Atuagagdliutit - 25.02.1960, Blaðsíða 4

Udstedsbestyrernes og
bestillingsmændenes kår
Myndighederne kræver, at alt, lige
meget inden for hvilket område, skal
drives under velordnede (velorganise-
rede) forhold. Det er også vort ønske;
og vi er også villige til at gøre vor
indsats. Trods alt mærker vi af og til,
at det, der oprindelig var velorgani-
seret, efterhånden mister sin oprin-
delighed.
På den måde bliver der et misfor-
hold mellem myndighederne og bor-
gerne. Men mange af hindringerne
retter sig heldigvis ved gentagen og
tålmodig arbejdsindsats.
En af de ting, som jeg synes bør
være velorganiseret, er bestillings-
mændenes kår, således at forstå, at
bestillingsmændene får bedre lønvil-
kår og at der gøres noget for forenin-
gen. Skønt der er mange ting at kriti-
sere, hvad bestillingsmændenes kår
angår, vil jeg ikke dvæle ved det, og
i stedet indskrænke mig til at omtale
udstedsbestyrernes kår, da jeg anser
udstedsbestyrere for nogle af de dår-
ligst stillede.
Med årene er vi blevet klar over, at
et eller andet nyt eller en opgave bli-
dj Den fine danske p
chokolade med verdensry |
sin
vægt
værd
danskit chokolå-
vat silarssuan
tamåkerdlugo
tusåmassaK
De lækreste
posebolcher
i fuldvægtige
lOO gr. poser
sukuarxat pugssiårica-
nut portugkat 100 g
pitsagssuit
En virkelig
lækkerbid-
fås
med
0^3
uden b PdS,
nødder ■ •/{
mamardluartoK —
KåKortariartalerdlugo
Kåicortariartalernagulunit
ver belønnet med ekstra betaling
(trøstpræmie). Man har set eksempler
på, at både de dårligere og bedre stil-
lede ansatte eller arbejdere har fået
denne trøstpræmie. Det under vi dem
også gerne, men vi kan som udsteds-
bestyrere alligevel ikke undgå at bli-
ve en del misundelige, når vi ser, at
andre kan få så og så god behandling.
Mere arbejde til
udstedsbestyrerne
Udstedsbestyrerne har i de senere år
fået mere at bestille. Når man så er
nået igennem det ekstra arbejde, der
er blevet pålagt, foruden det daglige,
kan man godt være sikker på, der
kommer en ny stabel af arbejde, som
også skal gøres. Vi udstedsbestyrere
vil ikke blive ved at slå os til tåls med
det, da vi ved, at andre har det sådan
og sådan.
Underskud og ansvar
I de senere år er det ikke sjældent
at høre om de enorme underskud på
udstederne. Og når der så er tale om
underskud, er det naturligvis den an-
svarshavende, der får den største del
af skylden, og han får måske på den
måde en byrde at bære på for livstid.
Endda kan det gå så galt, at udstedet
med beboere får et dårligt ry på sig af
den grund, hvad der er højst ubehage-
ligt. Der er selvfølgelig nok nogle, der
af og til har overvejet, at disse ting
burde ændres, men aldrig har kunnet
finde en løsning derpå.
De ting, jeg allerede har omtalt,
skyldes udstedsbestyrernes dårlige
lønvilkår og upålidelige medhjælpere.
Hvis en, der har været ansat på mind-
ste lønningsklasse i byen, ønsker at
blive udstedsbestyrer, skal han ikke
forvente at få højere løn, skønt han
som udstedsbestyrer får et større an-
svar; endvidere vil han savne de go-
der, han har haft i byen, hvilket kan
betyde, at han vil blive forfalden til
at drikke, så det ligefrem bliver ham
en sygdom.
Spiritus eneste adspredelse
Netop på grund af den lille løn fin-
der jeg det farligt for bymennesket at
blive udstedsbestyrer. Man er sådan
stillet i et udsted, at man ikke har an-
det end flasken at ty til som adspre-
delse. Derfor er det mit højeste ønske,
at de kommende udstedsbestyrere må
få bedre lønvilkår, og at de må blive
orienteret, hvis de ikke er klar over
det i forvejen, om arbejdet på et ud-
sted og de farer der er. Der er ingen
mening i, at de kommende udstedsbe-
styrere skal ansættes på de samme
vilkår som vi. Nemlig med ordene:
„Her har du et ansvar, resten må du
selv klare". I disse år, hvor vi har så
hårdt brug for ungdommen, er der in-
gen mening i at forspilde deres chan-
cer.
De unge tager fil byerne
Det er ikke sådan at forstå,, at ud-
stedsbestyreren er fuldstændig ene om
arbejdet, han har gerne medhjælpere,
men det er vanskeligt at få fat på
dygtige folk. Der er (desværre) ikke
mange af de dygtige unge mennesker,
der føler trang til at søge et job på et
udsted, når der er brug for dem i by-
erne, og hvad de naturligt kan få i by-
erne, kan de ikke få på et udsted.
Medhjælperne er som allerede naevnt
ikke altid lige pålidelige, men det er
heldigvis de færreste, dog er jeg ikke
i tvivl om, at man kunne finde mange
flere, hvis der var tid til mere kon-
trol. Indtil dato har jeg aldrig kunnet
fatte, at der ikke er foretaget til-
bundsgående undersøgelser, når der
på udstederne er tale om så store un-
derskud.
