Atuagagdliutit - 28.07.1960, Page 8

Ørelæge er chokeret over
til patienterne, og det viste sig at mere
end halvdelen var børn, angrebet af
lungebetændelse eller ørebetændelse.
Et halvt hundrede af sygehusets 90
pladser var belagt med småbørn.
børnene i Grønland
Et mørkt kapitel i det grønlandske sundhedsvæsens historie
Ørespecialisten, dr. med. Valdemar
Poulsen, der i øjeblikket er på rejse i
Vestgrønland, udtaler til Ritzaus Bu-
reaus udsendte medarbejder i Grøn-
land: Sygeligheden blandt grønlandske
børn er rystende stor. I utallige til-
fælde udsættes børnene for sygdom,
fordi de ikke er tilstrækkelig varm
påklædt, ernæringen er for dårlig,
bolig og opvarmningsforholdene ringe,
og fordi forkølelserne ikke behandles
i tide.
Dr. Poulsen, der har tilset ikke fær-
re end 1000 patienter for mellemøre-
betændelse under sin rejse langs
vestkysten, gav sine oplysninger i
Egedesminde og blev suppleret af di-
striktslæge M. Hørlyck, der fortalte
om grønlandske familier, hos hvem
spædbørnene ikke fik bukser på, da
man ville spare blevasken, mens an-
dre, som oftest familier med et stort
spiritusforbrug, ikke havde tøj til me-
re end halvdelen af børnene, så de
måtte skiftes til at gå ud.
Det er, hedder det videre i Ritzaus
telegram, som om store dele af be-
folkningen slet ikke mere kan huske
de gamle, gode metoder. Selv fangere
med store frostknuder på ørerne vra-
ger skindhuen og går ud uden noget
på hovedet.
Mange grønlændere køber hellere
fint, moderne tøj end fornuftige klæ-
der, og man kan se børn i silke- og
sommerkjoler året igennem.
Det tilføjes i telegrammet, at man
på en måde godt forstår, husmødrene
i ftut
pmgitsoratik OXFORD
PU"n*ssat>pjt
mamartortorumaguvit. . .
sukulåt amitsukujoK mamartoK RIGI ouå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
påK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
M »Ti
O £ <D
.5 £
O »*■«
<D C ^5
U <1) pfi
i«;
S -ø- cd
Q) (D-3
ro
X <D cn
wOt3 d
C c
<d 'd
EC m .2 XI
RIGI — sukulåt Galle & Jessen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méricanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer'!
A/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
i Egedesminde sparer på blevasken,
for vandet skal hentes ved en enkelt
aftapningshane midt i byen.
De forfærdende forhold var gen-
stand for megen omtale under konge-
familiens besøg i Egedesminde, hvor
en mørk side af Grønland mødte kon-
ken, dronningen og tronfølgeren. På
sygehuset delte de gaver og bolsjer ud
Ritzaus Bureaus meddelelse fra
Egedesminde falder, hvad luftvejsin-
fektioner angår i tråd med de oplys-
ninger, landslægen forleden gav i Ak-
tuelt Kvarter. Det bør retfærdigvis
tilføjes, at samme problem eksisterer
i Danmark, selv om det er endnu stør-
re i Grønland.
Der skyldes en million
i afdrag på privathuse
Personalemangel medvirkende til, at kæmnerne i Grønland ikke får ind-
drevet restancerne, men nu vil man gå hårdere til værks
Beboerne i boligstøttehusene i Grøn-
land er omkring en million kroner
bagud med betalingen af afdrag, og
nu har man fra myndighedernes side
besluttet at stramme kursen noget. I
de tilfælde, hvor restancerne er for
store, vil man tage husene igen. Man
har ikke i øjeblikket nogen opgørelse
over, hvor mange huse, der bliver tale
om, men det bliver næppe så mange.
Det store restancetal fremkommer,
fordi der er et fåtal af husejere, som
er meget langt bagud. Hvor langt man
skal være bagud, før huset bliver ta-
get, kan man ikke sige. Det afhænger
af et skøn i hvert enkelt tilfælde. Hvis
der f. eks. er tale om sygdom som år-
sag til den store restance, tager man
naturligvis ikke huset, og der kan og-
så være andre sociale årsager til re-
stancerne, men hvis man konstaterer,
at det mere er betalingsviljen end ev-
nen, der svigter, tager man huset.
Det foregår dog ikke på samme må-
de i Grønland som i det øvrige Dan-
mark, for i Grønland kan man ikke
tage et hus fra en familie, medmindre
man har et andet hus, et ældre hus,
familien kan flytte ind i, og det kan i
mange tilfælde være svært at finde et
sådant hus. Det hus, boligstøttefami-
lien flyttede fra, da det nye hus var
opført, er jo i reglen revet ned.
