Atuagagdliutit - 31.01.1963, Blaðsíða 10

Jehovas vidner bibelsk kristendom IV
I historiens drama har scenerne be-
standig skiftet; men et særkende for
vor tid er det at århundreders udvik-
ling nu er blevet koncentreret på år-
tier. Et ganske særligt perspektiv får
det sidste halve århundredes begiven-
heder når de sammenholdes med Bi-
belens profetier om verdens ende. Bil-
lederne og teksten i en film kunne
ikke føjes bedre sammen.
Ifølge Jesu ord i Mattæus 24: 4—6
skulle krige og falske religioners frem-
ståen præge perioden frem til endens
tid. Dette ville ikke i sig selv være et
tegn på at afslutningen var nær, hvil-
ket fremgår af Jesu ord: „Dog, det er
endnu ikke enden".
Når derimod begivenhederne omtalt
fra vers 7 indtraf var tegnet der. Først
nævnes verdenskrige. To gange siden
1914 har et samspil af interessemod-
sætninger styrtet nationerne ud i kon-
flikter der i størrelsesorden på uhyg-
gelig måde adskiller sig fra tidligere
krige. Og dog taler politiske ledere og
videnskabsmænd om en 3. verdenskrig
som en nærliggende mulighed, skønt
den efter alt at dømme vil betyde kul-
turens undergang!
Et andet fænomen ville være en
voksende jordskcelvsaktivitet. At vi
oplever dette fremgår bl. a. af en ud-
talelse i bladet „Scientific American":
„Større jordskælvsperioder plejede at
komme i bølger med hvileperioder
ind imellem. Fra og med 1948 har kur-
ven ændret sig og viser nu omtrent ét
stort jordskælv hvert år". Agadir,
Chile, Mongoliet og Assam er kendte
navne i denne sammenhæng. Sidst-
nævnte sted indtraf i 1950 det største
jordskælv man har registreret.
Samtidig med disse ting skulle
evangeliet om Riget forkyndes over-
alt. Uanset ens syn på Jehovas vid-
ner må man indrømme at de forkyn-
der Guds rige som menneskenes ene-
ste håb, og at deres budskab hastigt
trænger frem mod de fjerneste kroge
af verden.
Pest og svære sygdomme skulle iføl-
ge Lukas 21: 11 og Åbenbaringen 6: 8
indgå i tegnet, hvilket ikke forhindrer
at en lignende plage kunne hærge før
endens tid. Efter 1. verdenskrig fulgte
i 1918—-1919 den spanske syge. Hver-
ken før eller siden har en epidemi
krævet så mange dødsofre. 21 millio-
ner døde og 500 millioner måtte til
sengs. Sygdomme som lungekræft,
hjertelidelser og kønssygdomme bre-
der sig stadig trods alle lægeviden-
skabelige fremskridt.
I 1 Timoteus 4: 1—5 omtales at
nogle skulle forbyde ægteskab og for-
skellige spiser i „de sidste tider".
Sidstnævnte udtryk er ikke en helt
nøjagtig gengivelse af den græske
tekst. Den norske bibel bruger ven-
dingen „kommende tider", hvilket ind-
befatter perioden helt tilbage til
apostlenes død. Det er rigtigt at Jeho-
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer.
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-init 280-hk-nut motorit 2-nik, 3-nik
imalunit 4-nik cylinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre PLADS
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
suliarinerat OKine-
russoK
sipårnarnerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulér-
Kamut nutåmuL
Prisliste og brochure
på motordepotet,
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssutitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
vas vidner her navnlig tænker på den
katolske kirke, der som bekendt sta-
dig fastholder sine regler for ægteskab
og faste.
I „de sidste dage", hvor de mange
store begivenheder Jesus omtaleri
skulle indtræffe, vilel nogle ifølgel
Peter 3: 3, 4 være blinde herfor og
spotte. Da de derved opfylder Peters
profeti bliver de i virkeligheden ufri-
villigt selv en del af tegnet på Jesu
nærværelse. Det er ikke sund speksis,
men en selvvalgt blindhed for „tider-
nes tegn" der anbringer disse men-
nesker i den store gruppe som Jesus
fortæller vil blive overrasket af dom-
men. (Mattæus 16: 2, 3; 24: 37—39).
