Atuagagdliutit - 31.01.1963, Qupperneq 5

K
lukwan kaldes en landsby.
Vi ville i Grønland kalde den
et udsted eller en boplads, men Kluk-
wan ligger i Alaska. Langt mod syd,
der hvor selve halvøen hvælver sig
ud fra fastlandet.
Det er et betagende smukt område.
Fjeldene former sig lige så fanta-
stisk som i Grønland, tinderne blinker
af evig is og er lige så fjerne. Men
længere nede dækkes stenen af grøn-
ne græsgange, dybere endnu af mør-
ke skove og mellem bjergene ligger
frodige sletter.
Klukwan ligger ved Chilkat-river,
der kommer oppe fra Chilkat-passet,
et af de få pas, der giver adgang til
Alaskas og Canadas uhyre indland.
Gennem dette pas drog mange af de
drømmende guldgravere mod deres
dåd og død ved Yukon.
Floden er flimrende fuld af laks, i
floddalen vandrer elgen, på bjergene
geder i småflokke, og i skoven står
der meget andet vildt.
Klukwan ligger rigt for et jæger-
folk, men hvad der engang gjorde ste-
det til hovedstad for Tlingit indianer-
stammen var alligevel mest mulighe-
derne for rejserne dybt ind i fastlan-
det. Tlingit stammen var handelsfolk
mere end de fleste indianerstammer.
De kendte udmærket eskimoerne oppe
mod nord, og de var de første india-
nere på Nordvestkysten, der mødte
den hvide mand, horsensskipperen Vi-
tus Bering.
Dengang talte stammen tusinder, i
dag tales tlingit-sproget kun af nogle
hundrede.
KLUKWAN
Beretning fra
en gammel
indianerlandsby
ved
Poul Bo
Christensen
midlet en overgang. I skolen begynder
nutiden og sikres fremtiden. Det er
B.I.A.-skolens mål at forberede ele-
verne til den nye verden.
Det er ikke fordi, jeg er lærer, at
jeg giver skolen i Klukwan den cen-
trale plads. Den har den.
I Alaska har man intet GTO, KGH,
kæmnervæsen o.s.v. Skolen er alene
om at repræsentere den moderne tid.
Den amerikanske lærer derude sid-
der som en mægtig magtfaktor og
med tyngende ansvar.
Men han er nogenlunde godt hjul-
pet.
en døende
landsby
hurtigt fatter elektricitetens velsignel-
ser, og mange private får snart lys
også.
Undervisningen er frivillig. Gennem
frivilligheden vil man vise, at det er
et tilbud, ikke en tvang. I praksis be-
tyder det intet. Alle børnene kommer,
for der er meget at hente i skolen.
Der er undervisning, underholdning
hygge, varme og mad. Man har netop
indført et meget stort bespisningspro-
gram af alle børn i B.I.A.s skoler i
Alaska. Børnene får på skolen tre
daglige måltider om dagen, men de er
også alle i skole fra 8—16.
I Klukwan vil bespisningen i denne
vinter dog blive kaotisk, for man nåe-
Sj'-A-f0!.« ' Klukwan. Det er et stort skolekompleks
B.I.A.-p atuarfiutå Klukwanime. atuarfik fauna mikiglssag-
ssåungilaK 40-nlk atuartokarame,
Klukwan havde engang 1000 ind-
yggere. I dag er der 97.
Når man kører ind til byen, fornem-
mer man forfaldet, men byrø yirker
uog nogenlunde nutidig.
Husene er store og amerikanske i
Stil, men umalede og med den altid
deprimerende mangel på ruder. Bule-
de biler — der dog i Danmark ville
Koste små formuer — holder ved flere
J husene, motorer til strøm dunker i
ere udhuse, og børnene er klædt som
bmds b * en'aver anden amerikansk
Kun ét fius hævder sig. Det er sko-
nf^r * byen. Det er en af Bureau
o; Indtan Af f gir s skgier, altså en skg-
nn leta]t 00 iedet al den erfarne or-
ganisation B.I.A., der sørger for eski-
oer og indianere pveralt i staterne.
Klukwan er typisk med sit forfald og
fin skole, og der er en vis sammen-
hæng mellem disse to ting.
Skolen i Klukwan er næsten 50 år,
og den kan snart lukke. Den har gjort
sin mission, den har sat de unge i
stand til at forlade denne ravnekrog
og vandre ud i den vide verden.
