Atuagagdliutit - 31.01.1963, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ........... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............ kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk.......kr. 25,00 , ,
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
inuk pitsauvdluartoK
ajorpatdlångilaK - kisiåne...
J- F. torKigsiatdlangnardluinarpoK
nunavtine nakorsatigut Kutdlersanit
tusardlugo, nunarput tamåkerdlune
gonorrersoKarfigssungitsoK. gonorre-
mik misigssuivfingme Nungme påsi-
niainerit takutipåt inoKatigingne ing-
tnikortut ilaisa angnerussumik nåpaut
auna atoråt. kalåtdlit nalinginarner-
ssuånik oKauserineKartartut tai-
maingmat tungaveKångitdlat. åiparit
upmgnartumik tamatikartungitdlat,
sordlo nakorsaK taimatut OKartoK.
amåna tusardlugo nuånåjatdlang-
narpoK.
ajungeKaortaoK påsivdlugo nunav-
ine igdloKarfit angnerssåne inusug-
ut ilait kinguågssiutitigut nåpaute-
Kangitdluinanga.iagtut, pisanganar-
■Pordlo nunaxarfingne avdlane misig-
ssuigssamårnerit KanoK kinguneKaru-
marnersut, imåisorinarpordle ilerKo-
ngsårnigssap tungåtigut påsingnig-
arneic avdlångulersimassoK.
gonorrersutdle sujorna amerdleri-
aisimaicaut, tamatumungalo pissutau-
nerusimavoK gonorrep bakteriaisa i-
aisa penicillinamik påssukuminait-
dusimanerat. gonorrersoKarnera ang-
nertoKingmat nakorsat ånilångatigåt
a.iunårnerssuarmik pissoKarumårtoK
nunavtine syfilisertoKalersoK påsine-
Karpat. taimatut ukiune kingugdlerne
navianartorsiortineKartuarsimavugut.
mana nakorsat nalujungnaerpåt
gonorre akiorniardlugo kikut sulivfi-
gissariaKåsavdlugit, tamånalo miki-
gitsumik OKiliatdlautaussugssauvoK.
a orsat pisinaussartik nåpertordlugo
iliorniarput nåpaut tamåna, inugtut
atugkatigut tungåssuteKalersoK tuber-
kulosimitdlo ajorningorsimassoK, a-
kiorniardlugo.
nakorsauneKarfiup tungånit ajusså-
rutigineKarpoK punik igdlersutigssa-
nik nunavtine niorKuteKarneK angni-
kipatdlåKingmat, pissutauvdluinartor-
dlo tåssa inuit tasitsissarnerat tamå-
kuninga pisiniarångamik. inoKati-
gingnime angnikitsune inuit ingming-
nut ilisarisimagajugtarput, månilo
Kalåtdlit-nunåne isumaKartoKartar-
poK kinguågssiutinut tungassut pi-
ngårtorsiutigineKångisåinåsassut. i-
nuit ersissutigissarpåt igdlautigine-
Karnigssartik igdlersutigssanik pisi-
niarångamik. tamånaluna kinguar-
sautaussoK igdlersutigssat tunineKar-
nigssaraluånut.
taimaingmat aningaussanik nåkar-
titslnardlune igdlersutigssanik pisi-
ssalernigssamik erKarsaut akuerssor-
tariaKarpoK neriutigissariaKardlunilo
piårnerpåmik piviussungortineKaru-
mårtoK. åmåtaordle påsisitsiniaisso-
KartariaKarpoK, kinguågssiutitigut a-
jornartorsiutit pivdlugit kalåtdlit ku-
kussumik isumaKartarnerput, iluarsi-
niardlugo. inugtaussut ikikutdlunit a-
kissugssåussusertik ilisimassariaKar-
påt kinguågssiutit nåpautait pivdlu-
git.
avdlane takuneKartåinarpoK inuit
kinguarsimassut atugartussutsimit ti-
kineKarångamik imigagssamit ki-
nguågssiutitdlo nåpautåinit nunguti-
taussartut. — nunavtine taimailisso-
KartariaKångilaK.
Knap så galt — men..
