.
avKUsernit inuit nang-
mingneK suliait taorsiv-
figineKartasangitdlat ?
måna uvdluvtine, Kanon agtigissu-
mik nunaKarfigissavtine piorsaivfigi-
neKalernerput kimitdlunit naluneKå-
ngilaK.
nunavtine sanaortornerssuaK måna
ingerdlavdlualerugtorpoK, isumaicar-
narsivordlo soKutigisserutdlune ulåpu-
nerssuaKalersoK.
tamåna OKauseKarfigisaguvko, soru-
name påsissat tungavigalugit aitsåt
OKauseKarsinauvunga. ajorissagssåu-
ngilaK sanaortorneK angnertusiartor-
titdlugo, nunaKarfigissame igdlut pigi-
neKardlutik inigineitartut Kanigtuat
igdlorssualiorfigineKésagångat, igdlo
pigineuartOK piarneKarnermigut taor-
sivfigineKartarmat. tamåname erKor-
tutut issigineKartarpoK.
emortusoringisarale — måna påsi-
sséka tungavigalugit — tikisavara. ki-
nalunit nunaKarfingmine igdloKarsi-
massoK, igdlume ericå pinarnago av-
KusinigssåtaoK nangminerssutigalugo
suliariniartarpå, ilåtigutdlume angner-
tujårssuaK suliaralugo inertardlugo.
kialunime nalusångilå avKusineK pit-
saunerussumik suliarineKåsagune, Ka-
non angnertutigissumik suliarineKar-
sinaussoK — ilåtigutdlume ujarnat
ikigissagssåungitsut atorneKartardlu-
tik.
(Kilp. king. nangisaoK).
(—-------------------------------
TAK!
Hjertelig tak til alle, grønlæn-
dere såvel som danske, tor den
store opmærksomhed der blev
vist mig, efter at jeg var blevet
valgt fil landsrådet.
Elisabeth Johansen.
Kujéssut!
landsrådimut Kinigaunivne
pivdluarKussissorpagssuit kalåt-
dlit danskitdlo Kamånga pissu-
mik Kutsavigingårpåka.
Elisabeth Johansen.
Ingen tager os højtideligt
Håb om fortsat regeringsvelvilje
ved erhvervsudbygningen
Landsrådsønske om hyppigere ministerbesøg end hidtil
3