Atuagagdliutit - 30.07.1959, Síða 8

* inusugtunut tungassut *
radio telegrafis tmgorusugpit?
radiotelegrafistit Kaltdlit-nunane citorfigssaKartmeKaKaut!
inussutigssarsiutigssaK atorfigssar-
dlunit aulajangernialerdine eruarsau-
tigivdluarKårtariaKartarpoK ingerdla-
tariligagssame angussagssat Kano k
itunerat; atorfigissagssamume iliniar-
dluarsimagåine inunek nåvdlugo su-
livfik tåuna sulivfigiuartariaKartar-
mat. soruname ukiut 20—30 sujumut
OKarérneK ajornartaraluarpoK atorfi-
giniagkap taimanikut kanoK iluanår-
figssautiginera, ingerdlatagssavdle
sujunigssame atorfigssaKartineKardlu-
arsinaunera takuneic ajornarajungilaic.
atorfigiligaK ukiut ardlanångitsut i-
ngerdlanerine KimagtariaKalersarpoK
mardluk pissutigalugit. sujugdlermik
sulivfingme maskinat atorneKarneru-
lersinduput, taimalo inuit sulissorine-
Kartut ikililerneKarsinauvdlutik. åi-
pagssånik sulivfigissap åssinganik su-
liagdlit ima amerdlatigissut iliniarsi-
nåuput åssigingmik suliagdlit ilait,
pingårtumilc inerKåt pikordlungnerit-
dlo sulivfigssaerusimassariaKalertar-
dlutik. tamåna sulivfeuarfingne tama-
ne sujomorneKarsinaungmat pikorig-
sardluarnigssaK pissarianartarpoK!
atorfigineKarsinaussut isumavdluar-
nartoKartut ilagåt radiotelegrafistitut
atorfeKarneK.
radiotelegrafistit amerdliartuinar-
tugssåuput åmalo kalåtdlit radiotele-
grafistingorniartut piumaneKariartui-
nardlutik. ukiune måkunane Kalåtdlit-
nunåne telegrafistit danskit 100 mig-
ssiliorpait; tåukulo ilarpagssue kalåt-
dlinik taorserneKarniartugssaugaluar-
put.
telegrafistit suliåf
Kalåtdlit-nunåne telegrafistit sulia-
rinerussåt tåssa telegrammit — nalu-
naerasuautit — nagsiussornere. „tor-
taivdlune" autdlakåtitsineK atorneKar-
neruvoK. tamåna pivdlugo morsetegn-
inik tainesartartut ilisimavdluartaria-
Karput sukasumik „tigoraisinauvdluni-
lo“ autdlakåtitsisinaussariaKardlune.
telegrafistip åmåtaoK radiotelefoni —
OKalussissut måne niuvertoruseKar-
fingne ardlalingne umiarssuarnilo
atorneKartartoK ilisimassariaicarpå
pårisinaussariaKardlugulo.
kalåtdlit telegrafistingortugssat ilu-
anårfigssaicardluarput. taineKarérpoK
suliagssaileKilernigssaK Kularnartu-
ssok. agdlåt nangminea aulajangerneK
sume suliumanerdlune. Tunumut sila-
siorfitdlunit ardlånut åma pinen: ajor-
nångilaK.
telegrafistingorniartut Danmarkime
iliniartarput. iliniarnen ineråine silar-
ssuarme nunanik avdlanertanik taku-
jumagåine umia'rssuarmut telegrafisti-
uvdlune angalaornen ajornångilaK.
danskit umiarssuaisa angnerit ilanut
iluagtitsinikut ikisinaugaluaråine uki-
ut ardlanångitsut nångiunerisigut si-
larssuarmik kaujatdlainen ajornångi-
lan.
iliniarfitauneK
niviarsiarnat nukagpiarnatdlo tele-
grafistingorsinåuput, nukagpiarnatdle
taima atorfinigkajungneruvdlutik.
Danmarkime iliniarnigssan angussa-
narfigisagåine realskolime soraeru-
mérsimassariaKarpoK. perKussutenå-
ngikaluarpoK taimatut soraerumérsi-
massarianartoK, taimale soraerumérsi-
matinane danskit onausé atuagagssat-
dlo avdlat angussivfigiuminaisanaut.
Danmarkime telegrafistit pingasunik
iliniarfenarput. atausen København-
imtpoK, atausen Fanømitdlune atau-
serdlo Svendborgimitdlune.
atuarfit tamarmik pingasunik klas-
senarput, klassilo atausen ukiup agfå
najortarianartardlune. tåssa ukiup åi-
pagsså avigdlugo iliniartariaKarpoK.
soraerumérnerme Kanisingitsoraluaråi-
ne OKatårningnen ajornångilan. atuar-
nen soruname akenarpon, angnertor-
ssungikaluamik. amerdlanertigutdle
I denne sommer har Nationalmuseet
en arbejdsgruppe i Grønland for at
undersøge, opmåle og beskrive en
række af landets ældre huse. Ar-
bejdsgruppen ledes af arkitekt Kar-
sten R ø n n o w, der som hjælpere
har to arkitektstuderende fra Kunst-
akademiet i København.
Karsten Rønnow har været heroppe
før i samme anledning, idet han for to
år siden arbejdede i Diskobugten, me-
dens gruppen denne gang besøger ky-
sten fra Sukkertoppen og sydpå. Man
vil således, når denne sommers arbej-
de er tilende, have et overblik over
hele kysten undtagen Upernavik og
Umanak.