J- F. Det virker helt befriende at få
konstateret fra de øverste lægelige
myndigheder i Grønland, at landet
langtfra er et eneste stort gonorré-
foi etagende. Analyse-undersøgelserne
På gonorré-laboratoriet i Godthåb har
Vlst, at det fortrinsvis er bestemte
samfundsgrupper, der har sygdom-
men. Den yndede opfattelse om grøn-
lændernes promiskuitet har således
intet pa sig. Ægtefolk holder sig for-
bavsende på måtten — for at bruge
en læges udtryk. Det er en glædelig
nyhed.
Det er også rart at erfare, at nogle
Srupper af ungdommen er så godt som
ri for kønssygdomme i Grønlands
s ørste by. Det bliver spændende at
resultaterne af de påtænkte un-
ersøgelser i andre distrikter, men det
synes, som om en mentalitetsændring
er ved at ske med hensyn til kønsmo-
ralen.
Men gonorréprocenten er steget for-
ui oligende i sidste år, og det skyldes
°r en stor del, at nogle gonokok-
s ammer er blevet mindre modtagelige
r°r Penicillin-behandling. På bag-
grund af den meget store gonorrépro-
eent frygter lægerne, at der vil ske
en katastrofe, den dag syfilis bliver
konstateret i Grønland. Den trussel
ar vi haft hængende over hovedet i
de senere år.
■ VU vec* lægerne, hvor de skal sætte
, * ampen mod gonorré, og det
St°r lettelse' Lægerne vil
gøre alt, hvad der står i deres magt
or at bekæmpe den sygdom, som ef-
terhånden er en social præget syg-
dom, værre end tuberkulosen.
Fra landslægeembedet beklagede
man, at salget af præventive midler
er meget ringe i Grønland. Det skyl-
des udelukkende, at folk undser sig
for at købe beskyttende midler. Folk
kender jo hinanden mere eller min-
dre i små samfund, og her i Grønland
nar man den opfattelse, at man al-
rig skal tage det kønslige højtideligt.
°lk er bange for at blive grint ud,
når de køber præventive midler. Det
er det, der hæmmer salget.
Man skal derfor hilse tanken om
præventive automater velkommen og
håbe på, at den bliver ført ud i livet
så hurtigt, det lader sig gøre. Men der
skal også oplysning til for at aflive
den fejlagtige opfattelse, grønlænder-
ne har med hensyn til det kønslige
problem. Enhver borger må være sit
ansvar bevidst, når det gælder køns-
sygdomme.
Man har andre steder set, hvordan
primitive folk bukker under for køns-
sygdomme og spiritus, når de kommer
i berøring med civilisationen. — Dette
må ikke ske i Grønland.
ministereKarfingme nakorsaK medi-
cinalkonsulent Sylvester M. Saxtorph
tOKuvoK januarip 28-åne uvdlup Ker-
xata sujorna. Københavnime pisug-
tuardlune umåminik unigtorsimavoK
72-inik ukioKardlune.
dr. Saxtorph nunavtinut pivoK
1923-me, Ilulissane nakorsångordlune
ukiut sisamat Kångiutut Avangnåne
nakorsauningortitauvoK. 1941-mit
1947- mut nunavtinut tamarmut na-
korsauneruvoK Nungme najugaxar-
dlune. taimaingmat pentingnigssap
tungåtigut nunavtine tamarme Kut-
dlersauvoK sorssungnerup nalåne.
1948- mit toKunine tikitdlugo ministe-
reKarfingme nakorsauvoK.
dr. Saxtorph nakorsat nunavtine
sivisumik erKaimaneKartugssat ilagåt
kalålerpagssuit Kutsavigssaråt tuber-
kulosimik aniguisinausimagamik. sor-
ssungnerup nalåne atuartitsissorår-
put, 1944-milo påsineKarmat puav-
kut angmassumik tuberkuloseKartu-
nga ornigsimavara ikiorKuvdlunga.
taimane nunavtine nakorsat mardlui-
nåuput puagtigut Kilugtaissartut, åi-
pålo tåssa dr. Saxtorph.
