Atuagagdliutit - 05.11.1959, Qupperneq 12

Betragtning af nogle af landsråds-
forhandlingerne
En ikke-politikers betragtning af
landsrådsmedlem Erling Høeghs politi-
ske forslag og landsrådets udtalelser
vedrørende dagsordenens punkt 80
(jfr. A/G 1959 nr. 19).
I slutningsbemærkningen udtalte
landshøvding Lundsteen, at det var
ønskeligt at høre andres meninger
vedrørende forslagene, og på forhånd
regnede med, at der kunne være me-
ningsforskel både for og mod forsla-
gene.
Først vil jeg sige, at jeg er enig med
selve forslagets grundlag, at der må
være en politisk skitse for fremtidens
politiske målsætning. Men det er kun
forslagenes enkeltheder, jeg her har
at bemærke for.
Ønsket om afvikling af Ministeriet for
Grønland og hyppigere ministerbesøg
synes at kollidere med hinanden
Allerede de første grønlandske fol-
ketingsmænd havde indset, at over-
gang fra Ministeriet for Grønland til
fagministerierne ville være en af fak-
torerne til ligestiling med det øvrige
rige. Men de havde samtidig forstået,
at der kommer meget nyt for Grøn-
land, og at man måtte passe på, at de
mindre vigtige lovforslag ikke skal
skydes i forgrunden bare for at for-
andre. Ministeriet for Grønland har
været nyttigt i udviklingstiden til hur-
tigere ekspedition af sager fra Grøn-
land, der kunne vente længere, hvis
de var behandlet i fagministerierne,
der har så mange andre sager i for-
vejen. Jeg vil her også pege på den
faktor som Grønlandsministeriet er,
at det er et samlende ministerium for
en del af riget, der på grund af af-
stand ikke kan styres netop som mo-
derlandet. Kun på den måde, nemlig
at beholde Grønlandsministeriet, kan
effektivisere de ønskede ministerbesøg.
Under grønlandsministerens besøg kan
iværksættes forhandling af alle insti-
tutionsledere, hvis det ønskes, og for-
eningsledere samt private, og sådan tt
besøg kan udnyttes meget bedre, da
alle spørgsmål kan besvares på stedet,
eller eventuelt afgøres sager på stedet.
Sådan et ministerium kan samle alle
tråde fra Grønland. Derimod er det
mindre praktisk for eksempel hvis
Grønland var gået over til fagministe-
rierne og for eksempel indenrigsmini-
steren eller en af fagministrene kom-
mer på besøg i Grønland, han kan kun
forhandle med dem, der sorterer under
ham. Eller hvis han forhandler med
andre institutioner, kan han kun med-
bringe notater til de pågældende mi-
nisterier. Enhver kan forstå, at det er
mere upraktisk for Grønland på grund
af afstanden. Hvis man ønsker hyp-
pigere ministerbesøg til Grønland, må
man også samtidig tænke på besøgets
udbytte, ekspedition og bekostning, og
det kan kun i praksis ske med grøn-
landsministerens besøg. Derfor mener
jeg, at ønsket om afvikling af Grøn-
landsministeriet til andre ministerier
og ønsket om hyppigere ministerbesøg
er et overfladisk gennemtænkt forslag.
Jeg kan kun forstå bedre udnyttelse af
hyppigere ministerbesøg af grønlands-
ministeren.
Men hvis Grønland engang må over-
gå til fagministerierne, må administra-
tionen i Grønland være så koncentre-
ret, at tyngdepunktet for de fleste af-
gørelser ligger i selve Grønland og de
vigtigste i fagministerierne.
Der er nyt i tanken om landsråd
Landsrådets beføjelser er fastsat ved
lov nr. 271 (kundg. 2-—1), §§ 7—10. Men
for de under § 7 stk. 1 nævnte kan
man spørge, hvilke katgorier og hvilke
størrelser af sager var henlagt til
landsrådets egen afgørelse og i de føl-
gende paragraffer hvilke til regerin-
gens og folketingets afgørelse. Man
må mene, at det var afklaring af så-
danne beføjelser, landsrådsmedlem
Af landslægen.
Hundegalskab er en smitsom form
for hjernebetændelse, som kan angribe
hunde, ræve og visse andre dyr samt
mennesker. Det er både for dyr og
mennesker en meget farlig sygdom,
som næsten altid fører til døden i lø-
bet af kortere eller længere tid.
