Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
AnnonceekspeditionA. Stig Olsen, HøjagerveJ 15, Rungsted Kyst. Tlf\ Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Ebbesen. Godhavn:
Overassistent Erup, mester Emil Lindenhann. JCutdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer. Jakobshavn:
Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christiansliåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssulik: Radioassistent
Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunånc 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naaiteriviane naiutigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Danmarkimit „påsingningneK“
åma „ikiuineK"
nålagauvfingmit ingerdlataussut nautsorssutåinik kukunersiuissartut — stats-
revisorit — isumaliutigssissutåne Kalåtdlit-nunånut tungassut — nålagauvfiup
ingerdlataisa avdlat erKartomeKamerånut ilangutdlutik — oKauserissait Dan-
markime avisitigut erKartomeKarsimaKaut. agdlautigissat KuleKutserneKame-
rine atuameKarsinaussut ilagissardlugit „Kalåtdlit-nunane kukussumik ani-
ngaussat atortineKarnerat", boligstøttemut tungassutigut inatsisit atortineKar-
nerat amigartumik nåkutigineKartoK erKungitsumigdlo ingerdlatineKardlune“,
„asulémerssuaK unigtiniarsiuk“, „nålagauvfiup ingerdlatå angnertoKissOK a-
migartorutaussoK, nautsorssutit amigardlutik, témartoKartardlune, erKigsisi-
mångineKardlune il. il.“
Kalåtdlit-nunåta ingerdlåneKarnera tivsinåinartumik ingerdlåneKartoK ili-
simaneicalersugssauvoK. danskit avisinik atuartartut taima agdlautigissaKar-
tarnlkut avdlatut isumaKalersineK ajomaKaut kisiat handelime, Kalåtdlit-nu-
nåta ministeriaKarfiane Kalåtdlit-nunanilo atorfeKarfingne atorfigdlit tama-
nik soKutigissaKaratik ingerdlatitsissut, avdlane atorsinåungitsut Kalåtdlit-
nunånut tungassunut atorfeKarfingne kisiat — tåssa sulivfeKarfit avdlat taima
suvdluångitsigissunik suleKateKarnigssartik soKutigingingmåssuk.
imåisiménguatsiarpoK statsrevisorit pissugssaussut kisitsisit kukunersiugka-
tik tungavigalugit oKauseKarnigssamingnut. kukunersiuissarfik ajungitsuvdlu-
nilo pissariaKartuvoK, inugtaussut sivnerdlugit isumagisavdlugo nunap inger-
dlatitaunerane atorfeKarfit ingassagpatdlårssuarmik agdlinginigssåt. kukuner-
siuissarfiup suliagssane ajungivigsumik nåmagsissånguatsiarpai.
igdlua’tungånile kukunersiuissartut OKauserissåinut tungassut erKartome-
Kartamerat — sordlo avisine — ernortumik inungnut påsisitsiniartugssauvoK,
taima oKauseKartamikut atorfeKarfingne sulissut — nålagauvfingme inugtao-
Kataussut kivfait — suliagssamut kajumingnerat sulerusungneratdlo piagau-
ssariaKarane.
Kalåtdlit-nunånut tungassut erKartorneKartarnerine agdlauserineKartame-
rinilo igdlaruatigssåinångulersunik pissoKangajalersorårput pissugssaussujut-
dlo misigisimavugut OKautigisavdiugo Kalåtdlit-nunane suliarineKartut piv-
(Kup. 32-me nangisaoK)
„PeKatigit Kalåtdlit" tapivfigine-
Kartarnerat
Københavnimit nalunaerutaussut maligdlugit „PeKatigit Kalåtdlit“ 1200 kr.
landsrådip tapissutigigalue sulinermine atugagssat utertisimavait.
tamatumunga pissutauvoK tassa tapissutinut ilagititdlugit agdlagkane OKau-
sertaussut ilait, landsrådip nalunaerutigisimavå „PeKatigit Kalåtdlit" nålag-
kersuinermut tungassunik ingerdlataKarpatdlårtutut issigigigtik; landsrådi v-
dlo ilerKune maligdlugo peKatigigfit nålagkersuinermik ingerdlatagdlit taper-
sersortångikai.
isumaKarpugut landsråde taimailiornermigut kukulugtorsimasoralugo. nå-
lagkersuinermik ingerdlataKarnermik oKauserissaK udvalgip aningaussanik u-
kiune tugdleme atuagagssanik aulajangissartup suliaKarnermine ilångutdlugo
agdlautigisimagå atuameKarsinauvoK, taimalo „PeKatigit Kalåtdlit" pivdlugit
OKauserissaussut ilångutdlugit landsrådimut ilaussortanit tamanit akuerssissu-
tigineKardlutik. landsrådip sågfigingnissutå iluardluångilaK encordluinartuna-
ne, tapissutiginiagaugaluvdlo mana utertineKartup utertineKameranut ilå-
ngutdlugo OKauserissaussunik pilersitsinigssamut kisiat piukunauteKardlune.
kialunit akerdlerisinåungilå kalåtdlit Københavnimitut eKiterfigssaKamig-
ssåt ukiune nutåne pissunik akornusersorneKaratik issertuaratigdlo OKause-
Karfigisinaussamingnik. tamåname inup kiavdlunit pissugssautitauneratunga-
jak issigissariaKarmat. peKatigigfik partip nålagkersuinermik ingerdlatagdlip
ingerdlatitsineratut pilersimatinago landsrådp maligagssane peKataigigfit nå-
lagkersuinermik ingerdlatsissut taperserneKartånginigssåt atortitariaKångilå.
