Atuagagdliutit - 20.05.1960, Blaðsíða 6

ukiunerane kiserdlioruloriardlune
aussame inugsiag-
ssaileKinartångilaK
Kangerdluarssorutsip ungasingisénguane „Nordafar' ime ukiunerane néku-
ligdlissune kiserdliortune aussarångal nunanif avdlamiorpagssuarnik taku-
jualertartune tikeråfsiarneK
ukiut tatdlimagssåt Egon Jørgensen
„Nordafar“ime ukiunerane nåkutigdli-
ssuvok, kiserdliortaKalune. sulissartut
kingugdlit ukiåkut „Nordafar“imit
autdlarnerinit upernåkut sujugdlit ti-
kinerisa tungånut Egon Jørgensen nu-
lianilo kisimitardlutik.
— inuitdle mardlugsuit ungasingiså-
nguavtine „Polaroil“ime nåkutigdli-
ssuput Kangerdluarssorutsimilo tele-
grafisteKardlune, Egon Jørgensen o-
KarpoK, nangigdlunilo: sila ajungikå-
ngat pujortulérKamik tåuko tikerårsi-
naussarpavut. månmerput nuanari-
gavtigo ukiunerane kiserdliornerigalu-
arput soKutauneK ajorpoK.
nåmagfumik suliagssaxarpox
— ukiunerane måne sussoKartarpa?
— sussoKarneK ajorpoK. tamånamiu-
na pivdlugo uvagut månitugut — su-
ssoKånginiésangmat pårssivdluta. nå-
magtunigdle suliagssaKarpugut. mas-
kinat misigssorneKartugssåuput Keri-
titsivigdlo unigane ingerdlajuåsavdlu-
ne. tamatigordluinangajak handelip
pinik Kerititanik pårssaKartarpugut.
maskinat iluarsartariaxartarpavut,
sutdlo tamarmik pissusigssamigsut i-
ngerdlanersut nåkutigalugit.
— „Nordafar“ip matoricanerane umi-
arssuarnik tikitoKarneK ajorpa?
— tikitoKartarpoK. sapåtit akunere
En anerkendelse til de grøn-
landske fangstlistef ørere
Vi har modtaget:
I ret ubemærkethed er der af de
grønlandske fangstlisteførere gennem
årene udført et meget nøjagtigt og
nyttigt arbejde, som fortjener aner-
kendelse, da disses arbejde kommer til
anvendelse på mange måder til gavn
for landet, netop fordi det udføres med
så stor omhu.
Således giver listeførernes arbejde
god vejledning ved afgørelse af, om et
sted i fangerdistrikterne bør udbyg-
ges, men også om visse mindre udste-
der i fangerdistrikterne fortsat bør op-
retholdes.
Ernæringsrådet er interesseret i at
vide, hvilke steder kødproduktionen er
betydelig og giver sunde ernærings-
vilkår, i modsætning til steder, hvor
man hovedsagelig må holde sig til fisk
og butiksmad.
Endelig giver fangstlisterne oplys-
ning om sødyrenes tilbagevenden efter
den varme periodes tilbagegang, hvil-
ket ikke alene har interesse for fan-
gerne, men i høj grad også for biolo-
gerne, der interesserer sig for klimaets
indflydelse på dyrearterne.
Det er derfor på sin plads at oplyse
for alle, med hvor stor nøjagtighed og
dygtighed fangstlisteførerne udfører
deres hverv.
og opnå fuldendt farveharmoni
i læbestift og neglelak.
Fås i modens bedste farver.
Fra den sarteste
pastel til den rødeste røde.
kukingnut tarnutip læbe stif tivdlo
Kalipautait ingmingnut
tugdluanceKateKångitsut.
Generalrepr.
Torben Løve & Co. A/S
vær kritisk vælg:
s&
mardluk Kångiukångata tikitoKartuåi-
nangajagpøK.
— ukiuneranime sulerissarpise?
