Atuagagdliutit - 31.01.1963, Síða 3

Kulde og varme
Det er koldt for tiden i Danmark,
koldere, end det var på samme tid i
fjor, men alligevel slet ingen ting i
sammenligning med, hvad man har
kendt tidligere — og endda ikke for
så forfærdelig mange år siden. Vi be-
høver blot at gå tilbage til 1956, da
der den 15. februar måltes -=- 28,1
Srader eller til 1947, da termometeret
den 10. marts dalede til ■— 24,1 grader,
°g tager vi yderligere et spring på
5—6 år baglæns i tiden, når vi til de
to krigsvintre 1941 og 1942, der efter
hinanden satte officielle danske kul-
derekorder, 1941 den 29. januar med
— 30,3 grader i Viborg og 1942 den
29. januar i Løndal ved Silkeborg med
31 grader.
GRØNLAND DET KOLDESTE
1 NORD
Selv disse betragtelige minus-tem-
teraturer blegner dog ganske, når vi
betragter tilstandene andre steder på
jorden. De tidligere som „kuldepoler“
benævnte småbyer Werchojansk og
Oimekon i Østsibirien kan gennem-
snitlig mindst een gang om året møde
med temperaturer under minus 60
gi ader celsius, og i Alaska, Nordvest-
kanada og i næsten hele Sibirien er
minus 50 grader ikke usædvanlig som
vintertemperatur. I Werchojansk mål-
tes i 1892 -r- 67,6 grader, i Oimekon i
1933 -r- 67,7 grader.
Alligevel er det ikke nogle af
disse steder, men i det grønland-
ske entralområde, på indlandsisen
i 2500—3000 meters højde, man
skal finde den stærkeste kulde på
den nordlige halvkugle. Her findes
der et areal på omkring 250,000
kvadratkilometer, hvor temperatu-
ren i den strengeste vinterkulde år
efter år daler til under minus 65
grader celcius. Den absolutte re-
kord blev her den 9. januar 1954
sat med ~~ 66 grader.
SYDPOLENS KULDEREKORDER
Vender vi os til den sydlige h
kugle, konstaterer vi endnu la
temperaturer i det indre af Sydi
kontinentet. Her er der ganske
un foretaget målinger i ganske f;
men resultaterne overgår langt
ln - t målte kuldegrader. De mete
giske stationer her, som overveji
ev oprettet i forbindelse med
uatf°nale Se°fysiske år i 195'
, , Guider sig på det vældig«
eau, der dækker Sydpolen :
En driftig
forening
Foreningen Godthåb Forsam-
lingshus kunne i år præsenferi
medlemmerne for et ovenud
fint regnskab
Foreningen Godthåb Forsamlin
us kunne atter ved generalforsa
fingen i tirsdags se tilbage på et 1
Økonomisk år.
Foreningens vigtigste indtægtski
er Godthåb Kiosk, hvor man for an
aro f Væk kunne notere en fremgi
Pa 200.000 kr. i omsætningen, så t
samlede omsætning nu er oppe
0.000 kr. Forrige år kunne n
overføre 43.800 kr. til kapitalen,
e te tal steg ved regnskabsopgørt
J°r sidste år til 67.285 kr. De va
9rupper, der giver den største indtt
} fobak, chokolade samt konser
°9 kolonialvarer. Bruttofortjenes
PrConn0baksvarerne steg fra 16.200
9 ' 0 o® ued chokoladevarerne
■ 0 til 34.900. Konserves- og kc
nia varerne har der været et sær
s ort opsving ved, og der var brul
fortjenesten 34.972 kr.
Indtægterne ved selve forsamlin
,USCt,; inck biograf og restaurati
nvf ll'a,,117'900 tU 146.644. Når dri:
overskuddet 6.352 i forhold til disse
der J *ufViS Hlle’ Skyldes det
os foret °PS« et 6t ventilationsan
af den ru omfattende reparal
49.000 831 Pa tUSamraen lige
Selve lejeindtægten er steset
8.000 kr. til 15.000 kr., hvilket gan
vist ikke er noget stort tal i forh
tU det samlede beløb, men det v
aet glædelige, at forsamlingshuset <
ste ar er blevet udnyttet næsten d
oelt så meget som året før.
Der er atter i år afskrevet 25.000
Pa statslånet, og reservefonden i s
rekassen er nu oppe på godt 100
Kroner.
