Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 12
Betragtning af nogle af landsråds- forhandlingerne En ikke-politikers betragtning af landsrådsmedlem Erling Høeghs politi- ske forslag og landsrådets udtalelser vedrørende dagsordenens punkt 80 (jfr. A/G 1959 nr. 19). I slutningsbemærkningen udtalte landshøvding Lundsteen, at det var ønskeligt at høre andres meninger vedrørende forslagene, og på forhånd regnede med, at der kunne være me- ningsforskel både for og mod forsla- gene. Først vil jeg sige, at jeg er enig med selve forslagets grundlag, at der må være en politisk skitse for fremtidens politiske målsætning. Men det er kun forslagenes enkeltheder, jeg her har at bemærke for. Ønsket om afvikling af Ministeriet for Grønland og hyppigere ministerbesøg synes at kollidere med hinanden Allerede de første grønlandske fol- ketingsmænd havde indset, at over- gang fra Ministeriet for Grønland til fagministerierne ville være en af fak- torerne til ligestiling med det øvrige rige. Men de havde samtidig forstået, at der kommer meget nyt for Grøn- land, og at man måtte passe på, at de mindre vigtige lovforslag ikke skal skydes i forgrunden bare for at for- andre. Ministeriet for Grønland har været nyttigt i udviklingstiden til hur- tigere ekspedition af sager fra Grøn- land, der kunne vente længere, hvis de var behandlet i fagministerierne, der har så mange andre sager i for- vejen. Jeg vil her også pege på den faktor som Grønlandsministeriet er, at det er et samlende ministerium for en del af riget, der på grund af af- stand ikke kan styres netop som mo- derlandet. Kun på den måde, nemlig at beholde Grønlandsministeriet, kan effektivisere de ønskede ministerbesøg. Under grønlandsministerens besøg kan iværksættes forhandling af alle insti- tutionsledere, hvis det ønskes, og for- eningsledere samt private, og sådan tt besøg kan udnyttes meget bedre, da alle spørgsmål kan besvares på stedet, eller eventuelt afgøres sager på stedet. Sådan et ministerium kan samle alle tråde fra Grønland. Derimod er det mindre praktisk for eksempel hvis Grønland var gået over til fagministe- rierne og for eksempel indenrigsmini- steren eller en af fagministrene kom- mer på besøg i Grønland, han kan kun forhandle med dem, der sorterer under ham. Eller hvis han forhandler med andre institutioner, kan han kun med- bringe notater til de pågældende mi- nisterier. Enhver kan forstå, at det er mere upraktisk for Grønland på grund af afstanden. Hvis man ønsker hyp- pigere ministerbesøg til Grønland, må man også samtidig tænke på besøgets udbytte, ekspedition og bekostning, og det kan kun i praksis ske med grøn- landsministerens besøg. Derfor mener jeg, at ønsket om afvikling af Grøn- landsministeriet til andre ministerier og ønsket om hyppigere ministerbesøg er et overfladisk gennemtænkt forslag. Jeg kan kun forstå bedre udnyttelse af hyppigere ministerbesøg af grønlands- ministeren. Men hvis Grønland engang må over- gå til fagministerierne, må administra- tionen i Grønland være så koncentre- ret, at tyngdepunktet for de fleste af- gørelser ligger i selve Grønland og de vigtigste i fagministerierne. Der er nyt i tanken om landsråd Landsrådets beføjelser er fastsat ved lov nr. 271 (kundg. 2-—1), §§ 7—10. Men for de under § 7 stk. 1 nævnte kan man spørge, hvilke katgorier og hvilke størrelser af sager var henlagt til landsrådets egen afgørelse og i de føl- gende paragraffer hvilke til regerin- gens og folketingets afgørelse. Man må mene, at det var afklaring af så- danne beføjelser, landsrådsmedlem Af landslægen. Hundegalskab er en smitsom form for hjernebetændelse, som kan angribe hunde, ræve og visse andre dyr samt mennesker. Det er både for dyr og mennesker en meget farlig sygdom, som næsten altid fører til døden i lø- bet af kortere eller længere tid. For at smitte skal finde sted må smitsoffet føres ind igennem huden, Erling Høegh