Atuagagdliutit - 18.06.1960, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiut 100-at
arfiningorneu junip 18-at 1960
nr. 10
Torskebestanden er gået tilbage
langs vestkysten
Fiskebiologen Jens Kreutzmann har konstateret en alvorlig
tilbagegang, som må kræve omlægning af det vest-
grønlandske fiskeri
Torskebestanden på Grønlands vest-
kyst er ved at ændre sig. Torsken er
forsvundet helt eller delvis fra steder,
hvor den tidligere fandtes i store
mængder, og selvom man ikke endnu
helt er klar over, hvad der er sket el-
ler er ved at ske, må man være ind-
stillet på, at fiskeriet på vestkysten,
der hidtil har været baseret først og
fremmest på torsken, muligvis må om-
lægges.
Det er fiskeribiologen Jens Kreutz-
mann i Godthåb, der mere end nogen
holder øje med torsken, og han er
kommet til det resultat, at der i de se-
nere år er sket en betydelig tilbage-
gang.
— Jeg har holdt øje med torsken i
Godthåb-distriktet siden 1953, og siden
bundgarnsfiskeriet begyndte, har be-
standen været stærkt nedadgående si-
ger Jens Kreutzmann. Der er snart ik-
ke mere tilbage af den lokale bestand.
Vi kan skelne mellem lokal bestand
og torsk udefra alene derved, at den
lokale torsk gyder tidligere end den
fremmede. Tilbagegangen i torskebe-
standen er kommet samtidig med, at
vandet er blevet koldere. Vi har kon-
stateret det år for år f. eks. ved Kapi-
sigdlit, der normalt er det varmeste
sted i Godthåbsfjorden. Vandets tem-
peratur i 30 meters dybde og nedefter
er normalt to grader, men den er fal-
det til en grad og derunder. I gyde-
tiden i år har temperaturen ligget på 0.
En højarktisk gople
Jeg har også i de senere år konsta-
teret temperaturforandringer ved
hjælp af plankton. For eks. er den
plakton, jeg fangede for otte år siden,
anderledes end i dag. Nu indeholder
den hovedsagelig en lille gople, der be-
skrives som høj arktisk. Denne gople er
blevet mere og mere dominerende, me-
dens den næsten ikke fandtes for få år
siden. Hvad årsagen til temperaturfor-
andringen er, skal jeg lade være usagt.
Måske skyldes den ændringer i hav-
strømmen, men resultatet er tydeligt:
Torsken forsvinder og erstattes mere
Sinerissame kitdlerme sårugdlit
ikileriaruj ugssuarput
aulisagkanik misigssuissoK Jens Kreutzmann OKartoK sårugdlit ikileriaru-
jugssuarfuf påsivdlugit Kifånilo aulisarnex avdlångorfitariaKardlune
Kalåtdlit-nunåta Kitåne sårugdlit a-
merdléssutsimikut avdlångulerput. au-
lisarfit ilåne sårugdlilerujugssugalu-
artune måna sårugdlérutivigpoK så-
rugdlérutinga j agdlunilunit. naugdlo
suna pissutigalugo taimailissoKarsima-
nersoK taimailissoKalernersordlunit
sule ilisimångikaluardlugo månamit
Kitåne aulisarneK sårugdlit kisisa ni-
orKutigssiarinerisigut ingerdlatagssa-
tut årKigssuneKarsimagaluartoK Kular-
nångitsumik avdlångortitariaKåsav-
dlune.
taima OKartoK tåssa aulisagkanik
misigssuissoK Jens Kreutzmann, Nuk,
avdlanit tamanit angnermik sårugdle-
Karneranik misigssuissussoK. Jens
Kreutzmann OKarpoK ukiune kingug-
dlerne sårugdlit ikileriaruj ugssuartut.
— Nup encåne sårugdlit 1953-imit
og mere af ugaK. Fiskebiologiens hi-
storie her går kun tilbage til omkring
1920, da torsken begyndte at komme på
kysten og fortrængte ugaK. Der kom
flere og flere torsk indtil 1950, men så
gik det tilbage med bestanden, og til-
bagegangen fortsætter.
Man må håbe, det kun er midler-
tidige forandringer, men feg er al-
vorligt bange for, at torsken helt
(Fortsættes side 6).
Jens Kreutzmann ombord i sin
biolog-kutter.
JenséraK umiarssuåruame
misigssumitoK
misigssugarilerpåka — bundgarner-
ssorneK autdlarnermatdle sårugdlit i-
kiliartupiloKaut, Jens Kreutzmann, o-
KarpoK, nangigdlunilo: — sårugdlit
måne uningassut nungulerput. sårug-
dlit måne uningassut avatånit pissunit
ingmikortisinauvavut, måne uninga-
ssut sujugdliuvdlutik suvfissarnerigut.
imap nigdlernerulernera ilutigalugo
sårugdlit ikileriarput. imap nigdlerti-
kiartuinarnera ukiut tamaisa påsissar-
parput — sordlo Kapisilingne Nup ka-
ngerdluane kissarnerpaussume. imap
Kånit 30 meterinik ititigissumit åmut
ingmikut itumik pissoKartinago mar-
dlungnik kissåssuseKartaraluarpoK
månale atausinarmik inordlugulunit
kissåssuseKalerdlune.
issigfup umassue
ukioK måna sårugdlit suvfinerisa
nalåne imaK kissaranilo nigdlingilaK.
ukiune kingugdlerne imap kissarnera-
ta avdlångoriartornera imåne umassu-
arånguit — planktonit — pissarissar-
tagkåka najornutaralugit påsivarå-
taoK. ukiut arfinen-pingasut matuma
sujornagut planktonit pissarissartag-
kåka pissarisaerdlugit måna avdlau-
| (Kup. 6-me nangisaon)
Grønlandsudvalgets 32 medlemmer er nu i arbejde i Grønland. Her ses en del af udvalgets medlemmer fotograferet
ved afrejsen til Grønland. Det er fra venstre direktør Ebbe Groes, formand for KGHs styrelsesråd, departements-
chef Eske Brun, Grønlandsministeriet, direktør Hans C. Christiansen, KGH, forretningsfører Erling Jensen fra ko-
operationen og andelsselskaberne, folketingsmand Victor Gram, der er udvalgets formand, fhv. folketingsmand O-
luf Steen og grønlandsminister Kaj Lindberg.
Grønlandsudvalgip ilaussortai 32-ussut mana Kalåtdlit-nunåne sulilerput. åssilissame uvane udvalgip ilai Kaldtdlit-
nunanut autdlardluinalersut åssilineKarsimassut takuneKarsinåuput. såmerdlernit: direktør Ebbe Groes, handelip
Styrelsesrådiata sujuligtaissua, departementschef Eske Brun, Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia, handelime direktøre
Hans C. Christiansen, forretningsfører Erling Jensen, Kooperatione og Andelsselskaberne, folketingimut ilaussortaK
Victor Gram, udvalgimut sujuligtaissoK, folketingimut ilaussortausimassotc Oluf Steen Kalåtdlit-nunåta ministerialo
Kai Lindberg.