Atuagagdliutit - 28.07.1960, Qupperneq 3

nåkutigdllssutit
mardluk tikiput
sorssutérKat mardluk aulisartunik
nåkutigdlissutigssat måna Grønnedal-
ime såkutoKarfingmut tikiput. sorssu-
térKat tåuko „Mågen" åma „Malle-
mukken" Kåumatip åipå avigdlugo
danskit imartaine ugtualårneKarsimå-
put. sorssutérKat månåkut Kitåne nå-
kutigdlissutigineKalisåput pissariaKa-
rångat åma ånåussiniaKataussasav-
dlutik. sorssutérKat såkutoKarfingme
atomeKartut 80 tons migss. usitussu-
seKarsimaput, nutåtdle mardluk ta-
marmik ingmikut 205 tonseKardlutik
12-nigdlo inugtaKardlutik.
sorssutérKat nålagarait kaptajn-
løjtnant Ole Als åma kaptajnløjtnant
Svend Olesen. sorssutérKat angnerpå-
mik 10 knobinik sukåssuseKarput a-
perKuterujugssuvdlunile kilisåumut
nutåliaussumut angumagsinåusaner-
SUt.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jacob Kongsbak
OST — ImugssuaK
Vimmelskaftet Ui København K.
Tlgr. adrEmmenthal.
ROSE’S
Først Rose’s i glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så se-
kunderne til De føler Dem
som en anden — forfri-
sket og læsket.
Der er nemlig
en Rose til enhver tørst
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE’s JUICE forfrisker
og læsker
ROSE’s JUICE imeruersaut
tumånguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
FOR KVALITETENS SKYLD

— hver dåse er fyldt
r med friskplukkede C-
vitaminrige ærter
— Kivdlertåssat tamarmik
értanik C-vitamineKardluar-
tunik nuniangniutå anerdlor-
tigaussunik imanarput

»tikerårnine nuånaringårpå«
(Kup, 1-mit nangitaK)
erKartomeKartarsimaKaoK Kalåtdlit-
nunåta Danmarkivdlo ataKatigingne-
rata pingåruteKamera. encusånginer-
Pok OKaråine ataKatigingnermik mi-
sigisimaneK tamåna månåkut 1952-
imingamit sule såkortunerussumik
erssersineKarsimassoK?
— taimatut isumaKavingilanga, ata-
Katigingnermik misigisimaneK 52-ime
angnertoKingmat, taimaingmat ilima-
narpatdlårane side såkortunerulersi-
manigsså, ersserKigsameKarKigpordle
ataKatigingnermik misigisimaneK må-
nåkut taimanikutut såkortutigissoK.
taima isumaKarpunga. avdlåussuteKa-
ngångilarme tamatumunåkut.
— atancinartorssuaK sumik ardlå-
nik uparuagagssaKarsinauva?
— åp, atissanut tungassut. isuma-
Karpunga kalåtdlit angutit arnatdlo
atissatik europamiut atissåinit tug-
dluarinerugait.
— atancinartorssuaK isumaKarpa
kavåjagdlit 1952-imit amerdlaneruler-
simassut?
— åp, taima isumaKarpunga.
— atarKinartoK kungigssaiv månå-
kut aitsåt Kalåtdlit-nunånut tikerår-
poK. månimiunut pingåKaoK kungig-
ssaic ilaungmat. kungigssap nuanari-
neKarnermisutdle tikerårnine nuåna-
rinerdlugo?
— ilauna, nuånaringårpå, tamavta-
me taimåipugut.
— atancinartorssuaK peKånginermi-
ne Danmarkime sivnissoKångilaK.
— tåssame, åmamiuna piåralune
taimailiortoKartoK. tingmissartoKåtår-
dluta angalanerput ima sivikitdlisar-
tigisinausimavarput sivnissoKarnig-
ssaK pissariaKørane, tamatumunåkut-
dlo Danmarkimik ataKatigingneK er-
ssersipara. nunap ingmikortorå, ilå?
pissariaKångilaK Jyllandimukaråine,
Kalåtdlit-nunånukaråinilunit Sava-
lingmiunukaråinilunit sivnissoKåsav-
dlune. Danmarkip ilagai, sivnissoKå-
ngikaiuardlunilo ajornångilaK, åma-
me månåkut pilertorneroKissumik a-
ngalassoKarsinångormat.
