Atuagagdliutit - 12.01.1961, Síða 9

oxautsit ajornartorsiutit
angnerssariuarpait
kalaleK inusugtoK Danmarkime iliniartoK ajornartorsiutit nåpi-
tagkane pivdlugit onalugtuarpoK amalo inuit Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo ilisimassakissusiånik.
kalålerpåluit månåkut Danmarkime
iliniartuput, kalåtdlitdle pingasuinait
kalåtdlisordluinaK atuarfingme ilini-
artitausimavdlutik måna Danmarkime
angnerussumik iliniarniarput. tåuko
pingasut tåssåuput Edvard Kleist au-
ssaK Københavnime hovedstadskom-
munernes studenterkursusime iliniar-
nertugssatut soraerumérsimassoK, Jo-
hannes Kasper Albrecht Steenholdt u-
kiune pingasune inatsisinik ilisimatu-
ssautinik atuarérsoK, Jørgen Pjetturs-
sonilo tarnip pissusinik ilisimatusauti-
nik iliniartoK. tåuko pingasut iliniar-
nermingnut nålagauvfingmit ikiome-
Kartarput — 2.500 kr.-nik ukiumut —
ukiutdlo tamaisa aningaussat atugka-
mik sivnere 2.900 kr. erniaKångitsumik
taorsigagssarsiarissardlugit, tåssa ka-
titdlutik Kåumåmut 450 kroner, kisiå-
ne iliniarnermik nalåne akigssarsior-
dlutik sulerKuneKångitdlat taimaisior-
nigssamut pivfigssaKångingmat, Ka-
låtdlit-nunåtalo atorfigssaKartipai.
danskit nålagauvfiata isumagisimavai
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKarfiup
isumå maligdlugo iliniarnertup ator-
tariaKagainik nerissanut, ineKarner-
mut, atuagkanut, atissanut, errortitsi-
ssarnernut pissariaKartunutdlo avdla-
nut, tåssa 450 kronet, igdluatungånile
sapingisamingnik iliniagkamingnik i-
ngerdlatsissariaKarput, måssa taima
ingmikut pisinautitaugaluardlutik ili-
niarnertut tåuko ajornartorsiuteKar-
put. tamåko pivdlugit Edvard Kleist,
Kutdligssarmio — angutå K’utdligssa-
ne telegrafistiussoK — Politikenime o-
KaloKatigineKardlune ima oKalugtuar-
Pok: danskit pissusinik atuileravta
påsivarput ajomartorsiutivta angner-
ssaringikåt pivfigssaK, ajomartorsiuti-
viussutdle tåssåuput OKautsit. måna
kalåtdlit mérartait atualerKårner-
mingnit Kavdlunåtut atuartineKartar-
put, uvagut ukiut atuarfiussut åipåne
iliniartineKalerpugut, Kavdlunåtutdle
OKalungisåinarpugut, måna mérKat
taimailiortarnersut naluvara. 14-inik
ukioKardlune mérKat atuarfiånéréra-
ma Ausiangne efterskolemut pivunga,
taimanilo Kavdlunåtut pisinéunginga-
jagpunga agdlåt Kavdlunåtut OKaloKa-
tigingnigsinåungingajagdlunga. uva-
nga ukioKatimalo kalåtdlit OKausé o-
Kalugtarnivtine atorpavut sulilo tai-
maitdluta. 15-inik ukioKardlunga
Nungme realskolemut pivunga, aitsåt-
dlo sujugdlerpåmik tåssane Kavdlunåt
OKausé atordlugit atuartineKalerdlu-
nga. tamåna sujuariåtdlangnerujug-
ssuvok Kavdlunåt OKausé atuartitsi-
ssutauginaratik OKalungnerme atorne-
Kalermata. nauk sule Kavdlunåtut pi-
ginåussusikikaluardlunga aulajanger-
simavunga OKautsit pivdlugit ajorna-
Kut måna tikitdlugo Danmarkime ang-
nerussumik iliniarnigssaraluavtinik a-
j ornartorsiortitsisimassoK Kångernia-
rumavdlugo. 19-inik ukioKardlunga
Københavnime nålagauvfiup igdlOKar-
figssuvdlo kommunisa iliniamertug-
ssatut kursuseaartitsissarfiånut pivu-
nga aussardlo måna tåssane iliniar-
nerttingordlunga. Kavdlunåtdle OKau-
sé sule takornartat oKausitut ituarput,
kalåtdlit ilagigångavkit kalåtdlisut o-
