Atuagagdliutit - 12.01.1961, Side 12

Læserbreve
OG
X
KLIP
Sundhedsfarlige huse
for ikke-udsendte
Vi har modtaget:
Mange bestillingsmænd bor i et lejet
hus. Dette er også nødvendigt, fordi
en række bestillingsmænd flytter fra
sted til sted i forbindelse med deres
stilling.
Det er rart, at man nu har mulig-
hed for at leje et hus, men mange af
husene er i en sådan forfatning, at de
ikke egner sig til at bo i i dårligt vejr.
Husene er sommetider så utætte, at
der næsten ikke er en tør plet på gul-
vet efter et regnvejr.
Huslejen er høj, meget høj i forhold
til lønnen.
Udsendte bor sikkert i meget bedre
huse. Vi misunder dem ikke. De har
en meget vigtig opgave i Grønland og
har krav på at bo i et ordentligt hus.
Men kateketer, der er flyttet fra et
sted til andet er også en slags ud-
sendte. De har også krav på at bo i et
i sundhedsmæssig henseende forsvar-
ligt hus.
Var det ikke en ide, at man fast-
sætter den årlige husleje efter husets
kvalitet. Det er for meget at give 600
kr. i husleje om året for et dårligt byg-
get hus. Det må myndighederne tænke
over, så de „udsendte" bestillings-
mænd undgår at blive skuffet.
Jeg har engang i „AvangnamioK"
læst et indlæg med følgende over-
skrift: Hvad er det vigtigste — et
menneskeliv eller træ?
Det vækker til eftertanke!
Eli Olsen, Arsuk.
Om dansktillæg
I A/G nr. 23 skriver Kristoffer Heil-
mann, at de, der underviser i faget
dansk, bør have dansktillæg. Dansk-
tillæg, som i sin tid blev givet til ka-
teketer og andre bestillingsmænd som
et ekstra tillæg og opmuntring til dem,
der havde vist vilje og initiativ for at
lære at bruge sproget, eksisterer ikke
mere som et særligt tillæg efter den
nye lønordning, idet de forskellige
tidligere tillæg nu er inkluderet
grundlønnen. Dansktillæg blev i sin
tid ikke givet som betaling for un-
dervisningen i faget dansk. Undervis-
ning i dansk gives som i almindelige
skolefag efter de kvalifikationer, de
enkelte undervisere har i faget. Kund-
skaberne er bestemmenude for, i hvor
stort omfang læreren kan drive un-
dervisningen. Nøjagtig det samme gør
sig gældende i andre fag såvel i
børneskolen som i aftenskolen.
Kristoffer Heilmann er endvidere
af den opfattelse, at de bedre uddan-
nede kateketer bør placeres ved ud-
stederne. Det er rigtigt, at mange min-
dre pladser endnu har en del at ind-
hente inden for danskundervisningen.
Undervisningen i dansk ønskes for-
bedret alle steder, men når der er så
mange pladser, og der ikke rådes over
tilstrækkelig mange kvalificerede, må
det gå ud over nogle steder. Dertil
kommer, at der er mange forhold, man
må tage hensyn til i lærernes place-
ring. Nogen fremgang spores dog.
5. dec. 1960.
Chr. Berthelsen.
■ ■ ba: 1/ ri EGA L
: FOR| SIKRING
Bdlffcame sitdlimastncK
Kungusuta-
riånguaK
Danmarkime tamarme erKumitsuliat erKåissutigssiatdlo sujumugagssåuput fmiortut
Jacobsenikut Carlsbergfondivdlo nunamut tunissutigissarsimassait. katerssugausivingne
Korsoringnerssalianilo, IgdloKångfnerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorsmauva-
tit. takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne »Den lille Havfrue« (KungusutariånguaK)
tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taiglnarsi-
nauvarput - Carlsbergimik tungavilissut ilåta,
Carl Jacobsenip 1913-ime tunissutå.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdléfagkat
atornikut — OKalugtartuvdlo
nQfai 10
85,00 kr. + nagsitinerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsitinesasåput.