— ilimanarsinauva atarKinartor-
ssuaK Kalåtdlit-nunånut akulikineru-
ssunik tikeråncigtarumårtoK?
— KUlamångilaK.
— Tunume agsut pakatsissutigine-
KarsimavoK atarKinartorssuit tama-
tumilnåkut tikerårsmausiméngingma-
ta.
— åp, uvagutaoK ajussårutigårput
Tunuliarsmausiménginavta, tingmi-
ssartunut iluamik mitarfeKånginera
pissutigalugo. ukiutdle ingerdlanerå-
ne nunivfigssarKigsoKalisagpat soru-
name åma Tuno tikerårumårparput.
tamåna KularnångitdluinarpoK.
— iluagtitdlugo, atarKinartorssuaK
Kalåtdlit-nunåmiunut OKauseKaru-
sugpa?
— OKarniarpunga kivdlissutigeKi-
gigput Kamånga pissumik tikitdluar-
Grønlandsminister Kai Lindberg er
nu ved at have programmet for op-
hjælpningen af Østgrønland klar, og
næste år forventes første del af pro-
jektet iværksat. Der er tale om et pro-
jekt til 10—15 mili. kr., og beløbet ind-
går ikke i 57 mili. kr.’s planen for
Grønland, men søges ved en særlig
bevilling.
Man vil i første omgang koncentrere
sig om bedre udnyttelse af erhvervene
i Østgrønland, i Angmagssalik- di-
striktet, og forbedring af boligforhol-
dene gennem nyt boligbyggeri. Man
vil bl. a. lave et tørfiskeanlæg, nye
kajanlæg i Angmagssalik og forny
butikken.
Under grønlandsministerens besøg i
Østgrønland sidste år var man enige
om, at også sundhedsvæsenet, skole-
væsenet og politiet måtte have for-
KuneKarn erput. KanoK oKautigisav-
dlugo ajornakusoraluarpoK, oKautsit-
dle uvavtinut tugtineKarsimassut i-
nugsiamersumigdlo KiviarneKartar-
nerput kivdlissutigingårparput, Kujå-
ssutigeKårputdlo inugsiamersårfigi-
neKardluamerput taimatutdlo ilaKii-
tavnut asangningneK tunissutitigut,
uvavtinut månitunut pinarane, åmale
panivnut mardlungnut ilåungitsunut
tunissutitigut ilungunartumik ersser-
sineKartoK. neriutigåralo ukiut inger-
dlaneråne Kalåtdlit-nunånut tikerår-
Kigsinaujumårtugut takusinaujumå-
rigputdlo sule sujuariarKineKarsima-
ssok, kikutdlo tamaisa pencingnigssa-
mik kigsåupåka.
Kalåtdlit-nunåt tamåt inuilo tamai-
sa Gutimit pivdluarKuneKarnigssamik
kigsåupåka.
Kanortordlo ardlane takorKingnia-
risa.
holdene forbedret, og det indgår også
i ministeriets overvejelser, men pen-
gene til dette program vil blive taget
over de løbende bevillinger og indgår
ikke i ovennævnte projekt.
Efter en række fiskeriundersøgelser
i Østgrønland især ved Kungmiut,
hvor der var påfaldende godt torske-
fiskeri, begyndte man i ministeriet at
arbejde med planer om et større fi-
skerifremstød på Østkysten og udar-
bejdede et særligt program for Øst-
grønland, men sidste års fiskeriunder-
søgelser gav anledning til betænkelig-
heder, fordi der var en påfaldende
nedgang i torskefiskeriet. Man opgav
derfor indtil videre den plan, man ar-
bejdede med, og i stedet koncentrere-
de man sig om det projekt, der nu
skal iværksættes. Det bliver altså et
mindre projekt end det, man oprinde-
lig havde tænkt sig, men det er i hvert
fald en god begyndelse.
