Atuagagdliutit - 18.06.1960, Side 15

r
Grønlands fugle skrives i mandtal
Dr. Finn Salomonsen er for syvende gang ude af fælle og ringmærke
- , , fugle, og han har fundet ud af mange, hidtil uafklarede problemer i den_
Dr. Finn Salomonsen er for syvende
gang inden for nogle få år rejst til
Grønland fra Danmark for at skrive
grønlandske fugle i mandtal. Denne
opgave nærmer sig snart sin afslut-
ning, og samtidig vil dr. Salomonsen
fuldende en ringmærkning, der er ene-
stående i ornitologiens historie.
Carlsbergfondet, Zoologisk Museum
og Grønlandsministeriet har ydet øko-
nomisk bidrag til ringmærkningen. Det
foregår på den måde, at dr. Salomon-
sen og hans hjælpere giver ungerne på
rederne en ring om det ene ben, og
når grønlænderne skyder en fugl, der
er ringmærket, indsendes ringen til
indsamlingscentralerne og går derfra
videre til ornitologisk afdeling i Kø-
benhavn. Antallet af ringe, man får
igen, giver en procent, der klart for-
tæller, hvor meget der skydes af de
forskellige fuglebestande.
— For en lang række fugle viser rin-
gene, at der kun nedlægges højst 20
procent, hvilket ikke kan skade, for-
tæller dr. Salomonsen.
— Men så ser man pludselig, at den
procent, der skydes af en fugl som
skarven, er helt oppe på 33%, hvilket
er så meget desto værre, som der kun
findes et par tusinde rugende par i
Grønland. Havde man ikke ringmær-
ket fuglene og talt op, hvor mange
Hent sundhed
- og herligt legetøj
I FOSKA-pakken!
parklnønortut -
cuulo foikat pCat
pfnøuagi-
farkakalunel
FOSKA’* nødderi-
ltede havregryn er
verdeni dejligste
morgenmad! Fulde
af sundhed og styr-
ke. Indeholder B-vitaminer, kalk,
jern, fosfor og andre livsvigtige stof-
fer. Og bag pi pakken er der fine
CHRISTKL-piklædningsdukker til
pigerne — eller berømte danske fod-
boldspillere til drengene. De kan
selv vælge!
FOSKA'p ivsingigagssautal sikatat
silarssuarme uvdlakorsiutinit ig-
dlingnamerssåuput! peridngnartut
nakussangnartut. B-vitaminigdlit,
kalkigdlit, jernigdlit, fosforigdlit
avdlanigdlo pissariaitartunik akug-
dlit. pflisalo tunuåne inåssaussat atis-
salerssortarissat CHRIS-
TEL-ip titartagai niviar-
siarKat pinguagssait —
imalunit danskit arssåu-
tartue tusåmassat nukag-
piarnanut. nangminex
torkaiginariånguarit!
FOSKA
GRYN
- guld værd
for tundhodonl
grønlandske fugleverden
ringe man fik igen, kunne man ikke
vide, at procenten var så høj, og dr.
Salomonsen havde da ikke kunnet slå
alarm til det grønlandske landsråd, så-
dan som han nu gentagne gange har
gjort det.
Havørnen
I det øjeblik ringmærkningen viser,
at jagten går for meget ud over en be-
stemt søfugl, der har økonomisk be-
tydning som føde i Grønland, skulle
metoden føre til en fredning, der på
længere sigt vil være af stor økono-
misk betydning.
Men ringmærkningen burde også
føre til fredninger af zoologisk betyd-
ning. For eksempel har Finn Salomon-
sens ringmærkninger af havørnen vist
det ejendommelige, at op imod 40 pro-
cent af de grønlandske havørne skydes.
