Atuagagdliutit - 31.01.1963, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
uklut 103-at
sisamångorneK 31. januar 1963
Nr. 3
Stormen forårsagede store
Ødelæggelser langs kysten
Ødelæggelserne størst i Kangåmiut. Stormen medvirkende fil en ilde-
brand i Frederikshåb, hvor fire smådrenge indebrændte. En del af Godt-
håb by uden strøm i halvandet døgn. Betydelige stormskader på anfen-
neanlægget på hovedsenderen på Kookøerne
De sidste dages kraftige storme har
anrettet store ødelæggelser langs
Grønlands kyster. Mange fartøjer er
sunket eller slået i stykker i stormen,
der er en af de kraftigste, man har
oplevet i de senere år. Ødelæggelser-
ne vil forsinke fiskeriet betydeligt, og
der forestår store reparationsarbej-
der.
Ødelæggelserne er størst i den drif-
tige fiskerby Kangåmiut. En motor-
båd, der var trukket op på land, blev
suget ud i havet sammen med en del
af ophalerbeddingen og forsvandt
sporløst. Syv andre både, der lå i hav-
nen, drev i land og blev ødelagt i den
kraftige brænding. En pram, der bru-
ges til transport af fiskeaffald, blev
suget ud i havet og forsvandt. Den
var ellers forsvarlig bundet på land.
Adskillige dorryer og sejldugsjolier
blev slået i stykker, og kommunens
renovationsslidsk blev ødelagt. I Ka-
ngåmiut har man ikke oplevet en så
kraftig storm siden 1908, da mange
fangere mistede livet. Heldigvis kom
mgen mennesker noget til dennegang,
men mange fiskere mistede såvel red-
skaber som fiskefartøjer.
UTÆT olieovn muligvis årsag
TIL BRAND
I Frederikshåb rasede stormen så
voldsomt, at vindstyrken nåede over
2> og stormen var medvirkende år-
sag til en ildebrand, hvorved tømrer
ans Mogensen og hustru mistede dc-
fire smådrenge, der indebrændte.
ti(r.antlen °Pstod lørdag ved middags-
» mens drengene var alene hjemme,
moderen var på det tidspunkt i byen
a indkøb. Børnene, den ældste 3 år
gammel og den yngste 1 måned gam-
mel, opholdt sig i et værelse i tag-
o agen. Ilden havde allerede kraftig
a , da branden blev opdaget, og
randvæsenets anstrengelser var uden
resultat på grund af den kraftige
aest. Huset brændte ned til grunden,
g intet blev reddet. Brandårsagen er
“ nu ikke opklaret, men den skyldes
sfU !SV*s en “faet olieovn. De nærme-
e huse blev kun reddet takket være
“ Prisværdig indsats fra brandvæse-
nets side.
Også i Frederikshåb var stormen di-
rekte årsag til mange ødelæggelser.
Mange huse fik tagpappet ødelagt, fle-
re huse blev slået skæve og fik rev-
ner i lofter og vægge. Lægevæsenets
båd fik skader på for- og midterparti.
Et lille hus, hvor man opbevarer
sprængstof, blæste væk, og indholdet
spredtes.
ALDERDOMSHJEMMET RØMMET
Stormen ødelagde luftledningerne
i flere byer med det resultat, at
strømforsyningen svigtede. Udsen-
delserne i Grønlands Radio blev
afbrudt to gange, og der var i det
første tilfælde tale om den læng-
ste afbrydelse, siden den nye ra-
diofoni blev taget i brug i 1958. Der
forestår endnu store reparationer
(Fortsættes side 3)
Det hjælper ikke
meget, at man
har en dyr og
flot bil, når man
skal passere Al-
perne i denne
tid. Passene er
forlængst lukke-
de, og bilisterne
er tvunget til at
lade både sig selv
og bil trans-
portere med tog.
uvdlune måkuna-
ne Kånarssuit Al-
pit avkutiginiar-
nerat imåinåu-
ngivigpoK, Ka-
nordlilnit bile-
rigsårtigigalua-
råine iluakutau-
nane, apussuaii
akornutaungmat
avdlatut ajor-
nartumik biler-
tut angatdlatait-
dlo Kimugtuitsu-
nut ilaussaria-
Kardlutik.