Foreningen tæller godt 260 rnedh
mer.
højde af 3500—4000 meter over hav-
overfladen, er der i årene siden jævn-
ligt blevet målt temperaturer under
minus 70 grader celcius, helt ned til i
nærheden af minus 90, nøjagtigt mi-
nus 88,3 grader, der konstateredes på
den russiske station Wostok den 24.
august 1962.
Som man ser, er det områderne i
nærheden af polerne, der møder med
den største kulde, og det fremkalder
jo ingen overraskelse. Mere overra-
skende er det, at de højeste varme-
grader på jorden ikke findes i ækva-
torregionen, men i ørkenområderne
mellem 20 og 40 graders henholdsvis
nordlig og sydlig bredde.
SÅDAN MÅLES TEMPERATURERNE
Det bør her indskydes, at såvel kul-
degrader som varmegrader måles af
specialtermometre, anbragt i en højde
af 2 meter over jordoverfladen og be-
skyttede mod direkte bestråling og
nedbør, men med fri tilgang for luf-
ten omkring apparatet. Af disse ter-
mometre findes der mere end 10,000
verden over, og nye tages stadig i
brug. På en række af disse meteoro-
logiske stationer findes opnoteret re-
sultatet af de daglige målinger i mere
end 100 år. Een gang om året bereg-
nes stedets årsmiddel ved anvendelse
af de højeste og laveste målte tempe-
raturer, og gennemsnittet af samtlige
års middeltal betegnes derefter som
det pågældende tals middeltempe-
ratur.
Målingerne af kulde og varme sker
Gonorré-tilfældene...
(Fortsat fra forsiden)
side for at bekæmpe gonorré?
— Fra sundhedsvæsenets side anser
vi det for meget vigtigt, at der gives
oplysning om kønssygdomme, udtaler
landslæge Viggo Bech. Vi håber, at
få Preben Smith’s bog om seksuel vej-
ledning genudsendt med små ændrin-
ger. I øvrigt findes mange bøger på
dansk om det emne. Fra sundheds-
væsenets side har vi foreslået, at
man på grønlandsk udgiver Fabricius
Møllers bog om samlivet med de nød-
vendige tillempelser. Det er afgjort
den bedste bog, der findes på dansk,
men det er et spørgsmål, om det er
praktisk muligt at få den oversat til
grønlandsk.
En af de bedste udveje til bekæm-
pelse af kønssygdomme er de præven-
tive midler, men af blufærdigheds-
grunde er salget af præventive midler
meget ringe i Grønland. Derfor har
man spekuleret på, hvordan man kan
få præventive midler lettere tilgæn-
gelige. Et privat firma i Godthåb er
interesseret i at opsætte automater
med disse varer, så folk diskret kan
købe beskyttelsesmidler i alle døgnets
timer. Man undersøger sagen i øjeblik-
ket i ministeriet og sundhedsstyrelsen.
Men bestræbelserne er foreløbig
strandet på grund af rent tekniske
problemer. Der er forskel på en dansk
og grønlandsk krone i størrelse og
vægt.
I øvrigt har sundhedsstyrelsen ud-
sendt et brev, der appellerer til den
enkelte borgers ansvarsbevidsthed
vedrørende kønssygdomme. Dette
brev vil for fremtiden blive puttet i
billetten til alle, der rejser herop.
altså i to meters højde over jordover-
fladen. De ørkenområder, der er jor-
dens varmeste, har overvejende sky-
fri himmel og ganske ringe luftfug-
tighed. Det gør det muligt for den
helt eller omtrent lodrette solstråling
at opvarme den for det meste helt
vegetationsfrie jord så stærkt, at luf-
ten i 2 meters højde opviser tempera-
turer på 45 grader og derover. Hvor
der til den skyfri himmel og den lave
fugtighedsgrad i atmosfæren yderli-
gere føjer sig andre forhold som f.
eks. mørke stenarter i omegnens klip-
per, lav højde over vandoverfladen
eller beliggenhed mellem høje bjerge,
som forhindrer lufttilstrømning, når
temperaturen op på absolutte varme-
rekorder.
