Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 5

Afventende holdning
over for Vestgrønland
Distriktsrådet i Angmagssalik har behandlet spørgsmålet om administrativ
tilslutning til Vestgrønland
J. Borchersen
Som bekendt overværede observa-
tører fra Thule, Scoresbysund og Ang-
magssalik i sommer landsrådets mø-
der. Som resultat bl. a. af observatø-
rernes positive udtalelser vedtog
landsrådet at foranledige tilvejebragt
den lovmæssige baggrund for, at hele
Grønland kunne samles administrativt.
Distriktsrådet i Angmagssalik har
behandlet dette spørgsmål, og her
bringes efter mødereferatet bemærk-
ningerne om sagen.
Til stede ved distriktsrådsmødet var:
Jakob Maite, Angmagssalik,
Simon Jørgensen, Angmagssalik,
Gaba Matikalat, Kungmiut,
Thomas Ignatiussen, Kungmiut,
Akvillas Larsen, Kulusuk,
Ferdinand Nuko, Kulusuk,
Ingemann Bianco, IkagteK,
Christian Jonathansen, TiniteirilaK,
Josef Larsen, Umigtuarssuit,
K’iniangaK Pape, K’ernertuarssuit,
Thorvald Taunajik, SermiligaK,
Nicolaj Mouritzen, Skjoldungen,
pastor Otto Sandgren,
skoleinspektør John Jensen,
distriktslæge J. Bøggild (referent),
inspektør J. Borchersen (formand),
Lars Peter Olsen (tolk).
Formandens orientering
Formanden meddeler, at da Gaba og
han var til landsrådsmøde, vedtog
landsrådet at henstille til ministeriet,
at bestemmelserne lavedes om, så Thu-
le og Østkysten kunne komme under
det øvrige Grønland administrativt,
når de selv fandt tiden inde. Dette
kræver en lovændring, som ganske
vist ikke er foretaget endnu, men den
kommer sikkert i vinterens løb, så vi
kan godt tænke over det nu og gøre
os klart, hvad det vil indebære. Ang-
magssalik distrikt skal vælge ét lands-
rådsmedlem, og distriktsrådet skal
nedlægges og erstattes af en kommu-
nalbestyrelse. Alle medlemmer af
kommunalbestyrelsen skal vælges, så
inspektør, læge, præst og lærer ikke
længere automatisk er medlemmer.
Kommunalbestyrelsen består af højst
7 medlemmer (mod distriktsrådets 13
valgte), så man kan ikke regne med at
samlige beboede steder får selvstæn-
dig respræsentation i kommunalbesty-
relsen. Kommunalbestyrelsen vælger
selv sin formand. Med hensyn til øko-
nomien er det i øjeblikket således, at
distriktsrådet har sine egne indtægter,
der går til distriktskassen i form af af-
gifter. Distriktsrådet kan så selv be-
stemme over midlerne, og de penge,
der ikke bruges, kan spares op til se-
nere brug eventuelt til større ting, som
for eksempel nu hvor vi har bevilget
450.000 kr. til alderdomshjem. En kom-
munalbestyrelse har ikke egne ind-
tægter, idet alle afgifterne går til
landskassen. Kommunalbestyrelsen op-
stiller et budget, som bevilges af lands-
rådet. Yderligere vil overgang til Vest-
kysten medføre, at inspektørstillingen
afskaffes, og der skal ansættes en
kæmner, som skal deltage i kommu-
nalbestyrelsesmøderne som sekretær
uden stemmeret. Han skal sørge for,
at kommunalbestyrelsens vedtagelser
bliver ført ud i livet og kontrollere, at
kommunalbestyrelsens beslutninger er
lovlige og i øvrigt være regnskabsfø-
rer. Desuden må der oprettes politi og
ansættes en kredsdommer; denne sid-
ste beskikkes dog af landsretten.
Præsten foreslår, at østgrønlænderne
giver deres mening til kende, inden
vestgrønlænderne udtaler sig.
Ændret mening
Akvillas Larsen er ganske vist vest-
grønlænder, men han omfatter sig som
østgrønlænder, da han har boet her
i længere tid. Da han i sin tid blev
valgt som medlem af distriktsrådet,
spekulerede han en del over, at det i
grunden var forkert, at Østgrønland
ikke var repræsenteret i landsrådet.
Men nu tror han, at det vil være min-
dre godt, hvis den nuværende ordning
skal bortfalde til fordel for en repræ-
sentant i landsrådet. Landsrådsmed-
lemmet herfra skal så ene fremføre
østgrønlændernes synspunkter, men
han er ene, og når beslutninger skal
træffes om østkystemner, kan han bli-
ve stemt ned af vestgrønlænderne, hvis
kendskab til Østgrønland er ringe. Di-
striktsrådet er ret nyt, og det bliver
bedre år for år. Han synes godt, man
kan udvide med en kredsret, selv om
man beholder distriktsrådet.
Formanden oplyste, at han under
permission havde talt med landsdom-
mer Kisbye Møller, der godt mente, at
der kunne indføres kredsret herovre,
uden at Østgrønland i øvrigt admini-
strativt kom under Vestgrønland. Dette
vil blandt andet medføre, at danske
såvel som grønlændere kan dømmes
heroppe.
