Atuagagdliutit - 18.06.1960, Blaðsíða 4

STJERNEN*
Inanas squash
- m føikec(/uk uakAfaito
Skal der være
fest?
— så skriv til os!
Vi kan levere alt, om
det er forenings-, havne-
eller anden test. De
kan både købe og leje,
hvad De har lyst til.
F. eks. kan vi levere
ROULET, LYKKEHJUL,
TOMBOLA, SKYDE-
BANE, RINGSPIL,
PILEKAST og FISKE-
DAM og dertil hørende
varer.
Ligeledes ANDESPIL,
LEGETØJ til juletræs-
fester, HUER, HATTE,
SPØG og SKÆMT til
nytårsfester.
AFREGNING EFTER
FESTEN
Leverandør til
Skt. Georgs Gilderne.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Vi kan ikke længere
beholde alle udsteder
Lærer i Gylling gør sig fil talsmand for folkeflytninger fra udsteder med
dårlige livsbetingelser
Vi har modtaget:
Når man kommer væk fra Grønland,
bliver det tit svært at følge med i be-
givenhederne. Først nu til foråret fik
Hans Lynge Carls-
bergip aningaussaute-
Karfianit aningau-
ssanik tunisftoK
atuagkiortOK Hans Lynge,
Nuk, Carlsbergip aningaussau-
teKarfianit nalunaerfigineKarsi-
mavoK aningaussauteKarfing-
mit 5000 kr-nik tunineKartoK.
aningaussat idnutigineKaratik
tuniuneKarput. Hans Lyngep a-
ningaussut tåuko Nup kanger-
dluane inuit erKaimassariaKar-
tut agdlautiginiarnigssåne na-
ngitsinigssaminut atorniarpai.
ukioK 1956 Hans Lyngep atu-
agkiane „Inigpait" naKitertisi-
mavå, atuagkamilo tåssane ag-
dlautigineKarput utornait ka-
låtdlit itsaK nunaKarfikuinik
tåukualo inuinik oKalugtuait. a-
tuagaK Carlsbergip aningau-
ssauteKarfianit inuiaKatigingne
suliatut nåmaginardluartutut i-
ssigineKåinarane ilisimatututdle
suliatut åma issigineKarpoK.
kigsautigineKarsimavoK Hans
Lynge taimatut suliaKamermi-
nik ingerdlatserKingnigssånut
kajumigsåmiardlugo. oKalugtu-
arpoK inuit utorKait soKutigi-
nartut nangmineK ilisarisima-
ssarisimassame inunermingne
OKalugtuagssartait agdlauseri-
niardlugit isumaicarame suju-
nigssame soKutigineKarsinau-
ssut.
jeg A/G fra efteråret. Jeg stoppede ved
Jairus Lyberths indlæg under over-
skriften „Hvordan kan man forbedre
forholdene omkring Kap Farvel?"
På grund af vort lands størrelse er
erhvervsbetingelserne meget forskel-
lige. Selv om årene kan være meget
forskellige, kan man sige at visse dele
af landet har gode erhvervsbetingelser,
hvilket desværre ikke kan siges om
andre dele! Af de sagn, vi har fået
fortalt, og de beretninger, vi selv har
læst, ved vi, at vore forfædre har
flyttet fra sted til sted efter bedre
fangstpladser, og selv om de har kun-
net bo et godt sted i længere tid, kan
man ikke sige, at de har været fast-
boende. De har flyttet rundt for at op-
nå større velstand. Gennem årene er
udsteder og byer opstået, befolkningen
er blevet koncentreret i visse steder
og følelsen af at være knyttet fast til
et sted er groet fast. Redskaber og
skikke er blevet forandret og fornyet,
de gamle er blevet erstattet med nye
og bedre. Folk er vist kommet til den
slutning, at alt nyt er bedre end det
ældre, og at alt derfor burde være
nyt. Der er en masse, der skal fornyes,
men blandt det gamle er der visse
ting, der ikke kan erstattes med nyt.
Når man har læst artiklen af Jairus,
kan man i al korthed sige: Der er in-
tet at gøre! Vort land kan ikke i
længden bære udsteder, der kun giver
underskud. Det er uforståeligt, at be-
boerne ikke vil forlade et sted, der
kun bringer dem besvær og ikke håb.