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
Spækhuggerkrigen vil
sinke vareforsyningen
Vi har modtaget:
Under sommerens landsrådsfor-
handlinger erklærede man bl. a. krig
mod spækhuggerne. Efter en længere
diskussion enedes man om at give folk
en pengepræmie, når de kommer ind
med disse havets rovdyr, og KGHs
togtef artø jer skal forsynes med rifler
og patroner. Selvfølgelig er det sidste
ikke en udgift for landskassen.
Hvis landsrådets vedtagelse skal fø-
res ud i livet, vil det betyde en betyde-
lig forlængelse af togtef artø jernes rej-
ser. Når man tænker på de nuværende
forhold, vil vedtagelsen af forslaget
også betyde ødelagte varer — også for-
di varerne bliver oversprøjtet af vand,
såfremt man fortsætter jagten i op-
rørt hav. Mange af togtede varer har
man på dækket af fartøjerne. Man kan
heller ikke forvente, at togtefartøjer-
ne, der som regel sejler meget lang-
somt og kun har een riffel, kan hamle
op med så store dyr.
Selv om vedtagelsen af dette forslag
blev modtaget med kyshånd af de ære-
de landsrådsmedlemmer, kan man i
denne forbindelse ikke lade være med
at erindre, hvor heftig en diskussion
man havde i landsrådet året i for-
vejen under en debat om at finde veje
til billiggørelse af udstedernes vare-
forsyning. Dengang forlangte nogle af
de ærede medlemmer, at besætnings-
medlemmerne om bord på togtefar-
Vi har modtaget:
Ville det ikke være bedre, hvis fan-
gere og fiskere giver afkald på bonus-
pengene til fordel for et fond, der ad-
ministreres af KNAPP? Jeg mener, at
en sådan ordning vil sætte ekstra fart
på udviklingen heroppe. Fondet kunne
f. eks. finansiere fiskere, der ikke har
tilstrækkelige midler, når de skal købe
deres både. Pengene kan gives som
lån.
Vi frie grønlandske erhververe øn-
sker til stadighed, at priserne på vores
produkter bliver større, og dette er
næsten uopnåeligt, så længe vores
produktion er så lille. Hvis vi kunne
begynde at anskaffe os flere fartøjer
igennem KNAPP, vil udviklingen skri-
Vi har modtaget:
Jeg var på rensjagt to gange i Sdr.
Strømfjord i sommer.
I første omgang så vi flere rensdyr-
skeletter, men da de fleste af dyrene
var renset for kød, var der ikke noget
at påpege.
Men i slutningen af september var
vi der igen. Vi havde motorvanskelig-
heder og sejlede ganske langsomt og
nåede bunden af fjorden uden at fange
et eneste dyr. Alle de steder, hvor vi
ellers kunne ankre op, var der flere
både, og når vi gik på rensjagt, stødte
vi altid på folk, der allerede havde
gået dér, hvor vi skulle hen. Vi blev
efterhånden nervøse for, at vi slet ikke
fangede rensdyr. Da vi lå lige over for
amerikanernes havn, sejlede vi der-
over og fik hjælp, idet de ordnede vo-
res motor.
Lige så snart vores motor blev fær-
digrepareret sent på eftermiddagen
den 26. september, sejlede vi. Det var
allerede mørkt, da vi fandt en anker-
plads og var klar til at gå på jagt da-
gen efter. Dagen efter var vejret me-
get godt, og vi begyndte opstigningen.
Vi havde ikke råd til at spilde tid,
da der kun manglede fire jagtdage. Vi
var meget spændte på at se dyr, idet
der ikke lå andre både på vores an-
kerplads; men lige før vi nåede op på
det høje plateau, fik mine kammerater
øje på to mennesker, der kom til syne
lige oven over os. Det var to ganske
tøjerne fratages deres skydevåben,
fordi de har tilbøjelighed til at bruge
dem under deres togter. Jeg mener be-
stemt, at vedtagelsen i sommer strider
imod denne diskussion. — Vedtagelsen
af sommerens forslag betyder ikke bil-
liggørelse af udstedernes vareforsy-
ning. Man måtte næsten have forven-
tet, at flere medlemmer var stået fast
ved deres ord fra forrige år.
