Atuagagdliutit - 20.05.1960, Side 18

OFFENTLIG BEKENDTGØRELSE . tamanut tusardliussaK
Benyt CheerI-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akugkanut atortaruk
Til butikkerne
tilbydes alt i busteholdere,
hotteholdere og skorter fra
egen systue i København. —
Vore modeller er gode, og
priserne er meget rimelige.
Udvalg sendes gerne.
Knud Marcher
Bryggervangen 20
København 0.
nutåmik portugaK
pugssiaK atauseK titorfingmut
titorfik
naj or Kar uk
pCigssiaimtiit imermut Ka-
lagtumut titorfingmut a-
kuliukugkit aitsåt tåssa najorKagag-
ssuk. Vitamon akuliuncKarsinauvoK
supamut, miserKamut igssortitamut-
dlo. sordlo åssersfitigalugo pulvit
aulisagkanut neninutdlo sujatag-
ssanut raspertagssåinut akuliune-
Karsinåuput — imalunit suaussat
KaKortut pølsitdlunit Kajugssanut —
mamaKutauvdluatdlåraut.
kimang-
nartut!
»Blue Peter« på besøg
(Forsat fra side 4).
siger kaptajn Parsons. — Alene det,
at vi ikke har nær så gode kort over
havet langs den grønlandske kyst, som
den amerikanske, ikke nær så mange
fyrtårne, fyrskibe o. s. v., gør jo sej-
ladsen her vanskeligere. Derfor må
vore skibe være yderst veludstyrede
med moderne hjælpemidler — og vi
må navnlig være meget påpasselige
under alle omstændigheder, når vi
ikke har så meget at støtte os til uden
for skibet.
— Hvilke hjælpemidler harman om-
bord på „Blue Peter" for at gøre sej-
ladsen så sikker som muligt?
— Først og fremmest har vi vort
gyro-kompas, der altid viser korrekt
nord. For det andet har vi radar. Vi
har radiopejler, radiotelefon og ekko-
lod. Så har vi for øvrigt også „Decca"
ombord. Men det har vi ingen for-
nøjelse af her i grønlandske farvande,
da der ikke findes nogen af de såkaldte
„Decca-stationer" på Grønland. Når vi
sejler hjemme ved den amerikanske
kyst, kan vi ved hjælp af „Decca“en
og „Decca-stationerne" til enhver tid
få vores nøjagtige position.
Fra minesfryger fil fryseskib
— Hvor gammel er „Blue Peter"?
— Skibet blev gygget i 1942 i Cana-
da og var oprindelig minestryger. Ef-
ter krigen købte nordmændene det. Og
det er dem, der har bygget skibet om
til fryseskib. I 1951 købte canadierne
det tilbage igen.
— Hvor stor en fryselast kan skibet
tage?
— Når vi er fuldt lastet, har vi ca.
380.000 kg. Det får vi nu ikke denne-
gang. Jeg regner med, at vi kan sejle
til Gloucester i nærheden af Boston,
hvor man aftager hele lasten, med ca.
320.000 kg på denne rejse.
— Hvad slags fisk er man interesse-
ret i på det amerikanske marked?
— Vi sejler både med havkat, rød-
fisk og torsk. Her i Kapisigdlit er det
torskefilet’er, vi henter. Men normalt
er størsteparten af vor last havkat.
— Når der nu er blevet losset i
Gloucester, sejler De så direkte tilbage
til Grønland?
— Nej, vi skal ikke tilbage til Grøn-
land med det samme. Vi får som regel
en del frisk frugt og grøntsager om-
bord i USA, som vi sejler hjem til
New Foundland med. Og senere på
sommeren, når vi er sikre på at kunne
få så godt som fyldt skibet med grøn-
landske nedfrosne fisk, vender vi til-
bage til Grønland.
