Atuagagdliutit - 31.01.1963, Síða 13

Klukwanime åssilinigssaK akuerssorneKarpiångilaK, pi-
n9årtumik utorKait éssilérKussisséngitdlat. månile fakug-
ssauvoK igdloKarfingme avKusinituaK.
Man måffe helst ikke fotografere i Klukwan. De gamle
så det nødigt. Men her er byens eneste gade.
dluinartumik Klukwanimut autdlar-
titsishnavoK, inutigssarsiutigalugo tig-
jutartusimassumik, nukinarmigutdle
PikoreKateKångitsumik. indianerit-
liuna sule timimikut takuminartunik
nuånårtorissagdlit. sujornaungmat ig-
dloKarfingme tåssane mardlungnik
OKutsissoKarsimavoK misigssordluå-
sagaine imåinaK perKuteKarsimagu-
nangitsunik, indianeritdlo tamatuma
erKanitut ilåt åma påsineicakujugsi-
y'aagaluarpoK. iliniartitsissortåK åma
amatuma tungåtigut arajutsinavér-
sarissariaKarsimavoK.
ilame illniartitsissup suliagssai ang-
nertoKaut åssiglngeKalutigdlo. pissau-
neKaKaoK, naluneKångilardle åma ta-
ttiana atornerdlungneKarsinaussoK.
aimaingmat inatsisinik maligtari-
ssagssanigdlo maleruagagssarpag-
suaKarpoK, Kalåtdlit-nunåne plssut-
f1 nåpertordlugit sukangaKisstinik.
inungnit piserKussåungilaK inungnut-
o niorKuteKarirussaunane, aulisag-
anigdlunime neKimigdlunit pisilår-
ussåungilaK, ånilångatigineKarsima-
vorme illniartitsissup inulnamik isu-
naavdluteKalernigsså imalunit sanå-
H§j5anik akikitsuargamik pisivdlune
akisunårujugssuardlugit avåmut nior-
Kuteicartarnigsså.
naluneKångilardle inerterKut unior-
KutineKartarsimangmat, taimåika-
luartordle perKussutit sukangaKaut
påsissorttsagåine imåinåungivigsut.
Klukwanime inusugtut Kalåt-
dlit-nunåne niuvertoruseKarfingnit
inåsugtuningarnit angussaKame-
russarput. inusugtut tamarmik tu-
lugtut pikorigsivigtarput, tamati-
gut tulugtut atuartitsissoKardlune
amerdlaneritdlo 18—20-nik ukio-
Kalemertik tikitdlugo atuartardlu-
tik. utorKaitdle itsamitsanik pug-
tåssiniamerat Kalåtdlit-nunani-
ngamit misingnarneruvoK.
ilericutorKat ptssusitorKatdlo sule i-
ngerdlåneKarput malungnaersåralu-
artumik.
igdlorpagssuit inuit Kimagagait pi-
ginérututut aserfatdlagkiartuinångit-
dlat, tåukume tiguneKartarput, tama-
ne Kangarssuardle ilerKussoK malig-
dlugo inungnit mardlungordlutik a-
vigdlutik peKatigigsunit, tulugkanik
amaricunigdlo ingmingnut taigortunit.
soruname tamåna uvdlutnarne ma-
lungnartlniarneKångivigpoK pingårtu-
mik KaKortunik amilingnut erKaine-
Kångiséinardlune, måname indianerit
kristumiungorsimagamik, oKalugfit
Kångerniutut mardluk omigartuardlu-
git, ajoKersuiartortitatdlo isumagig-
sut akornusernavérsårdlugit.
