Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Blaðsíða 12
Læserbreve OG X KLIP Sundhedsfarlige huse for ikke-udsendte Vi har modtaget: Mange bestillingsmænd bor i et lejet hus. Dette er også nødvendigt, fordi en række bestillingsmænd flytter fra sted til sted i forbindelse med deres stilling. Det er rart, at man nu har mulig- hed for at leje et hus, men mange af husene er i en sådan forfatning, at de ikke egner sig til at bo i i dårligt vejr. Husene er sommetider så utætte, at der næsten ikke er en tør plet på gul- vet efter et regnvejr. Huslejen er høj, meget høj i forhold til lønnen. Udsendte bor sikkert i meget bedre huse. Vi misunder dem ikke. De har en meget vigtig opgave i Grønland og har krav på at bo i et ordentligt hus. Men kateketer, der er flyttet fra et sted til andet er også en slags ud- sendte. De har også krav på at bo i et i sundhedsmæssig henseende forsvar- ligt hus. Var det ikke en ide, at man fast- sætter den årlige husleje efter husets kvalitet. Det er for meget at give 600 kr. i husleje om året for et dårligt byg- get hus. Det må myndighederne tænke over, så de „udsendte" bestillings- mænd undgår at blive skuffet. Jeg har engang i „AvangnamioK" læst et indlæg med følgende over- skrift: Hvad er det vigtigste — et menneskeliv eller træ? Det vækker til eftertanke! Eli Olsen, Arsuk. Om dansktillæg I A/G nr. 23 skriver Kristoffer Heil- mann, at de, der underviser i faget dansk, bør have dansktillæg. Dansk- tillæg, som i sin tid blev givet til ka- teketer og andre bestillingsmænd som et ekstra tillæg og opmuntring til dem, der havde vist vilje og initiativ for at lære at bruge sproget, eksisterer ikke mere som et særligt tillæg efter den nye lønordning, idet de forskellige tidligere tillæg nu er inkluderet grundlønnen. Dansktillæg blev i sin tid ikke givet som betaling for un- dervisningen i faget dansk. Undervis- ning i dansk gives som i almindelige skolefag efter de kvalifikationer, de enkelte undervisere har i faget. Kund- skaberne er bestemmenude for, i hvor stort omfang læreren kan drive un- dervisningen. Nøjagtig det samme gør sig gældende i andre fag såvel i børneskolen som i aftenskolen. Kristoffer Heilmann er endvidere af den opfattelse, at de bedre uddan- nede kateketer bør placeres ved ud- stederne. Det er rigtigt, at mange min- dre pladser endnu har en del at ind- hente inden for danskundervisningen. Undervisningen i dansk ønskes for- bedret alle steder, men når der er så mange pladser, og der ikke rådes over tilstrækkelig mange kvalificerede, må det gå ud over nogle steder. Dertil kommer, at der er mange forhold, man må tage hensyn til i lærernes place- ring. Nogen fremgang spores dog. 5. dec. 1960. Chr. Berthelsen. ■ ■ ba: 1/ ri EGA L : FOR| SIKRING Bdlffcame sitdlimastncK Kungusuta- riånguaK Danmarkime tamarme erKumitsuliat erKåissutigssiatdlo sujumugagssåuput fmiortut Jacobsenikut Carlsbergfondivdlo nunamut tunissutigissarsimassait. katerssugausivingne Korsoringnerssalianilo, IgdloKångfnerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorsmauva- tit. takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne »Den lille Havfrue« (KungusutariånguaK) tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taiglnarsi- nauvarput - Carlsbergimik tungavilissut ilåta, Carl Jacobsenip 1913-ime tunissutå. REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugtartut angatdléfagkat atornikut — OKalugtartuvdlo nQfai 10 85,00 kr. + nagsitinerata akia ilångutdlu- go tigunerane akiligagssångordlugit nagsitinesasåput. kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København Spækhuggerkrigen vil sinke vareforsyningen Vi har modtaget: Under sommerens landsrådsfor- handlinger erklærede man bl. a. krig mod spækhuggerne. Efter en længere diskussion enedes man om at give folk en pengepræmie, når de kommer ind med disse havets rovdyr, og KGHs togtef artø jer skal forsynes med rifler og patroner. Selvfølgelig er det sidste ikke en udgift for landskassen. Hvis landsrådets vedtagelse skal fø- res ud i livet, vil det betyde en betyde- lig forlængelse af togtef artø jernes rej- ser. Når man tænker på de nuværende forhold, vil vedtagelsen af forslaget også betyde ødelagte varer — også for- di varerne bliver oversprøjtet af vand, såfremt man fortsætter jagten i op- rørt hav. Mange af togtede varer har man på dækket af fartøjerne. Man kan heller ikke forvente, at togtefartøjer- ne, der som regel sejler meget lang- somt og kun har een riffel, kan hamle op med så store dyr. Selv om vedtagelsen af dette forslag blev modtaget med kyshånd af de ære- de landsrådsmedlemmer, kan man i denne