Nungme nåparsimanivne ilisariv-
dlualersimavara. Kilanårsimagalua-
Kaunga bibliotekimit atuagkanik a-
torniartarniasagama, itigartineKarpu-
ngale tunitdlangnartoKarnera pivdlu-
go. tauvale dr. Saxtorphip atuagauti-
minik atugkitarumavånga, tamånalo
mikingitsumik pissutausimavoK ni-
katdluinånginivnut. åmåtaordle dr.
Saxtorph avKutigalugo eriniugarssuit
KaututilerKårsimavåka. nåparsima-
ssugut sapåtit tamaisa OKalugtartor-
figissarpåtigut nangmineK oKalugtar-
torssuarminik nåparsimavingmut i-
nigssitisimassaminik, taimane tamåko
åma Nungme sarKumilångikatdlar-
mata. OKalugtartornigssånut xilanår-
taKaugut, pingårtumigdlo nukardler-
sarput erinivdluinartarpoK „åtå“ Ka-
Kuguna, kisiat nipigalugo, iserånga-
Ny formand for
grønlandsudvalget
Efter at folketingsmand Victor
Gram er udnævnt til forsvarsminister
er han efter eget ønske udtrådt af
Grønlandsudvalget af 1960, for hvil-
ket han hidtil har været formand.
Til ny formand er beskikket et
medlem af udvalget, direktør Ebbe
Groes.
Som nyt medlem af udvalget er
indtrådt direktør A. W. Nielsen, og
den socialdemokratiske folketings-
gruppe er anmodet om at udpege et
medlem i stedet for Victor Gram.
Landshøvding Finn Nielsen, som er
medlem af udvalget, har indvilget i at
bistå formanden som tilforordnet.
Samtidig med overtagelsen af for-
mandshvervet i udvalget, nedlægger
direktør Ebbe Groes sit hverv som
medlem af og formand for Styrelses-
rådet for Den kongelige grønlandske
Handel. Til nyt medlem er beskikket
professor, dr. oecon. Poul Nyboe An-
dersen. Til formand for Styrelsesrådet
er beskikket et medlem af rådet, di-
rektør H. H. Stevenius Nielsen.
sårugdlit
1962-ime
22.292 tons
tunineKartut
niuvertoKarfingnit nalunaerutau-
ssut maligdlugit Kalåtdlit-nunåne så-
rugdlingniarnerme pr. 31/12 1962 pi-
siarinøKarsimassut Kanordlo niorKu-
tigssiarinøKarsipassut ima nalunae-
rutigineKarsinåuput:
pisiausimassut tonsingordlugit
tarajugagssatut
panersiagssatut
nerplnait Keri-
titauvdlutik ..
31/12
1961-ime
14.490
2.296
31/12
1982-ime
14.772
2.705
4.826 4.815
; imalt.
+ 282
+ 409
-f- 11
31/12 31/12 + i
Nanortalingme . 1.499 1.496 -r-
K’aKortume 3.732 4.390 +
Narssame 817 1.274 +
Påmiune 3.815 3.478 -f-
Nungme 2.378 2.148 -i-
Manitsume 4.209 3.940
Sisimiune 2.391 2.744 +
Ausiangne 1.667 2.076 +
K’asigiånguane 57 44 -T-
Ilulissane 183 54 -r-
K’exertarssuarme 130 96 -i-
Angmagssaling- me 734 552
21.612 22.292 + 680
sordlo takuneKarsinaussoK 31/12
1962-ime sårugdlit tissåt pisiarineKar-
simassut ukiumut sujulianut nalerKi-
utdlugit sujuariarsimåput katitdlutik
680 tonsinik.
me erssamigut isårartarmane, nuåna-
rivdluinartaramiuk.
dr. Saxtorph itsåkajåtut pissuse-
KartuvoK sukangasorssugame, pitsau-
sårdlutnartardlunile perKussutine ma-
leruardluinarneKarångata. uninganiv-
ne agsut nuånarilersimavara, miki-
ngitsumigdlo artorssarpunga inuvdlu-
aricugavne OKarmat: perKigdluarniari-
toK, nukagpiarautiga, malugisinau-
gavkume ilumordlune taima OKartoK.