Kalugtarpunga, agdlagkångamalo åma
Sproget er stadig den
største vanskelighed
Ung grønlænder på uddannelse i Danmark fortæller om de vanske-
ligheder, han har mødt, og om folks manglende viden om Grønland
En del grønlændere er i øjeblikket
på uddannelse i Danmark, men der er
kun tre grønlændere, som med en ren
grønlandsk skoleuddannelse nu søger
højere undervisning i Danmark. De
tre er Edvard Kleist, der tog studen-
tereksamen fra hovedstadskommuner-
nes studenterkursus i København i
sommer, Johannes Kasper Albrecht
Steenholdt, der har tre års jurastudier
bag sig, og Jørgen Pjettursson, der læ-
ser psykologi. De tre får statsstøtte til
uddannelsen — 2.500 kr. om året — og
låner rentefrit andre 2.900 kr. hvert år,
så der ialt bliver 450 kroner om må-
neden. Til gengæld er det dem forbudt
at tage arbejde i studietiden. Det er
der ikke tid til, og Grønland har brug
for dem. Den danske stat har skaffet
dem, hvad man i Ministeriet for Grøn-
land mener, at en student bør bruge til
kost, logi, bøger, tøj, vask og andre
fornødenheder, de 450 kroner. Til gen-
gæld må de yde deres bedste, men
trods privilegiet er de studenter med
handicap. Herom fortæller Edvard
Kleist, der stammer fra K’utdligssat,
hvor hans far er telegrafist, i en sam-
tale med „Politiken": Når vi først har
omstillet os til danske forhold, opda-
ger vi, at vort største problem ikke er
tiden, den virkelige vanskelighed er
sproget. Nu lærer grønlandske børn
dansk fra første skoleår. Vi begyndte i
andet skoleår, men vi talte det aldrig.
Om børnene gør det nu, ved jeg ikke.
Da jeg som 14-årig sluttede den grøn-
landske børneskole og kom på efter-
skolen i Egedesminde, var mine dansk-
kundskaber så ringe, at jeg næppe
kunne føre en samtale på dansk.
Mit og alle mine jævnaldrendes
sprog var grønlandsk og er det sta-
dig. Som 15-årig kom jeg på real-
kalåtdlisut agdlagtarpunga tauvalo
Kavdlunåtut nugterdlugit. taimåitordle
— ajungilaK. imale ilisimassaKartigi-
lerpunga kalåtdlit sujuarsarniarunik
sujugdlerpåmik Kavdlunåtut iliniarta-
riaKartut påsivdlugit, tamåna tunga-
vigssaungmat.
auna kineseriaraK
Edvard Kleist nangigpoK: Danmark
nangmineK uvavnut uivssumisitsingi-
laK maunga pigama. isumaKarpunga
OKartariaKardlunga maunga pisima-
ssunga Kalåtdlit-nunåt pivdlugo ilisi-
massaKarnivnit angnerussumik Dan-
mark pivdlugo ilisimassaKardlunga,
Danmark pivdlugo atuarsimagama,
filmit takussaravkit, atuartitausima-
neralo Kavdlunåtumik tungaveKarmat.
imaKa taimåitumik pakatsissutiginer-
pausimavara danskit Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo ilisimassaKarKarpatdlåme-
rat. ukioK sujugdleK Virumime naju-
gaKarpunga, avKUsinikorångamalo
mérKat suaortartarpånga: takusiuk
auna kineseriaraK. iliniarnertugssa-
tutdlo kursuseKamivtine aperineKar-
tarsimavunga perKautåne Kuianåinar-
titavnik månale nalujungnaerdlugit
Danmarkime påsissatoKaussut. atua-
Katika isumaKarput Kalåtdlit-nunåne
apumik igdluvigkiane najugaKartugut,
nånunik aperssortarpånga isumaKara-
mik igdlut tamarmik kigdlingine uni-
ngassartut, isumaKardluinarputdlo Ki-
tåta sineriå sinerdlugo Kimugtuitsut
avKUteKartut. isumaKarpunga igdlaru-
autiginiarånga, kisiånile påsivåka ilu-
ngersortut.
