Atuagagdliutit - 18.06.1960, Page 8

Grønlands første private
renavler låner 500 rener
Jon Eira kommer her trækkende med sin lokkeren, som han brugte til at lokke
de udbredte rener med
Udstyr Deres HOBBY-VÆRKSTED
med MILLER FALLS kvalitetsværktøj
sutdlivlt pisatsersoruk
MILLER FALLS’ip såkutainik pitsangnik
incl. %” borepatron, 6” gummi-
underlagsskive, slibeskiver,
lammeuldsbimse etc.
for Kapisigdlit, der grænser op til
Kangersunek-fjorden. Det bliver for-
holdsvis let at sætte et hegn op ved
det smalle landområde, der forbinder
Kangersunek med Godthåb-fjorden,
og her er livsbetingelserne for renerne
så gode som overhovedet muligt.
Johan Håtta blev for nogle år siden
gift med Katrine Poulsen fra NarssaK.
De har en lille søn, Ole, på to år, og
Johan Håtta er ikke i tvivl om, at
drengen ligesom sin far skal være
rensdyravler. Familien har købt et lille
hus, og i løbet af sommeren flytter den
fra Itivnera til det nye sted.
Da de første tamrener i Grønland
ankom for otte år siden sammen med
deres samiske vogtere fra Finmark,
var det et problem ikke blot om dy-
rene, men også deres samiske vogtere
kunne finde sig i de nye forhold. 267
rener af 300 havde overlevet turen, og
de er i dag blevet til 2000 af en stam-
me, som bedre passér til grønlandske
forhold. De første år, fortæller Jon
Eira, der nu leder renavlen ved Itiv-
nera, efter at Jens Rosing helt har ka-
stet sig over udforskningen af grøn-
landske forfædre, var renerne ikke
særlig livsduelige, men det kom ret
hurtigt, og den ren-generation, vi har
nu, er stærk.
Helt så hurtigt med formeringen går
det ikke for samernes vedkommende,
men de har i hvert fald akklimatiseret
sig. Eira, der har været med alle otte
år, har ikke i sinde at vende tilbage til
Finmark, Håtta har allerede giftet sig
og stiftet familie, og en anden af sa-
merne, Edvind Sukovara er blevet
forlovet med Kitura Kristoffersen fra
Godthåb og vil også stifte hjem i Grøn-
land. Samerne er glade for at være i
Eira har en kælen vogterhund, som
ikke kan lade ham i ired
Grønland, der er så lig deres eget
lands natur, og de er faldet godt til
i det område, hvor de gamle nordboer
tidligere lod deres kvæg græsse.
Det er slet ikke let at være rensdyr-
avler. Dyrene er hurtige, og de har en
evne til at forsvinde i terrænet. Da vi
traf samerne inde i bunden af Amera-
lik-fjorden, var de meget trætte. De
havde uafbrudt i et døgn været på be-
nene for at indfange en flok rener, der
var brudt ud fra reservatet. Det gør
ikke så meget, at renerne stikker af en
tur bort fra de vante omgivelser, men
hvis de træffer en vildren, påvirker
den dem, så de selv hurtigt bliver vil-
de. Og det kan man naturligvis ikke
have. Den flok, der var stukket af,
Johan Håtta, der kommer fra Pol-
mark i Nordnorge, bliver Grønlands
første, private rensdyravler. Af de godt
2000 rener, der i dag findes ved Itiv-
nera i Godthåb-fjorden og i højdedra-
gene mellem denne fjord og Ameralik-
fjorden, skal han have 500 eksempla-
rer, og med dem som grundlag håber
Håtta at kunne skabe sig en eksistens.
I virkeligheden låner han renerne af
staten, idet han ikke skal betale afdrag
de første fire—fem år. Til den tid hå-
ber han, om alt går vel, selv at have
omkring 300 rener, der er hans egne,
og så skal han til at betale afdragene
på de 500, han nu får. Johan Håttas
rener skal flyttes til et område nord
% hk %” boremaskine,
6” slibemaskine og
6” poleremaskine
i eet værktøj
% hk %” maskina Kivdlerut
6” sitdlit
6” Kivdlersaut
tåuko såkumut atautsimut
katitat
Nr. 888 ............ kr. 405,-
tåukununga ilåuput %” KWdle-
rutip patronia, gumme atdle-
KUtagssaK 6”, sitdlisit, Kivdler-
saut savårKap merKuinit sa-
nåic il. il.
STIKSAV — pilagtut
Nr. 2140 |1
kr. 121,- i
ÉS
Skriv endnu i dag, så sender
vi Dem udførlige prospekter
og prisliste
Sendes overalt pr. efterkrav
mdnangåK agdlagfigisigut,
tauva navsuiautit akitdlo ag-
dlagsimavfé nagsiutisavavut.
tigunerine akiligagssångordlu-
git nagsiuneuartarput
Hvad enten De ar-
bejder i træ, plastic
eller metal, er den-
ne stiksav praktisk
talt uundværlig, da den er fantastisk
robust og har specialklinger til alle
materialer. Kan — som det meste Mil- *
ler Falls tilbehør — benyttes til næ-
sten enhver håndboremaskine fra 1U”
til
suliagssat Kissugpat, plasticiugpat sa-
viminiugpatdlunxt pilagtut tåuna pi-
ngitsorsinåungitdluxnarpat, Kajang-
naitsorujugssuvorme sanågssanutdlo
sugaluanutdlunxt atortugssaKardlune.
Miller Falls-ip såkutaisut avdlatutdle
maskina tåuna Kivdlerutinut agssang-
mik kåvititagkanut 1U”-mxt %”-mut
angxssusilingnut ikuneKarsinauvoK.
f Electric
Vesterbrogade 181 . København V.
Dødsdom over norsk
havfiskeri
— når Grønland indfører 12-mile-grænse
— 12-mile fiskerigrænsen ved Grøn-
land, som Danmark vil gennemføre, er
ensbetydende med en dødsdom over
Esbjcrgip siiputaussanik n,iorKutenarfia
□angminérdluta nunamit avdlanit pisi-
ssarpugut — kataloge akcnångilaK
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfingnit
tamanit piniarfigineKartarpugut
det norske havfiskeri, erklærer for-
manden for Ålesund Rederiforening,
Johan E. Hareide.
— Det er blevet videnskabeligt be-
vist, at det ikke længere vil være løn-
nende for vore linefiskerbåde at ope-
rere ud for Vestgrønland, hvis de skal
fiske 12 sømil fra kysten, erklærer han.
— En stor del af de allerbedste fiske-
banker ligger mellem 3 og 12 sømil fra
kysten. De norske fiskerbåde tåler ikke
engang en 10 procents nedsættelse af
fangsten, hvis de skal give fortjeneste
i dette farvand.
Helleflynder-fiskeriet ved Vest- og
Østgrønland bliver helt umuligt, ud-
taler han. Han håber dog, at der vil
kunne opnås en ordning med Dan-
mark, men han tilføjer:
Man kunne i øvrigt ikke vente andet
fra dansk side efter de kategoriske ud-
talelser, som udenrigsminister Halvard
Lange fremkom med i stortinget om, at
Norge vil gå ind for 12-mile-grænsen.
Dermed bliver det den norske rege-
ring, der eksekverer dødsdommen over
vor havfiskerflåde.
------------ ---------------------------------------------------
Johan Håtta fra Nordnorge og hans grøniandskfødte kone bliver fil efter-
året private renavlere. De 500 rener, man låner, skal tilbagebetales om
fire—fem år
j
8