Atuagagdliutit - 31.01.1963, Side 14

Lad os komme ned på jorden, når vi
diskuterer alkoholmisbruget
Når statistikken viser, at halvdelen af alkoholforbruget i Grønland er
samlet på 20 procent af husstandene, må man sætte ind over for dette
begrænsede mindretal af befolkningen
Under en gennemgang af de sociale
problemer kan man vanskeligt kom-
me uden om en omtale af alkohol-
misbrug og alkoholisme. Det er med
ulyst, at jeg indlader mig herpå, fordi
der er skrevet temmelig meget om
alkoholproblemet i Grønland, og jeg
nærer intet ønske om at genoplive den
grønlandske, alkoholdebat. Alkohol-
problemet har en mærkelig evne til
at kalde lidenskaberne frem i debat-
ten på bekostning af den saglige og
nøgterne vurdering af problemet.
Som et eksempel fra den grønland-
ske alkoholdebat kan anføres, at en
så kompetent deltager i debatten som
daværende landslæge Preben Smith i
en artikel i A/G 1958, nr. 21, under
overskriften: „Hvor langt skal vi ned
i skidtet?" sluttede med følgende sa-
lut: „Mon ikke snart de frihedselsken-
de demokratiske koryfæer kan bringes
til at indse, at de har taget fejl (med
ophævelsen af spiritusrationeringen).
Dette her går nemlig ganske simpelt
ikke. Det er statsanerkendt, lovmed-
holdelig, afgiftspligtig epidemisk
sindssyge."
DE NØGNE TAL
I den rapport over alkoholsituatio-
nen i Vestgrønland, som „Udvalget for
samfundsforskning i Grønland" afgav
i 1961, er problemet imidlertid blevet
bragt ned på jorden. På basis af ind-
gående undersøgelser er udvalget
kommet til det resultat, at det samle-
de forbrug af alkohol pr. person på 14
år og derover i Vestgrønland var sti-
gende fra 7,2 liter ren alkohol i 1949-
50 til 9,7 liter i 1955, (det første år
med frit forbrug). I årene derefter
faldt forbruget jævnt til 7,3 liter i
1959, altså til samme niveau som i
1949—50.
Undersøgelsen gav endvidere til re-
sultat, at forbruget i den nævnte 10
års periode udviste en forskydning fra
det hjemmebryggede øl (imiaK) til de
industrielt fremstillede alkoholholdige
drikke, således at forbruget af imiaK
blev halveret i løbet af perioden, me-
dens forbruget af de industrielt frem-
stillede drikkevarer steg til det tre-
dobbelte. Medens imiaK ved periodens
begyndelse tegnede sig for 80 procent
af det samlede alkoholforbrug, ud-
gjorde det kun 37 procent ved perio-
dens slutning.
Et andet væsentligt resultat af
undersøgelsen er, at det blev kon-
stateret, at det er en begrænset del
af den grønlandske befolkning, der
har et betydeligt forbrug af alko-
hol. 20 procent af husstandene
lægger beslag på omkring halvde-
len af det samlede alkoholforbrug,
således at de øvrige 80 procent af
husstandene må nøjes med den
anden halvdel.
FORHOLDET: PRIS—FORBRUG
Der er mange andre interessante re-
sultater i denne undersøgelse. Den sy-
nes således at vise, at alkoholforbru-
get reagerer på prisændringer. Således
gik forbruget ned med ca. 10 procent
da priserne i 1958 blev forhøjet med
ca. 20 procent. Dette forhold må fri-
ste til yderligere afgiftsforhøjelser,
hvis man ønsker det samlede forbrug
yderligere nedsat. På den anden side
er der noget, der taler for, at man
ikke skal gå for vidt med afgiftsfor-
højelser og dermed yderligere be-
grænse forbruget hos det store flertal
af befolkningen, der har et moderat
alkoholforbrug. Man kan spørge, hvor-
for denne del af befolkningen gennem
afgiftsforhøjelser skal tvinges til at
nedsætte sit forbrug, fordi en mindre
del af befolkningen ikke kan holde
måde med alkoholforbruget. Det kan
endda tænkes, at det kun er de måde-
holdne forbrugere, der reagerer på af-
giftsforhøjelser ved at nedsætte for-
bruget, medens alkoholmisbrugerne
opretholder deres forbrug og således
får endnu færre penge til rådighed til
andre forbrugsvarer.