For at smitte skal finde sted må
smitsoffet føres ind igennem huden,
Erling Høegh efterlyste. Men på den
anden side er det også tydeligt, at for-
slagsstilleren ønskede større beføjelser
for landsrådet. Ifølge loven kan lands-
rådet kun stille forslag til ministeren,
men ifølge forslag ønskes at stille for-
slag direkte til folketinget. (Det er et
tegn på udviklingens hurtighed i
Grønland, hvis loven om landsråd kan
forandres lidt efter 9 års brug).
Forslag om GTO og KGH er ikke nyt,
men den anden er et stort spørgs-
målstegn
Efter de nuværende forhold kan en-
kelte private arbejdsgivere konkurrere
med GTO i hurtighed og priser (for
eksempel Rørteknik i Godthåb er en
bedre konkurrent i det fag). Men andre
private danske arbejdsgivere med dan-
ske arbejdere kan ikke rigtig konkur-
rere med GTO, fordi priserne er om-
trent de samme (timebetaling det sam-
me), så der ingen vinding er ved, som
Erling Høeghs forslag, at afvikle GTO
til sådanne private arbejdsgivere. Det,
der spørges efter i Grønland i dag, er
arbejdsgivere, der passer efter grøn-
landsk betalingsevne. (Med andre ord:
den største del af Grønlands befolk-
ning har ikke råd til at betale GTOs
priser privat). Men GTO har man me-
get brug for endnu til en arbejdsgiver
som staten. Jeg mener heller ikke, at
man ikke har brug for danske arbej-
dere i Grønland, tværtimod. Hvis pri-
vate danske arbejdsgivere ikke havde
været i Grønland, kunne GTO ikke
magte udviklingens krav. Jeg tror alli-
gevel, at Erling Høeghs mening er god
og smitten sker derfor næsten altid
ved bid, idet spyttet fra syge dyr ofte
indeholder dette smitstof. At smitten
så hyppigt overføres på denne måde,
hænger sammen med, at dyrene i et
bestemt stadium af sygdommen får ra-
serianfald, hvor de farer sanseløse
rundt og angriber og bider i alt, hvad
der falder på deres vej.
Sygdommen har været kendt i Grøn-
land blandt ræve og hunde i mange,
mange år. I 1905—06 blev sygdommen
beskrevet af dyrlæge Hjortlund, som
opholdt sig i Grønland og udgav en
lille bog om husdyrsygdomme heroppe.
I 1955 var der en epidemi — eller epi-
zooti, som det kaldes, når det drejer
sig om dyr — i Upernavik norddistrikt,
hvor omkring 100 hunde døde. Denne
epizooti begyndte med at flere hunde
blev overfaldet af gale ræve. Samme
år blev hundene i Upernavik distrikt
vaccineret mod sygdommen. 1957—58
var der et mindre udbrud i K’uvdlor-
ssuaK.
Vinteren 1958—59 har der været en
stor epizooti i Thule distrikt, og alle
hunde der blev vaccineret. Inden man
nåede at få sygdommen standset, var
der imidlertid døde omkring 300 hun-
de. I denne sommer har der været ud-
brud af sygdommen i NugatsiaK i
UmanaK distrikt, hvor 76 hunde blev
angrebet. Endvidere er der iagttaget
flere gale ræve på de amerikanske
luftbaser i Thule og Sdr. Strømfjord.
Det synes altså som om disse epi-
zootier af hundegalskab de senere år
er blevet hyppigere end tidligere og
har vist tilbøjelighed til at brede sig
videre omkring.
Der er to grunde til, at man må gøre
en alvorlig indsats for at standse disse
epidemier. Den ene grund er, at syg-
dommen medfører så stor dødelighed
mellem hundene, at fangerne risikerer
pludseligt at stå uden hunde og der-
med uden mulighed for at udøve deres
erhverv. Den anden grund er, at denne
overordentlig farlige og uhyggelige
sygdom kan overføres til mennesker.
Noget sådant er ganske vist endnu al-
nok, men eventuelt mangler et ord
nemlig ordet grønlandske. Jeg tror, at
han vil skaffe befolkningen billigere
arbejdsgivere. Men hvis der ikke bli-
ver flere grønlandske arbejdsgivere el-
ler arbejdsgivere med grønlandske ar-
bejdere, bliver det ikke billigere no-
get steds. Derfor mener jeg, at hvis
GTO havde optaget flere grønlandske
lærlinge som tømrere, murere, malere,
maskinarbejdere og chauffører end til-
fældet nu er, kan det nok hjælpe til
billigere regninger, samtidig med at
danne anseelse som uddannelsessted
for grønlandsk arbejderungdom, så
længe lærlingeloven ikke kan blive til
noget. Som uddannelsessted for flere
grønlandske lærlinge kan GTO for-
længe sin levetid i stedet for at være
bange for at uddanne konkurrenter.