Når man går gennem byens eneste
gade, ser man kun gamle og børn.
Teenagerne er på kostskole alle som
en, og de ældre unge er flvttot til
mere driftige steder, yttet tU
Men hvorfor græde over det?
Det er vel naturligt, at en så gen-
nemgribende forandring af leveforhol-
dene, som har fundet sted, også må
betyde forandringer i den geografiske
Placering af menneskene. Man kunne
have grædt og beklaget, hvis disse
mennesker skulle være flyttet ufor-
beredte ind i det moderne tekniske
samfund, idet mange så ville være
gået til grunde, men skolen har for-
Han er forberedt på sin opgave gen-
nem kursus, og han kan læse om an-
dres erfaring. Desuden kan han hver
dag gennem sin radiotelefon tale med
sin foresatte om opståede problemer
og hente hjælp, ligesom isolationen
slås i stykker.
Dernæst sidder han i en meget
veludstyret skole. B.I.A. laver aldrig
en ting halvt. Enten, eller.
Helt afgørende er det, at enhver
B.I.A.-skole har elektricitet. Det gør
dels lærerens og hans families liy let-
tere, det letter desuden undervisnin-
gen, fordi man bar godt lys, og man
kan benytte hjælpemidler som bånd-
optager, grammofon, lysbilleder og
film. Desuden giver det skolen en
særlig placering. Man viser over fpr
befolkningen en af den tekniske civi-
lisations største goder.
Det kan ikke uydgås, at mange af
skyggesiderne i den mgderne kultyr
dukker op, derfor er det af største
værdi at også teknikkens hedste sider
når derud, hvor man skal vinde men-
neskene for den nye verden.
Det viser sig jp i øvrigt altid, at folk
de ikke at få indrettet køkken øg spi-
sesal til børnene. Man skal benytte
lærerens køkken øg klasseløkalet til
bespisningen af de 40 børn, og det vil
hver dag blive enten et under eller en
fiasko. Men andre steder så jeg prp-
grammet under rolige fprhpld, øg det
var imponerende at sø. Denne børne-
bespisning er en af de heldigste for-
mer for social hjælp, man har kunnet
udforme. Den med færrest skyggesi-
der.
Men selv °m læreren altså støttes
i sit arbejde i højeste gråd, og selv om
han naturligt kommer til at indtage
en meget central plads, da f. eks. også
sygdomsbehandling, social hjælp O. i.
går gennem ham, ør det ikke et ar-
bejde uden problemer,
Befolkningen i Klukwan er noget
udvasket. De bedste er borte, og til-
bage sidder f. eks. en nabo til skolen,
en næsten indianerbog-klassisk snu
indianer,
Hyn ehikanerede sidste år læreren
ud midt i skoleåret og ville have en
ven ind som lærer. Så kunne han tap-
pe strøm pr. gummikabel, få billig
Sæt det bedste på bordet...
Plumrosø konserves er Deres garanti for
friske og sunde kvalitetsvarer.
Plumrose konserves er let og lækker mad -
legende let at tilberede.
Sæt Plumrose på bordet hver dag - så får
De ros af hele familien.
z.
PLUMROSE
mad og mange andre fordele. Men
belært af erfaringer bruger B.I.A. al-
drig lokale lærere.
Nu havde B.I.A. sendt en meget
dygtig lærer derud. Han var forhen-
værende professionel bokser, men
hans dygtighed sad dog ikke alene i
de prægtige biceps. Men indianerne er
stadig så nær gamle idealer, at fysisk
styrke imponerer. Sidste år var der
for øvrigt sket to dødsfald i byen, som
ved nærmere eftertanke kunne have
virket mere naturlige, og naboindia-
neren var lidt i søgelyset.
Den nye lærer måtte også nok bru-
ge øjnene i den retning.
Jo lærerens opgaver er store og for-
skellige. Hans magt er mægtig, men
man ved, at den kan misbruges. Han
er derfor omgærdet af love og regler,
der efter grønlandske forhold virker
strenge og urimelige. Han må hver-
ken købe eller sælge til befolkningen,
han må f. eks. end ikke købe lidt fisk
eller kød. Man frygter, at læreren en-
ten bliver afhængig, eller han benyt-
ter situationen til f. eks. at opkøbe
husflid for en slik og sælge det syd-
på for fantasipriser.
At forbudet overtrædes af alle er
dog anerkendt, men reglerne hænger
over bovedet, hvis virkelig misbrug
skulle finde sted.