-a
umiarssup icerititsiviup
Nup kangerdlualiarnera
(Kup. 4-mit nangitaK)
Kardluta, radio-telefonéKardluta ekko-
lodeKardlutalo (radio-pejlere atordlugo
sumissuseK ama påsiniarneKarsinau-
vok — ekkolod: itissusersiut). åma
„Decca“Karpugut, tåunale Kalåtdlit-
nunanititdluta atorsinåungilarput Ka-
låtdlit-nunane radiokut sumissutsimik
påsiniutaussartunik taimåitunik aut-
dlakåtitsiveKångingmat. Amérikame
umiartortitdluta „Decca" atordlugo Ka-
noK ilissukutdlunit sumissuserput er-
Kordluinardlugo takusinaussarparput.
Kårtarfuiéumif — Korititsivingmut
— „Blue Peter" Kanga sananeicarpa?
— 1942-me, Canadame. sujugdlermik
KårtartuiautaugaluarpoK. sorssungner-
ssup kingorna norgemiunit pisiarine-
KarpoK, norgemiutdlo Kerititsivingor-
dlugo sanarKitaråt. 1951-ime canada-
miut umiarssuaK pisiarencigpåt.
— Kerititat KanoK amerdlatigissut u-
sigisinauvai?
— usigssane nåmagtitdlugit usigigå-
ngamigit 380,000 kg usisinauvai. mana
ulivkårdluta usilernaviångilagut. naut-
sorssutigåra Cloucesterimut Bostonip
erKånitumut usivtinik tamanik niu-
ssivfigssavtinut månalo angalanivtine
320,000 kg. migssiliordlugit nagsåsagi-
vut.
— amérikamiut aulisagkat sut pisia-
rerusugtarpait?
— Kérnat, sulugpågkat sårugdligit-
dlo nerpé agssartortarpavut. Kapisi-
lingne sårugdligit nerpé tigussagssarå-
Meddelelse fra
politimesteren
Det indskærpes herved, at regulativ af 27. januar 1938 om afmærkning
af fangst- og fiskeriredskaber i Grønland stadig er gældende:
Regulativet har følgende ordlyd:
㤠1
For at et i søen anbragt fangst- eller fiskeriredskab skal anses for at
være forsvarligt afmærket, skal følgende være iagttaget:
Langliner af enhver art skal på den tamp, som er nærmest land, af-
mærkes med en stage, ca. 1 meter høj regnet fra havfladen, og ved toppen
forsynet med et flag (en klud). Den tamp, som er fjernest fra land, af-
mærkes med en lignende stage med 2 flag (klude). Er den ene tamp fast-
gjort i land, afmærkes kun den yderste tamp med en stage med 2 flag
(klude). Når liner sættes på en fjord og således at begge tampe er lige
nær land, regnes den tamp, som er nærmest fjordmundingen, for den
yderste.
De nævnte flag (klude) skal være mindst 20 cm lange og 10 cm høje.
Enhver farve undtagen hvid kan anvendes.
Torskegarn og lignende afmærkes som langliner.
Redskaber, som spærrer et sund for gennemsejling, afmærkes ved, at
der ved indsejlingen til sundet, på begge sider af dette, på en stage i land
anbringes et rødmalet firkantet mærke af træ eller metal af mindst 45
cm bredde og 25 cm højde. Sådanne mærker skal fjernes, når redskabet
ikke er i brug.
Hvidfiske- og åbentvandsgarn, som sættes ud fra kysten, skal på den
yderste tamp bæres af en rødmalet bøje, klods eller lignende. Hvor red-
skabet er fastgjort i fjæren, rejses et lignende mærke, som det for spærre-
garn ovenfor fastsatte.
Redskaber, som udsættes fra isen, behøver ingen afmærkning.
§ 2
For skade forvoldt på redskaber, der ikke er forsvarligt afmærkede,
kan ejeren ikke kræve erstatning, med mindre han godtgør, at skaden
er forvoldt med forsæt eller grov hensynsløshed.
Den, som udsætter redskaber, som ikke er forsvarligt afmærkede, er
ansvarlig for den skade, sådanne redskaber forvolder på andre redskaber
eller fartøjer eller på anden måde, med mindre han godtgør, at skaden er
forvoldt af en anden med forsæt eller ved grov uagtsomhed."
