Atuagagdliutit - 30.07.1959, Qupperneq 20

De forenede Protokolfabrikker
Landemærket 11 — København K.
Hundested Motor
10—300 HK
Fortrinlig egnet
til
fiskeribrug
aulisartut pujortuléréinut
atugagssaricigdluartoK
Kraftig — Driftsikker — Økonomisk
f.åkortfiK — aserujaitsoK — uliatungingajagtoK
Hundested Motorfabrik
Hundested.
Telegramadresse: Propelmotor
GULD barre
sukulåt silarssuarme tamarme tusåmassaK
den verdensberømte chokolade
kungikunut niuvertartoK
Alvorlig personalemangel...
(Fortsat fra side 15).
lelisme i tilværelsen for alle indbyg-
gere i Danmark eller henholdsvis i
Danmark og Grønland, i hvert fald
ikke på de indtjeningsmæssige og øko-
nomiske områder. Jeg tænker altså i
denne forbindelse ikke blot på løn-
ningsmæssige forhold, men på mange
andre goder, som man ønsker, på linie
med de goder, der kan præsteres i
Danmark for befolkningen.
Man nødsages til at tage det
spørgsmål op, hvorvidt de ydre betin-
gelser i Grønland giver praktisk mu-
lighed for, at en lighed som den øn-
skede er realisabel. F. eks.: Vil det no-
gensinde være muligt for det grøn-
landske erhvervsliv at give et sådant
overskud, at det kan svare sig på sam-
me måde som de forskellige grene af
erhvervslivet i selve Danmark eller for
den sags skyld i andre lande på no-
genlunde samme niveau?
Jeg tror, at man her i landsrådet og
i Grønland gør klogt i at stille sig
skeptisk i denne henseende, og at man
altså ikke skal føle sig så sikker på, at
det endelige resultat kan blive det, at
erhvervslivet her i kamp med de van-
skelige ydre forhold kan klare sig til
sin tid lige så godt som f. eks. er-
hvervslivet i Danmark.
Man må se i øjnene, at alle de go-
der, der ønskes fremmet i Grønland,
både på grund af landets natur og på
grund af dets placering, vil være van-
skeligere at organisere og kostbarere
at indrette, end de ville have været i
Danmark. Dette er en kendsgerning,
som man næppe altid i tilstrækkelig
høj grad gør sig klart i alle lejre af
den grønlandske befolkning.
Man kunne altså stille spørgsmålet
— dog uden håb om omgående besva-
relse: „Hvor langt kan vi nå, og hvor
meget skal vi sætte ind for at nå de
mål, som vi gerne ser opfyldt?"
Sådanne svære og ubehagelige
spørgsmål kommer vi ikke udenom,
særlig ikke her i landsrådet. Og vi må
tage konsekvenserne af de faktiske
forhold, som de træder frem for os.
De små pladser
Vi har for eksempel — bogstavelig
talt siden den første dag — her i
landsrådet talt om de vanskeligheder,
der beror på, at befolkningen er spredt
på så mange ganske små bosteder. Vi
ved, at det er vanskeligt og meget
kostbart, for ikke at sige umuligt, at
sikre en blot nogenlunde lige så god
stilling i oplysningsmæssig, sundheds-
mæssig, kulturel — ja, i mange andre
henseender — for befolkningen på de
små steder som på de større.
Landsrådets befolkningskommission
har ganske klart givet udtryk for, at
man i hvert fald i de sydligere områ-
der, hvor erhvervet ikke i så høj grad
er baseret på sælfangst, bør udbygge
større byer. Derved skaber man ikke
blot praktiske industricentre og øko-
nomiske enheder omkring havne, sko-
levæsen, sundhedsvæsen o. s. v.; men
man opnår, at disse steder kan fun-
gere som „sugesteder", således at be-
folkningen på de små steder får lyst
til og kan se deres interesse i at flytte
dertil. Det er i virkeligheden denne
indstilling, der bl. a. ligger bag de in-
dustriplaner, som nu bliver fremmet,
og som går ud på udbygning af større
steder, deriblandt et par, som fremti-
dig kan give plads og forhåbentlig
gode forhold ikke alene for overskuds-
befolkningen fra de pågældende ste-
der, men fra områder udenfor.
Det er en kendsgerning, at det ko-
ster mere at sælge forbrugsvarer til
befolkningen på små steder, og det er
en kendsgerning, at det er kostbarere
at organisere indhandlingen på disse
steder, fra hvilke produkterne jo skal
videreføres til de større markeder.
Man kommer ikke uden om, at det
ville være konsekvent, om priserne på
forbrugsvarer var højere på små fjer-
ne steder end på de større, og at beta-
lingen for de indhandlede varer burde
være mindre på disse steder i forhold
til de større. Man må i denne forbin-
delse straks slå fast, at tanken om, at
det private erhverv skulle påtage sig
at gennemføre henholdsvis en lige så
billig udhandling og en for erhverver-
(Fortsættes på bagsiden).
pitsaunermit pitsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungnliussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
tø
a
ØRESUNOSVF.J 147 - KØBENHAVN S ■ TELEFON ASTA 6622
HESS
Nån up
ki'ssarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTIIISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
20