anorerssuarnera smerissame
angnertoKissunik ajoKUsissoK
Kangåmiune aseruineKarnerpaussoK. anorerssuaK pissutaussor-
taoK Påmiune ikuatdlagtoicarneranut, nukagpiarKat nukanga-
ssut sisamat ikuatdlagussauvdlutik. Nup igdloKarfiata ila sar-
faKångitsoK uvdlup åipå avigdlugo. Kitsigsune autdlakåtitsissu-
tip antenne aserKuaneKangåtsiaKissut
uvdlune kingugdlerne anorerssuar-
tarnerane nunavta sineriåne ajoKusi-
neKarujugssuarpoK. angatdlaterpag-
ssuit kiviput aserorneKardlutigdlunit
ukiune kingugdlerne aitsåt taima sd-
kortutigissumik anorerssuarnerane.
aseruinerit pissuvdlutik aulisameK ki-
nguåutungåtsiartugssångorpoK ang-
nertoicissunigdlo iluarsagagssaKaler-
dlune.
aseruinerit angnerpåuput aulisar-
fiuvdluarnerussut ilane Kangåmiune.
pujortuléraK amutsivingme amorea-
ssok amutsiviup Kuagssugtue ilångut-
dlugit maligssuarmit amuneKarpoK
periarférutdlunilo. pujortulérKat arfi-
neK mardluk umiatsialivingme kisar-
simassut tipussåuput sapingisamigdlo
ånåussiniarneKaraluartOK malingnit
aseruatiterneKardlutik kivivdlutik.
pråme aulisagkat perdlukukiik eritau-
taussartoK nuname Kajangnaerssor-
dlune pitugtorsimassoK amuneKarpoK
periarférutdlunilo. umiaussåricat u-
Gonorré-tilfældene findes inden
for få bestemte sociale grupper
Når antallet af gonorré-tilfælde sidste år er steget med 40 procent,
skyldes det, at visse gonokokstammer ikke er modtagelige for penicil-
linbehandlinger 'Å' I dag kan man ikke regne med at kunne helbrede en
gonorré-patient 100 procent med penicillin
Få gonorré-laboratoriet i Godthåb
oretages i øjeblikket omfattende ana-
lyseundersøgelser for at få klarlagt,
f Vl grupper af befolkningen, der
ar sygdommen. Man håber, at under-
søgelsen vil være tilendebragt om et
Par maneder, og inden for landslæge-
embedet har man indtryk af, at ana-
ysen vil give meget interessante op-
ysmnger. Det er meningen senere at
strii.Un eelSeme tU anc*re di-
at eonorré.ede UU kan ,man konstatere,
visse sarnfimr)1116261 s;iælcien inden for
"C
telse for os at erfare, at samfundet
som helhed ikke er gennemsyret med
gonorré. Det har således vist sig »t
visse grupper unge mennesker stort
set er fri for sygdommen. Det er også
meget sjældent, at ægtefæller i Godt-
håb bliver smittet med sygdommen.
Det gælder både danske og grønland-
ske ægtefæller. Det er vor bestemte
indtryk, at gonorré i meget høj grad
er et socialt fænomen i lighed med
alkoholismen. Men det skal ikke for-
stås på den måde, at alkoholisme og
gonorré går hånd i hånd med hinan-
den. Gonorré findes i bestemte sociale
grupper.
40 PCT. FLERE TILFÆLDE
Gonorré-laboratoriet i Godthåb blev
oprettet i 1960 under ledelse af davæ-
rende assisterende landslæge Ej gild
Nielsen. På laboratoriet har man i de
forløbne år foretaget interessante un-
dersøgelser. Assisterende landslæge
Jørgen Bøggild har ført Ejgild Niel-
sens arbejde videre, og det er menin-
gen, at han rejser sydpå for at tale
med lægerne i de sydligere distrikter
for at finde veje frem til gonorré-be-
kæmpelsen. Den direkte anledning er
de for nylig konstaterede tilfælde af
gonorré blandt skolebørn i NarssaK.