Når forholdet er det, at alkohol-
problemet i Grønland er begræn-
set til et mindretal af befolknin-
gen, må opmærksomheden rettes
mod denne gruppe, og opgaven be-
står i at søge alkoholmisbruget i
denne gruppe bekæmpet.
Alkoholmisbrug, der kan udvikle sig
til den egentlige kroniske alkoholis-
me, er en social skade, der må be-
handles individuelt. Der må sættes
ind over for hver enkelt misbruger
begyndende med en undersøgelse af,
hvorfor han misbruger alkohol, hvor-
efter der må iværksættes den fornød-
ne behandling efter de retningslinier,
som er fastsat i den nye danske lov om
behandling af alkoholskadede (lov nr.
118 af 31. marts 1960 om ændring i lov
om sygehusvæsenet) samt i §§ 41, 42
og 43 i lov om offentlig forsorg af 31.
maj 1961. Hvad disse lovbestemmelser
går ud på, er der redegjort for i A/G
1962, nr. 21, s. 4—5.
UDKASTET TIL DE NYE REGLER
Disse bestemmelser må også tages i
anvendelse i Grønland, og landsrådet
har gjort en begyndelse ved i samlin-
gen 1962 at tiltræde følgende bestem-
melser, der er optaget i udkastet til
den nye landsrådsvedtægt om offent-
lig forsorg i Grønland som §§ 17 og
18:
„Hvis en person er forfalden til
misbrug af alkohol, og der fra hans
familie eller andre pårørendes side el-
ler fra politiet eller anden offentlig
myndighed sker henvendelse til det
sociale udvalg om at undergive ham
kur for alkoholisme, kan udvalget, så-
fremt den pågældende ligger familie
eller pårørende til byrde, efter ind-
hentning af distriktslægens• anbefa-
ling, forlange, al pågældende skal un-
derkaste sig en afvænningskur, her-
under indlæggelse på sygehus, såfremt
dette af lægelige grunde findes hen-
sigtsmæssigt eller nødvendigt. Afviser
pågældende dette, eller overholder
han ikke de af vedkommende læge
givne kurmæssige forskrifter, kan
han, såfremt den pågældendes hel-
bredstilstand efter distriktslægens
skøn gør dette tilrådeligt, af det socia-
le udvalg hensættes til tvangsarbejde,
dog ikke ud over et halvt år.
l Efter tilsvarende regler forholdes
der, hvis der må ydes en person eller
hans familie hjælp, og trangen viser
sig i det væsentlige at være begrun-
det i drikfældighed, eller såfremt der
fra børneværnsudvalgets side rettes
henvendelse til det sociale udvalg om
at foranledige pågældende underkastet
kur for alkoholisme for derved at
undgå, at et barn anbringes uden for
sit hjem i henhold til landsrådsved-
tægt om børne- og ungdomsforsorg.“
DE SOCIALE UDVALG MÅ
TRÆDE TIL
Ikraftsættelse af disse bestemmelser
vil medføre, at de sociale udvalg (et
nyt navn for forsorgsudvalgene) får
pligt til i samarbejde med sundheds-
væsenet at tage sig af enhver alko-
holmisbruger, når der sker henvendel-
se til udvalget fra hans familie eller
fra politiet, ligesom udvalget naturlig-
vis må tage sig af en alkoholmisbru-
ger, når hans misbrug er årsag til, at
der må ydes ham selv eller hans fa-
milie offentlig hjælp. Og endelig må
det sociale udvalg tage sig af en al-
koholmisbruger, når det trækker op
til, at børn må fjernes fra deres hjem
på grund af en eller begge forældres
alkoholmisbrug.