åiparilersartutdle misigssuatåråine
takuneK ajornångilaK ilerKutoKaK ta-
måna sule åtåneKartoK, tåssame tu-
lugkanlngånérsoK tamatigut amaricu-
ningånérsumik åipanigtarmat. igdlor-
ssuitdlo inuerutut taimågdlåt pesati-
gingnit tåukunånga orningneKartar-
put. tåssane torKortarineKarput nalu-
ssugatdlarnerme ugperissarsiornerme
atortorinøKartut napassut Kiperugkat,
åmitdlo pisorKat åmåtaordle oKauti-
giniartarpåt inuit kavsserisa amSnik
torKortaKartoKartoK.
sule kommunalbestyrelsimut ilau-
ssortaKångilaK pissartaKartoKardlu-
nile. tåuna Johnimik ateKarpo« 80 pat-
dligdlugit ukioxardlune sikorningåi-
ngajagdlune, uituarångame issai ta-
kordluerpasigdlutik.
tåuna unukut atuarfingmukarpoK
méraunilerssåriartordlune, taimane
Koreume piniarfigigssugatdlarmat,
tatsimilo enalugpagssuit ugsangne-
Kartaratdlarmata. månale tamåna Ka-
Kortumik amigdlit aussarsiortarfing-
nik igdluliorfigisimavåt. angut taima
erKaikulugtoK issigalugo nagdligingit-
sugagssåungilaK, Johnile Kimagung-
mat illniartitsissup OKalugpalårå Ka-
noK pissoKarsimanera.
B.I.A.-p tamatigut sulissutigisimavå
nunautesarnermik inatsisit atortussut
avKutigalugit indianerit nunamik pig-
ssarsinigssamingnik isumangnaitdli-
saivfigineKarnigssåt. ukiorpagssuitdle
tamåna sulissutigigaluardlugo isuma-
KatigissutigineKarsInausimångilaK,
taimaingmatdlo KaKortumik amigdlit
nunåt tigusimavdlugo. suligOK tasa-
ma taserme eKalugpagssOgaluit, u-
kiutdle KavsingoKissut indianermik a-
tautsimigdlunit eKalungniartcncarsi-
mångilaK.
Klukwan KanoK sivisutigissumik a-
tajumårnersoK OKautigisavdlugo ajor-
nakusorpoK. B.I.A. pingitsailinikut
ndgtitsingisåinarpoK, erininarsingit-
sordle inusugtut amiåkuerutingajag-
tugssåuput, igdloKarfingnut nugku-
måramik, angisunik aulisariutitårdlu-
tik igdloKarfitdlo agdliartortut inui-
nut akuliutdlutik.
igdloKarfmgdp inue avigsimassu-
tutdlusoK tput, inusugtut utorKaitdlo
ingmingnut ungasigdliartuinardlutik.
B.I.A. utoncamik inusugtunigdlo a-
vigsårtitsivordlusåK, utorKait minit-
dlugit inxLsugtut kisisa autdluniara-
migit, uvfa uvagut Kalåtdlit-nunåne
minitaKarniarata inuit atausiåkåt su-
jumukartiniarivut. nalunångilaK suna
ardlåt artornamerusassoK, Kularissa-
riaKarunångilardle tasamanimiut ma-
no peroriartortut inerikunik Kautu-
ssamigtut sujumukarsimassunut aku-
liåkumårtut.
P. Bo Christensen
tugtut erKigsisimatitaunerånik
ilerKorerKussap avdlångutå
atuarfiup agssane assagpai
ungasingitsukut radioavisime Atua-
agdliutinilo nalunaerutigineKarpoK
arssame atuartorpålugssuit nåpauti-
a arsimassut. tusagaK taimåitOK na-
aerutisiaralugo angajorKågxnåu-
gitsunut igdloKarfingmile pissortau-
unut tamanut ånilårnångitsorsinåu-
ngilaK —
pingårtumik erKarsautiga-
nax° uv<^lune måkunane kingumut
orsat tungånit nåpautipalåK tau-
mianerssutigemuneKardlune OKat-
isigineKaierKigsimassoK. tåssame
inugtutdlo issigalugit i-
n.f,ferSOrturlik; kalåtdlinutdlo asang-
gtunik nakorsaKarpugut ukiorpag-
n 1 ln?erdlaneråne kalåtdlinut nå-
nik1 lpa'^K Pivdlugo OKalugsimassu-
a . ^ianerssorKussivdlutik siaruari-
ni, u'nari}eranigdlo isumakuldteKartu-
i kisiåne tåssa nåpautipalåK tamå-
slaruariartortuarsinarpoK. tauva-
6 aPeriniarta ugperissamingme tu-
i gaveKartumik aj ungitsutitaKardlune
ilpUniarneK: Kan0K tsimåsava, tåssame
is rK^nu^ kussanångitsunut kalåtdlit
umat maligdlugo ugperissarsiome-
P tungåtigut ilerKoringningniarnig-
nåpåumut tamatumunga aking-
Pisxtsiniartugssat pitsaunerSsaring-
assuk? — avdlatutdle ajornaKaoK a-
a OKartariaicarpoK ugperissarsiorne-
up tungåtigut ajungitsutitaKarnerput
■matutdle åma nåkarsimatigisassoK.