— Der har været en voldsom
stigning i antallet af gonorré-til-
fældene i 1962, udtaler læge Jørgen
Bøggild. Vi har haft 3910 tilfælde
af gonorré mod 2792 i 1961. Der er
tale om en stigning på 40 procent.
Men analysen har vist, at det ikke
skyldes forøget promiskuitet. År-
sagen er den, at visse gonokok-
stammer er blevet mindre modta-
gelige over for penicillinbehandlin-
gen. I dag kan man ikke regne med
at kunne helbrede en gonorré-pa-
tient 100 procent med penicillin.
Men det skal slås fast, at gonorré
findes inden for bestemte sociale
grupper. Danske aviser skælder Grøn-
land ud for at være et stort gonorré-
foretagende. Det er ikke tilfældet.
Som sagt er det meget sjældent, at
ægtefolk både danske og grønlandske
får sygdommen. Hos nogle grupper af
ungdommen er sygdommen også for-
holdsvis sjælden. Men til gengæld er
der en bestemt gruppe af de ugifte,
hvor sygdommen er overordentlig ud-
bredt, og det gælder både danske og
grønlændere.
I de senere år har tilfældene af go-
norré og syfilis været i jævn stigning
i Danmark og andre europæiske lande.
Heldigvis er vi endnu fri for syfilis,
men vi er hundeangste for, at syg-
dommen skal dukke op heroppe. På
baggrund af den store gonorré-pro-
cent må man frygte, at syfilis vil
spredes meget hurtigt. Det vil sim-
pelthen betyde en katastrofe.
SUNDHEDSVÆSENETS
BESTRÆBELSER
— Hvad gør man fra lægevæsenets
(Fortsættes side 3)
miårKatdlo ardlagdlit seKugtigåuput
kommunitdlo erKaiviutait malingmit
amuneKardlutik terKagauvdlutigdlo.
Kangåmiune aitsåt taima såkortuti-
gissumik anorerssuarsimavoK 1908-p
kingornagut, taimane piniartut ardla-
KaKissut ajunårmata. tamatumunå-
kutdle inungnik ajoKusertoKångilaK.
aulisartorpagssuitdle piniutitik au-
lisariutitigdlo ånaivdlugit.
kiagsautip emgarnera
pissutaugunartoK
Påmiune anorerssuaK ima såkortu-
simatigaoK anorimut ugtumit saper-
simavdlugo 12-imit såkortunerung-
mat, anorerssuardlo ilåtigut pissutau-
simavoK ikuatdlangnermut tamatu-
mane sanassup Hans Mogensenip nu-
liatalo nukagpiarautitik nukangassut
sisamat ånaivdlugit, ikuatdlagu-
ssaungmata. ikuatdlagtoKalersimavoK
arfiningormat uvdlup kernata mig-
ssåne, nukagpiarKat kisimitdlutik
ingmingnitut. tamatuma migssåne ar-
nat pisiniardlune igdloKarfiliarsima-
vok, mérai angajugdleic pingasunik u-
kiulik nukardlerdlo atautsimik Kåuma-
tilik Kaliane inimisimavdlutik, igdlo i-
kuatdlarivigsoK takuneKarsimavoK
Kavterissartutdlo ilungersuagaluarne-
rat kinguneKarsimanane anorerssuaK
pissutigalugo ikuatdlagtoK superé-
Kingmat. igdlo nunguvigdlune ikuat-
dlagpoK ånåussaKartoKaranilo. ikuat-
dlagtup pissutå sule påsineKångilaK
pissutausimasinauvdlunile kissarssu-
tip uliatortup erngarsimanera. kavte-
rissartut Kasugtuissåmeratigut aitsåt
igdlut tugdliussut ånåuneKarput.
