Atuagagdliutit - 30.07.1959, Page 12

Alvorlig personalemangel
for opbygnings-arbejdet
Landsrådet kommer ikke uden om svære og ubehagelige
spørgsmål, siger landsrådsformanden
Det grønlandske landsråds 9. ordinære sam-
ling og den første i rådets tredie valgperiode
er nu i gang.
Ved åbningsmødets begyndelse sendte
landsrådet telegrafiske hilsener til kongepar-
ret og tronfølgeren, til grønlandsministeren
og statsministeren. Der indløb senere svar-
telegrammer.
Åbningsmødet overværedes af en observa-
tør fra Thule, og senere ankom en repræsen-
tant fra Angmagssalik.
I sin åbningstale sagde landsrådsforman-
den:
Det år, der er forløbet siden sidste lands-
rådssamling, har været præget af begivenhe-
der, som enten allerede har grebet dybt ind i
eller vil komme til at præge forholdene her-
oppe.
„Hans Hedtoft“s forlis og de mange menne-
sker, vi mistede dermed, har kastet en mørk
skygge over året, en skygge, som vil stå frem-
over, og som kun forstærkes, når vi tænker
på de mange lignende ulykker på havet og i
fjeldene, som befolkningen til stadighed ram-
mes af på grund af landets barske natur. Dis-
se ulykker har vel mindre omfang end „Hans
Hedtoft“-katastrofen, men rammer lige så
hårdt for de mennesker, der står de savnede
nær. Også i år har der været mangfoldige af
sådanne ulykker; jeg tænker ikke mindst på
den store sorg, der ramte NapassoK, da de 4
unge fiskere omkom under deres arbejde på
havet.
Vi må håbe på, at de foranstaltninger, der
formodentlig bliver truffet som følge af det
såkaldte besejlingsudvalgs og redningsudval-
gets arbejde, må bære frugt, således at vi
kommer til at stå bedre rustet i fremtiden.
Der er grund til at tro, at de beløb, der —
også med tilskud fra indsamlingen i Grøn-
land — er blevet samlet i „Grønlandsfonden
af 1959“, er så store, at vi fremover kan reg-
ne med hjælp og bistand for familier, der
rammes af søulykker og lignende ulykker
heroppe.
Færingerne og indusfriplanen
Hvordan man end ser på det forhandlings-
resultat, landsrådet har nået i den ekstraor-
dinære samling i marts måned, vedrørende de
færøske fiskeres forhold, tror jeg, at landsrå-
dets vedtagelse har skelsættende betydning
for udviklingen i Grønland. Fortsættelsen af
disse forhandlinger vil sikkert spille en stor
rolle i denne samling.
Året, der gik, har iøvrigt været præget af
den optimisme, som umiddelbart er fulgt med
drøftelserne om og bevillingerne til den så-
kaldte 57 mili. kr. industriplan. Der er her
tale om et væsentligt led i udbygningen af
erhvervslivet i Grønland, eller rettere et af
de vigtigere fundamenter, som Grønlands
fremtid vil komme til at bero på. Ingen reg-
ner vel med, at anlægsarbejderne i Grønland
er standset med denne 57 miil. kr. plan.
Tværtimod er vi klare over, at mange andre
bevillinger må følge, og vi føler os sikre på,
at de vil komme; men denne bevilling er et
væsentligt skridt på vejen fremad mod et ra-
tionelt og bærekraftigt samfund.
På vagt mod kønssygdomme
Grønland har i det sidste år ikke i særlig
grad været ramt af sygdom o. 1. I den sidste
tid er der ganske vist forefaldet enkelte sy-
filistilfælde, og vi har i nogen tid gået i frygt
for, at denne sygdom for alvor skulle have
fundet indpas i landet. Heldigvis kan vi vel
regne med, at vi denne gang er sluppet for
den store uhæmmede udbredelse af sygdom-
men, og vi kan for så vidt trække vejret let-
tet. Men det må være klart for alle, at det
nærmest er et tilfælde, at det ikke er syfilis,
der har været tale om. Det er nødvendigt, at
vi tager lære af det skete. Det må være alle
borgeres pligt at medvirke til, at der dæmmes
op mod risikoen for udbredelse af syfilis — og
for så vidt også andre kønssygdomme. Skønt
man normalt ikke kan eller bør blande sig
for meget i, hvad andre foretager sig, ville
det næppe være rigtigt, om de enkelte ind-
skrænker sig til blot selv at passe på. De må
søge at medvirke til, at deres familiemedlem-
mer og deres pårørende og bofæller iøvrigt
afholder sig fra at udsætte sig selv og befolk-
ningen for den fare, der stadig lurer.
Alvorlig undernormering
i forhold til opgaverne
Efter en overfladisk betragtning er året, der
gik, iøvrigt forløbet jævnt og roligt, men i
stadig opdrift for befolkningen.