Og det er jo ikke, fordi man spiser
havørnen. Man kan ganske vist spise
dens unger, men hovedårsagen er, at
havørnene fra gammel tid har ry for
at gøre indhug i fårebestanden. Lige så
gammelt rygtet er, lige så stor en mis-
forståelse ligger der bag det. Havørnen
tager ikke lam eller får. De knogler,
man finder i deres reder, stammer fra
ådsler eller syge lam. Derfor har Finn
Salomonsen også gentagne gange an-
råbt landsrådet om at få fredet hav-
ørnene.
Snespurvene
det skyldes også, at intet andet arktisk
land end netop Grønland præsterer
ringmærkning. Grønland er også det
eneste land i verden med officiel ring-
mærkning. Hver grønlænder får 2 kr.
pr. ring, han sender ind, når han sky-
der en ringmærket fugl.
Blandt søfuglene, som ringmærkes,
og som betyder noget i den grønland-
ske husholdning, er især edderfugl,
lomvig, teist, forskellige måger og
skarv. Men Finn Salomonsen tager
over en bred front alle grønlandske
fugle med og modtager deres ringe fra
alle de steder, hvor fuglene kommer
under deres træk. Det er jo nemlig
ikke bare grønlænderne, der sender
ringene tilbage. Hver og en, der skyder
en fugl, der er ringmærket, kan læse
på ringen, hvor den skal hen. På den
måde kan man følge trækfuglene også
bort fra Grønland.
Stenpikkeren
Det har blandt andet vist sig, at
stenpikkeren, der er en spurvefugl,
trækker tværs over havet fra Grøn-
land ned til Portugal for derfra at fly-
ve videre og overvintre i Vestafrika.
Det er en strækning på et par tusind
kilometer over havet. Som spurvefugl
kan den ikke gå ned at hvile på vand-
spejlet og kan altså heller ikke samle
føde, hvorfor den nødvendigvis må
gennemføre hele turen til Portugal i et
eneste stræk — og det gør den endda
i september måned, hvor havet under
den oftest er i oprør. Den må flyve
med omkring 50 km i timen uafbrudt i
langt over 24 timer.
Blisgåsen
Med hensyn til den grønlandske blis-
gås viser dr. Salomonsens ringe, at
gåsen, der yngler på vestkysten, træk-
ker tværs over indlandsisen, går syd
om Island for at ende i grevskabet
Wexford i Irland. Og her forstår man
at goutere den. Her skydes 16 procent.
Meget få overvintrer uden for grev-
skabet, og i Grønland skydes kun 5
procent.
Dr. Salomonsen har gjort tusinder af
andre interessante iagttagelser om
fuglelivet i Grønland, og man må håbe,
når hans arbejde nu snart er afsluttet,
at hans iagttagelser vil blive nedfæl-
det i en bog, så andre end netop vi-
denskabsmænd kan få glæde af dem.
Turen i år foregår i Arktisk Sta-
tions gamle motorbåd, som netop i for-
året har gennemgået en hovedrepara-
tion i Egedesminde. Der er grønlandsk
besætning på den, og det er meningen,
at ornitologerne det meste af tiden skal
bo ombord.
Dr. Salomonsen startede sin ekspe-
dition omkring den 20. maj fra Disko-
bugten, og det er meningen, at båden
skal fortsætte den 600—800 km lange
strækning sydpå langs kysten forbi
Christianshåb, Egedesminde og Hol-
steinsborg til Sukkertoppen.
Og så har Finn Salomonsen gjort en
interessant iagttagelse vedrørende sne-
spurvene, der er næsten så almindelige
i Grønland, som gråspurvene er det i
Danmark. Ved ringmærkning fandt
han det naturlige forhold, at de sne-
spurve, der yngler på vestkysten om
vinteren, trækker ind over Davis Stræ-
det, ind gennem Set. Lawrence Golfen
og ind til de store søer i det centrale
Nordamerika for at overvintre mod
vest ind til Minnesota.