Akvillas Larsen mener, at det gan-
ske vist vil være udmærket i det lange
løb, hvis vi repræsenteres i landsrådet,
men han mener, at vi i hvert fald i
længere tid endnu bør beholde di-
striktsrådet.
Gaba Matikalat er stort set enig med
Akvillas. Han har selv overværet
landsrådets møder, og ud fra sine er-
faringer dér vil han anbefale, at di-
striktsrådet fortsætter.
Kommunal-orientering
Formanden spurgte Gaba, om han i
Godthåb var blevet orienteret om en
kommunalbestyrelses arbejde, som me-
ningen havde været.
Gaba Matikalat svarede, at han ikke
havde set en kommunalbestyrelse i
funktion; han havde prøvet at tale
med forskellige kommunalbestyrelses-
medlemmer, men det var meget lidt,
han havde fået ud af det, de var me-
get forsigtige med at udtale sig. De
mente, at når først kommunalbestyrel-
se var en realitet herovre, kunne man
finde ud af, hvordan den arbejder. Han
havde i Godthåb hele tiden deltaget i
landsrådsmøder.
Formanden: Spørgsmålet var ikke
ment som en bebrejdelse; hvis han
ikke havde set det, var det vel Godt-
håbs fejl.
Akvillas Larsen kunne erindre, at
landshøvdingen havde lovet, at alt
skulle være tilrettelagt, så at Gaba
skulle få mest muligt ud af sit besøg.
Hvis det ikke havde været tilfældet,
ville det være spild af tid og penge
at sende en mand derover.
Gaba Matikalat tilføjede, at han
havde prøvet at udspørge formanden
for kommunalbestyrelsen i Julianehåb,
men denne havde henvist ham til at
søge fremskaffet loven om kommunal-
bestyrelser og havde tilføjet, at det
måske ville være vanskeligt at frem-
skaffe den herover til.
K’iniangaK Pape spurgte, om en
overgang til kommunalbestyrelse ville
gøre det vanskeligere at bevilge min-
dre lån som f. eks. til rifler eller bøs-
ser.
Formanden mente, der på budgettet
ville kunne bevilges et bestemt beløb
årligt hertil.
Tolken, overkateket Lars Peter Ol-
sen udtalte, at han havde været med-
lem af kommunalbestyrelsen i Frede-
rikshåb, og derovre gav man ikke
mindre beløb som lån. I øvrigt kunne
han udtale, at de beløb, man derovre
disponerede over til lån, var væsent-
lig mindre end dem, distriktsrådet ud-
deler.
Gaba Matikalat havde forstået det
samme på kommunalbestyrelsesmed-
lemmet fra Julianehåb.
K’iniangaK Pape mente, at hvis kom-
munalbestyrelsesordningen skulle rea-
liseres her, ville befolkningen savne
de småbeløb, distriktsrådet plejer at
udlåne. Formuen er efterhånden ikke
så lille, og den udnyttes til fordel for
befolkningen blandt andet i form af
lån. Tror det vil være vanskeligere
med hensyn til økonomi, hvis distrikts-
rådet laves om til kommunalbestyrel-
se, da befolkningen har mere brug for
små lån end for store.
Nøje overvejelse
Gaba Matikalat mener, man nøje må
overveje spørgsmålet. Han bemærkede
i Godthåb, at det var vanskeligt for
distrikterne at få bevilget de penge,
de søger om, af landskassen. Han har
også oplevet, at de små steder ikke
kan få boligstøttehuse, fordi de store
steder skal have. Han kan ganske vist
ikke udtale sig dårligt om landsrådet,
da det har mange gode sider, men han
vil heller ikke se ned på distriktsrådets
arbejde, da rådet er nyt og stadig bli-
ver bedre og bedre.
Præsten vil tro, distriktsrådet bør
vedvare. Ved en overgang til kommu-
nalbestyrelse vil man tabe to ting:
1) Nogle pladser kan ikke repræsen-
teres i rådet.
2) Det vil blive vanskeligere at få
lån.
Han er derfor enig i, at distrikts-
rådet ikke bør afskaffes. Men på den
anden side gælder det om at være
vågen over for gode ting i nytiden,
hvorfor han anbefaler fortsat observa-
tør i landsrådet.
Akvillas Larsen anfører, at sygehus-
forhold og skoleforhold ikke vil blive
forbedret ved repræsentation i lands-
rådet, og han mener, at erhvervsfor-
holdene bliver ved at være de samme.
Han vil derfor anbefale, at man behol-
der distriktsrådet.
Distrikfsrådet bør opretholdes
Ingemann Bianco er enig med de
andre i, at distriktsrådet endnu i læn-
gere tid bør beholdes. Dette er endnu
ret nyt, og har endnu ikke nået sit
mål. Engang når vore efterfølgere har
nået, hvad de skal nå, er tiden til til-
slutning inde, men heller ikke før. Di-
striktsrådet er endnu for umodent til
at omdannes til kommunalbestyrelse.
Akvillas Larsen mener ikke, at det
er for umodent, men at det af prakti-
ske grunde vil være unyttigt med en
nyordning.
Formanden er enig med Akvillas i
at spørgsmålet er, om det eventuelt
praktisk vil være nyttigt. Han anser
(Fortsættes side 18)
Danmarkime
måkarfna
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateKarpoK:
5