— sila ajortinago ilåne autdlainiar-
tarpugut. nuliara uvangalo autdlainia-
rumatOKigavta ilånériardluta pujortu-
lérKamik miterniartarpugut agpåni-
artardlutalunit. aKigssinigkångat siso-
rausissardluta aKigsserniartalertarpu-
gut, teriangniat piniatsiartarpavut u-
katdlitdlo ilangitsiartardlugit. ilåne
puissimik nåmagtorsissarpugut — Ka-
Kutigorssuåinardle.
ukiunera imigssaileKinaK
— autdlainiartångikaluaruvsilunit
måne nerissagssailatsilemaviångilase?
— nåmagtunik nerissagssauteKarpu-
gut; neKinik åssigingitsunik Kerititsi-
vik ulivkårmat. taimaingmat nerissag-
ssaileKilerneK ajorpugut.
Ph. Rosendahl
Dette er nu gjort på den måde, at jeg
meget nøje har ladet sammenligne ind-
handlingen af ræveskind i 1954 og
1955 med det antal ræve, som fangst-
listeførerne har opgivet i samme tids-
rum. Sammenligningen viser, at
fangstlisteførerne i Vestgrønlands syd-
lige del arbejder med 83%> nøjagtighed
og den nordlige dels fangstlisteførere
med 95% nøjagtighed. Dette er høje og
gode tal, for det er en kendsgerning, at
tal for fiskeri og jagt andre steder i
verden ikke hører til statistikkens nøj-
agtigste.
Men jeg mener, at nøjagtigheden er
større for de dyrs vedkommende, som
giver kød, end for rævene. Det er nem-
lig ikke altid let for en fangstlistefører
sydpå at få alle ræve noteret, for der
fanges så mange dernede, at det ikke
vækker samme opmærksomhed ved
stedet, som hvis der hjembringes et
rensdyr eller et sødyr. Bringes et sø-
dyr til stranden, står næsten alle børn
og ser derpå, og det er også alminde-
ligt samtaleemne ved stedet, når der
er kommet kød til huse hos en fanger
i fiskeridistrikterne.
Derfor kan man godt regne med, at
tallene for bjørn, ren og sødyr ligger
højere end de nævnte 83 og 95%, som
min undersøgelse viser.
Nøjagtigheden har jeg også ladet op-
gøre for ældre år, nemlig for de 13 år,
1927/28—1939/40, og her er der en nøj-
(Fortscettes side 20).
åssilissut Kodak Retinette I A, 24x36 mm — Kodak Retinette I A, 24x36 mm
Retinette I A åssilissutauvoK
pitsak, Kodak åssiliårKanik å-
ssilissartoK, åssilinermigdlo nu-
ånarissalingnut piukunardlui-
nartoK.
Retinette I A Kalipautilingnik
åssilissutausinauvoK issaussa-
xarame Reomar f: 3,5/50 mm-
mik, sukåssusia 1/250 sekund
tikitdlugo, sukasumik Kilussau-
tilik Kinguartarfialo Kaumassu-
mik ås9ilissanut kigdligssali-
gaK.
ilisimåringnigtut pisiarissarpait
Kodakip åssilissutai filmiutaiol
Retinette I A er et virkeligt
præcisions-kamera, et Kodak
småbilledkamera, der opfylder
foto-amatørens store ønske.
. Retinette I A er udstyret med
farveobjektiv Reomar f: 3,5/50
mm., lukker indtil 1/250 se-
kund, hurtigoptræk og lysende
billedramme.
Kendere køber
Kodak kameraer og film
— imerdle ajornarnerpaussarpoK. u-
kiunera tamåt apumik augtitsiuarta-
riaKartarpugut. aputip augtiniartarne-
ra ajornartorsiutigivatdlårneK ajorpar-
put, dunkerujugssuaK apumik imer-
tardlugo elektricitetimik augtitsissa-
ravta. mardluinautitdluta imigssaileKi-
lerneK ajorpugut. ajornartorsiutigine-
russavtitut taisinauvara imeK atugag-
ssarput maunga inimut Kutdlermut
majussortariaKartaravtigo, aitsåtdlo
måjip Kencata migssåne Kerinarung-
naerångat rørit atorsinaulerångata ilu-
amik uvfarsinaulertardluta.
kiserdliornex nuanaråt
— sulissartoKalerérsimavoK; KanoK
piårtigalutik tikitarpat?
— marts KiterKutinartOK tikiput. tai-
ma tikiårtiginerånut pissutauvdlune
aussaK måna sulivfingnik agdlilerinig-
ssaK.
