Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 31.01.1963, Page 15

Atuagagdliutit - 31.01.1963, Page 15
Alkoholsituationen i Grønland nøgtern belyst i »Om alkohol« Ny bog om kendsgerninger og problemstillinger i forbindelse med al- koholsituationen i Danmark og redigeret af Svend Skyum-Nielsen indeholder særligt afsnit om Grønland I sin artikel om alkoholforbruget i Grønland i dette nummer af „Grøn- landsposten" henviser socialinspektør Kaj V. Petersen til bogen „Om alko- hol" (Det danske Forlag 1962), der har en kort omtale af alkoholsituationen 1 Grønland skrevet af Georg Nelle- naann. Vi skal her gengive uddrag af det pågældende kapitel: Da Udvalget for Samfundsforsk- ning påbegyndte sin undersøgelse, rå- dede der inden for den danske admi- nistration i Grønland stort set følgen- de opfattelse af spiritussituationen: Siden spiritusrationeringens ophæ- velse har forbruget været stedse sti- gende, hvilket har medført en skær- pelse af en række uheldige forhold som antallet af gonorrétilfælde, fød- sler af børn uden for ægteskab og ulykkesdødsfald. Yderligere er en stor del af lovovertrædelserne i Grønland egået af berusede personer. Udvalgets undersøgelse sigtede på at s affe materiale, der kunne belyse oldbarheden af den nævnte bedøm- melse. UNDERSØGELSENS resultat i tal Un statistisk bearbejdelse af det oreliggende talmateriale vedrørende alkoholforbruget i Vestgrønland i åre- ne fra 1949 til 1959 har givet som re- sultat, at alkoholforbruget, regnet i i er ren alkohol (100 procents alko- o ) pr. person på 14 år og derover, s eg i 1955, det førs(e år, hvor der var nt salg. Derefter faldt forbruget no- get og blev efterhånden lavere end orbruget i det sidste rationeringsår (1954). Udviklingen i forbruget ses af nedenstående oversigt: Gennemsnitligt forbrug af alkoholi- ske drikke pr. person på 14 år og der- over, regnet i liter 100 pct. alkohol — a lene i parentes angiver forbruget Pr. indbygger i det hele taget: 1954 1955 1956 1957 1958 1959 9>3 9,7 8,9 8,6 7,7 7,3 (5,6) (5,8) (5,3) (5,1) (4,5) (4,2) 60 PCT- højere end i danmark Til sammenligning kan anføres, at 1 orbruget i det øvrige Danmark i 1958 Pr. person på 14 år og derover androg ca- 4,7 liter ren alkohol. Forbruget i Vestgrønland lå således det pågælden- de år ca. 60 pct. højere end forbruget i det øvrige Danmark. Denne oversigt viser, at vurde- ringen vedrørende et stadigt sti- gende alkoholforbrug ikke har væ- ret rigtig, når man regner forbru- get ud i alkoholmængde. Regner man derimod i kroner og øre, d.v.s. tager salgsværdien som udgangs- punkt, har der været tale om en stigning. Dette kan imidlertid lige så vel skyldes den skete stigning i indbyggerantallet og i prisniveauet som en forøgelse af forbruget. MINDRE HJEMMEBRYGGET ØL Efter 1954 er der sket visse ændrin- ger i forbrugets sammensætning. Der drikkes mindre hjemmebrygget øl og spiritus end tidligere. Det hjemme- bryggede øl, imiaK, er dog stadig en vigtig vare. Således dækkedes to tre- diedele af alkoholforbruget i 1959 uden for byerne og godt en fjerdedel i byerne af imiaK (i 1954 var tallene henholdsvis 82 og 54 procent). Analyserne af det hjemmebryggede øl har vist, at det ikke i almindelighed er særlig stærkt, gennemsnitligt med godt 3 procent alkoholindhold, svaren- de nogenlunde til almindelig pilsner. Det må bemærkes, at styrkegraden af imiaK varierer en del, dog således at alkoholindholdet antagelig forholdsvis hyppigt ligger under det nævnte gen- nemsnit. Om de forskellige aldersklassers andel i det samlede forbrug synes in- terviewundersøgelsen at vise, at det på de små steder langt overvejende er de gamle, der drikker spiritus, me- dens alle aldersgrupper i byerne sy- nes at deltage i nydelsen af alkohol. Det er rimeligt at antage, at det- te skyldes, at der i byerne er lette- re adgang for de unge såvel til at have kontante indkomster som til at købe industrielt fremstillet spi- ritus. Det er ikke meget, der kan siges om forholdet mellem de udsendte dan- ske og den grønlandske befolknings forbrug af stærke drikke, men de fo- religgende oplysninger tyder dog på, at de danske gennemgående drikker lidt mere, end hvad der