Jeg ved, at det er svært at forandre
forhold, man i lange tider har været
vant til, og det er tit svært at forlade
et sted, hvor man har mange minder,
men i dag må vi tænke på langt sigt.
Vi vil have bedre levefod, vi vil alle-
sammen have bedre lønninger; men
disse er svære at opnå, så længe der
er steder, der kun giver underskud.
Varerne kan ikke gøres billigere så
længe priserne holdes oppe til dæk-
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. manåkorpiaK tama-
tuminga oKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
19 agenturer i Grønland
Kalåfdllt-nunåne funinlaisseKarfit 19
Tobak for mandfolk...
Den finskårne,
lyse Dixon af
udsøgte tynd-
bladede tobakker
giver en let og
behagelig smag
GylcUn al amerikanske og tyrkiske
k. tobakker, aromatiseret med rom
ning af underskud. I dag må vi tænke
på fremtiden — og ikke bare på os
selv.
Udsteder, der mangler muligheder,
og hvor man ikke udbygger, vil meget
hurtigt sakke agterud i forhold til de
steder, der udbygges. Forskellen vil
blive katastrofal, og en eventuel for-
sinket flytning vil skabe nye proble-
mer.
De, der bor på mulighedsfattige ste-
der, må allerede nu forstå, at det bli-
ver lettere for landet, hvis de sørger
for at flytte til bedre områder snarest
muligt. Vi er blevet voksne nok til ikke
blot at vente på hjælp fra øvrigheden.
Vi må også være med til at forbedre
forholdene.
Jeg vil ikke skjule, at jeg har næret
skepsis med hensyn til befolknings-
flytninger — særlig når den foregår
ved tvang. Men når man så tydeligt
har set, hvordan fremtiden vil blive,
må enhver klart kunne se, at man må
foretage sig noget. For fædrelandets,
stammefrænders, egen og efterkomme-
res skyld må man bruge fornuften.
Man må overvinde den tanke, at „alt
kun bør være til ens eget bedste."
Lærer Richard Petersen,
Gylling, Danmark
☆
------------------—'—-»
Carlsbergdegat
til Hans Lynge
Forfatteren Hans Lynge, Godt-
håb, har fra Carlsbergsfonden
fået meddelelse om, at fonden
har bevilget ham et legat på kr.
5.000. Legatet er tildelt uden an-
søgning. Pengene vil Hans Lynge
anvende til fortsatte folkloristi-
ske undersøgelser i Godthåb-di-
striktet. Hans Lynge udgav i
1956 sin bog „Inegpait", i hvil-
ken gamle mennesker fortalte
om forladte eskimobopladser og
deres befolkninger, og denne bog
er fra Carlsbergfondens side
anerkendt ikke blot som et kul-
turelt, men også videnskabeligt
værk. Man har ønsket at opmun-
tre Hans Lynge til at fortsætte
arbejdet hermed, og han fortæl-
ler, at han bl. a. vil koncentrere
sig om en beskrivelse af gamle
og maleriske personligheder,
som han selv har kendt, og gen-
give deres livshistorie, som han
mener må have interesse for ef-
tertiden.
V----------------------
Bønder og
kontorister
En skibsfører, der er vendt tilbage
efter en rejse til Grønland skriver i
Danmarks skibsførerforenings blad, at
sålænge det er murerarbejdsmænd,
smedesvende, bønder og kontorister,
der skal tilrettelægge det hele på
Grønland, kan man ikke vente sig no-
get stort. Indlægget fortsætter: I Ju-
lianehåb har der været projekteret et
havneanlæg af duelige ingeniører til
4,3 millioner kroner. Var det blevet
gennemført kunne skibe i al slags vejr
komme og gå ligesom der kunne have
ligget fire to-tusindtonnere på samme
tid ved kaj. Skibene kunne have været
losset på fire timer, hvor de nu bruger
fire døgn. Men det gør ikke noget. For
staten betaler. I stedet for havnen
blev der bygget en mole på 40 meter,
som kostede 930.000 kroner og som var
forældet før den blev påbegyndt.
Mandskab og materialer blev ført til
pladsen for høj betaling og fragt. Om
nogle år skal det udvides, og udgifter-
ne gentager sig endnu en gang. Hvis
det er økonomi, så forstår man ingen
ting. Det hedder til slut i indlægget.
Den kongelige grønlandske handel har
overlevet sig selv. Grønland giver un-
derskud. Men Færingehavn giver mil-
lioner i overskud.
4