silarssuarme tamarme pisdngatigineKa-
KaoK USAme præsidentit nikinigssåt, jå-
nuårip 20-åne demokratiske partimut ilau-
ssortaussup John Kennedyp republikanere
måna præsidentiussou Eisenhower taorsi-
gagssaringmago. sårdlo neriUtigineKarpoK
præsident er tåp nålagauvfit kitdlit kangig-
dlitdlo isumaKatigingniartarnere unigtårsi-
massut autdlarnerserKigsinaujumårai. åssi-
lissame uvane takuneuarsinauvoK John
Kennedy nulé Jacqueline ernertigdlo John
USAme præsidentimik Kinersinerup kingu-
nitsiångua inåssoK ilagalugit åssilisisima-
ssok. præsidentingortugssaK nulialo åma
paneKarput sisamanik ukiulingmik Caroli-
nemik atilingmik.
Med stor spænding ser hele verden hen
mod præsidentskiftet i USA den 20. januar,
når demokraten John Kennedy overtager
ledelsen af landet efter republikaneren, den
nuværende præsident Eisenhower. Man hå-
ber bl. a., at den nye præsident kan løse
den hårdknude, forhandlingerne mellem øst
og vest er gået i. John Kennedy ses her
med sin hustru, fru Jacqueline, og sønnen,
John, der blev født kort efter at valget var
overstået i USA. Det kommende præsident-
par har endvidere en datter, Caroline, på
4 år.
704nik uhioKalerson — 70 års fødselsdag
niuvertorusiusimassoK Hans Niel-
sen, TasiussaK, januårip 25-åne 70-
inik ukioKalerdlune inuvigsiusaoK.
Hans Nielsenip angutigå danskeK niu-
vertorusiusimassoK tusåmaneKaKissoK
Søren Nielsen arnaralugulo Agpane
angatdlåme nålagausimassup islandi-
miup pania Pjettursson.
Hans Nielsen nukagpiarauvdlu-
skolen i Godthåb, og her blev jeg
for første gang undervist på dansk.
Det gav et kolossalt skub fremad,
fra at være et skolefag blev dansk
et brugssprog. Selv om mine kund-
skaber stadig var ringe, besluttede
jeg mig for at prøve at bryde den
sprogbarriere, der hidtil har lukket
os ude fra højere uddannelse på læ-
reanstalter i Danmark. Som 19-årig
kom jeg på statens og hovedstads-
kommunernes studenterkursus i
København, hvor jeg blev student i
sommer. Men dansk er stadig et
fremmed sprog. Når jeg er sammen
med grønlændere, taler jeg grøn-
landsk, når jeg skriver, foregår det
også på grønlandsk, hvorefter jeg
oversætter til dansk. Men alligevel
— det går.
Så meget har jeg imidlertid lært, at
hvis grønlændere vil frem, må vi først
og fremmest lære dansk, det er grund-
laget.
Der går kineserdrengen
Edvard Kleist fortsætter: Danmark
som sådan var ingen overraskelse for
mig, da jeg kom herned. Jeg tror, jeg
tør sige, jeg kom herned med et bedre
kendskab til Danmark end til Grøn-
land, jeg havde læst om det, jeg havde
set film, og hele den undervisning, jeg
havde fået, hvilede på dansk grundlag.
Måske derfor var det, der skuffede
mig mest, danskernes mangel på kend-
skab til Grønland. Jeg boede i Virum
det første år, og når jeg gik hen ad
gaden, råbte børnene efter mig: Se, der
går ham kineserdrengen. Og selv på
studenterkursus blev jeg præsenteret
for en række spørgsmål, som jeg den-
gang fandt var komiske, men som jeg
nu ved er klassiske i Danmark. Mine
ssuaK. pané pingasuput atauseK pala-
sip Jens Nielsenip, Scoresbysundimi-
tup nuliarå, avdla niuvertorutsip Ul-
rik Jørgensen, Augpilagtumitup pi-
ngajuatdlo piniartup Jens Svendsen-
ip, Tasiussame najugagdlip.
