Atuagagdliutit - 18.06.1960, Síða 18

samme smagfulde
indre!
kusaanaulngmik pdrtugaK nutdmik
— iluanltOR Kangatut tla mamaKl
ilingnut Kimasårtigit —
atago mtsiliguk „Succes”,
angisdu tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnitdluångltsoK ... 2 kr.
mlkissoK tungujortumik pCillk, tu-
DgusungnitdluångttsoK ... 1 kr.
mikissoK augpalugtumtk pfllik, I-
mulik ................... 1 kr.
„Succes” nutftK Kft tunissutlgdk, a-
ngisftt, miklssut agsut tugdlutikit.
Vs GALLE & JESSEN
Lcverandor til det kg I. danske hof
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
amåtaOK Kalåtdlit-nunflne
Singer merssorflt pitséussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
to folk eksisterede samtidig i Grøn-
land. De arkæologiske fund har dog
vist, at eskimoerne lærte ikke så få
ting af nordboerne, f. eks. brugen af
jern og visse håndværksmæssige
fremgangsmåder. Blandt dem var bød-
kerhåndværket, kunsten af fremstille
tønder. Nordboerne brugte tønder til
opbevaring af mælk. Eskimoerne brug-
te tønder til opbevaring af urin, det
vigtigste middel til garvning af skind,
som var en livsbetingelse for eski-
moerne.
I den sidste menneskealder er der
sket endnu en klimaforandring i Grøn-
land, denne gang til det varmere, så
de vigtigste fangstdyr, sæler og hval-
rosser, er næsten forsvundet fra far-
vandene og draget nordpå. Det kunne
have betydet undergang for befolknin-
gen, men ved overgang til rationelle
fiskemetoder vil der kunne skabes en
ny eksistens i Grønland.
De gamle grønlænderes
fortid bliver udforsket
Den store ekspedition i Godthåb-fjorden vil søge 4000 år tilbage i tiden
Tre folk
De sidste års undersøgelser har vist,
fortæller museumsinspektør Jørgen
Meldgaard, at menneskenes forhistorie
i Vestgrønland går 3—4000 år tilbage i
tiden — ikke kun 1000 år som man tid-
ligere troede. Tre forskellige eskimoi-
ske folk og nordboere har gennem ti-
den afløst hinanden. Tre af dem er
bukket under for klimaændringer, der
ødelagte deres eksistens, og som også
i vor tid kunne have udslettet det
fjerde folk, det nuværende, hvis ikke
den moderne europæiske kultur var
kommet dem til hjælp, mener mu-
seumsinspektøren.
Blandt deltagerne i ekspeditionen
fra Nationalmuseet har vi både arkæo-
loger og mosegeologer, og vi håber at
finde rester af både sten- og træred-
I løbet af kort tid genoptages de store
arkæologiske undersøgelser i Godthåb-
fjorden, som efterhånden har stået på
i en lang årrække. Takket være for-
fatteren og rensdyravleren Jens Ro-
sings interesse for sine forfædre, ved
man i år, hvor arbejdet skal koncen-
treres. Rosing deltager selv i arbejdet,
der begynder om kort tid, og som
varer i tre måneder.
Ekspedionen til Godthåb-fjorden le-
des af museumsinspektør mag. art.
Jørgen Meldgaard. Det bliver hans
femte besøg i Grønland. Desuden tæl-
ler ekspeditionen blandt sine medlem-
mer, stud. mag. Hans Berg, Aarhus,
der er født i Grønland, museumsin-
spektør Bent Fredskild og statshus-
mand Sv. Bue-Madsen fra Stigs-Bjerg-
by, der for et par måneder siden vend-
te tilbage til Danmark fra Bahrein,
hvor han har medvirket ved professor
Globs udgravningsarbejder. Desuden
får ekspeditionen seks medlemmer fra
Grønland, lærere og elever fra semi-
nariet i Godthåb. De skal assistere ved
udgravningerne og får herigennem et
grundigere indblik i den grønlandske
forhistorie.