De unge i Klukwan når længere
frem end de unge på et grønlandsk
udsted. F. eks. når alle at lære at tale
perfekt amerikansk, al undervisning
foregår på amerikansk, og de fleste
fortsætter i skolen, til de er 18—20
år. Men de gamle hænger til gengæld
hårdere i traditionerne, end man ken-
der det her i landet.
Under overfladen går stærke skjul-
te strømme af tradition og skikke.
Man ser det f. eks. omkring de
mange tomme beboelseshuse, som må
findes, når befolkningen decimeres.
Disse huse får ikke lov at forfalde
som ingenmands ejendom. De overgår
naturligt til de to klaner, der fra æld-
gammel tid findes: Ravnene og ul-
vene.
Naturligvis er det ikke noget, man
til daglig taler om, og slet ikke til
hvide mennesker. Nu er man jo åh så
kristne, at alle besøger begge de to
konkurrerende kirker. Man støder nø-
dig flinkp fremmede.
i iMaxSS&mitmmm
Gennem Chilkaf-dalen drog guldgra-
verne fil Yukon. Statuen for guldgra-
veren står i Sitka.
Korox Chilkat avKutigalugo kultisio-
riat Yukonimukåssarput. kultisiortumik
erxåissufigssiaK una SitkamlpoK.
Men i byers ægteskaber ser man
stadig mønstret overholdt. En ulv æg-
ter altid en ravn. Og i de store tomme
huse kommer kun klanen. Der skjules
gamle skind, totems, tæpper, og man
hvisker også om skalpe.
Men intet nyt kommer til.
Man har stadig intet kommunalbe-
styrelsesmedlem, men man har høv-
dingen. Han hedder John, er højt i
70’erne og med fjerne øjne, der mere
mindes end ser.
Han kom over på skolen om afte-
nen og fortalte, om dengang han var
dreng. Da gik jagten gennem dalene,
man skovlede laks af søen. Men nu
havde de hvide folk sommerhuse der.
Man sidder jo og får medlidenhed med
en sådan mand, men da John var listet
af, fortalte læreren om tingenes sam-
menhæng,
B.I.A. havde gjort alt for at få indi-
anerne til at sikre sig land gennem de
stadig gældende jordlove. Men de
kunne ikke blive enige trods års frist,
og så tog hvide landet. Og laksene var
såmænd derovre i søerne endnu, men
ikke én af indianerne havde været
derovre i mange år. Man medede i
minderne.
Hvor længe Klukwan endnu vil ek-
sistere er svært at sige. B.I.A. flytter
aldrig folk med magt, men længe vil
det ikke vare, for de unge vender
ikke tilbage. De bliver i byerne og fi-
sker fra store både, og de suges op af
nye erhverv i de voksende byer.
Det lille landsbysamfund flækkes,
og der bliver længere og længere fra
ungdommen til de.gamle.
B.I.A. jager sin kile ind mellem ge-
nerationerne, hvor vi i Grønland ja-
ger den ind i det enkelte menneske.
Der er ikke tvivl om, hvad der smer-
ter mest. Og næste generation derovre
står sikkert og naturligt forankret i
den nye tid.
med omløbssmøring, hærdede
lejesøler og lejer af kobber-
bly bronce.
Dieselmotorer
4-fakf, 10—225 HK
Marine-motorer
enten med skrue med vendbare
blade og reduktionsgear
eller med fast skrue og reverse-
reduktionsgear.
Stationære motorer,
Diesel-generatorer
og andre dieselaggregater.
Verdenskendt —
den er bedst og den er dansk.
kåvingnermigut uliater-
tartox lejesøleré md-
ngersagkat, lejere kd-
ngusangmik auerdlorta-
lingmik broncemigdlo
sandt.
DIESELMOTORIT
4-fakt, 10—225 HK
Marine-motorit
ulutitertagkanik sarpigdlit reduk-
tionsgearigdlitdlo imalunit au-
la jangigkanik uteriarsinaussu-
nigdlo sarpigdlit reduktions-
gearigdlit.
motorit aulajangersimassumik
inigssisimassut, Diesel-genera-
torit motoréricatdlo avdlat die-
seliussut.
silarssuarme tamarme nalune-
xångitsoK — pitsaunerssaussoK
danskitdlo suliåt.
A/s HERMAN SVENDSEN
GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK
GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP
TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM.
5