ALKOHOLMISBRUG — GONORRE
Man skal imidlertid ikke gøre sig
forhåbninger om, at disse bestemmel-
ser vil få nogen videre betydning i
praksis, så længe man ikke har et so-
cialvæsen med det fornødent uddan-
nede personale i Grønland.
Lægernes muligheder for at be-
handle alkoholmisbrugerne for ikke
at tale om de egentlige alkoholister er
stærkt begrænsede, når de ikke har et
effektivt socialvæsen at samarbejde
med. Det samme er tilfældet med hen-
syn til bekæmpelsen af gonorréen i
Grønland. Lægerne står temmelig
magtesløse over for denne opgave,
fordi man ikke har et socialvæsen
med det fornødent uddannede perso-
nale. Gonorréen er ligesom alkohol-
misbruget koncentreret på et lille
mindretal af den grønlandske befolk-
ning og er en social skade, der kun
kan bekæmpes effektivt ved et sam-
arbejde mellem sundhedsvæsenet og
socialvæsenet.
Det er måske mere korrekt at si-
ge, at gonorréen er et symptom på
en social skade. Så længe man ikke
sætter effektivt ind på at resociali-
sere gonorrépatienterne, kan man
sige, at lægerne med deres penicil-
lin — og andre indsprøjtninger —
kun behandler symptomerne. Den
egentlige sygdom, de dårlige socia-
le forhold, gør man ikke noget ved,
og derfor er det forgæves, hvor
meget end lægerne bruger sprøj-
ten: gonorrétilfældenes antal bli-
ver ved med at stige.
UNGE MENNESKERS
DRIKKEVANER
Man skal ikke gøre sig håb om, at
alkoholmisbrug og andre sociale ska-
der i Grønland bliver færre, efterhån-
den som erhvervslivet bliver bygget
op. Det vil være urealistisk. En række
sociologiske undersøgelser fra forskel-
lige lande viser nemlig, at industriali-
sering og bydannelse har betydelig
indflydelse på alkoholadfærden hos
visse persongrupper.
Alkoholmisbruget stiger i takt med
industrialiseringen, bl. a. fordi denne
medfører en udvidelse af de sociale
kontakter. Der er det særegne ved al-
koholforbrug og -misbrug, at det i
overvejende grad sker under et so-
cialt pres, således at forstå, at man
drikker, fordi man føler sig presset
dertil af den gruppe, man befinder
sig i.
Unge mennesker, der aldrig har
smagt alkohol, begynder ikke at drik-
ke alene. Al begyndelse af alkohol-
indtagelse sker i en gruppe, og man
drikker, fordi man ikke vil virke af-
stikkende fra de øvrige i gruppen. —
Også det meste alkoholmisbrug sker
ved drikkeri i grupper. Det er som
regel først, når alkoholmisbruget har
ført til egentlig alkoholisme, således
at den pågældende har fået en trang
til alkohol, som han ikke kan bekæm-
pe, at det umådeholdne drikkeri fin-
der sted i ensomhed.
IKKE-RYGEREN OG
AFHOLDSMANDEN
Der er i det hele mange sociologi-
ske fænomener knyttet til alkohol-
indtagelse. Drikkevanerne har en vis
rituel karakter, hvoraf nogle stammer
helt tilbage fra den hedenske tid. Det-
Af
socialinspektør
KAJ V. PETERSEN
te gælder dog ikke grønlænderne, for
eskimoerne var et af de få folk, der
ikke fremstillede alkohol, medens de
levede i naturtilstand.
Men i Danmark fremstillede man
alkohol allerede i forhistorisk tid, og
fra vikingetiden kender man en del
drikkeskikke, som ikke er blevet helt
udryddet endnu, bl. a. den mærkelige
skik med at prøve, hvem der kan
drikke hvem under bordet. Herfra
stammer også den opfattelse, at det
skal være udtryk for noget særligt
mandigt at kunne indtage store
mængder af alkohol.