Politimesteren i Grønland, den 1. maj 1960.
Erik Hesselbjerg
politimesterimit nalunaerut
matumuna erssencigsarneKarpoK Kalåtdlit-nundne piniarnermut auli-
sarnermutdlo såkut nalunaeKUtsersornigssånik 27. januiar 1938-me ma-
ligtarissagssaK sule atortussoK. •
maligtarissagssaK tåuna ima oKausertaKarpoK:
§ 1.
piniarnermut aulisamermutdlunit såkut iluamik nalunaeKutsigausi-
massutut issigineicarKuvdlugit måko maligtarineKartariaKarput:
ningitagkat sussutdlunit isumikut nunamut Kaningnerussukut nalu-
naeKutsemeKåsåput Kissungmik amitsukujumik metere atauseK mig-
ssiliordlugo imap Kånit nuisassumik numigutdlo ånoråminertalingmik.
isuat nunamut ungasingneK nalunaeKutserneKåsaoK Kissungmik amitsu-
kujumik åssinganik mardlungnik ånoråminertalingmik. isuata éipå nu-
namut aulajangersimagpat isua avatdleK kisime nalunaeKutserneKå-
saoK Kissungmik amitsukujumik mardlungnik ånoråminertalingmik. ni-
ngitagkat kangerdlungme ivertitausimagpata isue igdlugtut nunamut
ungaseKatigigdlutik isuata åipå kangerdlup pånut KaningnerussoK avat-
dlertut nautsorssuneKåsaoK.
erfalassussat (ånoråmemit) taineKartut mingnerpåmik 20 centimete-
rinik takissuseKåsåput 10 centimeteritutdlo siligtigalutik. Kalipaut suna-
lunit KaKortoK kisime pinane atomeKarsinauvoK.
sårugdlingnut Kagssutit åssigissaitdlo ningitagkatut nalunaeKutsersu-
gåusåput.
piniutit ikerasangmik angatdlatit avKutigissartagånik avssissut nalu-
inaeKUtsemeKåsåput ikerasaup pulåmiagiåne igdlugtut Kissungmut amit-
sukujumut nunamut nåpagkamut Kissuk saviminerdlunit kiparigsoK
mingnerpåmik 45 centimeterinik silissusilik 25 centimeterinigdlo portu-
ssusilik augpalugtumik KalipagsimassoK ivertitdlugo. taimatut nalunae-
Kutsiussat piniutit atorungnaerpata pérneKåsåput.
Kilalugkanut Kagssutit Kagssutitdlo imarsiutit sigssamit ivertitat isu-
mikut avatdlikut pugtaKUteKåséput pugtaKumik putdlalingmik, Kissumi-
nerssuarmik åssigissånigdlunit augpalugtumik Kalipagsimassumik. Kag-
ssutit sigssamut aulajangemeKarfiéne Kagssutinut ikerasagsiutinut suju-
line aulajangemesartut åssingénik nalunaeKutsineKåsaoK.
piniutit sikumut ivertitat nalunaeKutsemeKartariaKångitd'lat.
§ 2.
piniutit iluamik nalunaeKutsigausimångitsut inardligaunerånut pi-
gingnigtoK taorsivfigerKusinåungilaK inardlinerup piårinikut soKutigig-
taitdliorujugssuarnikutdlunit pisimanera ugpernarsarsinåungikuniuk.
piniutinik iluamik nalunaeKutsigåungitsunik ivertitsissoK piniutit
tåukua piniutinut avdlanut angatdlatinutdlunit avdlatutdlunit inardli-
nerinut akissugssauvoK inardlinerup inungmit avdlamit piårinikut mia-
nerssuaitdliorujugssuamikutdlunit pisimanera ugpemarsarsinåungiku-
niuk.
Politimesteren i Grønland, den 1. maj 1960
Erik Hesselbjerg.
19