Atuagagdliutit - 20.05.1960, Side 7

FRA DEN ENE YDERLIGHED TIL DEN ANDEN:
En vinters isolation afløses af
første, jeg havde vintervagt med, den-
gang vi var to mand om både „Norda-
far“ og „Polaroil", kunne ikke tåle at
være her. Der var for ensomt for ham.
Han blev helt deprimeret af at gå her.
en sommer med ba-
bylonisk forvirring
Hos den ensomme vintervagt på „Nordafar" i Færingehavn, der i den
kommende tid vil høre alverdens tungemål svirre i luften —
På femte år i træk har Egon Jør-,
gensen tilbragt vinteren som opsyns-
mand på „Nordafar11 ved Færingehavn.
Det er en ensom stilling. Fra den dag,
de sidste arbejdere forlader „Norda-
far“ i efteråret, til det nye hold kom-
mer igen om foråret, skal Egon Jør-
Model S 366
tulujugssuaK
atortugssai:
800 g. tungujortut Mimose garn
100 g. KaKortut Mimose garn
nuerssautit nr. 7.
gensen og hans kone klare sig alene
vinteren igennem.
— Men der er da et par mennesker
ikke så forfærdelig langt herfra, siger
Egon Jørgensen. Ovre på „Polaroil“
sidder der to vagter, og i Færingehavn
er der en telegrafist. Så hvis vejret el-
lers tillader det, kan vi godt sejle over
på besøg. Men De må endelig ikke tro,
her er så slemt at være om vinteren.
Jeg er skam godt tilfreds.
Arbejde nok hele vinteren
— Hvad sker der her om vinteren?
— Ja, der sker sådan set ikke noget.
Det er jo derfor vi er her. For at passe
på at der ikke sker noget. Men vi har
arbejde nok. Der er maskineri, der skal
efterses, og fryseriet skal køre. For det
meste har vi også en hel del lager for
grønlandske handel. Og så skal vi re-
parere maskinerne og i det hele taget
se efter, at alt er i orden.
— Kommer der slet ikke skibe i den
tid, „Nordafar" er lukket?
— Jo, det gør der da. Vi kan godt
regne med, at der kommer et skib om-
kring hver fjortende dag.
— Hvad får man ellers tiden til at
gå med?
Når det er fint vejr, driver vi en hel
del jagt. Både min kone og jeg er iv-
rige jægere. Vi tager sommetider bå-
den og sejler ud og skyder nogle ed-
derfugle eller alke. Eller hvis der er
ryper i terrænet, tager vi gerne en tur
ud på ski for at få et par stykker med
hjem til aftensmaden. Så går vi lidt på
rævejagt, og en enkelt hare kan man
også få fat på. Af og til kommer der
en sæl ind, men det er nu småt med
dem.
Ingen vand hele vinteren
— Men selv om De ikke gik på jagt,
ville De jo aldrig komme til at mangle
mad her på „Nordafar".
— Nej, det har vi nok af. Vi har jo
hele frysehuset fyldt derude af alle
mulige slags kød. Så hvad mad angår,
mangler vi aldrig noget.
Det er værre med vandet. Vi må
smelte sne hele vinteren. Det går for
resten meget godt. Vi har en elektrisk
kogeplade og så en stor dunk. Og så
længe vi kun er os to, synes jeg, det
går ualmindeligt fint. Den eneste
ulempe, man kan sige, der er ved det,
er, at vi skal bære vandet herop i lej-
ligheden, hvor vi skal bruge det. Og et
rigtigt bad, det kan vi altså ikke få,
før der igen kommer vand i rørene her
ved tøbruddet midt i maj.
Holder af vinterens ensomhed
—Der er jo allerede kommet en hel
del arbejdere hertil. Hvor tidligt kom-
mer de første?
— De kom allerede midt i marts —
på grund af alt det, der skal ske i år
af udvidelser.
— Hvad kan De bedst lide, vinteren
eller sommeren på „Nordafar"?
Sådan rent menneskeligt føler jeg
mig bedst tilpas om vinteren, når vi
bare er os to. Men det er om somme-
ren, vi skal tjene pengene. Man har det
sådan, at man er glad, når den sidste
mand rejser, for så kommer vinterens
fred og ro. Men man er såmænd lige
så glad, når den første mand kommer,
for så skal der til at ske noget. Og det
trænger man selvfølgelig også til oven
på vinteren.
Mon ikke det er sådan, at netop for-
di man er så isoleret om vinteren, sæt-
ter man ekstra pris på sommeren. Og
fordi der sker så usandsynlig meget
hele sommeren igennem, glæder man
sig også til vinteren.