I Lukas 21: 11 og 25 og Mattæus 24:
29 omtales visse himmelfænomener
som en del af tegnet. Mens Jehovas
vidner tidligere har opfattet disse ord
symbolsk er de under deres fremad-
skridende studium af Bibelen kommet
til den opfattelse at de først og frem-
mest er ment bogstaveligt. At tolke
dem som en porfeti om åndeligt mør-
ke og forvirring vil kunne være en se-
kundær anvendelse. Lad det her være
sagt at Jehovas vidner ikke gør krav
på at være ufejlbarlige, men tvært-
imod atter og atter efterprøver deres
tro med Bibelens ord og fremlægger
resultaterne til andres overvejelse. På
visse punkter håber de på og venter
ligefrem en klarere forståelse, efter-
hånden som deres Herre, Jesus Kri-
stus, under sin Faders ledelse lader
lyset vokse over Bibelens ord.
Mens tegnet på Kristi nærværelse
består af en række enkeltheder skal
blot anføres yderligere to: 1) På et
tidspunkt hvor verden mener at fre-
den er sikret skal dommen hastigt
komme. (1 Tessaloniker 5: 3) 2) Sande
kristne skal være upopulære blandt
alle folkeslag. (Mattæus 24: 9). Da det
er Jesu ord vi her beskæftiger os med
tør man vel sige at vi stadig befinder
os på kristen grund.
I kirkesidens artikel fra 8/11-62 si-
ges om Jehovas vidners lære at den
„har intet med kristendom at gøre".
Måske man for at blive anerkendt
som kristen skal tro på Bultmann og
andre fremtrædende teologer om hvil-
ke en tysk pjece med titlen „Hvorfor
har vor kirke svigtet?" udtalte at de
vidt og bredt udråbte: „Kristus var
ikke Guds søn, .. han blev ikke und-
fanget af den hellige ånd, men Josef
var hans fader. .. Disciplene opfandt
selv historien om opstandelsen", og så
fremdeles. Muligvis lyder dette utro-
ligt for mange, og dog er det hvad der
ved teologiske fakulteter doceres for
de vordende præster.
At forholdet ikke er anderledes i
Skolen vasker sine
Som meddelt både i radioavisen og
Grønlandsposten har en ikke ringe
procentdel af NarssaK’s skolebørn for-
nylig haft gonorré. En sådan med-
delelse måtte have været chokerende
ikke alene for forældrene til børnene
— men også for alle i byen ansvar-
lige instanser — særlig på baggrund
af de i den senere tid genopdukkede
og alvorsfulde lægelige advarsler mod
denne sygdom. Nok har vi dygtige og
alvorligt tænkende og arbejdende læ-
ger, der i tidens løb utrætteligt har
henledt befolkningens opmærksomhed
på sygdommen og dennes uhyggelige
udbredelse, men gonorré florerer
altså stadigvæk lige slemt. — Hvad
med moralen, den faktor, som efter
grønlændernes opfattelse er den bed-
ste modvægt mod sygdommen? — Den
må selvfølgelig være lige så dårlig.
Socialinspektør Kaj V. Petersen
skrev et andet sted i bladet, at gonor -
rhoe var en socialskade, som måtte
forebygges og behandles som sådan,
altså en sygdom, hvis eksistens og
udbredelse den lidende ikke alene er
skyld i — men hele samfundet og der-
til hørende funktioner. Set fra en dan-
skers øjne må denne forklaring være
den naturligste, idet en dansk embeds-
mand med en indgående praktisk er-
KRINOLINE
Eau de Cologne . Parfume
-det er
en
duft
A/S M. AARSLEFF & CO.