PåmiunlsaoK anorerssuaK angner-
tungåtsiartunik ajoicusivoK. igdlor-
pagssuit Kaliaisa ipåpiararssue tencar-
neKarput. igdlut Kavsit inardlersiter-
put, igait Kilåvilunit nikisiterdlutik
terKartunigdlo milorneKartarnermikut
igalåt aseruavdlutik. nakorsaKarfiup
pujortulérå aKumigut Kitermigutdlo
aseruatitersimavoK, igdluarardlo
Kaertiterutigssanik imalik tingisima-
vok ilulé maungåinaK piortordlutik.
utorKait igdluat KimåneKartoK
igdloKarfingne Kavsine anorer-
ssuaK ledninginik aseruivoK sar-
faerunermik kinguneKartumik.
Kalåtdlit-nunåta radioatigut aut-
dlakåtitsinerit mardloriardlutik ki-
pitineKarput. radiofonip nutåp a-
tulerneranit 1958-ip kingornagut
aitsåt taima sivisutigissumik aut-
dlakåtitsinerit kipisimatmeKardlu-
tik. måna Kitsigsune autdlakåtit-
sissuteKarfiup antenne angnertoKi-
ssumik iluarsagagsséngorput.
Nungme utorKait igdluamiut av-
dlamut nungneKarput sarfaerunera
pissutigalugo, Nuvdlo umiarssua-
liviane pujortulérKat arfineK mar-
dluk kivivdlutik. uvdlup åipå a-
vigdlugo Nup igdloKarfiata ang-
nersså sarfaKångilaK, igdloxarfiuv-
dlo nutårtåne najugagdlit atorto-
rissamikut sarfamik pingitsftisi-
nåungitsut nanerutinik ikumassar-
tunigdlo unagserniartariaKardlu-
tik.
måna nunavtine ukiunerane KaKu-
tigértumik anorerssuarajugtorssuvoK.
oktoberip kingornagut sila unerisima-
simångilaK, isse issangiardlo taorse-
råutuardlutik piniarniarneK aulisar-
nerdlo akornusersordlugit. inuit ang-
nerussumik pisiniarfik måna inussu-
tigåt, Kangaussugpatdlo perdlerångit-
sortoKarsimanaviångikaluarpoK.
gonorré kikunit tamanit
nåpautigineKångilaK
gonorrersut sujorna 40 pct-imik amerdleriarsimangmata pissu-
tauvoK gonorrép bakteriaisa ilaisa penicillinamik påssukumi-
naitdlinerat. uvdlumikut ilimagissariaKångilaK gonorrersut pe-
nicillinamik åriritmeKavingnigssåt
gonorrémik misigssuivfingme Nung-
me mana angnertunik misigssuine-
KarpoK påsiniardlugo inuit ilaisa ki-
kunut ingmikortineKarsinaussut nå-
pauteKarnerat. neriutigineKarpoK mi-
sigssuinerit ndmagsineKarsinaujumår-
tut Kåumatit mardlugsuit Kångiugpa-
ta, nakorsauneKarfingmiutdlo isuma-
Karput misigssuinerit soKutiginaute-
KaKissunik påsissaKarfigineKarumår-
tut. erKarsautigineKarpoK misigssui-
nerit kingorna angnertusisitiniardlu-
git nakorsaKarfingnut avdlanutaoK.
— måna påsineKarérsimavoK inoKa-
tigit ingmiikortuisa ilåine gonorré Ka-
KutigoKissoK, nakorsauneK Viggo
Bech OKarpoK. uvavtinut påsivdlugo
agsut OKiliatdlangnarpoK påsivdlugo
inoKatigit tamåkerdlutik gonorrémik
nåpauteKartoKarfiungitsut, malung-
narsisimavorme inusugtut ingmikor-
tut ilait nåpauteKartoKångiséinanga-
jagtut. åmåtaoK Nungme KaiKutigo-
Kaut åiparit gonorrémik tunitdlang-
neKartarnerat. danskit kalåtdlitdlo
åiparit taimåiput. påsivdluinarsima-
varput gonorré inoKatigingnut tunga-
ssutigut erKumitsorsiagssaussoK aula-
korumatunertutdle. tamånale ima på-
(Kup. 3-me nangisaoK)