Hvorhen trækker så de snespurve,
der yngler på Grønlands østkyst? In-
gen, der har fået stillet spørgsmålet,
har gættet rigtigt. Ringmærkningen
viste, at de går nordpå. Langs isran-
den flyver de nord om hele Skandina-
vien og ned i Rusland for at overvintre
helt nede mod Uralbjergene. Men det
er jo en helt anden historie end Minne-
sota.
Når ringmærkningen ofte netop for
Grønland kan give så overraskende
resultater, skyldes det ikke alene, at
Grønland er så uhyre et område, at der
må ske store bevægelser for landets
fuglebestand fra årstid til årstid. Men
GAVE-RADIO
Vort 1959-katalog er nu ud-
kommet. Det er fyldt med nye
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
kataloge 1959-ime atortUgssaK
sarKumerKåmerpoK. tunissutig-
ssanik isumagssarsinartorujug-
ssQvok Kalåtdlit-nunånilo nalu-
naerasuartauserlvingne tamane
takuneKarsinauvdlune. — tele-
gramerniaråine: G AVER AD IO-
perusugtut katalogimik akeicå-
ngitsumik nagsineKarsinåuput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København ø.
Dansk-færøsk togt til
Østgrønlands banker
Fiskeriundersøgelser fra Kap-Farvel fil Angmagssalik
Direktøren for Danmarks Fiskeri- .
og Havundersøgelser dr. Erik Bertel-
sen og direktør Poul Hansen fra Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser er rejst til
Færøerne for at være med i tilrette-
læggelsen af et dansk-færøsk fiskeri-
biologisk togt til Østgrønland i som-
mer.
Danmarks Fiskeri- og Havundersø-
gelser har lejet den ca. 250 tons store
Thorshavn-kutter „Brestir" til dette
aitsåtdle
nunavtine...
tuluit nunåne sulivfigssuit ilåt sana-
simavoK angatdlåmik erKumivigsu-
mik bilit tingmissartut umiarssuit-
dlo atorneKarsinaunerisungajak a-
torneKarsinaussumik. angatdlat tåu-
na tingmissartut sukasuliat motoré a-
t.ordlugit imame nunamilo ingerdlasi-
nauvoK. angatdlat Londonime misi-
lingneKarsimavoK OKautigineKarsi-
mavdlunilo Kalåtdlit-nunåne atorne-
Karnigssamut piukunauteKardluartoK.
sulivfigssuarme sananexarfiane åssi-
glngitsunik mardlungnik sanaortorne.
KagssamårpoK. tamarmik ilaussartau-
titut atorsinaussusåput mingneK 4—5
tonsinik angnerdlo 20—25 tonsinik o-
KiméissuseKartugssauvdlutik. nalunae-
KUtap akuneranut sømilit 50 migss.
ingerdlasinaussésavait.
togt, der skal foregå i området til —
og forbi — Angmagssalik og med det
formål at undersøge de fiskerimæssige
muligheder i østgrønlandske farvande,
både ude på dybt vand og langs ky-
sten.
Ekspeditionens leder bliver chefen
for lagtingets fiskerilaboratorium, ma-
gister Jakob Sverre Joensen. Det er
hensigten, at togtet skal vare to må-
neder fra begyndelsen af juli.' „Bre-
stir“ er en moderne, stålbygget lang-
line-kutter med 25 mands besætning.
I fiskerikredse knytter der sig store
forventninger til resultatet af de kom-
mende undersøgelser ved Østgrønland.
Pristilskud fil Grønlands-fiskere
Det færøske landsstyre har i øvrigt
besluttet, at de særlige bestemmelser
om lønregulering og pristilskud, der er
gældende for færøske båd-fiskere, der
afsætter deres fangster i Grønland til
private foretagender, også skal omfatte
de Færø-fiskere, der måtte vælge at
indhandle deres fisk hos Den konge-
lige grønlandske Handel. Beslutningen
er truffet for at stimulere fiskernes in-
teresse for at lade sig engagere af
Handelen, der i sommer ønsker at be-
skæftige 100 færøske fiskere på vest-
grønlandske fiskeristationer.
☆
16