— „Nordafar“iminivsine suna nua-
narineruvisiuk, aussaK ukiordlunit?
— ukiunerane mardluinaussarnerput
nuånarineruvara. aussamiliuna ani-
ngaussarsiornerussartugut. inuit ki-
ngugdlit autdlarångata ukiunerane er-
KigsisimårneK autdlartisangmat, au-
ssalerneranile sulissugssat sujugdlit ti-
kikångata åma tugdlunartardlune, tå-
ssa suliagssat autdlarnilisangmata, u-
kiunera tamåt kiserdliorsimavdlune i-
laKalernigssaK åma pilerinartarame.
— imåisimånginerpoK ukiunerane
taima kiserdliornartigissarmat aussar-
nera angnermigdlusoK nuénertartOK;
aussauneranilo pissut taima ingassag-
tigissarmata ama ukiunerane erKigsi-
simålåmigssaK pilerinartardlune.
— inuitdle tamarmik ukiunerane
taima kiserdliortigalutik inuneK sa-
perput?
— ukioK sujugdleK ukivdlunga nå-
kutigdlissorKårama angutit mardluvu-
gut „Nordafar“ .åma „Polaroil" nåkuti-
gissagssaralugit. åipara taima kiserdli-
ortigineK saperame nikatdluvigsordlo
aussåupåtigut
inuit 100-nik amerdliséput
— aussame ulaperugtorfiup nalåne
„Nordafar“ime inuit Kavsit sulissori-
neKartarpat?
— ukioK måna 225 migssiliusagait '-
limagårput. savalingmiormiut amer-
dianerssaussarput, norgemiut ardla-
Kartardlutik danskitdlo atausiékåt. su-
jorna måne sulissut 100 migssiliordlu-
git ikineruput, danskitdlo pingasui-
nauvdlutik.
—inuit taima amerdlatigissut KanoK
iliordlune tamaisa nerissaKartineKar-
tarpat?
— norgemiut igdlutåne “Velferds-
hus“ime nerissarpugut. „Nordafar“ip
igavfik nerissarfigdlo sulissuminut ne-
rissagssiorfigssatut nerissarfigssatutdlo
åtartugarai. nuliara arnatdlo inusugtut
tatdlimat — arfinigdlit tamanut neri-
ssagssiortussaramik ulapitaKaut, ag-
dlåt ikigpatdlårdlutik — uvdlormume
pingasoriardlune nerissagssiortarneK
nåmångingmat. uvdlåkorsiortarpugut
arfineK-pingasunut, uvdloKerKasior-
tardluta nal. 12, kavfe 15,30 unukorsi-
ortardlutalo unukut arfineK-pingasu-
nut. ardlaligpagssuartigut nerivfiu-
ssartut saniatigut ingmikut nerisso-
KartarpoK. ukioK måna sulissartut uv-
dloK unuardlo nikitardlutik sulissésa-
gunarmata uvdloK unuardlo nerissag-
ssiorfiussartugssåuput.
nuname avdlamiorpagssuit
— ukiunerane måne nåkutigdlissu-
ngortinak Kalåtdlit-nunånisimavit?
— nåmik; tamatuma sujornagut Ka-
låtdlit-nunånisimångiséinarpunga.
— aussaunerane inuiait åssigingitsut
KanoK amerdlatigissut månitarpat?
— ajornånginerusagunarpoK aperi-
gåine inuiait kikut maunga tikineK a-
jorpat? sujorna norgemiut, savaling-
miormiutdlo amerdlaneruvdlutik må-
niput. umiarssuitdle nunanit assigi-
ngitsunit tåkussorångata nunat avdla-
miut OKausé tusagagssaulertarput. u-
miarssuit Tuluit-nunånit, Skotlandi-
mit, Canadamit, Tysklandimit, Fran-
krigimit, Hollandimit, Belgiamit, Spa-
niamit, Portugalimit, Italiamit — ama-
lume amerdlaKissut Norgemit Island-
imitdlo maunga pissarput. danskisut
OKalugtut kisimik KaKutigorujugssuåi-
nax tusagagssaussarput. tamåna ug-
gornaraluarpoK, danskime månitaria-
Karaluarmata.
—o.
6