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
faring på de sociale område — som
socialinspektør Kaj V. Petersen er i
besiddelse af — ikke behøver at være
sentimental og derfor kan se bort fra
de mere menneskelige og for os grøn-
lændere mere håndgribelige argumen-
ter. Men da der i NarssaK og Nanor-
talik er tale om ialt 66 grønlandske
skolebørn, der i en periode af 2 år
har stillet to store distrikter i et så
sørgeligt lys på grund af gonorré,
har vi ret til at finde en anden måle-
enhed end den sociale til at måle
skyldsspørgsmålet med. Der findes
næppe mange grønlændere, der har
haft sygdommen, og som har forårsa-
get udbredelse af sygdommen, der kan
få deres dårlige samvittighed eller
skyldfølelse til at forsvinde blot ved
at tænke, at det er en følge af den
sociale udvikling. — Så moderne i
tankegang er vi nu vist heller ikke
blevet.
Forældrene til disse mange gonor-
Udsendelserne fra
Uanset at der i tiden løb er rejst
klager — rettet mod Grønlands Radio
og dennes udsendelser, og at den slags
klager altid blev besvaret, skal jeg
herved tillade mig at fremkomme med
endnu en udtalelse om lytteforholde-
ne. Mange lyttere landet over er nu
klare over, at der lige ved siden af
Grønlands Radios bølgelængde findes
en meget kraftig station, som særlig
i vintertiden fuldstændig kan overdø-
ve udsendelserne fra Godthåb. Dette
forhold har sikkert forårsaget mange
irriterende bemærkninger hos man-
gen en lytter. Som eksempel kan jeg
nævne en morgen, hvor man skulle
lytte til en morgenandagt. Manden i
mikrofonen nævnte et stykke af Esa-
jas bog — og ikke et ord længere, for
i samme øjeblik fremturede stemmen
hos den anden speaker, der med drø-
nende stemme snakkede om præsi-
dent Kennedy og hans kumpaner. Den
slags uventede afbrydelser virker ikke
alene irriterende, men også i høj grad
komiske.
Dette uheldige forhold blev ikke
bedre, da vi stod over for de dage,
hvor vi med længsel skulle lytte til
hilsener fra vore børn og slægtninge,
der i visse tider af året måtte opholde
sig i Godthåb — enten som elever på
seminariet eller som patienter på
landshospitalet. Den slags udsendelser
går som regel heller ikke smertefrit
igennem. Det er ikke alene personlige
hilsener, vi har at klage over. Det
samme er også tilfældet med andre
udsendelser, som vi med forventning
gerne ville lytte til.
Vi har her i Nordgrønland et for-
stærkeranlæg i Godhavn, men dette
anlæg fungerer ikke altid efter hen-
sigten, idet det som regel forstærker
ikke alene Grønlands Radio — men
også den anden fremmede station hin-
sides havet.
Det er derfor meget ønskeligt, om
Grønlands Radios bølgelængde snarest
bliver flyttet. Jeg kan næsten vide
svaret på mit forslag, men jeg tør på
den anden side håbe, at man fra ra-
dioens ledelse vil prøve at finde en
løsning på dette brændende problem.
Nikolaj Fly Petersen, Egedesminde.
Danmark fremgår af en udtalelse af
sognepræst P. Gordon Andersen,
Venø, til „Kristeligt Dagblad" 2/2-60:
„Når vi tror på hele Bibelen som Guds
ord, må vi give afkald på støtte fra
„førende" teologer i Norge og fra teo-
logiske, forstandige professorer i Dan-
mark".
Mens jeg overlader til læserne at
bedømme det „liv i selvforglemmelse,
næstekærlighed, håb" man alminde-
ligvis finder i kristenhedens lande,
indbydes De til personligt at under-
søge Jehovas vidners litteratur og der-
ved få bekræftet at de som noget
grundlæggene tror på Jesus som „op-
standelsen og livet". (Johannes 11: 25).