— Men det er vel ikke alle menne-
sker, der kunn finde sig i at skulle leve
så ensomt hele vinteren?
— Nej, det er det afgjort ikke. Den
100 mand flere i år
— Når nu sommerens store arbejder
for alvor er kommet i gang, hvor man-
ge mand er her så beskæftiget på
„Nordafar"?
— I år regner jeg med, at vi bliver
omkring 225. Deraf er de fleste færin-
ger, en del nordmænd og nogle en-
kelte danskere. Sidste år var her ca.
100 mand færre, og af dem var der kun
tre danskere. Så det er ikke, fordi dan-
skerne ligefrem overrender „Norda-
far".
— Hvordan klarer man sig med mad
til så mange mennesker?
— Vi spiser ovre i det norske „vel-
ferdshus", som er opført af den norske
stat. „Nordafar" har lejet køkkenet og
spisesalen til sine folk. Det er min ko-
ne og så 5—6 unge piger, der skal klare
madlavningen til alle folkene, så de
får nok at bestille. Faktisk er de for
få. For tre gange madlavning om da-
gen slår ikke til. Vi får morgenmad
kl. 8, middag kl. 12, kaffe kl. 15,30 og
aftensmad kl. 20. Og så er det jo man-
ge gange, de skal have et ekstramål-
tid. Dertil kommer, at i år skal der
sikkert arbejdes på skift. Og så skal
der også laves mad døgnet rundt.
Hvor mange nationer kan man
egentlig finde repræsenteret her om
sommeren?
— Det bliver vist snart nemmere at
sige, hvilke lande, der ikke er repræ-
senteret. I forvejen er her som sagt
både nordmænd og færinger. Men når
alle de forskellige skibe kommer ind,
kan man næsten tale om en babylonisk
forvirring. Det svirrer i luften med
alle mulige sprog, når vi får skibe ind
fra England, Skotland, Canada, Tysk-
land, Frankrig, Holland, Belgien, Spa-
nien, Portugal, Italien — ja, og så na-
turligvis også mange fra Norge og Is-
land. Det sprog, der er længst imellem,
man hører, er ærlig talt dansk. Des-
værre. For danskerne burde jo være
her.
-o
nuerssarnigssåta sukangdssusigssd :
, Kilariarnerit 7 nuerssautitdlo 1) = kipa-
rigsoK 5 cm-mik angissusilik.
tuniigsså:
66-nik autdlartitseriardlutit nuerssautit 4
nnmigsuinarmik nuerssåkit, tauva Kåvanit
atauseK ilungmårdlugo manigsuinarmigdlo
nangitdlugo 41 cni-ngomeranut. tauva tali-
lerfigssånut ima ilångarteruk: igdlugtut 3-
nik inårsigit, kingulinilo xåve tamaisa aut-
dlarKautåne naggatånilo 1-imik.
Kilariarnerit 46-ngorpata tunuata sipinig-
sså autdlartisaoK igdlugtutdlo tunugssai ing-
jnikut nuerssardlugit talilenfigssåta tungå
ilångartertuardlugo Kilariarnerit 8-ngorne-
rånut. tåuna nuerssartitdlugo agdlagssai Ka-
Kortut nuerssåsåput. sujugdlermik nuerssau-
tit 3 tungujortumik tauva 2 Kaitortumik, tu-
ngujortut 6, KaKortut 2, tungujortut 6, Ka-
Kortut 2, tungujortut 6, KaKortutdlo 5 (Kiter-
dleK ilunginårdlugo) inåruk.
sdgssd :
tunuatut sipinilernago.
Laligssai:
30-nik autdlartitsigit nuerssautitdlo 4 ma-
nigsuinarmik nuerssariardlugit tugdlia ilung-
n»6rdlugo, kingulilo manigsuinångordlugit.
nuerssautit 6-igssane autdlarKautåne nag-
gatåniilo 1-imik ilassardlugit 52-ingornerå-
nut, tauva itumuinaK 48 cm-ngorneranut. ig-
dlugtut 3-nik inårsigit timitåtutdlo ilångar-
terdiug0> agdlagssai timitånut naligititdlugit.
Kilariarnerit G-Ingorpata inåruk.
katitemigssd:
timitå talilo kateriardlugit taligssai ikuti-
Kit. timitåta talisalo sinai ilungmut peaig-
nlugit merssåkit. nuilålo ama taimatut pe-
Kigdlugo.
Færingehavns kaj, der er øde og ensom om vinteren og myldrer af liv om sommeren
7