gælder for de to grupper under ét. INDIREKTE VIRKNINGER Det er vigtigt at få belyst også de indirekte sider af alkoholforbrugets virkninger. Det koster penge at drik- ke, for dels skal spiritussen betales, og dels kan man tabe fortjeneste, hvis man bruger sin tid til at drikke i ste- Vor tids største medicinkatastrofe Thalidoiviid-præparafet skyld i tusindvis af forkrøblede born og ode- lagte nerver. Vort århundredes største medicinske katastrofe indtraf samme dag, som thalidomid-præparatet kom i hande- en. Fra 25 lande verden over har mgevidenskaben modtaget indberet- ninger om fødsler af misdannede børn. Danmark er tallet lille i forhold til ' h, S ^esUyskland. I Danmark er der 1 n, ' * nu „kun" født knap 10 thalido- mid-børn, medens Tyskland har mel- lem 5 og 6000 tilfælde. Fire år efter at stoffet var bragt på ■narkedet, den 25. november 1961, blev et igen trukket tilbage, og i dag står et fast, at tusindvis af ældre menne- s er, der har spist thalidomid-præpa- ra sovepiller, har fået beskadigelser i nei vesystemet, og at tusindvis af mød- re efter indtagelsen af thalidomid har bragt børn til verden med forkrøblede emmer eller uden ørerne. Selv de alvorligste medicinmiddel- katastrofer i tidligere år er kun små ■ orhold til den, vi har oplevet nu. De ser således ud: I 1930 og 1931 døde 77 Lybæk efter calmette-indsj Desuden blev over 100 and vorlige syge. I 1937 omkom over 100 USA på grund af et præpai lektionssygdomme, som er, havde fremstillet af et sulj og en frostvædske, og som met i handelen uden før: afprøvet af laboratorier. I 1952 døde 73 småbørn, og 270 blev heftigt syge, fordi deres mødre havde pudret dem med et arsenikholdigt pudder ved navn Baumol. I 1954 dræbtes 102 patienter i Frankrig af byldemidlet Stalinol, 150 blev lammet. Og i 1955 fik 158 amerikanere lam- melser, og 11 led døden, efter at de havde fået indsprøjtninger mod bør- nelammelse. Som man vil se, er det kun små tal der er tale om her, når man sammen- ligner med thalidomid-ofrene, men på den anden side er de afskrækkende nok. Overalt i de lande, hvor man har fokrøblede børn, er man gået i gang med at fremstille proteser, der kan af- hjælpe børnenes hjælpeløshed noget, men det siger sig selv, at disse børn resten af deres liv vil være udsat for et stort handicap, som selv ikke den bedste protese kan afhjælpe. For kvalitetens skyld — hver dåse er fyldt §p?;||§| med friskplukkede |wlffwi C-vitaminrige ærter — Kivdlertussat tamarmik értanik C-vitamineicardluar- tunik nuniangnlutå aicer- dlortigaussunik imakarput det for at tage på fangst, fiskeri eller andet arbejde. Det er imidlertid me- get vanskeligt at afgøre, hvor store disse økonomiske virkninger er. Man har talt med en del institu- tionsledere og arbejdsledere om dette spørgsmål og er kommet til det resul- tat, at tabet af arbejdstid ikke er så stort for de fastansattes vedkommen- de, at det kan betyde noget særligt. Hvad angår de løst ansatte er det en almindelig udtalelse, at fremmødet ikke er så stort dagen efter lønudbe- talingen som ellers. Dette kan natur- ligvis skyldes, at pengene er blevet brugt til spiritus, og at frafaldet skyldes „tømmermænd". Interviewun- dersøgelsen har vist, at lønningsdagen og lørdage er de dage, hvor der i by- erne drikkes mest. Der kan imidlertid også være andre grunde til, at man ikke går på arbej- de. Det er ikke urimeligt at tænke sig, at nogle foretrækker at benytte et par dage til at skaffe naturalier ved jagt og fiskeri eller simpelthen holde fri efter en uges arbejde, der har skaffet en kontant sum til huse. SPIRITUS — ØKONOMI Med hensyn til hvad spiritusforbru- get kan betyde for familiens økonomi, har man dels salgstallene og dels en forbrugsundersøgelse at holde sig til. Regnskaberne i KGH viser, at ca. 15 pct. af salget, udregnet i kroner og øre, falder på gruppen øl, vine, spiri- tuosa og mineralvand. Forbrugsundersøgelsen viser deri- mod et lavere tal, kun 5 pct. af fami- liernes samlede udgifter. Den sidste undersøgelses tal må an- ses for at være for lille for denne va- regruppes vedkommende, men på den anden side vil det ikke være rigtigt at tro, at 15 pct. af befolkningens gen- nemsnitlige husholdningsbudget går til drikkevarer. Der er i denne opgø- relse kun tale om butiksvarerne og ikke om familiens samlede budget, der PICCOLO BOX repræ- senterer en helt ny radio- idé: hjemmets trans- portable modtager, uafhængig af ledninger og kontakter, fordi den har indbyggede antenner og spiller på otte alm. stav- lygtebatterier. PICCOLO BOX kan tillige fås med netdel, så den også kan tilsjuttes lysnettet. 