Atuagagdliutit - 31.01.1963, Síða 18

»I dag be’r vi om en gave til..«
En og anden vil måske mene, at vi
inden for kirken begynder at køre lidt
hårdt på med indsamlinger. Det er jo
rigtigt, at vi i løbet af de allersidste
år væsentligt hyppigere end tidligere
har bedt menigheden i Grønland om
en gave til et eller andet kirkeligt for-
mål. Til dem, der eventuelt i det stil-
le „surmuler" over dette tiltagende
„tiggeri" (om man vil kaldet det så-
dan), vil jeg gerne sige: Forøgelsen af
antallet af de indsamlinger, der ved-
rører hele Grønland, er sket i takt
med samfundets almindelige ind-
komstforøgelse. Der er ganske enkelt
i dag råd til at yde mere end tidlige-
re. Endvidere: det er jo fremdeles en
fuldstændig frivillig sag, om man vil
„spytte i bøssen" eller ej. Det er dog
endnu ikke kommet dertil, at præsten
eller kateketen står vagt ved indsam-
lingsbøssen for at registrere de afgiv-
ne beløbs størrelse og på dette grund-
lag dele menigheden i får og bukke.
Men først og sidst vil jeg gerne ar-
bejde for, at der mere og mere ska-
bes forståelse for, at en menighed selv
må ofre noget, når et godt formål mel-
der sig. Ikke for at „samle sig ros hos
Gud" (føj for en tanke!), men fordi det
er en kristen pligt at hjælpe, når man
kan-------også når det gælder noget
så uåndeligt som penge. Tænk blot på
forholdene i den første kristne menig-
hed, hvor offervilje og indbyrdes
hjælpsomhed sad i højsædet. En
kendt tysk teolog og kirkemand (Hans
Asmussen) har sagt: „En menighed,
der vægrer sig ved at samle ind til
formål i kirken og menigheden, gør
dette i modstrid med Ny Testamente."
Folk, der er kendt med danske me-
nighedsforhold, vil vide, at der i dan-
ske kirker fra prædikestolen opfordres
til at støtte mange forskellige formål,
alt efter hvad nu den lokale præst og
menighedsråd finder bør støttes. Kir-
kegængere vil være fortrolige med
formlen: „I dag be’r vi om en gave
til....“. Kun én eneste kirkelig ind-
samling er ikke lagt hen til præstens
og menighedens afgørelse. Det er den
årlige indsamling — nytårsdag — til
Det danske Bibelselskab. Den er iov-
befalet og skal altså afholdes i hvert
eneste dansk sogn, uanset om den lo-
kale præst og menighedsråd sympati-
serer med tanken eller ej. Der blev i
fjor indsamlet ca. 150.000 kr. i samtlige
kirker i Danmark nytårsdag. Bibelsel-
skabet virker for udbredelsen af bi-
belen på den måde, at selskabet yder
tilskud til trykning af bibler, således
at disse kan sælges billigt til folk, der
ikke har så godt råd, eventuelt udde-
les gratis. Endvidere støtter Bibelsel-
skabet andre foretagender til fremme
af bibellæsning og bibelkundskab og
støtter f. eks. også økonomisk arbejdet
med at udbrede bibelen på fremmede
sprog. Man har fra højeste sted (kir-
keministeriet) anset dette formål for
at være så væsentligt, at man har fun-
det anledning til at lovfæste en ind-
samling til støtte derfor----som sagt
den eneste lovbefalede indsamling.
Det eneste område af Danmark,
hvor denne indsamling ikke finder
sted, er Grønland. Sågar på Færøerne
er den lovbefalet. Uanset om dette er
en medvirkende grund til, at Færøer-
ne nu vil sejle deres egen sø, var der
på præstekonventet i sommer fuld
enighed om, at også den grønlandske
kirke bør være med til at støtte et så
centralt foretagende som Bibelselska-
bet, og at det vil se smukt ud, om vi
slutter frivilligt op, før indsamlingen
bliver lovforordnet også for Grønland.
Netop fordi der er en indsamling, der
omfatter alle sogne, beder vi denne
gang kun om et lille beløb, vel viden-
de, at de mange bække små bliver til
den store å. (Til gengæld vil vi gerne,
længere hen på året, bede om et stort
beløb til Den grønlandske Kirkefond).