Landet har stadig brug for uddannede,
svarende til indtægterne, betalte ar-
bejdere. I udviklingstiden skal der nok
ikke mangle arbejde for sådanne. Be-
grænsning kan foretages, hvis antallet
er nok.
Forslag om afvikling af KGHs virk-
somhed er ef storf spørgsmålstegn
Den var jo allerede skitseret af
grønlandskommissionen uden dog at
angive, hvornår omtrent der kan tæn-
kes, at statshandelen vil overgå til
privat handel. Kun så meget var der
sagt, at udviklingen selv vil vise det.
KGH er ikke mere monopol i ordets
egentlige betydning, siden privat han-
del er indført ved siden af KGH. Der-
for kan de private handlendes interes-
ser værnes mod eventuelt ukorrekt
behandling fra KGHs side.
Men spørgsmålet om KGHs afvik-
ling til privat handel er et helt andet
(Fortsættes side 22)
Grønland
drig set i Grønland, men efterhånden
som sygdommen blandt hunde og ræ-
ve bliver almindeligere og mere ud-
bredt, vokser naturligvis også faren
for at mennesker kan blive angrebet.
I „Bestemmelser angående hunde-
hold og bekæmpelse af hundesyge i
Grønland" af 25. maj 1936 er der fast-
sat regler for, hvorledes hundegalskab
skal bekæmpes. Disse regler gælder
stadig, men det bør dog nævnes, at
reglerne om afspærring af smittede
pladser — ligesom afspærringer i det
hele taget — er noget vanskelige at
have med at gøre, og at formentlig
smittede hunde skal anbringes 1 km
fra pladsen synes meget vanskelig af
gennemføre i praksis.
Det er derfor blevet bestemt, at alle
hunde i UmanaK distrikt og Jakobs-
havn distrikt nord for isfjorden samt
antagelig nogle af hundene i Holsteins-
borg distrikt skal vaccineres. Man op-
når herved, dels at beskytte hundene
i disse distrikter og dels at udlægge en
slags „spærrebælte", således at faren
for at sygdommen breder sig sydpå
nedsættes. Når man ikke vaccinerer i
Upernavik distrikt, er det fordi syg-
dommen synes at være gået uden om
Upernavik distrikt, muligvis fordi der
tidligere er vaccineret i en del af di-
striktet, således at hundene der stadig
har en vis uimodtagelighed for syg-
dommen. Normalt regner man dog
med, at vaccinationen kun virker i ca.
1 år.
For at opnå yderligere sikkerhed vil
der blive givet påbud om, at såfremt
sygdommen bryder ud på en beboet
plads, skal alle hunde på stedet
straks bindes. Til dette formål udsen-
der der depoter af kæder, som hunde-
ejerne kan låne indtil sygdommen er
overstået. Kæderne opbevares af KGH,
og på steder, hvor der ikke er butik
eller depot ,af kommunefogden. Det er
klart, at virkningen af denne foran-
staltning helt afhænger af, at alle hun-
de på et smittet sted bindes, for hvis
blot een smittet hund går rundt og
bider de andre, bundne hunde, er det
hele jo intet værd. Fremmede hunde,
der kommer til stedet må naturligvis
ligeledes holdes bundne. For en sik-
(Fortsættes side 20)
pkalon
En gros:
amcrdl&sOngordlugit pisiariniaråine:
WILLY RASMUSSEN & CO
HOVBDVAGTSGADE 6 - KØBENHAVN K
TOKALON ROSA SKIN FOOD
med Bloccel — den nye, miraku-
løse natcreme, der glitter ryn-
ker.
TOKALON SKIN BEAUTY be-
skytter huden 1 al slags vejr.
TOKALON DAGCREME gør hu-
den blød og smuk og er Ideel
som underlag for det verdens-
berømte TOKALON PUDDER.
TOKALON ROSA SKIN FOOD
Blocel’imlk akullk — natccreme
alts&t snrKumersoK, tuplngnåi-
nangajagtumlk ameringnardlu-
ne klname eidngasullngnemik
manigsalslnaoK.
TOKALON SKIN BEAUTY tåu-
ssuma allamut Kanos lkalua-
mutdlQnlt arnes igdlersortarpft.
TOKALON DAGCREME arner-
mut Kltullnardlunllo amering-
nasaos, TOKALON PUDDER1-
nutdlo si lorsa uarme tusfima-
ssaussunut klname atdleKUtag-
ssarslgdluardlune.
Forhandlet af Ole’t Varehut", Godthåb
dma nlorÆutigat.
Nångme Ole’t Varehus"lp talmdttut
Om hundegalskab i
ogjoranstaltninger mod sygdommen
12