Atuagagdliutit - 18.06.1960, Síða 26

r
— Vil du ikke køre længere, Futkarl, det
var da så sjovt!
— Jo, jeg ville skam gerne, men jeg kan
ikke, kom ud og se!
— ingerdlarKingnerusinåunginavit, Fut-
karl, nuånerujugssuaraluaKaoK!
— ingerdlarKigkumassorujugssugaluarpu-
nga, ajornanaordle, Kacriarit, takusaivdlu-
tit!
— Skinnerne holder op her, men sæt jer
op igen, vi kan da køre frem og tilbage
hele dagen, hvis I har tid og lyst!
— Kamutit avKiitait nåsimåput, ikerni-
narniaritsile, sujumorssortardlutalo kingu-
morssusaugut susa uvdloK nåvdlugo, piu-
maguvsime!
— Det er meget kedeligt, at skinnerne ikke er lamgere.
— Ih, hvor jeg forstår, at du fuser og pifter og bruger din fars
gamle hat, når der ikke er længere til endestationen!
— ila, ajussusia Kamutit avnutait tangnerusimångingmata!
— KanoK-una pissutit, pujoraluarputit, siggartardlutit atåta-
vitdlo nasatonarssua atordlugo, unigtarfigdle angusinaunago!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Isåp inungornera
Mos. agdl. silj. kap. 21, vers. 1—21.
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
atåtaunerpånik OKalugtuat — Patriarkernes historie
Isaks fødsel
1. Mosebog, kap. 21, vers. 1—21.
Da Isak var blevet tre-fire år, gjorde Abraham et stort gæste-
bud, og trælkvinden Ilagars son Ismael leged med den lille
Isak. Da Sara så det, blev liun vred og sagde til sin mand, at
han skulle jage Ilagar og hendes dreng bort. „Han skal ikke
arve sammen med min son!"
lsAk pingasut sisamat migssaine ukioKalermat Aberål Kagssi-
miuårtitsivoK, arnavdlo inugsiaussup llaggap ernerata Ismailip
IsåvaraK pinguaKatigå. Sårap takugamigit narrautigalugo uvi-
minut oKarpoK, Hagga erneralo autdlurtisagai, „ernerata ki-
ngornusseKaligisångingmago erncru lsåKl“
Inden der var gået et år efter de tre mænds besøg hos Abraham
i Mamrelund, havde Sara fået en son, og de kaldte ham Isak.
Og Sara sagde: „Hvem skulle dog have vovet al sige, at jeg
skulle få et barn, når jeg og min mand begge er så gamle!"
ulcioK atauseK hångiutoK angutit pingasut Abcråmut Måmerip
orpigssuinttitdlugo' pulårnerata kingornagut, tauva Sara erner-
tårpoK, Isåmigdlo atserpåt. Saralo onarpoK: „kina isumaxarsi-
manerpa crnertårumårtiinga, måssa uvangu uvigalo tamavta
utorKaugavtal“
Det blev Abraham ikke glad for at hore; men på den anden
side ville han også gerne have fred i sit hus. Gud trøstede ham
imidlertid og sagde, at han ikke skulle være ked af det, men
gøre, som Sara havde sagt. „Begge dine sønner skal få en stor
efterslægt!"
Aberåvdle tamåna iluaringilå tusarumanagulo; taimåitordle
åma igdlumingnc ernigsisimajumalerdlune. taimaititdlugo Gu-
tip tugpatdlersarpd OKarfigalugo, ajåssårutiginago Såra nålåi-
narKuvdlugo. „ernitit tåuko tamarmik kinguårpagssuaKaru-
mårputl"
— Farvel, mutter Fut, og tak for dansen, nu
skal vi ud og prøve toget!
— Jamen, så god fornøjelse, Klump, kom igen
en anden gang og få en hopsa!
— inhvdluarna ningiou idinassoK, Kujanardlo
Kitigkavta, uvagutdle aniniåsaugut Kimugtuitsut-
dlo ånatårdlugit!
— sunauvfa, nuåninårdluarniarisiuk, Klump,
aggerKingniarnalo KitigkiarKigdlutit 1
— Mødre har tit nogle vældige gode ideer. Din mor
siger farvel med en iskage, min siger goddag med en
pandekage!
— ningiunuko isumagssarseriatårtartut. anånat siku-
lianik inhvdluarKussuteKartarpoK, pånakånigdlo tikit-
dluarKussuteKartardlune!
— Kille, kille, træk gumpen ind, Klump,
så jeg kan kravle op. Er der plads?
— Ork ja, jeg tager de små på skødet, så
går det!
— umånguåK erniitit igdluartilåriåkit,
Klump, isersinångorniåsaunga, inigssaKar-
pame?
— ilarpa, uvanga mérnat sardliariaruv-
kit, ajusångeuaoK!
— Kører du ikke snart, Futkarl? Ellers
sidder vi og glæder os helt over gevind!
— Jo, jeg skal blot se, om jeg kan be-
gynde at bakke!
— Hvorfor skal vi bakke?
—• Kamutingåtsiarniånginavit, Futkarl,
Kipitererussårdluta nuånaringåraluaravtigo!
— ingerdlarKisaugut, kinguporssorsinau-
nersunga misilingniarpara!
— sok åma kinguporssdsaugut?
— Jo, for skinnerne er ikke længere den
vej!
— Det er ikke så godt, nå, men det kan
da også være ligemeget, hvilken vej vi kø-
rer, bare vi kommer afsted!
— Kamutit avKutait nåssoramik!
— ajoraluarujordle, å, åmame soKutåu-
ngilaK, avKusineK sunalunit atuaraluaruv-
tigo ingerdlaguvta nåmagpoK!
— Hurra, nu kører vi, jeg kan ganske vist ikke se noget, Fut-
karl står ved vinduet, Skæg og Pingo fylder hullerne ud, men
jeg kan da høre, det puster og pifter og skramleri
— hurrå, autdlåinaKaugut, issikivigssaKarnatale Futkarl iga-
låmingmat, Skægip Pingovdlo angmaneK åma miligsimavåt, tu-
såssarpungale, supisserpatdlagtarporme, siggartarpalugtardlune
pissorpalugdlunilo!
Copyright P. I. B. Bo* 6 Copenhagen
27