7 bølgeområder - naturligvis omfattende FM. Meget stor, overskuelig dobbelt- skala. Hør PICCOLO BOX, den vil afgjort imponere Dem. Kabinet i teak eller palisander. En ny ven af huset - spiller for Dem overalt PICCOLO BOX radio isumagssar- siaK nutårdluinauvoK: igdlume nå- laorut angatdlåneKarsinaussoK, led- ningit ikitautitdlo pissariaKariingi-- lai ilumigut antenneKarame batte- ritdlo. ulamertut arfineK pingasut ingerdlatigalugit. PICCOLO BOX ingnåtdlagissamut atassartutut åma pineKarsinauvoK, taimalo ama ingnåtdlagissamut atåssuserneKarsinauvdlune. Kinerdlerfigssat bølget 7 — soruna- me åma FM ilauvdlune. angisoru- jugssuaK, ersserKigsumigdlo mar- dloKiussamik skalalik. tusarnåruk PICCOLO BOX, iluarivdluinåsa- vat. Kissungmik pitsagssuarmik teakimik palisanderimigdlunit Ki- ssugtalik. igdlume ikingut nutåK — sumikaluarunilunit tusarnårtikåtitl LINNET & LAURSEN A/S Apollovej 31 — Københ. Vanløse også omfatter egen fangst og fiskeri samt køb af produkter direkte fra fangere og fiskere eller fra private handlende. SPIRITUS — SUNDHED Hvis en ret stor del af familiens kontantindkomst benyttes til drikke- varer, er det af afgørende betydning, om familien udelukkende lever af købt butikskost, eller om butikskosten kun er et supplement til produkter, som familien selv fanger eller fisker. Et relativt højt alkoholforbrug bety- der økonomisk ikke så meget for den del af befolkningen, der skaffer sig madvarer ved jagt og fiskeri, mens det derimod kan være nedbrydende for familier, der næsten udelukkende lever af butikskost, d.v.s. de egentli- ge arbejderfamilier i byerne. Det er dette forhold, som Grønlands tidligere landslæge har været inde på i en redegørelse for indkomst og er- næring (Gerda Dybdahl Christensen og Preben Smith: „Om kostforhold og økonomi i Grønland"), hvori det på- peges, at det store luksusforbrug, om- fattende såvel spiritus som tobaksva- rer o. a., er medvirkende til, at ernæ- ringen i arbejderfamilier er forkert, hvilket har afgørende betydning for modstandskraften mod sygdomme. KONKLUSIONEN Afsnittet om „Alkoholsituationen i Grønland" slutter med en konklusion, hvori det bl. a. hedder: Foreligger der et alvorligt alkohol- problem i Grønland? Svaret afhænger naturligvis dels af, hvad man forstår ved ordet problem, dels af hvorvidt man har sagen tættere inde på livet eller ser den i en vis afstand. Vurde- ringen synes at være mest pessimi- stisk blandt visse af de offentlige myn- digheder i Grønland, hvorimod en stor del af befolkningen, såvel den grøn- landske befolkning som de udsendte danske ikke mener at kunne tilråde eller foretrække restriktive foranstalt- ninger som spiritusrationering. På den anden side finder man, at det ad oplysningens vej kunne være til- trængt at få alkoholforbruget be- grænset. Afholdsbevægelsens vurdering af ædruelighedssituationen giver nok ud- tryk for nogen ængstelse for1 udvik- lingen, da man har konstateret et vist spiritusmisbrug og befrygter en vide- re udvikling i denne retning. Imidler- tid giver afholdsbevægelsens rapport også udtryk for optimisme, bl. a. på grund af de grønlandske afholdsfor- eningers stærke vækst og tag i de un- ge aldersgrupper. KVALITETSVARER < Syntetisk Emaille Gulvlakker Kunstnerfarver Skibslakker Oliefarver Tegnerekvisitter A.STELLING KOBENHAVN LAK-OO FARVEFABRIK Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo atortugssat pisiagssat pitsagssuit - den kysa læbestift.. Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut. tarnutip levbestiftivdio kalipautait ingmingnut tugdluarkekate- kdugitsut. Generalrepræsentant Torben Løve & Co. A/S Amaliegade 6 - København K. pitsagtåt imerusuerdlunilo inumarigsiatdlagkumassunut 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.