I>eKatigigfiup sujuligtaissua Carl Broberg måna aperKuteKarpoK Kalåtdlit-
nunane pissortaussut naKisimaneKångitsumik OKatdlineK tusåsavdlugo saper-
neråt. taimåisimagunaraluarpoK; imaKalo landsrådime ilaussortat Brobergip
kalåleKataisa tamåna OKautigisvdlugo kigsautigisimagaluaråt oKautiginerdliu-
inarsimavdlugule, imaKalo ilåtigut isumagisimavdlugo Kalåtdlit-nunånit „Pe-
Katigit Kalåtdlit“ne OKauserineKartartut naKisimaneKångitsutut OKautigineK
ajomartusorissarait — sordlume åma tamåna peKatigigfiup atuagagssiåne i-
laussortanit agdlauserineKarsimassoK atuameKarsinausimassoK. landsrådip
tungånit Københavnime kalåtdlit inåneKarniarsimagunaraluarput peKatigig-
fiup atautsimititsissarnerane anguniameKartariaKartOK OKatdlineK tamanut
tungassunik OKatdlinerussoK, sapingisamik ilaussortanit amerdlanerpånit i-
lauvfigissaussoK åmalo erKaimaneKartariaKartoK Kalåtdlit-nunånut tungassut
taima tamåkissumik kalåtdlinit Københavnimitunit issigineKamerat tamanut
tusagagssångortlneKartåsassoK.
peKatigigfiup taima naleKartigissumik amerdlaneritdlo isumåt atordlugo i-
ngerdlatitsinerme pitsaunerpåmik ingerdlatitsiniartumut A/G — åmåtaordlo
landsråde — Kalåtdlit-nunåta sujunigsså pivdlugo suleKataussunut tamanut
tapersersuissariaKarpoK.
»Forståelse« og »hjælp«
fra Danmark
Statsrevisorernes betænkning, der naturligvis har et afsnit om Grønland
som om så mange andre områder inden for statsadministrationen, har givet
anledning til betydelig presseomtale i Danmark. Overskrifter fortæller om
„Fejlinvesteringer i Grønland", „Manglende kontrol og uheldig administration
af boligstøttelov", „Stop sløseriet", „Underskud, uregelmæssigheder, svind,
ufred m. m. præger stor statsinstitution" o. s. v.
Har man ikke været klar over det før, må man være det nu: Grønlands-
administrationen har gjort Grønland til en stor Ebberød Bank! Bladomtalen
kan kun give eller bestyrke danske avislæsere i den opfattelse, at personalet
i handel, grønlandsministerium og ved embederne i Grønland er efterladende,
ligeglade og sløsede umuliusser, der næppe ville være anvendelige andre ste-
der end inden for grønlandsadministrationen, fordi man alle andre steder
naturligvis ville frabede sig sådanne ignoranter som medarbejdere!
Formentlig har statsrevisorerne pligt til at fremsætte deres bemærknin-
ger ud fra studiet af de dem forelagte tørre og kølige tal. Statsrevisionen er
en af de gode og nødvendige ting, der på borgernes vegne bidrager til at
sikre, at administrationen ikke vokser ind i himlen. Man har indtrykket af,
at statsrevisionen udmærket løser denne opgave.
Kommentarerne til og omtalen af statsrevisorernes bemærkninger f. eks. i
pressen skulle på den anden side bidrage til at skabe den baggrundsfor-
ståelse, der til syvende og sidst over for offentligheden kunne få tingene an-
bragt på rimeligt niveau, sådan at administrationen og dens medarbejdere,
borgernes tjenere, ikke uberettiget fratages arbejdsmod og arbejdslyst og
dermed, tværtimod at vokse ind i himlen, føler sig forvist til et helt andet
og ulige ubehageligere opholdssted-
Vi finder, at man efterhånden ved omtalen af og kommentarerne til be-
givenhederne i Grønland er ved at komme ud i parodien, og vi føler det som
en pligt at bemærke, at kører man i Danmark videre, som man har gjort
det gennem år m. h. t. ensporet kritik af det arbejde, der gøres i Grønland,
samtidig med at man undlader at efterkomme ønskerne om bedring af en
række forhold heroppe, så vil den rest af kvalificerede folk, der i dag ofte
med dårlige nerver og dårligt helbred pukler sig igennem med overordentlige
og stigende arbejdsbyrder formentlig sige farvel og tak. Arbejdssituationen
i Grønland er i dag så anstrængt, personalemanglen så katastrofal, lønnings-
reglerne så kaotiske, kravene så store, hjælpen og forståelsen ofte så ringe
og problemerne så omfattende, at man burde vogte sig for at gøre de grøn-
landske medarbejderes vej mere stenet, end virksomheden i et på mange
måder fremmedartet klippeland betinger.