Der er ingen tvivl om, at de ud-
stedsbestyrere, som har siddet i det
samme udsted i mange år, og de, der
har været udstedsbestyrere engang, af
og til har gjort sig tanker om de kår,
de har levet under. Det drøftede man
også under udstedsbestyrermødet i
Godthåb, hvori udstedsbestyrerne fra
Godthåb-distriktet deltog. Endvidere
drøftede man at søge at komme frem
til en bedre betaling af regnskab til
kæmneren.
Endelig talte man om overarbejds-
betaling for postmesterjobbet og job-
bet som sparekassemand. Til syvende
og sidst talte man om de kommende
møder og den forening, der skal dan-
nes (udstedsbestyrerforening). Man
tog også fiskeridusører og hvad der
skal gives i procenter og medhjælper-
nes kår med i drøftelserne. Referat fra
mødet vil blive tilsendt samtlige ud-
stedsbestyrere, for at de kan indsende
forslag, så det kommer til rette ved-
kommende.
Fornyelse af PAM
PAM er også blevet drøftet, og der
var enighed om at forny PAM, idet
man mente, at . PAM bør inddeles i
grupper, for at alle forslag og forskel-
lige problemer kan blive drøftet til
bunds. Vi bør tage ved lære af tjene-
stemændenes form og ledelse, endvi-
dere bør dygtige bestillingsmænd have
mulighed for at gøre sig gældende in-
den for deres fag som tjenestemænd,
mens tid er, og ikke bare vente på en
anbefaling fra en overordnet eller ar-
bejdsgiver.
Der går rygter om, at nogle bestil-
lingsmænd bliver tjenestemænd i nær
fremtid. Så mon ikke det var en idé
at omorganisere PAM. Vi er nødt til at
forny os, så længe der er så mange
ting, der skal foretages.
Tuma.
peKatigit „Kalåtdlit"
peKatigit „Kalåtdlit" landsrådip for-
retningsudvalgianik OKaloKatiging-
ningnerånik januarip 15-åne 1960 aut-
dlakåtitaK tusarnårdlugo ånerpunga-
lunit, oKaloKatiglssutigssamik — ka-
låtdlit Danmarkimut iliniariartortugut
nunavtinif KanoK isumaKarfigineKar-
pugut — KuleKutsissup Magnus Lar-
senip, peKatigigfiup „Kalåtdlit", kalåt-
dlinit Danmarkimitunit KanoK soKuti-
gineKångitsigalunilo ilaussortauvfigi-
neKångissusia erssersingmago. imai-
ngajagtumingne oKarmat: kalåtdlinit
atautsimitunit peKatigigfik „Kalåtdlit"
nåpéissutigineKarmat isersimassunit
50 sivneKartunit arfineK mardluk kisi-
mik ilaussortaussut, 45-tdle akerdliu-
ssutut nåpaisimassut, isersimassutdlo
inusugtut peKatigigfingmut tåssunga
nåpaigaluarpata — imaxa tamarmik
akerdliusagaluarnerarmagit.
OKautsit tåuko tungavigalugit påsi-
narpoK nunarKatinguavut amerdla-
nertigut nunavtine isumavdluarfigi-
ssavut „suleKataussugssaussut" —
Danmarkime iliniardlutigdlo najuga-
Karatdlartut, nunamik inungorfingmik
asassamingnik ataKatigigfiginiagka-
mingnik peKatigigfingmik „KalåtdTit"-
nik KanoK soKutigissaKångitsigissut. i"
malunit ima isumasiortariaKarnerpoK
inusugtut utorKauneritdlo Danmarki-
mitut peKatigigfiup ingerdlaniarnera-
nut tamarmik ingmikut ingmingnut
sapingipatdlårsorilerdlutik imalunit
pikorigpatdlårsorilerdlutik agssortu-
nerat. tåssaunerpoK ilaisa „pikigtitsi-
ner“mik oKarångamik såssuniagåt —
peKatigigfik „Kalåtdlit".
OKauserineKartut akuliuvfiginiångi-
låka, peKatigigfigdle tåuna „Kalåt-
dlit", uvanga nangmineK sussagssari-
ngisaraluara — kussagalugo isumav-
dluarfigissarsimagaluarpara, tåssauso-
ralugo kalåtdlit Danmarkimitut inui-
åussutsimingnut nunamingnutdlo a-
sangnigtut, ilagissamingnut avdlanut
ungasigdlingågkamingnut entainiai-
vigtut kalåtdlisut atausiussutitut ing-
minutdlo igdlersoKatigigfigtut peKati-
gigfiat.
isumaKarfigerusungitdluinarpara pe-
Katigigfik tåuna politik tungavigalugo
ingerdlåniarneKartoK, taimåisagpåme
uvanga nangmineK taerigkavtut, pe-
KatigigfigtutimasujunertaKarsorissav-
tut ateKartariaKångingmat „Kalåtdlit".
soruname kialunit agssuarissagssa-
ringilå peKatigigfiup tåussuma iluane
atautsiminerne nunavtine nålagker-
suineK agtordlugo agdlåt angnertumik
OKatdlineKartåsagaluarpat, tamav-
tame suleKataussugssaugavta. tupigi-
gigaliuna peKatigigsorissåka kalåtdlit
ima ingmingnut akerdlerigtigissutut
(tctip. 7-me nangisaoK)