Kularnångitsumik 70-inik ukioKaler-
sugssaK inuvingmine Kavdlunånit ka-
låtdlinitdlo ukiorpagssuarne igdlumi-
ne ilagsivdluartarsimassaminit encai-
maneKarumårtoK.
Suko.
Fhv. udstedsbestyrer Hans Nielsen,
TasiussaK, fylder den 25. januar 70 år.
Hans Nielsen, hvis far var den be-
kendte danske udstedsbestyrer Søren
Nielsen og hvis mor var datter af den
islandske fartøjsfører Pjettursson ved
Ritenbenk, kom allerede som dreng
med sine' forældre til TasiussaK, hvor
de forblev resten af deres liv og hvor
Hans Nielsen også har tilbragt stør-
steparten af sin tilværelse. Hans Niel-
sen uddannedes til bødker i Upernivik
og ved Prøven, og tusinder og atter tu-
sinder er de tønder, som i årenes løb
har taget form under hans arbejdskro-
gede hænder. Fra engang i trediverne
og til han gik af med sin velfortjente
pension var Hans Nielsen sin fars ef-
terfølger som udstedsbestyrer ved Ta-
siussaK.
Hans Nielsens tre sønner er handels-
forvalter Ole Nielsen, Prøven, udsteds-
bestyrer Søren Nielsen, Uvkugsigssat,
og depotbestyrer Jørgen Nielsen, Kuv-
dlorssuaK. Hans tre døtre er henholds-
vis gift med pastor Jens Nielsen, Sco-
resbysund, udstedsbestyrer Ulrik Jør-
gensen, AugpilagtoK, og fanger Jens
Svendsen, TasiussaK.
Fødselsdagsbarnet vil utvivlsomt på
sin 70 års dag blive mindet af de tal-
rige danske og grønlandske rejsende,
der gennem de mange år er blevet
gæstfrit modtaget i hans hjem.
Suko.
ne angajorKåne ilagalugit Tasiussa-
mut pivoK angajorKåmisutdle inunine
tamangajåt tåssane najugaKardlune.
Hans Nielsen Upernivingme Kanger-
ssuatsiamilo nåpaj amut iliniarpoK u-
kiutdlo ingerdlaneréne népartarpag-
ssuit suliarisiimavdlugit. 1930-kunit a-
torfingminit soraemigssane tikitdlugo
Hans Nielsen anguminik kingorårsiv-
dlune Tasiussame niuvertorusiuvoK.
Hans Nielsenip ernere pingasut tå-
ssa handelsforvalter Ole Nielsen, Ka-
ngerssuatsiaK, niuvertoruseK Søren
Nielsen, Uvkusigssat sitdlimatinigdlo
pårssissoK Jørgen Nielsen, Kuvdlor-
klassekammerater troede, at vi boede
i snehytter i Grønland, de spurgte mig
ud om isbjørnene, som de forestillede
sig holdt til ved hvert hus, og de antog
det for givet, at der gik en jernbane
langs hele Grønlands vestkyst. Jeg tro-
ede, at de gjorde grin med mig, men
jeg opdagede, at det var alvor.
åssilissut Kodak Retinette I A, 24x36 mm — Kodak Retinette I A, 24x36 mm
Retinette I A åssillssutauvoK
pitsak, Kodak åssiliåncanik å-
ssilissartoK, åssilinermigdlo nu-
ånarissalingnut piukunardlui-
nartoK.
Retinette I A Kalipautilingnik
åssilissutausinauvoK issaussa-
Karame Reomar f: 3,5/50 mm-
mik, sukåssusia 1/250 sekund
tikitdlugo, sukasumik Kilussau-
tilik Kinguartarfialo Kaumassu-
mik åssilissanut kigdligssali-
gaK.
ilisimåringnigtut pisiarissarpait
Kodakip asaiUssntai filmiutailo
iiSt
Retinette I A ér et virkeligt
præcisions-kamera, et Kodak
småbilledkamera, der opfylder
foto-amatørens store ønske.
Retinette I A er udstyret med
farveobjektiv Reomar f: 3,5/50
mm., lukker indtil 1/250 se-
kund, hurtigoptræk og lysende
billedramme.
Kendere køber
Kodak kameraer og film
jsÉÉÉs
Blgflfl
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK
--------------------------------------------------: