Atuagagdliutit - 25.02.1960, Blaðsíða 11

r
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 10, Virum
tlf. 845804
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1100
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Fredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Narssax: Visl-
tatsprovst Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkat ekot Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkatekot Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Ud stedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanax: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danlnark 18 kr. do.* Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarneranc: 60 øre
NCmgme sinerissap kujatdliup naniterlviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
______________________________________________________________________
Redaktionens fremtid
Redaktionen af Atuagagdliutit/Grønlandsposten og af Radioavis/Aktuelt
Kvarter i Grønlands radio har igennem de sidste to år været ude for svært
varierende karakteristik i danske blade og i Grønland. Det er blevet sagt, at
redaktionen er i færd med at blive til „ubodelig skade for samfundet" (Carl
Broberg), at bladet „var friere før end nu“ (forfatteren Hans Lynge), og at
bladet drives efter anerkendelsesværdige linjer i overensstemmelse med ny-
tidens krav (landsrådet). Man har kritiseret, at redaktionen gennem kommen-
tarer blandede sig egenrådigt i alting, og man har kritiseret, at den bare var
en dikkende lammehale.
Midt i alt dette har redaktionen følt sig fuldt ud tilfreds, ja, næsten selv-
tilfreds.
Den har nemlig konstateret, at A/G er blevet citeret i stigende grad i danske
blade, at A/G i stadig øget omfang er blevet brugt som debatforum i Grønland.
At interessen for radioavisen langt fra synes at være dalende, hvilket er frem-
gået af landsomfattende lytterrundspørger. At Aktuelt Kvarters stof, herunder
også de redaktionelle kommentarer, aflyttes stærkt, hvilket blandt andet frem-
går af vrede og anerkendende breve og telegrammer, som redaktionen hyppigt
modtager. Når hertil føjes, at redaktionen stedse har haft og har fuldt ud frie
bænder med hensyn til fastlæggelsen af den redaktionelle linje takket være
et praktiseret samarbejde mellem folk præget af påskønnelsesværdig, usæd-
vanlig og iøjnefaldende forstand og sund fornuft, vil enhver kunne forstå, at
redaktionen føler, at den har haft gode kår og har kunnet notere gode resul-
tater.
Vi har naturligvis med største interesse fulgt de overvejelser, man nu i
kulturrådet i Godthåb og i Ministeriet i København har gjort sig med hensyn
til ledaktionens fremtid. Man ser jo nødig en veldrevet underskudsforretnings
fremtid forkludret.
Redaktionen forstår, at man hælder til tanken om at skille A/G og nyheds-
tjenesten i radioen ud fra hinanden som to selvstændige redaktioner. Vi synes,
at tanken er rigtig alene af den grund, at der længe har været arbejde nok
på redaktionen til to hold medarbejdere, og problemer nok at tage stilling til
fra dag til dag for to selvstændige redaktører.
Kulturrådet ønsker udnævnt en grønlandsk redaktør af A/G. For os har det
aldrig været og er ikke afgørende, om A/Gs redaktør er født i UmanaK eller
Maribo, i København eller Godthåb.
Afgørende må det efter vor mening alene være — faglige kvalifikationer
forudsat — om A/Gs redaktør føler sig bundet af loyalitet over for Grønland
og denne landsdels sundest mulige udvikling inden for det danske fuge. Vi
har altid opfattet A/Gs redaktion som en grønlandsk redaktion, fordi Al G ud-
går i Grønland og udgives for Grønland og har som hovedopgave at være tale-
Tør for Grønland, hvadenten nu de fornuftigste grønlandske synspunkter i en
Qiven sag finder mæle oprindelig på det danske eller det grønlandske sprog.
Ansættelse af den rigtige redaktør bliver derfor alene et spørgsmål om at
finde den person, der vil forstå og leve op til kravet om loyalitet imod Grøn-
land og denne landsdels virkelige interesser og behov. Vi føler os forresten
overbevist om, at der findes en grønlandsk journalist, der vil kunne klare
denne opgave og som vil forstå nødvendigheden af et samarbejde til mange
sider under løsningen af opgaven.
Grønlandsministeren synes at være inde på tanken om at lade radioens
hyhedstjeneste „organisere af pressens radioavis i København." Vi udtrykker
håbet om, at målsætningsudvalgets medlemmer med grønlandskundskab vil
få grønlandsministeren og grønlandsministeriet til at forlade denne tanke!