socialinspektør Kaj V. Petersen A-
tuagagdliutitigut normume tåssane
ag lagpoK nåpautipalåK inoKatigx-
ssutsime ajoKutigssarsiat ilagigåt tai-
ma o taimatut åma issigalugo ikior-
sermardlugulo ajorungnaersiniarta-
rxaKartoK. tupingnångilaK KavdlunåK
angxsunxik atorfilik inoKatigingner-
milo xkxorsertariaKartunik maligta-
nngnxgtuardiunilo ukiorpagssuarne
sulissutigmgmgsimassoK taimatut i-
sumaKåsagpat inungnut erKugaussu-
nut mxsigeKataunermik malugisimå-
ngikaluardlune. kisiåne måne mérKat
PineKartut katitdlutik 66-ungmata u-
kiutdlo mardluinait ingerdlaneråne
nunaKarferujugssuit alianaKissumik
takordliusimavdlugit uvagut kalåtdlit
avdlatut iliordluta pissutigssarsiorta-
riaKarpugut inoKatigisssutsivtxne a-
migautit kisisa pissuttniamagit, na-
kxngilarpume kalåleKångitsoK népau-
t'Palårnermine inoKåminigdlunit tu-
uitdlainermine isumaliorsxnaussumik:
nåpautipalårtaravta tåssa pxtsussu-
serput pissuvoK!
kisiåne angajorKårpagssuit mérKa-
nut ima amerdlatigissunut agdlåt ait-
såt arfineK mardluinarnik ukioKaler-
dlutik kinguågssiutimingnik atuiner-
mikut nåpautipalårsmaulersimassu-
nut atåssuteKartut avdlatut erKarsau-
teKåsassut Kularingilara. måname på-
sivdluinarsimåsavåt mérKamik ' Ka-
noK iliorsimanerinut nangmingneK
pissoKatauvdluxnaramik åmalo puiu-
lersimagaluaramiko ugperissarsiome-
rup tungåtigut ajungitsutitatorKavut
sule månamut pisoKalinatik atortug-
ssaujuartut.
Narssame pisimassoK radioavisimut
nalunaerutigineKarmat nunaKarfing-
me atuarfiup pissortå tuaviordlune
nalunaerpoK atuarfik mérKat KanoK
iliorsimanerånut atåssuteKångitsoK
tåssagoK mérKat nåpautipalålersima-
nertik „.atuarfiup avaitåne pigssarsia-
risimangmåssuk". — uvanga isuma-
Karpunga taimatut atuarfiup tungånit
ajugausimårneK utorKatsinipalåjussoK
kalåtdlitdlo atuarfiup tungånut issi-
gingningnerat erKarsautigalugo tai-
matut nalunaeruteKångitdluinarunik
ajunginerusimåsagaluartoK. ajoKe-
Karsinaunanilo iliniartitsissokarsinåu-
ngilaK kalåliussunik ilumortumigdlo
isixmaliordlutik ima OKarumasinau-
ssunik: kalåtdlit isumaKaiput mérKa-
mik KanoK iliornerinut iliorslnaune-
rinutdlo atuarfik tapuneicartugssåu-
ngitsoic.
Erik Lyberth.