100 år gamle huse
De huse, der arbejdes med, er byg-
ninger, der er bygget på europæisk
tradition, altså ikke eskimohusene. Det
drejer sig især om kirker, præsteboli-
ger, kolonibestyrerboliger, mandskabs-
huse, butikker og værksteder. Husene
er næsten alle over 100 år gamle.
Grunden til, at man foretager denne
opmåling og registrering af de gamle
huse i Grønland er, at man ikke no-
getsteds har en komplet samling byg-
ningstegninger af disse ofte fine gam-
le bygninger, og da husene jo kan for-
svinde, vil man gerne sikre sig i tide.
Man måler derfor husene op, beskri-
ver deres konstruktion og gennemfo-
tograferer dem.
Man har lignende undersøgelser i
gang i Danmark, f. eks. af alle gamle
danske kirker og herregårde, så det er
altså ikke en undersøgelse, der er spe-
ciel for Grønland.
Fredningslov
Et andet formål med rejsen og un-
nålagauvfik iliniarnerme tapissuteKar-
tarpoK.
morsetegnit autdlakåtinigssait „ti-
gorarnigssaitdlo" iliniarneicartartut
pingårnerssarait. avdlarpagssuarnigdle
åma iliniartariaKarpoK, sordlo danskit
tuluitdlo OKausé, matematik, kisitsisit
fysikilo, pingårtumik elektricitet,
kingusingnerussukut nunalerutit,
pingårtumik radioKarfit pingårnerit
silarssuarme sumlnere, • iliniartaria-
Kardlutik. atortut KanoK sananeKar-
nere iliniarneKartarputaoK aseroriåsa-
galuarpata iluarsarsinauiumavdlugit.
radioKarfingme suleriauseK telegram-
mitdlo akisa nautsorssornigssait ilini-
artariaKarput; radiotelegrafistime si-
larssuarme sumutdlunit „nagsitsisi-
naussariaKarpoK".
telegrafistitut „angnertut“ „ming-
nertutdlo" atorfiningneK ajornångilaK.
kalåtdlit telegrafistitut „angnertut"
iliniarniartariaKarput, nålagauvfing-
mine piumassarineKarmat atorfini-
sagåine „angnertut" soraerumérsima-
ssariaKartoK. „mingnermut" soraeru-
miginardlune umiarssuarnut telegra-
fistingorneK ajornångilaK, kingornalo
dersøgelsen er at få lavet en fred-
ningslov for de mest værdifulde af hu-
sene. Den danske fredningslov gælder
ikke for Færøerne og Grønland. I
Grønland ejes alle de gamle huse af
staten, så der er ikke direkte nogen
fare for at de pludselig vil blive revet
ned eller ombygget fuldstændig, selv
om man har eksempler på, at de gam-
le huse i dag kun er en gammel skal,
der indvendig er ganske moderniseret.
Alligevel må man sige, at det vil være
betryggende med en fredning af de
mest værdifulde bygninger, især da de
moderne byplaner i mange tilfælde
kan blive udformet sådan, at man
ikke kan undgå at nedrive historisk
værdifulde bygninger, selv om man
gerne vil undgå det.
For at fredningsloven kan komme
til at gælde Grønland, må man først
have et overblik over, hvor meget der
ukiup agfå atuandngnikut „angner-
mut“ soraerumérdlune.
akigssaufif
danskit umiarssuånut niuvfagiartåu-
mut telegrafistiusagåine Kåumåmut
1000 kr. migssiliordlugit aningaussa-
KartariaKarpoK, nerissat inigissardlo
akeKaratik.
Kalåtdlit-nunåne taimarssuaK ani-
ngaussaKartariaKångilaK; nålagaufing-
mile atorfeKalertariaKarame ator-
figdlit iluaicutigissartagait sujunig-
ssavdlo ånilåumissårutigissariaerune-
ra pigssarsiarissariaKarput.
sorssungnerssup nalåne kalåtdlit ar-
dlagdlit Nungme telegrafistimut ilini-
artipatdlåneaarput iliniarsimassunik
pigssaileKilerneK pissutigalugo. tåuko
nåmagtumik iliniarsimånginamik dan-
skisut telegrafisteKatimigsut akigssau-
teKångitdlat. måna telegrafistingorni-
artut taima pineKartugssåungitdlat.
måna tikitdlugo telegrafistingorsi-
naussut sule ikeKaut realskolime so-
raerumérsimassut sule ardlaligssu-
ngingmata; taimale soraerumértartug-
ssat amerdliartuinartugssaungmata si-
vitsoriångitsoK kalåtdlit ardlagdlit te-
legrafistitut ilinialersimanigssåt ilima-
narpoK, ardlalialungnigdlume iliniar-
tOKarérdlune.
findes, som bør fredes. Man vil hel-
lere udvælge nogle enkelte bygninger
af de forskellige typer og så totalfrede
disse, end man vil frede alle gamle
bygninger og så gang på gang måtte
dispensere. Dernæst skal man vide
bestemt, hvilken instans, der skal
skride ind, hvis der sker overgreb på
disse bygninger. Og endelig må man
have en økonomisk baggrund for disse
fredninger, så man kan få råd til at
vedligeholde de fredede bygninger.
Man ønsker ikke, at fredede huse skal
stå tomme, men det vil alligevel kræ-
ve penge at bevare disse huse, idet de
let kan blive urentable, da de er
upraktiske i mange tilfælde, og ofte er
også reparationskontoen stor.
Man håber fra Nationalmuseets side,
at denne fredningslov snart kan træde
i kraft. Der er trods alt ikke så man-
ge af de gamle bygninger tilbage.
Skal Grønlands gamle bygninger fredes?
> ........ .
Et af de huse, som er blevet målt og beskrevet i Godthåb.
8