Atuagagdliutit - 31.01.1963, Síða 23

umiarssuaK »Julius Thomsen«
aserortinartariaKarsimavoK
handelip isumaliorKutigisimagaluarpå Juthop atorneKarnigsså
umiarssuartut inigssiatut, påsisimavdlugule tamåna aningau-
ssat tungaisigut igdlersorneKarsinåungitsoK
umi(irssuatoKatsialånguaK „Julius
h omsen" isatigagssångordlugo tuni-
nsKarsimavoK. „toKussumik nalunae-
’Mt tåuna tupingnångivigsumik Ka-
Qtdlit-nunånisaoK nikatdluatdlagtit-
s]vok umiarssuau tåuna Kitåta sine-
r.lane tamane avangnånit kujatånut i-
lsarisimaneKarmat, agdlåtdlume u-
wyasigkaluartoK ajornångivigsumik i-
ls&rineKartardlune issikune errøt-
'niitsoK nåparutit mardluk akornåne
aKisorssuarmik pujorfigtalik pissuti-
galugo.
Den kongelige grønlandske Han-
e_lip umiarssuatoKaK tåuna isatigag-
ssangordlugo ajutortitaunigssånik au-
ji.ianginera sujorKutdlugo isumaliuti-
gei'KigsårneKarsimagaluarpoK umiar-
ssuaK avdlatut iliordlune atorneKar-
smaunersoK.
OKaluserineKarsimagaluarportaoK
” K’asigiånguane umiarssuar-
. . ^igssiatut atorneKarsinaunersoK.
Pasinarsisimavordle aulajangersagkat
Kavsit perKingnigssamut tungassut
1T1_ eruarKussat ilåtigut pissutauvdlu-
1 _ tamatumane aningaussartutigi-
ssagssat 300.000 åma 500.000 kr. a-
ornånisassut. tåukutaoK saniatigut i-
ngerdlatitauneranut aningaussartutig-
ssat ukiumut 150.000 kr. migssilior-
ugssauvait umiarssup inungnut inig-
ssiatut atorneKarnigsså pivdlugo piu-
niassarineKartut mingnerpåt erKuti-
neKåsagpata.
kisitsisit angnertut tåuko Kimerdlo-
laine påsineK ajornångilaK barakimik
inuit inigssånik „Jutho“me ineKarsi-
naussut amerdlaKatåinik inigssaling-
niik K’asigiånguane sananigssaK aki-
kinerusassoK. taimaingmat „Jutho“p
taimatut atorneKarnigssaralua ani-
ngaussat tungaisigut igdlersorneKar-
sinåungilaK.
åma misigssorneKarsimagaluarpoK
øbenhavnime Handelens pladsime
sanaortornermut atatitdlugo isersi-
rnaorfigtut atissalersortarfigtutdlo a-
torneKarsinaunersoK, påsinarsivordle
ama tamåna ajornartoK iluarsartunig-
ssa ingerdlatineKarnigssålo pivdlugit
Ændring af landsrådsvedtægt
°ni fredning af rensdyr
Stk. 1: § L
1 § 2 i landsrådsvedtægt af 30. de-
cember 1960 om fredning af rensdyr
som ændret ved landsrådsvedtægt af
-5- januar 1962 tilføjes som stk. 3:
»I tiden mellem 1. august og 30. sep-
tember må hunde ikke medtages på
Jagtturene. I jagttiden mellem 15. fe-
bruar og 15. marts, jfr. § 7, skal hun-
. ’ der benyttes under jagtture, så
vidt muligt holdes bundne, når de ikke
anvendes som trækdyr. Endvidere er
net forbudt at lade løse hunde med-
tølge på turene."
Stk. 2:
le<£dtægtenS § 7, stk. 1, affattes så-
»I Godthåb, Sukkertoppen, Hol-
stemsborg 0g KangåtsiaK kommuner
i net til 0g med 1964 tilladt at drive
jagt pa renbukke i tidsrummet fra 15.
februar til 15. marts.“
Stk. 3:
følTiriT*81605 § 7 føieS SOm Stk- 3
tolgende bestemmelse:
nv'f!pl'ltæl?C af’ at der tU reniagt be-
motorbåde, må der ikke ned-
Jlr end 2 dyr af hver i iag-
ik. agende iæger, ligesom der
dyr pn båd6"1*886® merS 6tld 1 3lt 10
n § 2-
Denne vedtægt træder i kraft den
1- januar 1963.
landsråd Vedtaget af Grønlands
landsrad den 13. september 1962.
OKartugssautitat piumassarissait aki-
kinerussumik pineKarsinaussunit ang-
nertunerungmata.
ingminut akilersinåungilaK
umiarssuaK Kalåtdlit-nunåne i-
nigssineKåsagaluarpat aningau-
ssartutigssat tainenarérsut saniati-
gut umiarssup Kalåtdlit-nunåne
sumilunit amuneKarsinåunginera
åma ajornartorsiutaussugssauvoK.
taimåitumik nautsorssutigissaria-
KarpoK „Jutho" ukiune ikigtu-
nguåinarne pugtasinåusassoK umi-
arssup itserna kikiatonarssuilo ta-
matumane sule sukanerussumik a-
seroriartusangmata.
Narssap turistforeningia novembe-
rime Den kongelige grønlandske Han-
delimut sågfigingnissuteKarsimavoK
„Jutho“vdlo takornarianut igdlusisi-
mavigtut atorneKarsinaunigsså aper-
Kutigalugo, kisiåne umiarssuaK suli-
ssartunutdlunit atugagssatut iluarsar-
tutisavdlugo piukunångigpat takor-
narianut atugagssatut iluarsartutisav-
dlugo sule piukunånginerusaoK.
Atuagagdliutit årKigssuissoKarfiå-
nut Den kongelige grønlandske Han-
del navsuiaivoK Handelip påsivdlui-
narsimagå Narssame turistforeninge
imalunit Kalåtdlit-nunåne sujunerta-
rissaK sunalunit nålagauvfingmut a-
tassoK privatiussordlunit imalunit su-
me avdlame nuånårutigssaKarnaviå-
ngitsut „Jutho" inigssiatut, gæste-
hjemitut hotelitutdlunit atorniåsaga-
luaruniko.
„Julius Thomsen" nungutdlartuvig-
simavoK, umiarssuaK pisoKalivatdlår-
simavoK, „toKuneranik nalunaerut"
pissariaKartuvoK pivfigssamigdlo er-
Kuivdlune.
umiarssuatoKaK kussanartoK issi-
kuinarmigutdlunit Kalåtdlit-nunåne
ukiunik Kångiusimassunik OKalug-
tuartoK péruterérpoK.
sic