MERE END 50 GRADERS VARME
Disse betingelser opfyldes på den
nordlige halvkugle af de dybestlig-
gende dele af Sahara, og endvidere
finder man dem i Arabiens og det
vestlige Pakistans ørkener, i det syd-
østlige Iran og i den sydvestlige del
af USA. På den sydlige halvkugle op-
hylder halv- og helørkenerne i den
nordvestlige Argentina, i Sydvestafri-
kan og i Centralaustralien forudsæt-
ningerne for de meget høje tempera-
turer.
Mindst een gang om året over-
stiger temperaturen her 45 grader
celcius, og i de dybtliggende dele
af den persiske Lut-ørken, det
nordlige og vestlige Sahara og i
den såkaldte „Dødsdal" i Kalifor-
nien overstiger middel-maksimum
for en årrække endda 50 grader
celcius, hvilket også gælder for et
lille område i det vestlige Pakistan.
De absolutte højeste temperaturer
er målt i El-Azizi i Libyen med
57,8 grader den 9. september 1922,
i Greenland ranch i Sydkalifornien
med 56,7 grader den 20. juli 1913
og i Kabili i Tunisien med 55 gra-
der i 1904.
DEN NORDLIGE HALVKUGLE
VARMEST
Maksimaltemperaturerne aftager
langsommere mod nord end mod syd.
Selv på breddegrader mellem 65 og 70
grader nord kan temperaturen stige
til mere end 30 grader celcius, me-
dens en sådan kun nås på 50 grader
sydlig bredde. Dette skyldes, at den
nordlige halvkugle overvejende er
dækket af store landområder, hvor
den kølige luftilstrømning fra havene
kun mærkes i udkanterne, medens
den sydlige halvkugle er de store ha-
ves, hvis vand opvarmes langsomme-
re, men også afkøles langsommere
end landjorden.
Både i Nordpols- og i Sydpols- om-
rådet ligger maksimumstemperaturen
på grund af det forbrug af stråleener-
gi, som smeltningen af isen medfører,
kun lidt over frysepunktet. Den lave-
ste sommertemperatur finder man på
højsletten over Sydpolen. I et område
af mere end 2 millioner kvadratkilo-
meter når den kun undtagelsesvis op
over minus 15 grader.
TEORETISK MULIGHED:
200 KULDEGRADER
Bortset fra polarområderne ligger
jordens maksimumstemperaturer gen-
nemgående mellem + 50 og + 20
grader celcius. Grunden til, at mini-
peicatigigfik ingerdlavdluartoic
Nungme katerssortarfik pivdlugo
peKatigit generalforsamlingeKarner-
mingne mardlungormat pissume ki-
ngumut aningaussat tungåtigut pig-
ssarsivdluarsimavdlutik takusinausi-
nausimavåt.
pe-Katigigfiup aningaussarsiutiginer-
pausså Kiosk (Godthåb Kiosk) ukioK
månåtaoK niorKutigssanik 200.000 kru-
ninik nalilingnik tunissauarsimavoK,
tdssalo tunissausimassut tamarmik
mana taimaisivdlutik 800.000 kruninik
naletcalerput. sujorna aningaussanik
sivnerutitanit 43.800 krunit aningau-
ssautinut uningatitanut isertineKarsi-
mdput, ukiuvdlo nåneratigut aningau-
ssautit tduko 67.285 kruningorsimå-
put. niorKutigssat aningaussarsissu-
tauvdluamcrpaussartut tåssa tupat,
chokoladit, k Ivdlertussat nioncutig-
ssatdlo avdlat nerissagssaunerussut,
tupanit tunissatigut isertitat 16.200
kråninit 26.300 kruninut Kagfariarsi-
mdput, chokoladinit 25.800 kruninit
34.900 kråninut. Kivdlertussat neri-
ssagssatdlo avdlat angnerpåmik Kag-
fariarsimåput, tdssalo tdukunanga i-
sertitat mdna 34.972 kruningorsimd-
put.
katerssortarfiup nangmineK iserti-
tai, filmertarneK sutorniartarfianitdlo
isertitat ilångutdlugit 117.900 kruninit
146.644 kruninut Kagfariarsimåput.
katerssortarfiup igdlutåtigut isertitat
iluanårutit 6.352 krumnaungmata pi-
ssutauvoK inerssuaK silåinarigsarner-
mut atortulersorneKarsimangmat 3-
malo inéraK angnertumik iluarsarne-
Karsimavdlune katitdlugit 49.000 kru-
ninik naleuarsimassunik.
