Atuagagdliutit - 28.07.1960, Page 10

Fabrikken i Narssax kan klare
læg, skal det igennem en mængde rør,
dampanlæg og centrifuger. Oliefabrik-
ken kan behandle 20 tønder å 150—
175 kg pr. time, og tankanlæggene kan
tage 900 tons olie.
Spæk- og levertønder renses ind-
vendigt og udvendigt i et dampanlæg,
og når de bliver lukket igen, er de
klar til at blive returneret til de for-
skellige pladser. Man skal ikke læn-
gere skille tønderne ad og samle dem
igen, når de skal fyldes.
Da filetproduktionen er kommet i
gang, kan man nu også behandle rød-
fisk og havkatte i NarssaK. En mindre
skonnert, „Erik Røde“, bliver statio-
neret i NarssaK og skal transportere
råvarer til fabrikken i NarssaK fra de
mindre udsteder — SårdloK, EKalugår-
ssuit og en ny fiskeristation ved Si-
miutaK, der ligger ved mundingen af
Skovf.i orden. I SårdloK og EKalugår-
ssuit har man ellers flere gange om
året standset indhandling af torsk til
saltning, da de små fiskehuse ikke kan
tage hele fangsten. Nu kan man bare
fiske los. En sådan løsning er ganske
vist ikke ideel, idet fisketransporterne
er dyre. Først når fiskerne har fået så
store kuttere, at de kan ise deres
fangst og lande fangsten i større par-
tier, vil fiskeriet bedre kunne forrente
sig.
Da der ikke findes en fiskemelsfa-
brik, må man bare smide en mængde
fiskeaffald bort. En del af affaldet
bliver dog reddet som minkfoder. Det
går igennem en kværn og fryses i
forme. Der er også en del fåreholdere,
der køber frossent fiskeaffald og bru-
ger det som tilskudsfoder til fårene.
Man har planer om af bearbejde fi-
skeaffald til ensilage. Ved undersøgel-
ser har man påvist, at 1 kg fiske-
ensilage har lige så megen nærings-
værdi som 1 kg hø. Dog skal der først
opføres tankanlæg hos de største få-
reholdere.
Der bliver et tørreri for saltfisk, og
herefter skal man kunne producere
klipfisk.
Under slagtetiden nedsaltes lamme-
skindene og videresendes til Danmark.
Ulden sorteres og pakkes i fabrikken,
inden den sendes videre til Danmark.
Driftsleder Høegh fortalte, at man
havde undersøgt, om man ikke kunne
starte uldvaskeri og uldindustri i Nar-
ssaK. Det kan man ikke. De mindste
uldvaskemaskiner, der kan fås, kan
klare Grønlands uldproduktion i løbet
af 14 dage.
Fabrikken i NarssaK beskæftiger ca.
200—250 arbejdere daglig. Når der er
råvarer nok — og man kan få arbejds-
kraft udefra — kommer arbejdersta-
ben på det dobbelte. Så bliver der tale
om to-holds-drift. I gennemsnit udbe-
tales der 35.000 kr. om ugen til arbej-
derne.
Hans Janussen.
Et godt humør betyder meget for præsationen, særlig når man har et akkord-
arbejde. Topydelsen i NarssaK var 14.000 dåser rejer i otte timers arbejdsdag i
vinter. — nuånårdlune sulineK angussanardluarnigssamut pingåruteKartorujug-
ssuvok, pingårtumik sulineK akkorderdlune ingerdlåneKarpat. Narssame rejet
nal. ak. arfineK-pingasune ukioK suliarineKartut amerdlanerpåt Kivdlertussat
14.000-usimåput.
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
issilissutin ut atortugssåin utdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
silarssuarme tamarme
pilernguneKartoK åxna
måne Kalåtdlit-nunane
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32’lt øre pr. stk.
til olie. Fra hele Grønland sendes nu
al slags spæk og hajlever samt torske-
lever fra Julianehåb-distrikt til Nar-
ssaK, og det færdige produkt skal nu
videresendes i skibenes tankanlæg.
Driftsleder Richard Høegh, der viste
os rundt, lagde ikke skjul på, at fa-
brikken er en underskudsforretning.
Dog mener han, at der er visse ting,
man må tage i betragtning. Fabrikken
i NarssaK er en prøveanstalt for de
tekniske installationer, der senere skal
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E Kobenliavn V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
Ulden sorteres og pakkes i 50 kg.s pakninger, inden den sendes til Danmark. —
rnernut pitsåussusé najorKUtaralugit ingmikortiterneKartarput 50 kg-kutårdlu-
gitdlo portorneKartardlutik Danmarkimut nagsiuneKartinatik.
bruges i industrianlæg andre steder i
Grønland, og man kan ikke forlange
af en befolkning, der aldrig har væn-
net sig til moderne arbejdsmetoder, at
de skal kunne betjene de moderne
maskiner som andre industrialiserede
nationer.
— Jeg synes selv, at befolkningen
her har vist, at den hurtigt kan ind-
stille sig. Af deres arbejdspræstatio-
ner kan vi nu se, at de er ved at finde
„rytmen".
Oliefabrikken kom i gang, da „Opo“
ankom til NarssaK efter den første
forsøgsfangst ved New Foundland. En
del maskiner til behandling af sæl-
skind blev ligeledes taget i brug i den-
ne omgang. Grønlændernes gamle
ulo — kvindernes flænsekniv — blev
erstattet af en slags tromle, og når
tromlen kører een omdrejning, bliver
sælspækket adskilt fra skindet, men
det samme skind skal igennem flere
maskiner, inden hele spækket er fjer-
net. Skindene bliver saltet og sendes
til garvning i Danmark. Spækket fø-
res videre ad et transportbånd til en
kværn, og inden den rene olie føres
videre til tankanlæggene, der ligger
mellem fabrikken og det lille kajan-
dobbelt så meget
Hvis der var råvarer nok og arbejdsstyrken blev fordoblet. Maskinerne
har man parat
Tekst og foto: JANUS
(NarssaK i juli)
Rejefabrikken i NarssaK er. blevet
ombygget og skal være i drift hele
året rundt, men udbygningen er ikke
helt færdig endnu. Reje-pillerskerne
er flyttet til slagteriet, og i den sal,
hvor travle hænder pillede rejer før,
er der nu installeret filetmaskiner.
Mest bemærkelsesværdig er oliefa-
brikken, der findes i kælderetagen.
Langt om længe er man blevet klar
over, at det er for dyrt at transpor-
tere spæk og lever i tønder til Kø-
benhavn og først dér bearbejde dem
10