Ganske vist ved vi endnu ikke, hvad der kan ligge i ordet „organisere" i
denne forbindelse. Men vi frygter det værste! Lad os blive fri for at få Grøn-
lands radio og dens presse gjort til en kopi af Danmarks radio og af radio-
avisen i Danmarks radio. Hvorfor i alverden skal så meget stemples i Køben-
havn for at kunne du i Grønland.
Vi har den opfattelse, at radioavisen og Aktuelt Kvarter i den nuværende
form passer bedre til Grønland, end disse organer ville gøre, hvis de blev om-
dannet efter Rosenørnsallé-skabelon.
Vi har en Grunnet formodning om, at en radioavis/Aktuelt Kvarter „organi-
seret i København" ville kunne virke som et fremmedelement i Grønland,
mens nyhedstjenesten, som den er nu med noder og unoder, er et barn af den
grønlandske nytid og dens udviklingsproblemer.
Men mon ikke målsætningsudvalgets grønlandske medlemmer vil vide at
f^ge afstand fra sådanne overflødige organiseringstendenser fra København.
Get var vel nogle af dem, man skulle søge at komme til livs i målsætnings-
udvalget.
åridgssuissoKarfiup sujunigsså
Atuagagdliutit/Grønlandspostenip ama radioavisip uvdlunilo kingugdlerne
faissariaKarnerussut årKigssuissoKarfia ukiune kingugdlerne mardlungne dan-
skit avisine Kalåtdlit-nunånilo åssiglngitsorujugssuarmik OKauseKarfigine-
kartarsimavoK. oKartoKarsimavoK årKigssuissoKarfik „inoKatigingnut ajoKU-
singårtoK" (Carl Broberg), „Atuagagdliutit Aricalup suliai nangminerssorne-
rungårtut" (atuagkiortoK Hans Lynge), Atuagagdliutit uvdlut nutåt piuma-
ssarissait maligdlugit ingerdlåneKartut (landsråde). issomartorsiomeKartar-
simavoK årKigssuissoKarfik agdlautigissatigut nangminigssarsiordlune tama-
nut akuliutarmat, issornartorsiorneKartarsimavordlo pissortanut unassutut
pavungartainartussoK unerdlugo.
taimåikaluartordle årKigssuissoKarfik isumapigdliutigssaKarsimångilaK da-
me ingminutdlunit nåmagisimårsimavdlune.
årKigssuissoKarfingmime påsineKarsimavoK A/G angnertusiartuinartumik
danskit avisine issuarneKartalersimassoK. A/G angnertusiartuinartumik Ka-
låtdlit-nunåne OKatdlivfiulersimassoK. radioavise soKutiginérukiartorunånge-
KissoK, sordlume tamåna nunamik tamåkissumik aperssuinerup erssersikå.
uvdlune kingugdlerne taissariaKarnerussune ilénguneKartartut åma årKig-
ssuissoKarfingmit åssigingitsunut tungatitdlugit navsuiausiussat nålaorne-
KartaKissut, tamåna malungnardlune årKigssuissoKarfik agdlagarsissardluni-
lo telegramisissarmat narragsimårnermik nersualårinermigdlo erssersitsissu-
nik. tamatumungalo ilångutdlugo oKautigineKarsinaungmat årKigssuissoKar-
fik Kanon itumik ingerdlatsinigssamut naKisimaneKångituarsimassoK, inuit
erKarsardluarsinaussut silatutdlo suleKatigineratigut, tauva kimitdlunit på-
sineKarsinauvoK, årKigssuissoKarfik sulinikut ajornartorsiuteKarsimångitsoK
angussaKardluarsinausimassordlo.
soruname soKutigeKalugit maligtarisimavavut åncigssuissoKarfiup sujunig-
sså pivdlugo kulturrådimit ministereKarfingmitdlo isumaliorKutaussut. ami-
gartorutaussaraluardlunime ingerdlåneKardluartup sujunigsså, kukulugtorfi-
gitdlarKunångeKaoK.