Troen på at Gud barmhjertigt tilgiver
enhver der søger ham og på hans løf-
ter om en ny retfærdig verden har
frigjort dem fra trældom under race-
fordomme, nationalitetsfølelse, frygt
og selvisk begær, og skabt en inter-
national enhed og indbyrdes kærlig-
hed som er usædvanlig i verden i dag.
Den får dem til af oprigtig interesse
for deres medmennesker at gå ud og
dele håbet med andre. Måtte disse
linier have vakt Deres interesse for
at undersøge om vi ikke her skulle
stå over for sand bibelsk kristendom!
Venlig hilsen.
Mogens Voss,
missionær.
hænder
ré-syge børn, der helt ned til 7-års
alderen har fået sygdommen efter
kønslig omgang har sikkert noget me-
re i tankerne for øjeblikket end de
sociale skævheder. De ved nemlig nu,
at en stor del af skylden for børnenes
adfærd er deres egen, og at vores
gamle moralske principper endnu ikke
er overflødige.
Da meddelelsen om episoden i Nar-
ssaK indløb til radioavisen, skyndte
den lokale skoleledelse sig at til-
føje, at skolen ikke har ansvaret for
det, der er sket, da børnene har er-
hvervet sygdommen „uden for skole-
tiden". Jeg synes, det var en billig og
for en grønlandsk skole uværdig
triumf. Ingen rettænkende grønlandsk
kateket eller skolelærer kan bilde
sig ind, at grønlændernes forhåbnin-
ger og tillid til skolens indflydelse på
børnenes opførsel kun er indskrænket
til skoletimerne.
Erik Lyberth.
Grønlands Radio
Svar til hr. Nikolaj Fly Petersen,
Egedesminde.
Når dette svar fremkommer, vil hr.
Nikolaj Fly Petersen formodentlig al-
lerede være bekendt med fra radio-
avisen, at man fra Grønlands Radios
side bestræber sig på at imødegå for-
styrrelser som den, brevet omhandler.
De væsentligste forstyrrelser stam-
mer fra en canadisk sender, Corner
Brook på Newfoundland. Post- og te-
legrafvæsenet har på Grønlands Ra-
dios vegne efter mere end et års for-
handling med de canadiske myndig-
heder formået disse til at give tilsagn
om at ville træffe foranstaltninger til
afhjælpning af forstyrrelserne i Grøn-
land fra Corner Brook.
Nu afventer vi blot i spænding,
hvornår canadierne træffer disse for-
anstaltninger. Indtil da har post- og
telegrafvæsenet foreslået, at der mid-
lertidigt ændres frekvens på Godthåb-
senderen fra 570 kilohertz til 560 eller
580 kilohertz. Det er ikke umiddelbart
givet, at der derved vindes noget, men
for at få et skøn over det, er der den
13. januar igangsat prøveudsendelser.
Der skulle ikke, som hr. Petersen
foreslår, være nogen grund til at æn-
dre Godthåb-senderens frekvens per-
manent. For det første har Danmark,
især efter at canadierne har bøjet sig
for de danske beklagelser, hævd på at
sende radiofoni på den nuværende
frekvens i denne del af verdenen, og
en sådan hævd er der al mulig grund
til at holde fast ved. Det er usædvan-
ligt, at det respekteres, at et så stort
geografisk område som der her er tale
om, forsynes fra en enkelt mellembøl-
gesender, og det, at Godhavn-sende-
ren så vidt muligt genudsender pro-
grammet fra Godthåb, er en foreteel-
se, hvis mage man formodentlig leder
forgæves efter noget steds i verden.
Under alle omstændigheder vil God-
havn-senderen komme ud for at måt-
te sende fremmede programmer ud
sammen med det grønlandske. Det
hænger sammen med, at man nødven-
digvis der må udsende alt, hvad der
modtages på Godthåbs sendefrekvens,
så længe der er program fra Godthåb.
Der findes kun ét middel herimod —
og det er at lukke Godhavn-senderen.
Eigil Heckscher, Grønlands Radio.
10