§ 1.
stk. 1: tugtut erKigsisimatitaunig-
ssåinik landsrådip ilerKorerKussaliåne
30. december 1960-imérsume lands-
rådivdle ilerKorericussaliåtigut 25. ja-
nuarimérsume 1962-ime avdlångorti-
neKartume ingm. I, § 2-me stk. 3-tut
una ilånguneKåsaoK:
„pivfigssame 1. august åmalo 30.
septemberip akornåne auvartitdlune
KingmilissartoKåsångilaK. auvarnerme
15. febmxarip åmalo 15. martsip a-
kornåne, tak. § 7 Kingmit auvartit-
dlune atorneKarsimassut Kimugtigine-
Kartinagit saplngisamik pitugsima-
ssåsåput. kisalo xdngmit KimoKatau-
natik ingiatdlortaussut piniarflngmut
ilagineKarnigssåt inerterKutauvoK“.
stk. 2:
maligtarissagssap § 7-a, stk. 1 ima
oKausertalerneKåsaoK:
„ukioK 1964 autdlarnerfigalugo 15.
februarimit 15. martsip tungånut Nup,
Manitsup, Sisimiut Kangåtsiavdlo
kommuneKarfine pangnerit piniarne-
Karsinaulisåput".
stk. 3:
maligtarissagssap § 7-iånut stk. 3-
tut aulajangersagaK imåitOK ilångu-
neKåsaoK:
„auvartut pujortulérKamik piniari-
arsimagpata piniariaKataussumit a-
tautsimit tugtut mardluk sivnerdlugit
pissarineKåsångitdlat — sordlume å-
ma pujortulérKame atautsime tugtut
katitdlugit 10 sivnerdlugit pissarine-
KarKussåungitsut".
§ 2.
maligtarissagssaK una atortugsså-
ngortitauvoK 1. januar 1963 autdlar-
nerfigalugo.
taimatut Kalåtdlit-nunåne lands-
rådimit isumaKatigissutigineKarpoK
den 13. september 1962-ime.

anGlI
ANGLI llugdleK pifsaussox
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Ewald Steensen
Ekkolod, Asdic og radiolelefoner
HJØRRING ESBJERG
Parallelvej 41 Borgerg. 49
KØBENHAVN
Nørrebrogade 66c
DANMARK
Sildeasdic
Imap lluane tarrarssQt angisOK aklsårssQ-
ngitsoK:
angmagssagssuarnut tarrarssdt angmag-
ssagssuarniamerme atortugssat pltsauner-
ssaråt.
tarrarssdt tåuna atordlugo aulisagkat 1500
m-ltut angatdlat kaujatdlagdlugo ungasl-
ssuseKartut nanineKarsInåuput.
ujardlemeic tamåna ingmlnlk Ingerdlassu-
tut agssagssorlssatutdlQnit pislnauvok.
aulisagkat påplaramut nalunaerssomeKar-
tarput, tamatumalo sanlatigut aklsuaneK
højttalerime telefonimilo tusånexarsinau-
vok. aullsagkanut Kanos ungasigtlgineK på-
piarame ingerdlåinartumik takuneKarai-
nauvoK såkumilo sangmivlk takuneKarsl-
nauvdlune.
såkat Sma ekkolodimut Cgtatltallngmik pi-
neKarslnauvOK, tåssungale atugagssamik
svingerlsissarlaKardlune. taineicartut tå-
ssåuput SIMRAD slldeasdicip sumut ator-
neKarslnauneranik erssersitslnlutit nalli-
sagkat, Klnuvlgåvtlgit sågllgerKuvdluta ta-
matumOnåkut atorslnauvfé sukumtssumik
påsivdlugltdlo sfirdlo IkassorneKamlgsså-
nut tOngassutlgut ilitsersflslnauniåsagavti-
glt.
Standard sildeasdic (tamanut nautsorssQ-
ssaunerussoK) omformereKarålnile såkortu-
ssutslnut sunutdlflnlt atåssuserneKarslnau-
VOK.
type 580-4, 24 voltinut, llångut-
dluglt såkatit, klngorfirtigssat
11. 11......................... kr. 42320,—
type 580-5, HVIDLINIElik, 24
voltlmut ................... kr. 43320,—
svingere 10X16 cm 30 kc/s („træ-
skoene) ....................... kr. 4350,—
omlormere (aitsåt angatdlåme
24 volteKångigpat) migss.......kr. 1600,—
EN STOR ASDIC TIL EN RIMELIG
PRIS:
Sildeasdic er det bedste hjælpemiddel 1
sildefiskeriet.
Sildeasdic kan finde fisken hele vejen
rundt om båden, i en afstand helt op til
1500 m.
Denne afsøgning kan ske såvel helautoma-
tisk som manuelt.
Fiskene registreres på papiret, og desuden
kan man høre ekkoet i højttaler og hoved-
telefon. Afstanden til fisken aflæses direk-
te på papiret, og retningen ses på et Instru-
ment.
Anlægget kan også leveres med måleområ-
der for ekkolod, og dertil må anskaffes en
ekstra svinger.
Dette er en kort oversigt over nogle af
SIMRAD sildeasdic funktioner, og vi beder
Dem kontakte os, da man derved bedst
kan Informere Dem om alle muligheder,
og samtidig planlægge og vejlede med
hensyn til evt. Installation.
Standard sllde-asdlc leveres til 24 volt
driftsspænding, men kan via en omformer
tilsluttes alle aktuelle spændinger.
Type 580-4, for 24 V, Incl. bund-
udstyr, værktøj, reservedele., kr. 42320,—
24 V, bundudstyr, værktøj, re-
servedele ................. kr. 43320,—
Ekstra 10X16 cm svinger for 30
kc/s (i „træsko") ........... kr. 4350,—
Omformer (kun hvis båden ikke
har 24 V ombord) ............ kr. 1600,—
HVAD ER „HVIDLINIE", OG HVIL-
KEN NYTTE HAR MAN AF DEN!
Når fisk står tæt ved bunden, kan man
vanskeligt afgøre om det er fisk, hvor
store mængder der er og hvordan bunden
er nedenunder.
Hvis man derfor har et SIMRAD hvidlinie-
lod, slår man hvidlinien til og straks skilles
fisken fra bunden, og samtidig kan man se
om der er mulighed for bundtrawling, idet
evt. klippespidser eller anden farlig bund
vil vise sig under og i hvidlinien.
„hvidlinie" sQva sukufdlo iluatcutlgi-
neKarsinauva!
aulisagkat natersiungajagsimagångata aula-
jangerneK ajornakusortarpoK aulisagauner-
sut. Kanon amerdlatiginersut imavdlo nar-
Ka KanoK itanersOK.
SIMRAD hvidlinie-los pigigåine hvidlinie
IvertineKåsaoK taimalo aulisagkat imap
narKanit ingmikaiisåput, tamatumalo pe-
Katiglssånik imap narKa kilisagfigineKarsi-
naunersoK påsineKarslnauvoK, tåssame
Kaersortat nOe navianarsinaussutdlOnit
imap narKanitut avdlat hvidliniep atåne
tåssanilo takuneicarsinaugamik.
akit taineKartut pissariaKartineicåsagpat
ikussuinigssamik akilerårutauj ungnartu-
nigdlo ilaKångitdlat, danskitdie sutdlivlnut
akigssaiautåungitsumlk tunidneKarsinauv-
dlutik.
Alle priser er eksklusive montage og evt.
told, men frit leveret på danske værfter.
akit tamarmik septemberip autdlancautå-
nlt 1962-ime atortaiersineKåsåput. avdlå-
ngCteKartitsineK pisinauvoK.
Prisansættelserne er pr. 1-9-1962. Ret til
ændringer forbeholdes.
atautsikut akilerdlugit akllinerme ilångau-
tinik (rabat) ilaKångitsunik.
Netto kontant.
atortOK aserusagaluarpat akeKångitsumik
iluarsaiumåussut: ukiOK 1 rOjorit aserusa-
galuarpat akeKångitsumik iluarsaiumåu-
ssut: ukioK agfå.
Garanti på apparat: 1 år. Garanti på rør:
Vi år.
SIMONSEN RADIO A/S . OSLO
13