igdlup atortitarneratigut isertitat
8.000 kruninit 15.000 kruninut Kagfa-
riarsimåput, tåssalo isertitaussunut
avdlanut nalerKiutdlugo angisuvig-
ssungikaluartoK nuånårutigssauvoK
takuneKarmat katerssortarfik ukiup
kingugdliup ingerdlanerane mardlo-
riåumik atorfigssaKartineKarsima-
SSOK.
ukioK måna kingumut nålagauvfing-
mit taorsigagssarsianut akiliutitut
25.000 krunit akiliutigineKarsimåput
sparekassimilo aningaussautitut sit-
dlimatigissat 100.000 kråningordluar-
simavdlutik.
peKatigigfik måna 260-inik ilaussor-
taKarpoK.
Kulderekorderne på Sydpols-konfinentet.
sikuiuitsume kujatdlerme issingnerpaussarfut nalunaerssornerat.
mumstemperaturerne synker dybere,
end maksimumstemperaturerne stiger
— 90 kuldegrader på Sydpolen over-
for 50 varmegrader i den kaliforniske
dødsdal —, er den enkle kendsger-
ning, at den kolde luft er tungere end
den varme. Når luften opvarmes, sti-
ger den til vejrs og medfører under
denne opstigning varme fra jordover-
fladen. Dette medfører, at den højeste
temperatur i de officielle to meters
målehøjde kun ganske undtagelsesvis
vil kunne overstige 50 grader. Der-
imod forbliver den kolde luft ved
jorden, og under gunstige forhold kan
den ved varmeudstråling køles stadig
dybere ned uden at forandre sit leje.
Den laveste temperaturgrænse er der-
for kun afhængig af længden af den
periode, varmeudstrålingen foregår i
vindstille vejr.
Teoretisk skulle temperaturen på
Sydpolen kunne falde helt ned til mi-
nus 200 grader celcius, men forudsæt-
ningen herfor er dog, at himmelen er
skyløs og vejret fuldstændig vindstille
under hele den 180 døgn lange polar-
nat.
gonorré kikunit tamanit
nåpautigineKångilaK
(Kup. 1-mit nangitau)
sineKåsångilaK aulakorumatuneK go-
norrélo tasiortutut itut. gonorré ino-
Katigingne ingmikortunit aulajanger-
simassunit nåpautigineKarpoK.
40 pct-imik amerdleriartut
gonorrémik misigssuissarfik Nungme
pilersineKarpoK 1960-ime taimane na-
korsaunerup tugdlia Eigil Nielsen su-
julerssuissoralugo. ukiune tugdliussu-
ne misigssuissarfingme soKutiginartu-
nik påsiniaissoKarsimavoK. nakorsau-
nerup tugdliata Jørgen Bøggildip ma-
na nangisimavå Eigil Nielsenip suliå,
pilerssårutigineKarpordlo tåuna kujé-
mukésassoK nakorsat tarKavanltut o-
KaloKatigiartordlugit nåpautip akior-
neKarnigssånut avKutigssausinaussu-
nik. tamatumunga pissutauvoK Nar-
ssame atuartut Kanigtukut gonorrér-
soKarsimanerat.
— gonorrérsut 1962-ime amer-
dleriarsimaKaut, nakorsaK Jørgen
Bøggild OKarpoK, tåssa 3910-usi-
magamik, 1961-imile 2792-iusimav-
dlutik. taimaingmat gonorrérsut 40
pct.-imik amerdleriarsimåput. på-
siniaineruvdle takutipå nalingi-
narneK angnerulersimångitsoK, pi-
ssutaussordle gonorrép bakteriai-
sa ilaisa penicillinamik påssuku-
minaitdlisimanerat. uvdlumikut i-
limagissariaKångilaK gonorrérsup
penicillinamik péssutdlugo årKiti-
neKavingnigsså.
ersserKigsarneKdsaordle inoKatigit
ilaisa aulajangersimassut gonorré nd-
pautigingmdssuk. danskit avisine Ka-
låtdlit-nunåt agpisaluneKartarpoK i-
lungardlune gonorrérsoKarfigssåssoK
unerdlugo. kisidne taimdingilaK. sor-
dlo tainenarérsoK diparit kalåtdlit
danskitdlo gonorrékuldngeKay.t, inu-
sugtut ildine åma ndpaut tåuna koku-
tigukulugtuvoK. taimditordle dipanå-
ngitsut ilait aulajangersimassut inga-
ssagdluinartumik gonorrérsouartar-
put, tdssa danskit kalåtdlitdlo.