forbindelse ikke lade være med at erindre, hvor heftig en diskussion man havde i landsrådet året i for- vejen under en debat om at finde veje til billiggørelse af udstedernes vare- forsyning. Dengang forlangte nogle af de ærede medlemmer, at besætnings- medlemmerne om bord på togtefar- Vi har modtaget: Ville det ikke være bedre, hvis fan- gere og fiskere giver afkald på bonus- pengene til fordel for et fond, der ad- ministreres af KNAPP? Jeg mener, at en sådan ordning vil sætte ekstra fart på udviklingen heroppe. Fondet kunne f. eks. finansiere fiskere, der ikke har tilstrækkelige midler, når de skal købe deres både. Pengene kan gives som lån. Vi frie grønlandske erhververe øn- sker til stadighed, at priserne på vores produkter bliver større, og dette er næsten uopnåeligt, så længe vores produktion er så lille. Hvis vi kunne begynde at anskaffe os flere fartøjer igennem KNAPP, vil udviklingen skri- Vi har modtaget: Jeg var på rensjagt to gange i Sdr. Strømfjord i sommer. I første omgang så vi flere rensdyr- skeletter, men da de fleste af dyrene var renset for kød, var der ikke noget at påpege. Men i slutningen af september var vi der igen. Vi havde motorvanskelig- heder og sejlede ganske langsomt og nåede bunden af fjorden uden at fange et eneste dyr. Alle de steder, hvor vi ellers kunne ankre op, var der flere både, og når vi gik på rensjagt, stødte vi altid på folk, der allerede havde gået dér, hvor vi skulle hen. Vi blev efterhånden nervøse for, at vi slet ikke fangede rensdyr. Da vi lå lige over for amerikanernes havn, sejlede vi der- over og fik hjælp, idet de ordnede vo- res motor. Lige så snart vores motor blev fær- digrepareret sent på eftermiddagen den 26. september, sejlede vi. Det var allerede mørkt, da vi fandt en anker- plads og var klar til at gå på jagt da- gen efter. Dagen efter var vejret me- get godt, og vi begyndte opstigningen. Vi havde ikke råd til at spilde tid, da der kun manglede fire jagtdage. Vi var meget spændte på at se dyr, idet der ikke lå andre både på vores an- kerplads; men lige før vi nåede op på det høje plateau, fik mine kammerater øje på to mennesker, der kom til syne lige oven over os. Det var to ganske tøjerne fratages deres skydevåben, fordi de har tilbøjelighed til at bruge dem under deres togter. Jeg mener be- stemt, at vedtagelsen i sommer strider imod denne diskussion. — Vedtagelsen af sommerens forslag betyder ikke bil- liggørelse af udstedernes vareforsy- ning. Man måtte næsten have forven- tet, at flere medlemmer var stået fast ved deres ord fra forrige år. Vi, der bor på udstederne, er slet ikke enige i denne fordyrelse, så længe man udefra mener, at vores vareforsy- ning er for dyr. Tønnes Olsen, Kangen. Vi har modtaget: Da vi skulle vælge de nye folke- tingsmænd, havde vi afgivet vores stemme efter vores overbevisning og ventede med spænding valgets resul- tat. Vi gik til Valgurnerne med denne tanke: den, jeg stemmer på, vinder. En sådan valghandling havde vi betragtet som et frit valg — et valg i lighed med de andre frie valg rundt om i verden. Sagt med andre ord: Den, der fik flest stemmer, ville blive valgt. de hurtigere frem. Jeg ved udmærket, at bonuspengene er et kærkomment tilskud for en ikke alt for stor ind- tægt og bliver anvendt i husholdnin- gen og til anskaffelse af erhvervsred- skaber, og jeg modtager dem med stor taknemlighed. Men når man tænker på fremtiden, vil pengene blive an- vendt bedre, hvis man ikke bruger dem med det samme, men gemmer dem til et bedre formål. Man er til- bøjelig til at sige nej med det samme til en sådan tanke, men er den ikke fristende alligevel, når man tænker den grundigt igennem? Edvard Villadsen, Claushavn. (Forkortet af red.) unge mænd. Den ene havde et par små rensdyrkøller og den anden en lille gryde i hånden. De fortalte, at deres kammerater var på jagt, og at der var mange dyr. De nævnte, at deres kam- merater ikke engang tog rensdyrskin- dene med. Jeg sagde til mine jagtkammerater, at vi hellere måtte se at bjerge en del af de dyr, som var blevet smidt væk. Vi kom til et sted, hvor der var sne, og da vi kunne se, at der var rensdyrspor i 'sneen, slog vi vores telt op i nærhe- den af sneen, og vi delte os i to hold. Vi var tre mand, og det andet hold på to mand, og gik hver sin vej. Det me- ste af dagen gik vi uden at få øje på dyr, men denne eftermiddag skød vi ialt 13 rensdyr, og det andet hold fik to. Hold nr. 2 fortalte, at de havde set en masse døde dyr, hvor man kun havde fjernet køllerne. To dage efter så jeg dem med mine egne øjne. Et sted var der tre dyr, hvor man ikke engang havde flået