Atuagagdliutit - 30.07.1959, Síða 9

-----------1--------------
SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
-
QnagsarneK - tåssa
autdlarniutigssax
ilitsersutif unangminerme iluaicufauvdluarfugssat
atletikimut sungiusarnerme agdla-
gaKartarniarnivtinut autdlarniusiut-
dlugo unagsameK sungiusarnerit ta-
maisa autdlarniutigissariaKartoK å-
malo unangmissugssångortitdlune pi-
ngitsugagssåungitsoK erKartorsima -
varput.
unagsameK saplngisamik nukinik
asiutitsinavérsårnerussariaKarpoK, pi-
ngårtumigdlo unangmigssamårtitdlune
tamåna erKaimassariaKarpoK. månale
sungiusalersinane unagsameK erKar-
torKårniarparput unangmissugsså-
ngordlune unagsarnermut sup unang-
mlssutiginigsså aperKutauvdluinar-
tungmat.
eKaitdlisimålerdlune
timerssortartut tamarmik misigi-
ssarsimagunarpåt sulilerKårdlutik er-
Kumiussavigsumik agsut Keratålug-
tardlutigdlo pikordliorKaj åssardlutik,
tamånale sivitsungitsoK eKaitdlisimå-
lerdlune misiginermit amalo nukit Ki-
tulissut misingnarsinerånit taorserne-
KartarpoK, amalo timerssortartoK u-
nagkiartulersarpoK. tåssa nukit suliv-
dluarnerussarput inuk unagsimaortit-
dlugo. tamåna anguneKarsinauvoK ar-
pagdlune eKaersårdlunilo unagsarni-
kut.
arpagtauseK unagsamerme atugau-
Der er nu i alt uddannet 12 instruk-
tører, men da det oprindelige mål var
20, og da alt tyder på, at det er den
rigtige vej, vi er inde på, er man in-
den for G. I. F. begyndt at tænke på
at sende et nyt hold af sted til vinter.
Af hensyn til klubberne og de med-
lemmer, der kunne tænke sig at kom-
me i betragtning ved denne udvælgel-
se, vil vi lige nævne, hvorledes ud-
dannelsen kommer til at forme sig.
Strengt program —
juleferie i Norge
Rejsen til Danmark sker i løbet af
oktober måned, hvorefter instruktø-
rerne gennemgår en fem måneders un-
dervisning på Idrætshøjskolen i Søn-
derborg, omfattende såvel idræts- som
almindelige højskolefag. Af fagene
kan nævnes: gymnastik, atletik, bold-
spil, svømning både som praktik og
som undervisningsøvelser, desuden
anatomi, fysiologi, samfundskundskab
og foreningskundskab og ind imellem
foredrag af oplysende art. Juleferien
tænkes som de tidligere år tilbragt i
Norge, hvor man vil forsøge at give de
ssartoK amerdlanertigut tåssaussar-
pog joggning, tåssa arritsumik avdlor-
nikitsumigdlo arpangneK avdloriar-
nerme aulariautsinik sigssuerKigsår-
dlune pissartoK. nalinginaunerpauvoK
arritsumik arpangneK meterip agfå
migssiliordlugo avdlomerKortussuse-
Kardlune, isigkat akulikitsumik nike-
rartitdlugit amalo isigkat tunungmut
ivsugiuneråne Kutdlartipatdlårnavér-
sårdlugit. akorninékut tukeriartar-
neK sigssuerneKarnerussarpoK taima
avdloramerit pigsigaussardlune ar-
pangnermut åssingunerulerdlutik nioK
tukissutigissaK tunungmut pinerpauv-
fingmine uningatsiartardlune. tauva
avdlortarnerit isigkat atausinartut ta-
kissuseKalersmeKarsinåuput, tåssa si-
ngemerinangajak aulalersitdlugo sér-
Kup angnikitsunguamik sujumut aut-
dlariartineKartarneratigut.
sungiusarneK
åmåtaOK sérKut kiverululårtardlugit
tatdlitdlo taimatut angnertutigissumik
aulatitdlugit arpagtoKarsinauvoK. tå-
ssa unagsardlune arpangneK sujuline
taineKartutut avdlångorartineKarsi-
nauvoK, akuniliutdlugulo timerssor-
tartoK akulikitsuarånguanik sukasu-
migdlo avdlorardlune pisugtarsinau-
vok arpåinamerme pissamermisut
grønlandske elever en uddannelse som
skiinstruktører.
Der er, som man vil kunne forstå,
tale om en meget afvekslende under-
visning, og man regner med inden for
G. I. F., at flere ansøgere vil melde sig.
Der kræves ret gode danskkundskaber
for at kunne følge undervisningen,
men ellers stilles ikke mange betin-
gelser. Rejse, undervisning og ophold
er frit, og der ydes tillige lidt lomme-
penge, så den økonomiske side af sa-
gen skulle ikke volde vanskeligheder
for deltagerne. Den bedste alder er
omkring 20 år, og de pågældende bør
helst være ugifte. Det er dog ikke en
absolut betingelse, og familiefædre
kan søge tilskud fra G. I. F. til famili-
ens underhold under kursuset.
Ansøgninger om deltagelse indehol-
dende oplysninger om alder, beskæf-
tigelse og ægteskabelige forhold bedes
snarest fremsendt gennem foreningen
til G. I. F., idet der i nær fremtid både
skal sikres hjemrejsemulighed og op-
hold på idrætshøjskolen.
p. 1.
tatdline aulatitdlugit. unagsardlune e-
KaersåmeK arpangnertutdle agsut av-
dlångorartineKartugssauvoK, amalo
pinerit tamaisa periautsit tugdleriår-
nerat sungiusaissumit imalunit timer-
ssortartumit nangminermit avdlångo-
rartineKarsinauvoK. periausiiusinau-
ssut Kavsigsuit åssersutitut erKartutsi-
åsavavut:
1) inimit nikisanane nisut katitdlu-
git atausiardlune pigseriardlune taor-
tigiårdlugit isigak såmerdleK talerpig-
dlerdlo sanimut nikerartitdlugit pigsi-
garneK. nangmineK aulajangineK ma-
ligdlugo pigsigamerit angnikitsungu-
tineKardlutigdlunit saplngisamik Ku-
mut pigserujugssuartarnerusinåuput,
taimågdlåt pigsemjugssuartarniaråine
sérKut singerneruvdlo isuvitdluartar-
nigssåt erKaimassariaKarpoK.
2) avdlautdluardlune niarKumik
kaujalukårtitsinerit. isigkat isigkanik
2-3-nik ingmingnut ungasissusilerdlu-
git inigsslneKåsåput, agssait tunumiti-
neKåsåput, time nikislneKartåsanane
tuvitdlo åparsimatlneKåsavdlutik. tau-
va pårdlakautitårtumik niaKoK så-
mingmut talerpingmutdlo kaujalukår-
tlneKåsaoK taimågdlåt Kungatslkut au-
latitsivdlune.
3) avdlaungavdlune tatdlit atausiå-
Som indledning til en serie om at-
letiktræningen har vi omtalt opvarm-
ningen, der skal være indledningen
til enhver træningsaften og skal gå
forud for alle konkurrencer.
Et vigtigt krav til opvarmningen er,
at den ikke må være kraftødende, og
det gælder naturligvis navnlig før
konkurrencer, hvor man kan få brug
for alle sine kræfter, men foreløbig
vil vi nu beskæftige os mest med træ-
ningen, idet opvarmningen til en kon-
kurrence i høj grad afhænger af hvil-
ken konkurrence, det drejer sig om.
Sfivheden forsvinder
Alle idrætsudøvere har sikkert lagt
mærke til, at man er mærkelig stiv
og klodset, lige når man begynder et
arbejde, og at denne stivhed forsvin-
der og giver plads for smidighed og
blødhed i led og muskler, samtidig
med at man bliver varmere. Muskler-
ne arbejder altså bedst, når de er var-
me, og den tilstand opnår man gennem
et opvarmningsprogram bestående af
løb afvekslende med gymnastiske
øvelser og gang.
Jogg — ikke jokke!
Den form for løb, der benyttes un-
der opvarmningen, er for største delen
joggning, som er et langsomt løb med
små skridt, hvor man i forskellige for-
mer lægger vægt på løbeskridtets for-
skellige faser. Den almindeligste form
er løb med langsom fart og en skridt-
længde på ca. % m, livligt fodskifte
og uden for højt spark bagud. Ind
imellem lægger man mere vægt på af-
sættet, så skridtet nærmest kommer
til at ligne et løbespring med afsæts-
benet dvælende i bageste stilling. Så
sætter man skridtlængden helt ned til
ca. 1 fodlængde samtidig med at man
så vidt muligt isolerer bevægelsen i
benet til vristen ved kun at lade knæ-
et gøre et lille fremsving. Endelig lø-
ber man med høje knæløftninger og
tilsvarende store armbevægelser.
Opvarmningsløbet varieres altså
med de nævnte former for joggning,
kårdlugit sivnerserautdlugit kaujalu-
kårtitdlugit aulatitsinerit. tatdlit Ka-
sugkartitdlugit siårsimatineKåsaput
aulanerit saplngisamik angisåtiniar-
dlugit, Kutdlarnerpaunerine siutit
sivfigssatdlo saplngisamik agtungisu-
ngårtitdlugit ingerdlatltardlugit. ta-
lerpik såmigdlerdlo sivnersarautdlu-
git sujumut utimutdlo aulatineKdsd-
put.
4) avdlautdlune tatdlit Kumut siår-
dlugit timimik kaujalukårtitsineK.
tåuna plssusigssamisut ingerdldkumi-
narnerussarpoK timerssortartup ag-
ssangme igdluanik åipåta inuvai tigu-
simagångagit amalo kaujatdlagtitsini-
arnine tamdkerdlugo saplngisamik
Kumut isagsimaniardlune. pingårdlul-
nartuvoK pingårtumik tunungmorner-
me isuvkårdlulnardlune aulaniarnig-
ssaK.
kingusingnerussukut periautsinik er-
uartuinerput nanglkumårparput nag-
gasiutdlugulo mana sujunersutigiu-
mavdlugo unagsamerme kissameK
pigssarsiarineKartartoK tåssaungmat
timimut tamarmut pingåruteKardlul-
nartOK saplngisamik asiutinavérsårta-
riaKarpoK, taimåitumigdlo nalerKutu-
nik atissaKarnigssaK pingåruteKardlu-
InarpoK.
og ind imellem lægges yderligere kor-
te pauser, hvor idrætsmanden benyt-
ter sig af en hurtig gangart med små
skridt og armbevægelser som ved al-
mindeligt løb.
Øvelsesgennemgang
Opvarmningsgymnastikken skal lige
som løbet være afvekslende, og den
enkelte idrætsmand eller træneren
kan variere øvelserne og deres ræk-
kefølge fra gang til gang. Vi vil be-
gynde at gennemgå nogle af de mest
almindelige øvelser:
1. Hop på stedet med skiftevis sam-
lede ben og hop på venstre eller
højre fod. Afvekslende gøres hop-
pene små og så høje som muligt,
idet man i sidstnævnte tilfælde
lægger særlig vægt på knæ- og
vriststrækningen.
2. Bredstående hovedkredsning. Der
skal være 2—3 fodlængder mellem
fødderne, hænderne holdes på ryg-
gen, kroppen holdes stille og skul-
drene sænkes. Derefter drejes ho-
vedet rundt i kreds skiftevis til
venstre og højre side og udeluk-
kende ved bevægelser i halsen.
3. Bredstående enkelt armsving i
kreds. Armene holdes løst strakte,
og bevægelserne skal gøres så store
som muligt, idet man i yderstillin-
gerne skal søge at passere tæt for-
bi henholdsvis øret og låret. Rund-
svingene udføres skiftevis med ven-
stre og højre arm og ligeledes i beg-
ge retninger.
4. Strækbredstående kropkredsning.
Denne øvelse foretages lettest på
den rigtige måde, hvis idrætsman-
den med den ene hånd fatter om
den anden hånds fingre og bestræ-
ber sig for at „række opad“ under
hele kredsningen, som foretages til
begge sider. Det er vigtigt at sørge
for, at bevægelsen går til yderstil-
lingerne, ikke mindst i retningen
bagud.
Vi fortsætter senere øvelsesgennem-
gangen og vil slutte med følgende råd:
Da det er den varme, der opstår under
opvarmningsøvelserne, som har værdi
for organismen, gælder det om at hol-
de på den, hvorfor det er vigtigt at
være fornuftigt påklædt.
Nye idrætsinstruktører
til Danmark til vinter
JULEFERIE PÅ SKI I NORGE ★ FOR TIDEN 12 GRØNLANDSKE
INSTRUKTØRER
Det andet hold grønlandske idrætsinstruktører, uddannet i Danmark, er vendt
tilbage og har påbegyndt deres virksomhed i deres respektive klubber, og for-
leden hørte vi i radioavisen eksempelvis, hvilket opsving idrætten havde fået i
Upernavik, efter at Jørgen Mathæussen var begyndt at delagtiggøre sine klub-
kammerater i sine nyerhvervede kundskaber.
Opvarmningen - den
faste indledning
Gode råd, der vil give bonus ved de afgørende konkurrencer
9