årKigssuissoKarfingmit påsineKarsinauvoK A/G radioavisilo avigsårtiniar-
neKarmata tamarmik ingmikut årKigssuissoKalerdlutik. erKarsaut ajungitsu-
sorårput måna pissutiginardlugo suliagssat ajornartorsiutitdlo angnertoKi-
ssut, årKigssuissunit mardlungnit nangminerssortunit ingerdlatagssaugaluar-
tut, sivitsortoK årKigssuissoKarfingme atautsime isumagineKarsimangmata.
kulturrådip kigsautigå A/G kalåtdlimik årKigssuissoKalisassoK. uvagut aper-
Kutautisimångisåinarparput A/G-p årKigssuissua tJmåname, Maribome, Kø-
benhavnime Nungmilunit inungorsimåsagpat. isumarput nåpertordlugo pi-
ngåmerussoK unauvoK A/G-p årKigssuissuata suliagssaminut nåmagtumik
piginåussuseKarnigsså åmalo Kalåtdlit-nunånut tåussumalo Danmarkip nå-
lagauvfiata iluane ajunginerpåmik ineriartortineKamigssånut ilumortumik
pissuseKarnigsså. A/G-p årKigssuissoKarfia kalåtdlisut årKigssuissoKarfigtut
issigiuåinarsimavarput, A/G Kalåtdlit-nunåne — Kalåtdlit-nunånut tungatit-
dlugo — naKiterneKartarmat, kalåtdlitdlo pingårtitåinik sarKuminiartug-
ssauvdlune, isumat silatut, kalåtdlisut Kavdlunåtutdlunit agdlagdlugit ersser-
sineKåsagpata, åssigingmik.
taimaingmat nalentutumik årKigssuissortårnigssamut aperKutauginarpoK
inungmik navssårniarnigssaK Kalåtdlit-nunånut ilumorumanermik piumassa-
rissamut, Kalåtdlit-nunåtalo pingårtitainut pissariaKartitainutdlo, nåpertu-
tumik pissuseKarumassumik. Kularingilarputaordle kalåtdlimik avisiliorto-
KartoK suliagssamik tamatuminga isumagingnisavdlune sapingitsumik, tama-
tumanilo åssigingitsutigut suleKatigigtariaKarnerup pissariaKarneranik på-
singnigsinaussumik.
Kalåtdlit-nunånut ministerip isumaliorKutigigunarpå måne radioavise Kø-
benhavnime radioavisimit årKigssuneKåsassoK. neriutigårput anguniagaussu-
nik udvalgime ilaussortaussugssat, Kalåtdlit-nunånut tungassunik påsisima-
ssaKartut, ministere Kalåtdlit-nunfinutdlo ministereKarfik påsitikumårait,
erKarsaut tamåna KimangneKartariaKartoK. sule ilisimångikaluarparput „år-
Kigssussinigssa“me oKauserissaussoK KanoK påsissariaKarneroK. isumaku-
lungnartoKarteKårputdle. Kalåtdlit-nunåta radioa månilo radioavise Dan-
markime radiomut radioavisimutdlo issuainerinångorteKinatigik. soruna na-
linginarpagssuit Københavnime naKissuserneKartariaKartut, Kalåtdlit-nunåne
atorsinauniåsagunik?
isumaKardluinarpugut radioavise uvdlunilo kingugdlerne taissariaKarneru-
ssut månåkutut ititdlutik Kalåtdlit-nunånut nalerKunerussut, Danmarkip ra-
dioanit avdlångortiterivfigineKarnigsséiningarnit.
pissutigssaKardluta ilimagårput radioavise uvdlune kingugdlemilo taissari-
aKarnerussut Københavnime årKigssuneKartut Kalåtdlit-nunåne takornarta-
tut itugssaussut, tusagagssaKartitsinerdle månåkutut ingerdlåneKartoK ig-
pingnauteKartaraluardlune pitsaoKuteKartoK, Kalåtdlit-nunåne uvdlune nu-
tåne pilersitauvdlune.
imaKale anguniagaussunik udvalgime, Kalåtdlit-nunånit ilaussortagssat tai-
matut Københavnimit årKigssussiniarssarinerit pissariaKångitsut, akerdlilisa-
galuarnerait, taimatume årKigssussinerit ilait anguniagaussunik udvalgime
atautsiminerme nungutiniarneKartugssaugunarmata.
DANMARKS AFDØDE STATSMINISTER
Danmarkip statsministeria toKUssoK
H. C. Hansen. Viggo Kampmann.
DANMARKS NYE STATSMINISTER
Danmarkip statsministerertåva