dem. Jeg troede el- lers, at mine landsmænd var holdt op med at behandle deres jagtdyr så elendigt. Det er ligefrem en tilsidesæt- telse af de gældende vedtægter. Der er ganske vist mange rensdyr i Sdr. Strømfjord, men da mange af rens jægerne kommer fra meget fjerne steder, ville jeg ønske, at der aldrig mere sker en sådan nedslagtning af dyrene. Spiritus contra myndighed Under den langvarige debat om spi- ritussens skadelige virkninger har jeg en gang imellem tænkt på, hvorfor de unge får ret til at købe spiritus, når de fylder 18 år, og ikke først når de bliver 21 år og dermed myndige. Som Rink Kleist og Wille Jeremiassen også har foreslået, bør man vist ikke for- søge at kvæle spiritussen men finde frem til en ordning f. eks. som den ovenfor nævnte. Det kan måske føre til, at myndighederne får mindre spi- rituskvaler. Det undrer mig tit, at man får ret til køb af spiritus, før man bli- ver myndig, når man anser spiritussen for skadelig. Esther Geisler, Upernivik. Derfor kunne man ikke lade være med at undre sig over, at valget af Garn til folketingsmand og til minister havde skabt så stort røre blandt de frie vælgere. En del af kommentarerne var meget kraftige og havde endog præg af had. Jeg vil ikke gå i detaljer, men øn- sker at nøjes med at spørge: Skal man ikke anerkende det frie valg af Garn, et valg efter vores kendskab til per- sonen og efter vores samvittighed? Det er tydeligt, at Garn blev ud- nævnt til minister for Grønland, fordi han var blevet valgt til folketings- mand. Lad mig spørge igen: Hvis man efter folketingsvalget havde valgt en anden dansker end Garn til grønlands- minister, en dansker, der ikke har et så stort kendskab til vort land, havde man så også fremsat så mange kritiske bemærkninger? Kritiserede man, da de foregående ministre for Grønland blev udnævnt? Nej! Man udtrykte blot hå- bet om, at de efter bedste evne ville virke og arbejde for vort land, selv om de ikke havde et så stort kendskab til landet og befolkningen. Hvorfor skal valget af Gam til fol- ketingsmand og minister stadig kriti- seres, og hvorfor skal man ikke kunne sætte sin lid til ham, når han er så kendt heroppe? Kan hans indsats i de sidste ti års store arbejde i Grønland, som vi alle kender, ikke give anled- ning til et håb om, at han igennem sit arbejde som minister ville gøre en endnu større indsats i Grønlands vide- re udvikling? Det er ikke helt for- ståeligt, at man har udtalt sin bekym- ring for Garns eventuelle deltagelse inden for regeringen. Der kan ikke være diskussion om, at Grønland og Danmark efterhånden bliver til eet i alt — også med hensyn til de forskel- lige partier. Garns deltagelse inden for regeringen efter at være blevet valgt vil blot gavne de mål, vi har sat os og vil utvivlsomt resulterere i, at mange spørgsmål og opgaver, vi har diskute- ret igennem årene, bliver forstået bed- re blandt regeringsmedlemmerne. — Jeg har fornemmelsen af, at man er for bange for de forskellige partiers ind- blanding heroppe. Vi ved udmærket, at de unge grønlændere, der er til ud- dannelse i Danmark og har bosat sig dér ikke kan lade være med at deltage i det politiske arbejde, og da de alle- rede har fået en meget stor påvirk- ning af de forskellige partier og værd- sætter det, de har lært, er der ingen tvivl om, at de vil påvirke de andre unge i Grønland, når de vender til- bage. Rink Kleist, K’utdligssat. Torskeindhandlingen i Holsteinsborg Lige før jul har vi modtaget følgende: Når Handelens statistik over torske- indhandlingen bliver meddelt, bliver det nævnt, at indhandlingen i Hol- steinsborg er mindre end året før. Man må dog i denne forbindelse huske, at 35 færøske fiskere deltog i fjor, og de- res indhandling var på 398 tons. Da færingerne ikke deltog i fiskeriet i år, er Holsteinsborg-fiskernes indhand- ling i år steget med 309 tons i forhold til året før. Man kan ikke lade være med at nævne, at en fisker for første gang i Holsteinsborg har indhandlet over 100 tons torsk i år, idet fisker Adam Poul- sen har indhandlet 105 tons torsk med sin 30 fods motorbåd. Dermed blev vist, at en flittig fisker kan have en stor fortjeneste, selv om han har et større fartøj. De færøske fiskere ind- handlede i fjor lidt over 30 tons i gen- nemsnit. Adam Poulsen fik af Hans Majestæt kongen overrakt en for- tjenstmedalje i sommer. Jørgen Olsen, Holsteinsborg. Jørgen Egede, Godthåb. Et fond i stedet for bonuspenge? Meningsløs nedslagtning af rensdyr i Sdr. Strømfjord „Jægere" tog kun køllerne og lod resten ligge Det frie valg? Hvorfor så fortsat kritisere 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.