efterlyste. Men på den anden side er det også tydeligt, at for- slagsstilleren ønskede større beføjelser for landsrådet. Ifølge loven kan lands- rådet kun stille forslag til ministeren, men ifølge forslag ønskes at stille for- slag direkte til folketinget. (Det er et tegn på udviklingens hurtighed i Grønland, hvis loven om landsråd kan forandres lidt efter 9 års brug). Forslag om GTO og KGH er ikke nyt, men den anden er et stort spørgs- målstegn Efter de nuværende forhold kan en- kelte private arbejdsgivere konkurrere med GTO i hurtighed og priser (for eksempel Rørteknik i Godthåb er en bedre konkurrent i det fag). Men andre private danske arbejdsgivere med dan- ske arbejdere kan ikke rigtig konkur- rere med GTO, fordi priserne er om- trent de samme (timebetaling det sam- me), så der ingen vinding er ved, som Erling Høeghs forslag, at afvikle GTO til sådanne private arbejdsgivere. Det, der spørges efter i Grønland i dag, er arbejdsgivere, der passer efter grøn- landsk betalingsevne. (Med andre ord: den største del af Grønlands befolk- ning har ikke råd til at betale GTOs priser privat). Men GTO har man me- get brug for endnu til en arbejdsgiver som staten. Jeg mener heller ikke, at man ikke har brug for danske arbej- dere i Grønland, tværtimod. Hvis pri- vate danske arbejdsgivere ikke havde været i Grønland, kunne GTO ikke magte udviklingens krav. Jeg tror alli- gevel, at Erling Høeghs mening er god og smitten sker derfor næsten altid ved bid, idet spyttet fra syge dyr ofte indeholder dette smitstof. At smitten så hyppigt overføres på denne måde, hænger sammen med, at dyrene i et bestemt stadium af sygdommen får ra- serianfald, hvor de farer sanseløse rundt og angriber og bider i alt, hvad der falder på deres vej. Sygdommen har været kendt i Grøn- land blandt ræve og hunde i mange, mange år. I 1905—06 blev sygdommen beskrevet af dyrlæge Hjortlund, som opholdt sig i Grønland og udgav en lille bog om husdyrsygdomme heroppe. I 1955 var der en epidemi — eller epi- zooti, som det kaldes, når det drejer sig om dyr — i Upernavik norddistrikt, hvor omkring 100 hunde døde. Denne epizooti begyndte med at flere hunde blev overfaldet af gale ræve. Samme år blev hundene i Upernavik distrikt vaccineret mod sygdommen. 1957—58 var der et mindre udbrud i K’uvdlor- ssuaK. Vinteren 1958—59 har der været en stor epizooti i Thule distrikt, og alle hunde der blev vaccineret. Inden man nåede at få sygdommen standset, var der imidlertid døde omkring 300 hun- de. I denne sommer har der været ud- brud af sygdommen i NugatsiaK i UmanaK distrikt, hvor 76 hunde blev angrebet. Endvidere er der iagttaget flere gale ræve på de amerikanske luftbaser i Thule og Sdr. Strømfjord. Det synes altså som om disse epi- zootier af hundegalskab de senere år er blevet hyppigere end tidligere og har vist tilbøjelighed til at brede sig videre omkring. Der er to grunde til, at man må gøre en alvorlig indsats for at standse disse epidemier. Den ene grund er, at syg- dommen medfører så stor dødelighed mellem hundene, at fangerne risikerer pludseligt at stå uden hunde og der- med uden mulighed for at udøve deres erhverv. Den anden grund er, at denne overordentlig farlige og uhyggelige sygdom kan overføres til mennesker. Noget sådant er ganske vist endnu al- nok, men eventuelt mangler et ord nemlig ordet grønlandske. Jeg tror, at han vil skaffe befolkningen billigere arbejdsgivere. Men hvis der ikke bli- ver flere grønlandske arbejdsgivere el- ler arbejdsgivere med grønlandske ar- bejdere, bliver det ikke billigere no- get steds. Derfor mener jeg, at hvis GTO havde optaget flere grønlandske lærlinge som tømrere, murere, malere, maskinarbejdere og chauffører end til- fældet nu er, kan det nok hjælpe til billigere regninger, samtidig med at danne anseelse som uddannelsessted for grønlandsk arbejderungdom, så længe lærlingeloven ikke kan blive til noget. Som