En anden og ikke uvæsentlig årsag
til restancerne — især restancer for
Rejetrawl
har vi leveret til Grønland
i 25 år.
iristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABL.1879
nalunaeKutårxat
Kularnaverusigkat
angutit nalunaenutårait 18,50,
25,00 ........................... 30,00 kr.
uvdlorsiutltalik ................ 33,00 kr.
arnat nalunaeKutftrait 20,00,
33,00 åma 15-inik ujaragtaling-
mik ingerdlatilik kussanartoK 43,00 kr.
uklup Kerxanut KularnavérusigaK
17-inik ujaraetallk uvdlorsiuti-
tallk .......................... 65,00 kr.
gflltimik KagdligaK ........... 70,00 kr.
30-nik ujaragtalik, ingmlnik a-
mdrtarton, uvdlorsiutltalik aki-
kitdlissaK ..................... 97,50 kr.
nalunaeautaK enérsautltalik
20,00 åma ...................... 30,00 kr.
JUNGHANS ....................... 33,50 kr.
ukiumut afaulsimut Kularnavé-
rusigaK
agdlagfigitigut — sutdlitagssaråvtlglt —
peraigsårdluta sulissarpugut åmalo uter-
titsisinautitauvutiL
kigsautigissal x-mik nalunaeniitseruk.
AXEL
HANSEN
Vigerslev Alle 7
København Valby
kun en termin — er personalemange-
len hos Grønlands kæmnere. Man har
simpelthen ikke haft tid til at tage sig
af restancerne, hvilket vel igen inde-
bærer, at restanterne ikke altid har
fået lært, hvor alvorlig en stor re-
stance er.
Fra myndighedernes side er der og-
så grænser for, hvor hårdt man kan
tage på restancerne. En del af befolk-
ningen har endnu ikke fået tilstræk-
kelig økonomisk indsigt i tingene. De
boligafgifter, den grønlandske befolk-
ning havde før 1950, var beskedne.
Man kunne få et hus for 1500—2000
kr. Pengene blev skaffet ved rentefri
lån, og gælden kunne afvikles i løbet
af 10—15 år. Når grønlænderen afle-
verede sin fangst til handelen, blev
der simpelthen trukket et beløb fra i
husleje. Så let går det ikke mere, og
desuden er det tal af en anden stør-
relsesorden, man nu har. Foreløbig er
der udlånt omkring 50 miil. kr. til bo-
ligbyggeri.
I det øvrige Danmark har man in-
gen større afdragsproblemer. Hus-
ejere er forlængst kendt med, at fal-
der terminsydelsen ikke til tiden, så
går der kun ganske kort tid, og så
er man uden tag over hovedet.
50 dr bagefter
Vi har fra visitatsprovst Rink
Kleist modtaget et indlæg, der er et
svar på et indlæg i A/G nr. 9 om ned-
lægning af udstederne. Rink Kleist er
faldet over en bemærkning i indlæg-
get „vi er voksne" og skriver bl. a.
Det er vel kun glædeligt, at der i vore
dage findes velopdragne, godt belæste
og veloplyste mennesker, og ved at
have dem som gode eksempler betrag-
ter vi os som stående på højde med
andre verdensborgere. Det er vi stolte
af. Vi skal ikke blot ønske, men vi må
også have det store håb, at der i frem-
tiden bliver flere og flere af den slags
mennesker, og det tvivler vi ikke på.
Men på nuværende tidspunkt er det
for tidligt at bruge betegnelsen „vi er
blevet for voksne". Jeg tager sikkert
ikke fejl, når jeg siger, at med und-
tagelse af de forholdsvis få, veluddan-
nele landsmænd, som kan stå på høj-
de med andre verdensborgere, så
står de fleste af vore landsmænd, hvad
angår tænkning, opdragelse og under-
visning mindst 50 år tilbage. Der fin-
des ikke mennesker eller samfund i
verden, der er blevet for voksne, og en
sådan tanke er for os grønlændere det
modsatte af, hvad vi bestræber os at
nå i fremtiden. Jeg har lige fra star-
ten været imod likvidering af udste-
derne og byernes voksende indbygger-
tal. Det er for tidligt at gøre det. Man
har ikke sikret befolkningen og til-
flytterne tilstrækkelige erhvervsfor-
hold, og det medfører stigende krimi-
nalitet, drikfældighed og mange andre
dårligdomme.
Inden man foretager affolkning af
udstederne, må man udbygge tilflyt-
ningsstederne erhvervsmæssigt, skole-
og kirkefolholdene må være i orden
og andre oplysningsmidler må sikres.
Desuden må man have dygtige og gode
folk til at tage sig af arbejdet. Gør
man ikke det, vil de vanskeligheder,
som vi nu kender, blive endnu flere.
8