Indsamlingen skulle gerne finde
sted i den allerførste del af året, og
adskillige steder har man anvendt den
„rigtige" dag til formålet, nemlig nyt-
årsdag.
Som sagt: Blot et lille beløb til Bi-
belselskabet vil være velkomment.
Det er på en måde underligt, at
netop den bog, som taler så stærkt om
næstekærlighed og om at hjælpe fat-
tige mennesker, ikke når ud til alle
dem, der trænger til at læse og høre
dens budskab. Uanset at prisen på en
bibel er faldet stærkt, siden den før-
ste lutherske bibel udsendtes til Dan-
mark til en pris af 5 daler pr. stk. —
svarende til prisen på en god okse —
er der fremdeles mange, der ikke har
råd til at anskaffe sig bøgernes bog:
to trediedele af verdens befolkning si-
ges at være underernæret og som føl-
ge deraf ikke i stand til selv at købe
sig en bibel. For disse mennesker an-
drager prisen på en bibel flere måne-
ders indtægt, hedder det i Bibelsel-
skabets sidste årsberetning.
I sammenligning hermed er forhol-
dene i Grønland anderledes gode, i
hvert fald så gode, at jeg synes, man
godt kan være bekendt at anbefale at
støtte Bibelselskabet.
ser.
pitsaunerpdgi-
nait pigdvut
ukiorpagssuame tugtdssaK
pigsigartOK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
&
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
Hvad skal barnet hedde IV.
Klaus eller Kilåse
eller Kalåse
Jeg tror, vi kan sige, at overhovedet
alle såkaldte danske navne (både
nordiske, andre vesteuropæiske og jø-
diske navne) har en særlig grønlandsk
form. Det er jo kun naturligt, at når
man omplanter en kulturs og et sprogs
navne til en helt anden kultur og et
helt andet sprog, så vil det kunne spo-
res i en ny form af navnet. Omvendt
kan det siges, at mange af de navne
i Grønland, der ofte — især af dan-
ske — høres som særlige grønlandske
navne, ikke er andet end en særlig
grønlandsk udtale af et ganske almin-
deligt dansk (jødisk) navn. Hertil
kommer yderligere, at mange af de
danske navne ikke bare modsvares af
en enkelt grønlandsk form, men ofte
af både 2 og 3 former, alt efter hvor
man er i Grønland.
Til belysning af ovenstående anfø-
res hermed en række navne således,
at den danske form står i venstre ko-
lonne og den eller de tilsvarende
grønlandske former er anført i højre:
Drengenavne:
Dansk form:
Jørgen
Peter
Hans
Niels
Jens
Karl
Frederik
Poul
Otto
Henrik
Abraham
Josef
Johannes
Johan
Samuel
Mikael
Gabriel
Joel
Bent
Klaus
Therkild
Grønlandsk form:
Julut, Jorut
PitaK, Pita
Hanse
Nise
Jense, Jåna
Kåle
Fare
Pålo
Orto
Inte, Intalik
Aperåt, Apalåt
Ujorse, Juserfe
Juånse, Ujuånse
Juåt, Ujuåt, Ujuånåt
Såmo, Såmua, Såmuile
Mikaitdle, Mikåle, Mikka
Gaba
Ujuitdle
Binte
Kilåse, Kalåse
Tikile
Pigenavne:
Dansk form: Grønlandsk form:
Maria Målia, Måria
Maren Målat
Katrine Kåtalit, Kåtak
Margrethe Måkalita, Måkak, Magga
Sara Sålat, SåraK, Såla
Beathe Biåtåt
Jokeba Juke, Jokebeth
Benedikte Bentita
Debora Tipo, Tipuala
Else Elise
Malene Malit
Mathilde Matita
Mariane Mariåna, Maliåna, Måliåna
Det, der vedrører os i denne forbin-
delse, er spørgsmålet om, hvorvidt alle
disse grønlandske udgaver af importe-
rede navne skal kunne anerkendes
som egentlige navne, altså nævnes ved
dåben i deres grønlandiserede form,
som derpå indføres i kirkebogen. Na-
turligvis er der ingen offentlig myn-
kungikunut niornutenartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er (Udrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsdt tdssa aKerdlortigkat
pitsaoKateKångitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo

dighed, der interesserer sig for, hvad
folk selv kalder sig for, altså for,
hvordan de udtaler deres navn. Det
bliver folks private sag. Og enhver,
der taler grønlandsk eller forstår spro-
get så nogenlunde, forekommer de
grønlandiserede former af danske
navne helt naturlige og selvfølgelige.