ukiune kingugdlerne gonorrérsut
syfilisertutdlo Danmarkime Europa-
milo nunane avdlane amerdliartui-
narsimåput. Kujanartumik sule syfili-
sertoKångilagut, ånilangatigivdluinar-
parputdle nåpautip tamatuma mau-
nga ipissuneKarnigsså. gonorrérsoKar-
nerujugssua emarsautigilerdlugo åni-
långanångitsungilaK syfilisip måne
siaruautilertornigsså. taimåisagpat a-
junårnerssuarmik ipissoKarumårpoK.
nakorsat noritainiarnerat
— nakorsaKarfiup tungånit Kanox
iliortoKarpa gonorré akiorniardlugo?
— iperKingnigssamut isumagingnig-
toKarfiup tungånit pingårtitdluinar-
parput kinguågssiutitigut nåpautit på-
sisitsiniainigssaK, nakorsauneK Viggo
Bech OKarpoK. neriutigårput Preben
Smithip atuagkiångua kinguågssiutit
pivdlugit ilitsersut avdléngortineKa-
lårdlune naKiterneKarKigkumårtoK. a-
måtaordle tamåna pivdlugo Kavsinik
atuagkiaKarpoK danskisutaoK. per-
Kingnigssamik isumagingnigtoKarfiup
tungånit sujunersutigisimavarput ka-
låtdlisut nugterneKåsassok danskip
nakorsap Fabricius Møllerip atuagkiå
inoKatigingnermik, pissariaKarnera
nåpertordlugo måne pissutsinut naler-
Kutungorsardlugo. tåuna danskisut ta-
matuminga atuagkiaussut pitsauner-
pårtaråt, aperKutauvordle kalåtdlisut
nugterneKarsinåusanersoK.
kinguågssiutit nåpautåinik nungu-
sainiarnerme avautigssauvdluarner-
påt ilagåt put, tasitsissarnerdle pissu-
tigalugo tamåko Kalåtdlit-nunane tu-
nissaorKalårpatdlåKaut. taimaingmat
erKarsautigineKalersimavoK Kanoa i-
liordlune tamåko pisiarinigssåt ajor-
naitdlisarneKarsinaunersoK. Nungme
privatit ilåta kigsautigisimavå tamå-
kuninga niorKuteKarnigssaK aningau-
ssanik nåkartitsissarfit atordlugit i-
nuit igtoruteKaratik igdlersutigssånik
pisissarsinaorKuvdlugit uvdlup KanoK
ilivfiatigutdlunit. månåkut tamåna
misigssornøKarpoK ministereKarfing-
me perKingnigssåkutdlo KutdlersaKar-
fingme. norKainiarneritdle ikardlitor-
simåput teknikimut tungassorpiait pi-
ssutigalugit, tåssa danskit kalåtdlit-
dlo krone angeKatigingnatigdlo OKi-
maeKatigingingmata.
åmåtaordle pendngnigssåkut Kut-
dlersaKarfingmit agdlagkat suliarine-
Karsimåput kinguågssiutitigut nåpau-
tit pivdlugit inugtaussut atausiåkåt
akissugssåussuseKarnerånik uparuar-
tussissut. agdlagkat tåuko matuma ki-
ngorna Kalåtdlit-nunåliarniartut ta-
marmik billetinut ikineKartartugssåu-
put.
Stormen forårsagede
store ødelæggelser...
(Fortsat fra forsiden)
på antenneanlægget på hovedsen-
deren på Kookøerne. Beboerne på
alderdomshjemmet i Godthåb blev
evakueret, da strømmen svigtede,
og syv både sank i Godthåb havn.
Det meste af Godthåb by var uden
strøm i halvandet døgn, og folk
i de nye kvarterer, hvor man er
afhængig af strømtilførslen, var
uden lys og varme og klarede sig
med stearinlys og primusser.
I øvrigt er vinteren i Grønland den
mærkeligste og mest stormfulde i
mands minde. Siden oktober har vej-
ret været konstant ustabilt. Kulde og
tøvejr har skiftet med dags mellem-
rum og hindret fangst og fiskeri. Folk
lever for det meste af butikskost. Sul-
tedøden ville næppe være undgået,
hvis det havde været for 50 år siden.
3