Atuagagdliutit - 28.07.1960, Side 22

Den store kommission
Vi har modtaget:
Med stor spænding ventede vi at se
den store flyvemaskine komme med
de mange kommissionsmedlemmer om
bord, men vi blev slukørede. Måske
ville verden forbarme sig over os, idet
vi antagelig ville have fået afslag for
vore ønsker, men vi havde ellers me-
get at fremføre.
Det, vi lægger vægt på, er, at fan-
gerne ved Upernivik og Umanak bli-
ver repræsenteret i kommissionen.
De er de eneste frierhververe, der
ikke er repræsenteret, idet vi ikke
kan regne med, at fiskeriforeningens
repræsentant samtidig skulle være re-
præsentant for fangerne. Vi ved, hvor
stor forskel det er at øve fangerer-
hverv i Syd- og Nordgrønland. Ingen
tør benægte, at det er sådant.
Vort land er stort, og udviklingen
bør ikke gå skævt. Vi ved ganske vist,
at den kloge minister har udpeget
kommissionens medlemmer, de kloge
mavesvære, der ikke lader sig narre.
Trods det savner man et dansk eller
grønlandsk medlem, der har levet
blandt de fangere, hvis fangererhverv
udøves om vinteren på islagte far-
vande.
Hvis der herefter skulle foretages
yderligere udbygning af Grønland, vil
man som sædvanlig søge med stær-
kere kræfter at affolke Upernivik og
Umanak. Den første kommission om-
kring 1950 talte ikke en repræsentant
fra disse steder. Det nordligste med-
lem var fra K’utdligssat, som aldrig
havde set den nordlige del af landet.
Hvad var følgen? Kommissionens be-
tænkning begyndte med, at Upernivik
og Umanak skulle affolkes totalt. Det
skyldtes mangel på et medlem, der
kunne sige noget til forsvar for disse
steder. Der var jo heller ikke medlem-
mer, der kunne skamme sig ved dette
forslag, og det tog man som en selv-
følge med den begrundelse, at disse
steder ikke kunne betale sig at op-
retholde. Regnskabet viste svimlende
underskud, men det viste sig, at det
slet ikke passede.
Upernivik og Umanak ligger højt
mod nord og befolkes næsten udeluk-
kende af fangere — det antagelige
medlem af kommissionen, Jørgen Ol-
sen erklærede under sit ophold i
Upernivik: det sølle Upernivik, beboet
kun af sølle fangere, det sølle land.
Trods det begynder vi at betragte vort
sted som en del af Danmark, idet vi
forventer, at hele landet betragtes som
en del af Danmark. Fra gammel tid
var det fangerne, der opretholdt pro-
duktionen, og først omkring 1920 be-
gyndte fiskeindhandlingen og reddede
dermed Sydgrønlands befolkning, der
på dette tidspunkt næsten ikke kunne
klare sig selv, og som derefter arbej-
dede sig stærkt opad. Det resulterer
nu i, at man ser ned på de folk, der
udøver fangererhvervet.
Heldigvis bliver fiskerierhvervet op-
hjulpet meget, men fangererhvervet
venter stadig på sin ophjælpning, men
nu anser vi muligheden for denne for
udelukket, idet de to kommissioner
ingen interesse viste for fangererhver-
vet. Vi kan naturligvis ikke stå mål
med deres boglige lærdom, men hvem
skal forsvare fangernes interesser, da
kommissionen på forhånd klart har
KB-p frokostimut imiårå —
kimikitsoK mamartordlo
indtaget en bestemt holdning over for
Upernivik og Umanak.
Upernivik siges at være et utaknem-
ligt sted. Handelsstedet blev opgivet i
1790 med det formål, at befolkningen
skulle flytte sydpå. Men der fandt in-
gen folkeflytninger sted, og i 1796 blev
stedet henlagt under Godhavns kolo-
nivælde og forsynedes derfra med va-
rer. Den store kommission omkring
1950 indtog den samme holdning,
nemlig den, at Uperniviks befolkning
skulle flytte sydover. Nogle familier
var flyttet sydpå, en del forbliver
boende på deres nye steder, men fol-
keflytningsproblemet er ingenlunde
løst, idet en del familier, der var flyt-
tet sydpå, vendte tilbage, og af den
grund er interessen for flytning
stærkt dalende. Derfor er der ikke
andet at gøre end at påbegynde ud-
bygning, men det kræver, at befolk-
ningen repræsenteres i kommissionen.
Da folkeflytningsspørgsmålet blev
aktuelt, anså man KuvdlorssuaK
(Djævelens Tommelfinger) som det
første sted, der skulle affolkes. Den-
gang var jeg medlem af landsrådet og
lagde vægt på, at at man først skulle
prøve at gøre noget ved stedet, idet
produktionsmulighederne ikke blev
udnyttet tilfredsstillende som følge af
visse mangler. Man byggede nye huse,
og en butik blev oprettet. Følgen blev,
at indhandling på stedet steg og står
som regel højest eller næsthøjest i
Upernivik distriktets indhandling. Der
er andre muligheder ud over sæler,
men man interesserede sig ikke for
dem.
De nordlige landsrådsmedlemmer
lagde stor vægt på, at Upernivik og
Umanak repræsenteredes i kommis-
KRINOLINE
EAU DE COLOGNE . PARFUME
-det er
en
yndig
duft
ASM. AARSLEFF S. CO.
LEVERANDØR TIL DET KG L. DANSKE HOF
sionen. Den samme mening havde
kommunalbestyrelsen i Upernivik og
ønsker en repræsentant netop fra disse
steder. Hvorfor fandtes der så megen
ligegyldighed for landsrådets, kommu-
nalbestyrelsens og menigmands me-
ninger. Man fandt det måske ikke en-
gang værd at lytte til dem. Det er
ellers meningen, at repræsentanten
skulle berejse disse distrikter inden
kommissionsmøderne, hvis der altså
udpeges en repræsentant.
Det er muligt, at man anser de
grønlandske folketingsmedlemmer
som en slags repræsentanter for disse
steder. Vi respekterer fuldt ud deres
viden på dette forhold, men de har alt
for mange andre opgaver, og de kan
ikke få tilstrækkeligt overblik over
forholdene, dersom de berejser kysten
kun om sommeren i hastigt tempo og
kunne ikke have tilstrækkelig viden
om, hvad vinterønskerne drejer sig
om.
Vi venter naturligvis i troen på, at
man vil gøre noget for os, men da den
første kommission skuffede os, har
vi svært ved at holde modet oppe med
hensyn til resultatet af den nuværende
komissions arbejde, hvis Nordgrøn-
lands fangere ikke repræsenteres ved
et medlem udpeget af landsrådet.
Hendrik Olsen.
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONS ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorkuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiei
Hvidovrevej 74,
Valby.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut penatigit
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
Læderstræde 20 København K.
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport Telegramadresse: ESTORR
iluarineKarumaguvit — atortaruk
BRYLCREEM
uvdloK tamåt iluarusugsimåsautit
Brylcreem atortarugko.
nutsatit Kivdlalånguiliuko — tå-
ssalo Brylcreem avdlanut serngu-
tisanane.
angutit moderniussut Brylcreem
atortarpåt — uvdlut tamaisa.
nutsanut panertunut
kussagtinaK
23