nulé asassane ånaigamiuk aliasuti-
gexå. nulé naggatåmik Kasuersårfig-
ssånut Kanioramiuk Kåpangavdlune
pisugtoK takuvara, tåssa taimanernit
taimatut pissuseKalerdlune.
puigungisåinarpara upernåp uvdlua
ivna majime 1945, taimane nåparsi-
maviup suvdluane pingårtorsiordlune
katerssunøKarmat Danmarkip anigui-
sitaunera nagdliussiniardlugo, lands-
foged Eske Brun åma kaptajn Ejnar
Mikkelsen sagdlersaralugit. dr. Sax-
torph avigsårtitaunerup nalåne ku-
ngimut nunaminutdlo inungorfingmi-
nut ilumornerpausimassut ilåt kussa-
nartunik oxauseKarpoK naggasivdlu-
nilo: Kalåtdlit-nunåt Danmarkip ila-
gå. Kalåtdlit-nunåt tåssa Danmark. —
taimanikut oxautsit tåuko aninexar-
titdlugit tusarKårpåka. erKumitsumik
nipexardlutik tamavta kivdligpåtigut,
Kularnångilardle katerssusimassugut
ikingnerpåt taimågdlåt takordlorsima-
gigput oxautsit tåuko ukiut arfineK
pingasut Kångiunerane piviussungor-
tineKarumårtut.
dr. Saxtorphile åma ilåne Kimasår-
tåinarpoK. taimaitdlunga aperåra na-
korsat tusåmassarssuit Saxtorphikut
ilaxutarinerai. angerpoK igdlardlunile
nangigdlune: uvangaliuna nakorsaku-
lurnaussunga.
nakorsakuluinardle taimåingitsor-
dlunit pingårnerutinago OKartaria-
KarpoK — inunguna pitsauvdluartoK.
Jørgen Fleischer
Et hjertensgodt menneske
Medicinalkonsulent Sylvester M.
Saxtorph døde den 28. januar om for-
middagen under en spadseretur i Kø-
benhavn som følge af en hjertelam-
melse i en alder af 72 år.
Dr. Saxtorph kom til Grønland i
1923, da han fik ansættelse som di-
striktslæge i Jakobshavn. Fire år se-
nere udnævntes han til kredslæge i
Nordgrønland. Fra 1941 til 1947 fun-
gerede han som kredslæge for hele
Grønland med bolig i Godthåb. Han
var således den øverste leder af det
grønlandske sundhedsvæsen under
krigen. Fra 1948 til sin død beklædte
han stillingen som medicinalkonsu-
lent.
Dr. Saxtorph er en af de læger, som
vil blive husket længe i Grønland.
Mange grønlændere kan takke ham
for, at de ikke blev et offer for lunge-
tuberkulosen. Han var en af vore læ-
rere på skolen under krigen, og da det
i 1944 blev konstateret, at jeg led af
en åben lungetuberkulose, søgte jeg
hans hjælp. På det tidspunkt var der
kun to læger i Grønland, som kunne
foretage overbrænding af lungehinde-
sammenvoksningerne, og dr. Saxtorph
var den ene.
Det var under min sygdom på Godt-
håb sygehus, jeg lærte ham rigtigt at
kende. Jeg havde glædet mig til at
låne bøger fra landsbiblioteket, men
dette blev afslået på grund af smitte-
faren. Så tilbød dr. Saxtorph mig at
låne bøger fra hans private bogsam-
ling, og dette var i høj grad medvir-
kende til, at jeg ikke tabte modet.
Det var også gennem dr. Saxtorph,
munter. En dag spurgte jeg ham, om
han var af den berømte lægeslægt
Saxtorph. an bekræftede dette og til-
føjede leende: Men jeg er kun en ge-
men læge.
Men gemen læge eller ikke — han
var et hjertensgodt menneske.
Jørgen Fleischer.
