Atuagagdliutit - 18.06.1960, Page 6

imeruersautit Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo piumaneKarnerpåt
Sinerissame kitdlerme sårugdlit ikile-
riar uj ug s s uarput
(Kup. 1-mit nangitaK)
ssut pissarissalerpåka, måna pissari-
neKartartune mikissunguaK issigtor-
ssuarmiussoK angnermik ilaussaler-
dlune,.nauk ukiut ardlaKångitsut ma-
tuma sujornagut takugssåungingajag-
kaluardlune. imap nigdlernerulernera-
nut suna pissutaunersoK OKautigineK
saperpara. imap sarfaisa avdlångorne-
rinik ' pissuteKarsinauvoK kinguneri-
ssåle: sårugdlérutilernera ugkatdlo a-
merdligalugtuinarnerat ersserKigdlui-
nardlune. aulisagkat måne Kalåtdlit-
nunåne 1920-p migssåne aitsåt ilua-
mik misigssorneKalerput — sårugdlit
tåkungmata ugkatdlo ingiardlugit.
1950 tikitdlugo sårugdlit amerdliartui-
narput, tauvalo ikiliartuinardlutik su-
lilo ikiliartordlutik. neriutigissariaKå-
saoK avdlångornerit erninaK Kångiu-
tugssaujumårtut, sårugdlérutdluinar-
sinaunerale — ukiune ardlalingne —
ersissutigivdluinarpara. sårugdlit iki-
liartornerat pisiarineKartartutigut ama
takusinauvarput. ukiune kingugdlerne
aulisartautsit nutåt aulisariutitdlo pi-
gineKartut agdliartordlutigdlo amer-
dliartornerat erKarsautigigåine pisia-
rineKartartut amerdlerKarpatdlåKaut.
kilisangneK
— sårugdlérupat tauva KanoK ilior-
tariaKåsava?
— isumaxarpunga ukiune tugdliu-
ssune aulisarnigssame Sinerissap ava-
tå isumavdlutigiartuinartariaKartOK.
uvdlune måkunane aulisariutit 50 ton-
sigdlit angnerussutdlunit sanaortorne-
Karput. ilisimaneKarpordle aulisariutit
taimåitut Kalåtdlit-nunåta avatåne
aulisarnigssame pingåruteKalersinåu-
ngitsut. kilisautit atulertariaKarpavut;
tåuko kisimik akilersinaungmata.
Danmarkime kilisautinik aulisartar-
neK ilisimaneKångingmat isumavdlu-
tigssaKångikaluarpugut, savalingmior-
ama tugdlianik
Nestlé
-fa sukulåfif imugdlif
tcaKorfariagdlit
Fløde-chokolade
med hasselnødder
sukulåtit tungu-
sungningangitsut
KaKorfariartagdlif
Letbiiier
chokolade
med hasselnødder
★
sukulåtit tungu-
sungningångitsut
Letbitter
chokolade
sukulåtit imugdlit
Fløde-chokolade
- også næste gang
en
stang..
miorpagssuitdle kilisautinik aulisar-
nermut pikorigsorujugssuput, ilisima-
varputdlo ikiorumagåtigut. kilisautili-
ortariaKarpugut Kalåtdlit-nunåne au-
lisarneK angnertumik ingerdlåneKarsi-
naulerniåsangmat.
angmagssat
— avdlanik åma isumavdlutigssa-
Karpa?
aulisagkat angnerussumik Kajussau-
ssiarilersinauvavut — sordlo angmag-
ssat. ukiune kingugdlerne angmagssat
amerdleriarujugssuarput. angmagssat
atautsimortorpagssuit itissusersiumik
misigssortarsimavåka agdlåt 50 mé-
terit migssiliordlugit „Kaleriåt" ivssu-
ssuseKartardlutik meterinigdlo ardla-
lingnik huntritilingnik takissuseKar-
tardlutik. Danmarkime putorutOK Ka-
jussaussiornerme atorneKartorujug-
ssuaK assigalugo angmagssak Kaju-
ssaussiagssarKigsorujugssflvoK. Manit-
sume Kajussaussiorfingme angmagssat
niorKutigssiarineKardluarput.
— sårugdlingme?
— OKautigineKarérsutut agdlisitsiu-
serdlune aitsåt sårugdlik sujumugag-
ssångulerpoK, kujasingnerussume kisi-
me amerdliartordlutik, avangnarpa-
singnerussumile najugalingnut taména
iluaKUtåungilaK. pingortitap avdlångo-
l-arnera avdlatut ajornartumik nåma-
galugo atorniartariaKarparput, auli-
sartauserdle pigssarsinarnerussoK atu-
lingikuvtigo Kalåtdlit-nunåne aulisar-
nerup ukiune tugdliussune angussa-
Karfiunerunigsså neriutigssaKarfigi-
ngilarput.
T orskebestanden
er gået tilbage...
(Fortsat fra forsiden).
forsvinder fra kysten i en årrække.
Tilbagegangen ser vi også af ind-
handling stallene. De er ikke — som
de burde — gået frem i rimeligt for-
hold til de langt mere effektive fi-
skemetoder, man har indført i de
sidste år.
Trawlfiskeri løsningen
— Hvad skal man gøre, hvis torsken
forsvinder?
— Jeg vil mene, at man i de kom-
mende år i højere grad må koncentre-
re sig om udenskærs fiskeri. Man byg-
ger i øjeblikket kuttere op til 50 tons
og mere, men det er en kendsgerning,
at disse kuttere ikke vil være tilstræk-
kelige til havfiskeri i grønlandsk be-
pifsaunermif pifsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
tydning. Vi må ind på trawlfiskeri. Det
er det eneste rationelle. Ganske vist
kan vi ikke i Danmark hente erfarin-
ger på trawlfiskeriets område, men
mange færinger er dygtige trawlfiske-
re, og vi ved, at de gerne vil hjælpe
os. Vi bør komme ind på at bygge
trawlere, så der virkelig kan oparbej-
des en fiskeindustri af format i Grøn-
land.
Angmagssatferne
— Men der er vel også andre mulig-
heder?
— Vi kunne f. eks. også med henblik
på større fiskemelsproduktion kaste os
over angmagssatfangst. Angmagssat-
terne er tiltaget i betydeligt omfang i
de senere år. Jeg har med ekkolod
konstateret talrige stimer op til 50 me-
ter dybe og flere hundrede meter lan-
ge. Ligesom tobisen ved de danske ky-
ster er fortrinlig til fiskemelsproduk-
tion, er angmagssatten det her. Fiske-
melsfabrikken i Sukkertoppen er me-
get glad for angmagssatterne.
— Men torsken?
— Den skal man som sagt snart bru-
ge lup for at finde ved kysten, undta-
gen længere sydpå, hvor den i øjeblik-
ket tiltager i mængde. Men det hjæl-
per jo ikke fiskeriet længere nordpå.
Vi må indrette os efter naturens luner
også på det punkt, og vi må tage mere
givtige fiskemetoder i anvendelse, hvis
vi skal gøre os håb om en god fremtid
for fiskeriet i Grønland.
6