Vi, der bor på udstederne, er slet
ikke enige i denne fordyrelse, så længe
man udefra mener, at vores vareforsy-
ning er for dyr.
Tønnes Olsen, Kangen.
Vi har modtaget:
Da vi skulle vælge de nye folke-
tingsmænd, havde vi afgivet vores
stemme efter vores overbevisning og
ventede med spænding valgets resul-
tat. Vi gik til Valgurnerne med denne
tanke: den, jeg stemmer på, vinder. En
sådan valghandling havde vi betragtet
som et frit valg — et valg i lighed med
de andre frie valg rundt om i verden.
Sagt med andre ord: Den, der fik flest
stemmer, ville blive valgt.
de hurtigere frem. Jeg ved udmærket,
at bonuspengene er et kærkomment
tilskud for en ikke alt for stor ind-
tægt og bliver anvendt i husholdnin-
gen og til anskaffelse af erhvervsred-
skaber, og jeg modtager dem med stor
taknemlighed. Men når man tænker
på fremtiden, vil pengene blive an-
vendt bedre, hvis man ikke bruger
dem med det samme, men gemmer
dem til et bedre formål. Man er til-
bøjelig til at sige nej med det samme
til en sådan tanke, men er den ikke
fristende alligevel, når man tænker
den grundigt igennem?
Edvard Villadsen, Claushavn.
(Forkortet af red.)
unge mænd. Den ene havde et par små
rensdyrkøller og den anden en lille
gryde i hånden. De fortalte, at deres
kammerater var på jagt, og at der var
mange dyr. De nævnte, at deres kam-
merater ikke engang tog rensdyrskin-
dene med.
Jeg sagde til mine jagtkammerater,
at vi hellere måtte se at bjerge en del
af de dyr, som var blevet smidt væk.
Vi kom til et sted, hvor der var sne, og
da vi kunne se, at der var rensdyrspor
i 'sneen, slog vi vores telt op i nærhe-
den af sneen, og vi delte os i to hold.
Vi var tre mand, og det andet hold på
to mand, og gik hver sin vej. Det me-
ste af dagen gik vi uden at få øje på
dyr, men denne eftermiddag skød vi
ialt 13 rensdyr, og det andet hold fik
to. Hold nr. 2 fortalte, at de havde set
en masse døde dyr, hvor man kun
havde fjernet køllerne. To dage efter
så jeg dem med mine egne øjne. Et
sted var der tre dyr, hvor man ikke
engang havde flået dem. Jeg troede el-
lers, at mine landsmænd var holdt op
med at behandle deres jagtdyr så
elendigt. Det er ligefrem en tilsidesæt-
telse af de gældende vedtægter.
Der er ganske vist mange rensdyr i
Sdr. Strømfjord, men da mange af
rens jægerne kommer fra meget fjerne
steder, ville jeg ønske, at der aldrig
mere sker en sådan nedslagtning af
dyrene.
Spiritus contra
myndighed
Under den langvarige debat om spi-
ritussens skadelige virkninger har jeg
en gang imellem tænkt på, hvorfor de
unge får ret til at købe spiritus, når
de fylder 18 år, og ikke først når de
bliver 21 år og dermed myndige. Som
Rink Kleist og Wille Jeremiassen også
har foreslået, bør man vist ikke for-
søge at kvæle spiritussen men finde
frem til en ordning f. eks. som den
ovenfor nævnte. Det kan måske føre
til, at myndighederne får mindre spi-
rituskvaler. Det undrer mig tit, at man
får ret til køb af spiritus, før man bli-
ver myndig, når man anser spiritussen
for skadelig.
Esther Geisler, Upernivik.