Selv om mange af disse ældgamle
drikkeskikke efterhånden er blevet
udryddet, er det dog stadig således, at
der er større vanskeligheder forbun-
det med at sige nej tak, når der bli-
ver budt alkohol rundt, end når der
bydes på tobak. Medens ikke-rygeren
nyder almindelig respekt for sin for-
nuftige holdning, udsættes afholds-
manden ofte for skoser af mere eller
mindre ondartet karakter.
AFHOLDSBEVÆGELSEN
ET LYSPUNKT
Under en omtale af alkoholproble-
met kan man ikke forbigå afholdsbe-
vægelsen. Det er et af lyspunkterne
i .den grønlandske alkoholsituation, at
afholdsbevægelsen har fået så stor
en udbredelse i Grønland, som tilfæl-
det er. I forhold til folketallet er der
betydeligt flere organiserede afholds-
folk i Grønland end i det øvrige Dan-
mark. Afholdsbevægelsen har stor be-
tydning igennem det oplysningsarbej-
de om alkohol, der udføres. I denne
forbindelse bør nævnes den udmær-
kede pjece „Alkoholen og mennesket",
som er udgivet på grønlandsk og
dansk, og som fås ved henvendelse til
enhver afholdsforening i Grønland.
Den giver en fortrinlig kortfattet og
instruktiv oplysning om alkohol og
dens virkninger samt om de proble-
mer, den skaber.
Endvidere kan afholdsbevægelsen
få stor betydning i arbejdet med at
resocialisere alkoholskadede. Når man
får det fornødne lægelige og sociale
apparat til behandling af alkoholska-
dede i Grønland, må dette apparat
have afholdsforeninger at støtte sig til,
som kan yde den fornødne bistand
ved at gennemføre det miljøskifte, der
som regel er nødvendigt for en alko-
holskadet.
Men allerede i dag kan afholdsfor-
eningerne gøre en indsats gennem per-
sonlig påvirkning af mennesker, for
hvem alkohol er blevet et problem.
Man må håbe for den grønlandske af-
holdsbevægelse, at den ikke udvikler
sig til sluttede kliker med sekterisk
præg, der indtager en farisæisk hold-
ning over for de alkoholskadede.
„OM ALKOHOL"
Interesserede, der ønsker yderligere
orientering om alkoholproblemerne,
end det er muligt at give i en artikel
som denne, henvises til en lille bog
„Om alkohol", der er udgivet for nylig
af „Socialpolitisk forening" i serien
„Nyt socialt Bibliotek". Den er redige-
ret af Svend Skyum-Nielsen, der er
forskningsleder ved Socialforsknings-
instituttet, og er skrevet af en række
fagfolk indenfor områder, der har til-
knytning til alkoholproblemerne. Den
giver en kortfattet oversigt over den
viden, som man i dag er nået til om
de forskellige alkoholproblemer.
„Kendsgerninger og problemstillinger"
er bogens undertitel, og den er dæk-
kende.
Alkoholsituationen i Grønland
omhandles i et af bogens kapitler,
hvori der gives et referat af den
ovenfor omtalte rapport fra „Ud-
valget for samfundsforskning i
Grønland".
MOTOREN
angatdlatinut tamanut atorsinaoic
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
uliatungitsoK
ikussukuminartoK
sivistimik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereicardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66

En lille pause før arbejdet går videre.... en hygge-
lig sludder.... Ild på cigaretten — selvfølgelig en
Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige, mæt-
tende blended-tobakker. Det er derfor, den lange
Cecil bliver mere og mere populær, og alle vegne
hører man: .... sd er der tid til en Cecil)
Kasuersåtsiardlune . . . sangmerujordlune . . . ciga-
rite ikitdlugo . . . soruname Cecil: imuvdluagauvok
tupatarigsuvdlune. taimaingmanuna Cecil tangneK
iluarineKaleralugtuinartOK. tamanilo tusarssaussar-
POk: .... CecilitorfigssaK nagdliupoK.
14