10—15 miil. kr. til Østgrønland
Man vil i første omgang forbedre erhvervsmulighederne og boligfor-
holdene
»Hun er vildt begejstret«
(Fortsat fra forsiden).
— Ja, der er det med klædedragten.
Jeg synes, den grønlandske klæde-
dragt klæder både de mandlige og de
kvindelige bedre end — om jeg må
bruge udtrykket — europæisk dragt.
— Deres Majestæt mener måske, der
er flere jakker nu end i 1952.
— Ja, det synes jeg, der er.
— Nu er det jo første gang, Hendes
kongelige Højhed, tronfølgeren besø-
ger Grønland, og det har betydet me-
get for befolkningen her, at tronføl-
geren er med, og man håber jo også
i Grønland, at det gode indtryk, be-
folkningen har fået af tronfølgeren, er
gensidigt?
— Absolut. Hun er vildt begejstret
for dem, som vi i øvrigt er allesam-
men.
— Der er ingen regent i Danmark
under Deres Majestæts fravær.
—• Nej, og det er sådan set med
vilje. Ved at flyve op og ned, så kunne
vi korte rejsen så meget af, så det
ikke var nødvendigt at have regent
på, og derved viser jeg også samhø-
righeden med Danmark. Det er som en
afdeling af landet, ikke sandt? Der er
ingen grund til at have regent, fordi
man tager til Jylland eller til Grøn-
land eller Færøerne. Det er dansk
område, og det kan altså gøres eller
klares uden regent, også fordi afstan-
dene takket være tiden bliver kortere.
— Er der mulighed for, at Deres
Majestæter efter dette besøg kommer
oftere til Grønland?
— Forhåbentlig.
— I Østgrønland har der været dyb
skuffelse over, at Deres Majestæter
ikke kunne komme denne gang.
— Ja, vi har også været kede af
ikke at kunne komme til Østgrønland,
men det er på grund af naturforhol-
dene umuligt endnu. Men skulle der
med tiden blive gode landingspladser,
ja, så selvfølgelig besøger vi også
Østgrønland. Det er ganske klart.
— Ønsker Deres Majestæt nu ved
denne lejlighed at fremsætte et bud-
skab til den grønlandske befolkning?
— Jeg vil sige, at vi er allesammen
dybt rørte over den hjertelige mod-
tagelse, vi har fået, og — det er må-
ske lidt svært at udtrykke det — men
de ord, der er blevet sagt til os og de
blikke, vi har mødt, går os dybt til
hjertet, og vi er inderligt taknemlige
over den store gæstfrihed og den store
venlighed, der er vist os, og de røren-
de beviser for kærlighed til min fa-
milie ved alle de gaver, ikke alene til
os her, men til mine to døtre, som ikke
er med. Og jeg håber ad åre at vende
tilbage til Grønland og se alle yder-
lige fremskridt, Og jeg ønsker alle må
have det godt.
Jeg ønsker Guds velsignelse over
hele den grønlandske befolkning.
Og på glædeligt gensyn engang i
fremtiden.
Garlsbergip
aningauss-
auteaarfia
inui-
aKatigitdlo
Frederiksborgip igdlussårssua HillerødimTtok 1859-ime ikuatdlagdlune aseruatitertoru-
jugssuvoK, Carlsbergivdle fmiorfigssuinik tungavilissup J. C. Jacobsenip igdlorssuarssuaK
tåuna Danmarkip oKalugtuarissaunerane iluatingnartut ilåt nåparneKarKigstn5ngortipå.
uvdlumfkut Danmarkip oKalugtuarissaunera-
nut tungassunik katerssugausivigssuvoK,
katerssugautai Carlsbergfondip sulineragut
pårissauvdlutik ilaortugauvdlutigdlo.
ttrlsbert
3