Erhvervene er gået godt, om end foråret,
bl. a. grundet dårligt vejr og storis, ikke har
været uden skuffelser.
Den ydre opbygning i landet er gået støt
fremad.
Anlægsarbejderne er skredet frem. Det ser
vi i alle dele af landet, selv om selvfølgelig
mange mener, at netop i deres egn er der no-
get, som ikke er kommet med, men som man
må håbe på vil komme på et senere tidspunkt.
Boligbyggeriet er fortsat, flere og flere er-
hvervsindretninger, fiskerbåde m. v. er an-
skaffet og kommet i brug.
Radiofonien fungerer desværre endnu i sto-
re områder uden tilstrækkelig effektivitet.
Det er et beklageligt forhold, som man i øje-
blikket fra teknikernes side prøver at finde
afhjælpning for. Det er så meget mere bekla-
geligt, som de udsendelser, der finder sted fra
Grønlands radio, hvad enten der er tale om
selve radiofonien eller pressen, vist finder al-
mindelig anerkendelse — hvor de altså kan
høres, og det er dog nok i den største del af
landet.
Når vi ser på det daglige arbejde, der gøres,
og også på det egentlige opbygningsarbejde,
vil jeg nævne et forhold, hvis alvor man næp-
pe gør sig ganske klart her i landet, eller for
til skade
den sags skyld i Danmark. Det arbejde, der
nødvendigvis skal udføres på alle områder,
er overvældende mangfoldigt og overvælden-
de stort. Det er derfor et alvorligt forhold,
at manglen på personale i så høj grad gør sig
gældende inden for mange institutioner og
arbejdsfelter. Mon man helt gør sig klart, at
det i dag er udelukket at få det antal læger
og sygeplejersker og iøvrigt også visse andre
personer inden for sundhedsvæsenet, som der
åbenbart er hårdt brug for? Årsagen til den-
ne personalemangel kan ligge i flere forhold.
Muligvis er det, fordi der ikke findes det til-
strækkelige antal personer på markedet. I en
række tilfælde er det, fordi man ikke har
mulighed for at tilbyde de pågældende de
nødvendige boliger eller måske de nødven-
dige lønninger.
Flere af Den kongelige grønlandske Han-
dels arbejdsområder er præget af vanskelig-
heden ved at skaffe tilstrækkelig og tilstræk-
kelig kvalificeret arbejdskraft.
Politiet kæmper med krævende opgaver,
uden at det hurtigt nok og i tilstrækkeligt
omfang er muligt at skaffe den fornødne per-
sonaleindsats til gennemførelse af dets man-
ge funktioner.
Inden for administrationen — og det gælder
både lokalt og centralt —, altså også ved
landshøvdingeembedet og landsrådets sekre-
tariat — er undernormeringen i forhold til de
mange opgaver, der foreligger, stort set over-
vældende.
Nedbrydende for arbejdslysfen
Jeg viger ikke tilbage for her at give udtryk
for, at den personalemangel, der gør sig gæl-
dende på mange områder i Grønland, og for
så vidt ikke mindst inden for de administra-
tive områder, er så betydelig, at det ikke er
forsvarligt i forhold til opgaverne. Man by-
der de pågældende mennesker arbejdsvilkår
og et arbejdspres, som i alt for mange tilfælde
er urimeligt og egnet til at nedbryde de på-
gældendes arbejdslyst og arbejdseevne. Dette
er under alle omstændigheder til stor skade
for den befolkning, som disse mennesker skal
stå til rådighed for, og for hvis skyld det ville
være rigtigt, for ikke at sige nødvendigt, at
personalet har et kraftoverskud for at kunne
tjene befolkningen på bedst mulige måde.
Jeg nævner dette alvorlige problem allere-
de nu her i landsrådet, også fordi jeg frygter,
at bl. a. tilrettelæggelsen af sagerne for se-
kretariatets vedkommende kan være præget
af de her nævnte forhold lokalt og centralt.
Vi må i det hele gøre os klart, at mange for-
anstaltninger på mange områder, som vi alle
ønsker, og som ville være hensigtsmæssige
her i landet, simpelthen må udskydes, fordi
vi ikke disponerer over de mennesker, der
skal udføre det pågældende arbejde.
Stigende fremsynethed
Som jeg allerede gav udtryk for i min tale
ved nytårstid, er det min opfattelse, at der
ikke mindst i det sidste års tid er sket en be-
tydelig udvikling i befolkningens stilling til
alt det, som opbygningsarbejdet indebærer.
Man aner en voksende evne hos befolkningen
til at klare de vanskeligheder, som den kom-
mer ud for. Jeg synes, at arbejdet i alle
kredse i højere og højere grad er præget af
forståelse af de forhold, der arbejdes med og
de muligheder, vi må se ud i fremtiden. Be-
Fortsættes side 20
12