En motorbåd
Nationalmuseet har fået en tre års
bevilling til sine Grønlands-undersø-
gelser, 35.000 kr. pr. år, og arbejdet vil
blive lettet derved, at museet nu af re-
deriet Lauritzen har købt en usædvan-
lig stærk og sødygtig otte tons motor-
båd. Man har givet den navnet INUK
— det grønlandske ord for eskimo. Der
bliver god brug for den i den dybe
fjord med dens mange indskæringer.
I Itivnera-området har Jens Rosing
som bekendt i de sidste år fundet flere
historiske bopladser. I 1958 blev der
gravet en del i dem af dr. Helge Lar-
sen og Rosing, men først nu vil man
for alvor sætte ind på at få opklaret,
hvad disse pladser har at fortælle om
længst svundne tider i Grønland.
skaber i moselagene. Vi vil tage de
mest moderne analysemetoder i brug,
kulstof-14 dateringer og pollenanaly-
ser — det er analyser af blomsterstøv
— og ved hjælp af dem mener vi at
kunne fastslå fundenes alder og de
klimaændringer, der er sket i tidens
løb.
Mødtes i Canada
Det første folk i Vestgrønland kom
for 3—400 år siden til landet. De var
vandret hertil i små grupper de 5—6000
kilometer fra Alaska, og det var de
senere eskimofolk. Turen har taget et
par hundrede år. Dette folk, SaricaK-
folket, var sæl- og rensdyrfangere,
men med en primitiv fangstteknik.
Gamle grønlandske eventyr fortæller
om mærkelige, frygtindgydende ind-
landsbeboere, Tunrit, der levede i bun-
den af fjorddalene. Man har gættet på,
at der kunne være tale om indianere,
som eskimoernes forfædre har mødt i
Canada, eller om de gamle nordboere.
Ved arkæologiens hjælp har man nu
fundet ud af, hvem de var. Det var det
næste eskimofolk, dorset-folket, op-
kaldt efter det sted i Canada, hvor man
først fandt spor af dem. De levede i
Grønland i nogle århundreder omkring
Kristi fødsel. De byggede huse af store
sten. Derfor troede de senere indvan-
drede eskimoer, at de havde været
kæmper. De to folk har mødt hinanden
i det nordlige Grønland og i Canada
omkring 1000 år efter Kristi fødsel, og
derfra stammer sagnene.
Dorset-folket uddøde på grund af en
klimaændring, der gjorde vejret mere
koldt og fugtigt. De manglede den tek-
nik, der skulle klare den nye, forvær-
rede situation: Kajakker og hundeslæ-
der. Da nordboerne kom til Sydgrøn-
land omkring år 1000, var det folke-
tomt.
Man fandt kun Dorset-folkenes huse
og redskaber, og først 2—300 år senere
mødte nordboerne eskimoer, nemlig
Thulefolket, de nuværende grønlænde-
res forfædre, der kom nordfra langs
vestkysten.
Sommerfuglene
Klimaet var i mellemtiden blevet
mildere, så nordboerne kunne drive
deres kvægbrug, og i et par århun-
dreder levede der op til 4—5000 men-
nesker i de to store nordbokolonier i
Sydvestgrønland.
Men da klimaet igen ændredes, for-
værredes deres forhold. Vejret blev nu
koldt og tørt, så der ikke længere var
græsning til kreaturerne. Befolkningen
svandt ind og degenererede, og efter-
hånden ophørte skibsforbindelsen med
Norden. Til sidst indtraf katastrofen,
som måske blev afgørende: invasion af
kålsommerfugle, hvis larver åd alt
græs og grønt på markerne, så kvæget
omkom af sult. Hele lagre af kålsom-
merfuglenes pupper er fundet i mo-
sernes aflejringer.
Meldinger om dette drama nåede al-
drig frem. På den tid var skibsforbin-
delsen til Norden helt ophørt.
Fjender
Forholdet mellem nordboer og eski-
moer var fjendtligt i de ca. 100 år, de
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
mm.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminuf igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pdjutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersfltitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
ndmagpoK okaruvit pi-
ngasunik uorsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
19