Adskilligt af det nu kritiserede kan ledes tilbage til personalemangel i
Grønland. Denne mangel er til trivialitet blevet påpeget heroppefra, sidst i
en udtalelse fra landsrådet. På de fleste kontorer er der ingen eller så ringe
margin personalemæssigt, og sygdom, barnefødsler, et forsinket skib eller et
skib, der går ned, må og skal bringe forsinkelser i arbejdsgangen og even-
tuelt diktere henlæggelse af for så vidt nødvendige arbejder.
Man kritiserer det beklagelige i store restancer på offentlige lån. Lands-
rådet har før alle andre beklaget disse forhold, men det har også påpeget, at
de fleste kæmnerkontorer er underbemandede i en sådan grad, at det i for-
bindelse med restanceinddrivelse nødvendige personlige kontaktarbejde i
praksis er en umulighed.
Man kritiserer for sen fremsendelse af afsluttede regnskaber. Også her
spiller personalesituationen ind og tillige blandt andet den geografiske kends-
gerning, at Grønland er en smule større end Danmark og til gengæld har
trafikforbindelser, der indtil nu har været ganske oldnordiske.
Man kritiserer placeringen af boligstøttehuse på steder, der skal nedlægges,
men glemmer, at udbygningen af tilflytningsstederne med erhvervsanlæg,
skoler, sygehuse etc. ikke har været gennemført i et tempo, der kunne mo-
tivere tilstrækkelig tilflytning, og at man nu engang i Grønland ikke kan
lade mennesker være uden tag over hovedet eller bo i elendige rønner uden
at handle umenneskeligt og svække landsdelens sundhedsmæssige fremmarch.
Man kritiserer fåreavlens manglende rentabilitet men glemmer, at der i
Sydgrønland på få år er skabt grundlaget for en grønlandsk bondestand, der
retfærdigvis må indrømmes nogle generationer til tilvænning og til beher-
skelse af de naturskabte katastrofesituationer, der flere gange har hærget det
unge erhverv.
Man snakker om handelens underskud, men glemmer, at der her er tale om
et foretagende med et politisk besluttet tilskudssystem, og at det såkaldte
underskud stort se svarer netop til det tilskud, som man politisk har besluttet
at ville yde.
Man kritiserer manglende effektivitet hos den grønlandske befolkning ar-
bejdsmæssigt, men man glemmer, at mange grupper i Grønland lønnings-
mæssigt føler sig glemt, tilsidesat og uretfærdigt behandlet igennem år, at
de pågældende ofte forgæves gennem lange tidsrum har bedt om klaring af
deres problemer, uden at få den, og at mange af de bedste grønlændere på
grund af spærreregler foretrækker at blive og arbejde i Danmark.
Sådan kunne man blive ved.
Kritik er godt og nødvendigt, en af livsnerverne i et demokrati. Men der
er noget galt, når kritikken står fremme på alle bugnende hylder, mens for-
ståelsen er en mangelvare.
Folk, der arbejder i Grønland, har gennemgående fortjent alt andet end den
behandling, de så ofte udsættes for. Kunne man ikke ændre denne behandling.
Det ville være klogt at gøre det!
Tilskuddet til »PeKatigit Kalåtdlit«
Grønlænderforeningen, „PeKatigit kalåtdlit", i København har ifølge med-
delelser fra København returneret det tilskud på 1200 kroner, som landsrådet
havde bevilget til foreningens arbejde.
Baggrunden er nogle bemærkninger i et brev, der ledsagede tilskuddet.
I brevet lod landsrådet meddele, at det skønnedes, at „PeKatigit kalåtdlit"
beskæftiger sig lidt rigeligt med politik, og at landsrådet har det princip ikke
at støtte „politiske foreninger".
Vi synes, at landsrådet har danset træskodans i denne sag! Bemærknin-
gerne om den „politiske aktivitet" står at læse i budgetudvalgets noter til
budgettet, og med det samlede landsråds godkendelse af budgettet blev der-
med også bemærkningerne om „PeKatigit kalåtdlit" godkendt af samtlige
landsrådsmedlemmer. Landsrådets henvendelse er ulden og unøjagtig og kun
egnet til at fremkalde netop de kommentarer, der nu er fulgt i hælene på
returneringen af tilskuddet.
Ingen kan have noget imod, at grønlandske unge i København har et forum,
hvor de kan drøfte nytidens problemer frit og åbent — det er jo ligefrem en
menneskeret. Sålænge foreningen ikke er mærkbart præget af partipolitik,
kan landsrådets regel om ikke at støtte politiske foreninger ikke komme ind
i billedet. • (Fortsættes på bagsiden)
15