22.292 tons torsk
indhandlet i 1962
Slutresultatet af torskefiskeriet
i 1962 viser en fremgang på
680 tons
I henhold til de fra handelsstederne
modtagne rapporter over torskefiske-
riet i Grønland pr. 31. december 1962
er totalindhandlingen og fangsternes
anvendelse følgende:
Indhandlingen udtrykt i tons flækket
fisk:
Indhandlet til
saltning
Indhandlet til
tørring
Indhandlet til
filetering
Som det fremgår af foranstående er
der pr. 31. december 1962 en total
fremgang på 680 tons flækket fisk i
forhold til indhandlingen på samme
tidspunkt i 1961.
Fiskeriets udvikling i de enkelte
31/12 61 31/12 62 + ell.-r
14.490 14.772 + 282
2.296 2.705 + 409
4.826 4.815 -f- 11
21.612 22.292 + 680
jeg første gang stiftede bekendtskab med klassisk musik. Han plejede at distrikter: 31/12 61 31/12 62 +ell.-r-
spille for os patienter hver søndag Nanortalik 1.499 1.496 -4- 3
på sin egen radiogrammofon, som han Julianehåb 3.732 4.390 +658
fik installeret på sygehuset. Appara- NarssaK 817 1.274 + 457
tet var en sjældenhed dengang, også Frederikshåb 3.815 3.478 -4-337
i en by som Godthåb. Vi glædede os Godthåb 2.378 2.148 h-230
meget til disse ugentlige koncerter, og Sukkertoppen 4.209 3.940 -4-269
særlig var vores yngste medpatient Holsteinsborg 2.391 2.744 +353
opsat på, at „bedstefar" skulle komme Egedesminde 1.667 2.076 + 409
og give ham et dask på kinden. Det Christianshåb 57 44 ■+ 13
var dagens højdepunkt for ham. Jakobshavn 183 54 4-129
Dr. Saxtorph var af den gamle sko- Godhavn 130 96 4- 34
le, meget streng, men yderst rar, hvis man fulgte hans ord til punkt og prik- Angmagssalik 734 21.612 552 22.292 4-182 + 680
sårugdlit tunissat 1962-ime inernerisa takutipåt 680 tonsinik
sujuariarneKarsimassoK
nunaKarfingne åssigingitsune tunissat
tonsingordl.
1961-ime 1962-ime --
3
658
337
230
269
353
409
13
129
34
182
ke. Jeg kom til at holde meget af
ham, og det var svært for mig, da jeg
tog afsked med ham, og han sagde:
Farvel og hav det godt, min dreng.
Jeg kunne mærke, at han mente det
oprigtigt.
Tabet af hans elskede hustru tog
meget hårdt på ham. Jeg så ham gå
foroverbøjet, da han fulgte sin hu-
stru til hendes sidste hvilested. Den
holdning blev senere karakteristisk
for ham.
Jeg glemmer aldrig hin forarsdag i
maj 1945, da der blev holdt en højti-
delighed på sygehusets gang i anled-
ning af Danmarks befrielse. Man sam-
ledes med landsfoged Eske Brun og
kaptajn Ejnar Mikkelsen i spidsen. —
Dr. Saxtorph, som havde været en af
de mest trofaste mod konge og fædre-
land under adskillelsen, holdt en
smuk tale og sluttede med at sige:
Grønland er en del af Danmark. Grøn-
land er Danmark. — Det var første
gang, jeg hørte disse ord blive udtalt.
Det virkede underligt og betagende
på os alle, men det var sikkert kun de
færreste af os, der drømte om, at dis-
se ord ville blive til virkelighed otte
år senere.
Men dr. Saxtorph kunne også være
Udover foranstående indhandling er
der ved Nordafar, Færingehavn, fra
grønlandske kuttere pr. 31/12 1962
indhandlet ca. 68 tons saltfisk og ca.
104 tons råfisk.
Karmaissut entreprenørifdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
21.612 22.292 + 680
pisiausimassut Kulåne taineKartut
saniatigut Nordafarimut Kanger-
dluarssorutsimut kalåtdlit umiarssuå-
råinit tuninexarsimåput 31/12—1962-
ime tarajugkat 68 tons migssåne ama-
lo 104 tons suliarineKångitsut.
tuberkulose akiorniardlugo sullniartut lapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11