Derfor kunne man ikke lade være
med at undre sig over, at valget af
Garn til folketingsmand og til minister
havde skabt så stort røre blandt de
frie vælgere. En del af kommentarerne
var meget kraftige og havde endog
præg af had.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men øn-
sker at nøjes med at spørge: Skal man
ikke anerkende det frie valg af Garn,
et valg efter vores kendskab til per-
sonen og efter vores samvittighed?
Det er tydeligt, at Garn blev ud-
nævnt til minister for Grønland, fordi
han var blevet valgt til folketings-
mand. Lad mig spørge igen: Hvis man
efter folketingsvalget havde valgt en
anden dansker end Garn til grønlands-
minister, en dansker, der ikke har et
så stort kendskab til vort land, havde
man så også fremsat så mange kritiske
bemærkninger? Kritiserede man, da de
foregående ministre for Grønland blev
udnævnt? Nej! Man udtrykte blot hå-
bet om, at de efter bedste evne ville
virke og arbejde for vort land, selv om
de ikke havde et så stort kendskab til
landet og befolkningen.
Hvorfor skal valget af Gam til fol-
ketingsmand og minister stadig kriti-
seres, og hvorfor skal man ikke kunne
sætte sin lid til ham, når han er så
kendt heroppe? Kan hans indsats i de
sidste ti års store arbejde i Grønland,
som vi alle kender, ikke give anled-
ning til et håb om, at han igennem sit
arbejde som minister ville gøre en
endnu større indsats i Grønlands vide-
re udvikling? Det er ikke helt for-
ståeligt, at man har udtalt sin bekym-
ring for Garns eventuelle deltagelse
inden for regeringen. Der kan ikke
være diskussion om, at Grønland og
Danmark efterhånden bliver til eet
i alt — også med hensyn til de forskel-
lige partier. Garns deltagelse inden for
regeringen efter at være blevet valgt
vil blot gavne de mål, vi har sat os og
vil utvivlsomt resulterere i, at mange
spørgsmål og opgaver, vi har diskute-
ret igennem årene, bliver forstået bed-
re blandt regeringsmedlemmerne. —
Jeg har fornemmelsen af, at man er for
bange for de forskellige partiers ind-
blanding heroppe. Vi ved udmærket,
at de unge grønlændere, der er til ud-
dannelse i Danmark og har bosat sig
dér ikke kan lade være med at deltage
i det politiske arbejde, og da de alle-
rede har fået en meget stor påvirk-
ning af de forskellige partier og værd-
sætter det, de har lært, er der ingen
tvivl om, at de vil påvirke de andre
unge i Grønland, når de vender til-
bage.
Rink Kleist, K’utdligssat.
Torskeindhandlingen
i Holsteinsborg
Lige før jul har vi modtaget følgende:
Når Handelens statistik over torske-
indhandlingen bliver meddelt, bliver
det nævnt, at indhandlingen i Hol-
steinsborg er mindre end året før. Man
må dog i denne forbindelse huske, at
35 færøske fiskere deltog i fjor, og de-
res indhandling var på 398 tons. Da
færingerne ikke deltog i fiskeriet i år,
er Holsteinsborg-fiskernes indhand-
ling i år steget med 309 tons i forhold
til året før.
Man kan ikke lade være med at
nævne, at en fisker for første gang i
Holsteinsborg har indhandlet over 100
tons torsk i år, idet fisker Adam Poul-
sen har indhandlet 105 tons torsk med
sin 30 fods motorbåd. Dermed blev
vist, at en flittig fisker kan have en
stor fortjeneste, selv om han har et
større fartøj. De færøske fiskere ind-
handlede i fjor lidt over 30 tons i gen-
nemsnit. Adam Poulsen fik af Hans
Majestæt kongen overrakt en for-
tjenstmedalje i sommer.
Jørgen Olsen, Holsteinsborg.
Jørgen Egede, Godthåb.
Et fond i stedet for bonuspenge?
Meningsløs nedslagtning af
rensdyr i Sdr. Strømfjord
„Jægere" tog kun køllerne og lod resten ligge
Det frie valg?
Hvorfor så fortsat kritisere
12