I det store og hele anvendes de rent
danske navneformer ved navngivnin-
gen og kommer altså til at stå i kir-
kebogen og på dåbsattesterne. Alt-
sammen i forståelse med forældrene.
Jeg vil tro, at i hvert fald 90 procent
af forældrene ønsker den danske form
af et navn skrevet, uanset at de i dag-
lig tale altid udtaler navnet på grøn-
landsk. Men hvad skal vi sige, om en
far vil have sit barn navngivet med
formen „Kilåse" eller „Kalåse" i ste-
det for „Klaus", og vil have navnet
indført i kirkebogen i denne form?
Ujorse i stedet for Josef? Ujuitdle i
stedet for Joel? Jeg for mit vedkom-
mende vil henstille til forældrene så
stærkt som muligt om at få lov at
indføre (og altså ved dåben nævne)
navnet i dets danske form, og så må
forældrene i øvrigt udtale navnet, som
de har lyst. At vi gerne vil have be-
varet de oprindelige grønlandske nav-
ne (jfr. forrige artikel), er et helt an-
det spørgsmål, som ikke vedkommer
dette: de grønlandiserede former af
indførte navne. Der ligger jo ikke no-
gen særlig „kulturel værdi" i at be-
vare sadanne tillempede, indførte nav-
ne i skriftlig form, og jeg mener, det
vil være uhyrlig besværligt, om man
i det samme lille samfund skal have
to former for alle navne og hver gang
spørge forældrene: Ønsker I navnet
skrevet i dets grønlandske eller dets
danske form? Jeg kunne forstå, om
man konsekvent sagde: „Well, til
grønlandske børn bruger vi de grøn-
landske former. Så kan de danske
bruge de danske former til deres
børn." Det ville der være en vis ræ-
son i. Men nu ligger det jo sådan, at
langt de fleste grønlændere ønsker
anvendt den danske navneform, og
ville det dog så ikke være praktisk,
om man altid kunne sige til forældre-
ne: „I er velkomne til at kalde jeres
dreng f. eks. Kalåse. Det vil jeg ikke
blande mig i. Men jeg vil skrive Klaus
i kirkebogen."
Jeg sendte en prøveballon op for
nylig: et forældrepar ønskede navnet
Samo anvendt og skrevet sådan. Nav-
net er jo velklingende og velkendt,
men jeg benyttede lejligheden til at
forespørge kirkeministeriet, som god-
kendte denne form af Samuel. Man
vil formentlig kunne forvente godken-
delse af tilsvarende velkendte grøn-
landiserede former: Kåle, Miki, Gaba
o.s.v. Men hvad bliver konsekvensen?
Mon kirkeministeriet har tænkt på, at
hvis formen Samo kan indføres, så
kan man fra grønlandsk side med lige
så stor ret eksempelvis kræve formen
Kalåse (Klaus) eller Ujuitdle (Joel)
indført, eller de andre former af Sa-
muel: Såmua, Såmuile.
Det forekommer mig som sagt at
blive ret rodet, hvis man skal have
to (eller tre eller fire) former at vælge
imellem for hvert enkelt (indført)
navns vedkommende. Hvad skal bar-
net hedde? Mikael, Mikaitdle, Mikåle
eller Mikka? Jeg stemmer på Mikael!
Og så er det i øvrigt op til forældre-
ne, hvad de til daglig brug vil kalde
deres dreng. Men sådan er jo også
praksis, i langt de fleste tilfælde
utvivlsomt med forældrenes fulde bil-
ligelse.
Det i sidste artikel foreslåede
„navngivnings-udvalg" bør dog også
tage stilling til det principielle spørgs-
mål, der er eksemplificeret i over-
skriften: Klaus eller Kilåse eller Ka-
låse. ser.
Tag et par stykker med!
Går folk meget eller meget lidt i
kirke? Et entydigt svar kan næppe
gives, men hvad angår de danske
gudstjenester i Grønland rammer ne-
denstående, vi har fundet, næppe helt
ved siden af:
Sådan---------ser--------kirkens
bænke---------tit------ — ud-------
oppe----------fra---------præstens
-------prædikestol.
Mensådanhervilledetseudhvisalletog
enellerandenmedsigikirke.
18