uddannelsessted for flere grønlandske lærlinge kan GTO for- længe sin levetid i stedet for at være bange for at uddanne konkurrenter. Landet har stadig brug for uddannede, svarende til indtægterne, betalte ar- bejdere. I udviklingstiden skal der nok ikke mangle arbejde for sådanne. Be- grænsning kan foretages, hvis antallet er nok. Forslag om afvikling af KGHs virk- somhed er ef storf spørgsmålstegn Den var jo allerede skitseret af grønlandskommissionen uden dog at angive, hvornår omtrent der kan tæn- kes, at statshandelen vil overgå til privat handel. Kun så meget var der sagt, at udviklingen selv vil vise det. KGH er ikke mere monopol i ordets egentlige betydning, siden privat han- del er indført ved siden af KGH. Der- for kan de private handlendes interes- ser værnes mod eventuelt ukorrekt behandling fra KGHs side. Men spørgsmålet om KGHs afvik- ling til privat handel er et helt andet (Fortsættes side 22) Grønland drig set i Grønland, men efterhånden som sygdommen blandt hunde og ræ- ve bliver almindeligere og mere ud- bredt, vokser naturligvis også faren for at mennesker kan blive angrebet. I „Bestemmelser angående hunde- hold og bekæmpelse af hundesyge i Grønland" af 25. maj 1936 er der fast- sat regler for, hvorledes hundegalskab skal bekæmpes. Disse regler gælder stadig, men det bør dog nævnes, at reglerne om afspærring af smittede pladser — ligesom afspærringer i det hele taget — er noget vanskelige at have med at gøre, og at formentlig smittede hunde skal anbringes 1 km fra pladsen synes meget vanskelig af gennemføre i praksis. Det er derfor blevet bestemt, at alle hunde i UmanaK distrikt og Jakobs- havn distrikt nord for isfjorden samt antagelig nogle af hundene i Holsteins- borg distrikt skal vaccineres. Man op- når herved, dels at beskytte hundene i disse distrikter og dels at udlægge en slags „spærrebælte", således at faren for at sygdommen breder sig sydpå nedsættes. Når man ikke vaccinerer i Upernavik distrikt, er det fordi syg- dommen synes at være gået uden om Upernavik distrikt, muligvis fordi der tidligere er vaccineret i en del af di- striktet, således at hundene der stadig har en vis uimodtagelighed for syg- dommen. Normalt regner man dog med, at vaccinationen kun virker i ca. 1 år. For at opnå yderligere sikkerhed vil der blive givet påbud om, at såfremt sygdommen bryder ud på en beboet plads, skal alle hunde på stedet straks bindes. Til dette formål udsen- der der depoter af kæder, som hunde- ejerne kan låne indtil sygdommen er overstået. Kæderne opbevares af KGH, og på steder, hvor der ikke er butik eller depot ,af kommunefogden. Det er klart, at virkningen af denne foran- staltning helt afhænger af, at alle hun- de på et smittet sted bindes, for hvis blot een smittet hund går rundt og bider de andre, bundne hunde, er det hele jo intet værd. Fremmede hunde, der kommer til stedet må naturligvis ligeledes holdes bundne. For en sik- (Fortsættes side 20) pkalon En gros: amcrdl&sOngordlugit pisiariniaråine: WILLY RASMUSSEN & CO HOVBDVAGTSGADE 6 - KØBENHAVN K TOKALON ROSA SKIN FOOD med Bloccel — den nye, miraku- løse natcreme, der glitter ryn- ker. TOKALON SKIN BEAUTY be- skytter huden 1 al slags vejr. TOKALON DAGCREME gør hu- den blød og smuk og er Ideel som underlag for det verdens- berømte TOKALON PUDDER. TOKALON ROSA SKIN FOOD Blocel’imlk akullk — natccreme alts&t snrKumersoK, tuplngnåi- nangajagtumlk ameringnardlu- ne klname eidngasullngnemik manigsalslnaoK. TOKALON SKIN BEAUTY tåu- ssuma allamut Kanos lkalua- mutdlQnlt arnes igdlersortarpft. TOKALON DAGCREME arner- mut Kltullnardlunllo amering- nasaos, TOKALON PUDDER1- nutdlo si lorsa uarme tusfima- ssaussunut klname atdleKUtag- ssarslgdluardlune. Forhandlet af Ole’t Varehut", Godthåb dma nlorÆutigat. Nångme Ole’t Varehus"lp talmdttut Om hundegalskab i ogjoranstaltninger mod sygdommen 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.