'

s* ' V

Jutho fotograferet under sit sidste ophold i grønlandske „Jutho” åssilineKarsimassoK kingugdlermik Kalåtdlit-nu-
farvande. nåmnermine.
»Julius Thomsen« måtte
nødvendigvis ophugges
Den kongelige grønlandske Handel kom til det resultat i sine overvejel-
ser, at det ville have været uforsvarligt at benytte Jutho som logi-
eller hotelskib
Det gode gamle skib „Julius Thom-
sen" er blevet solgt til ophugning. —
Denne „dødsannonce" vakte ganske
naturligt vemod også i Grønland, hvor
skibet var kendt alle steder langs
vestkysten fra nord til syd, og hvor
man med lethed endog på stor afstand
kendte dets ejendommelige silhuet
med den lange skorsten mellem de to
master.
Før man i Den kongelige grønland-
ske Handel traf afgørelse om at lade
det gamle skib lide den kranke skæb-
ne at blive ophugget som gammelt
jern, har man ganske naturligt over-
vejet, om man kunne anvende skibet
på en anden måde.
Man har således drøftet, om „Jutho"
kunne bruges som logiskib i Chri-
stianshåb. Det viste sig imidlertid, at
de omkostninger, der ville være for-
bundet hermed, fordi en række be-
stemmelser bl. a. vedrørende de sani-
tære forhold, måtte overholdes, ville
andrage mellem 300.000 og 500.000 kr.
Hertil ville yderligere komme årlige
driftsudgifter på ca. 150.000 kr., hvis
blot de almindelige minimumskrav
skulle opfyldes for at anvende skibet
til beboelse.
Når disse store tal tages i betragt-
ning, var det ikke vanskeligt at kon-
statere, at det ville være billigere at
opføre en beboelsesbarak i Christians-
håb med plads til lige så mange loge-
rende, som „Jutho" kunne give husly.
Dispositionen ville således ikke være
økonomisk forsvarlig.
Man har også undersøgt, om skibet
kunne finde anvendelse som opholds-
og omklædningsrum ved Handelens
plads i København i forbindelse med
det byggearbejde, der foregår der,
men også her viste det sig umuligt,
fordi myndighederne stiller krav til
både indretning og drift, som i penge
overstiger, hvad man kan skaffe sig
på billigere måde.
URENTABELT AT SENDE TIL
GRØNLAND
Tænkte man sig skibet anbragt
et sted i Grønland ville yderligere
foruden de nævnte udgifter være
kommet den vanskelighed, at ski-
bet ikke kunne dokkes noget sted
i Grønland. Man måtte derfor regne
med, at „Jutho" kun ville være i
stand til at holde sig flydende et
par år, fordi både skibsbund og de
gamle nagler ville lide under
yderligere tæring.
NarssaK Turistforening henvendte
sig i november til Den kongelige
grønlandske Handel og spurgte
om muligheden for at benytte „Jutho"
som hotel- og gæstehjem for turister,
men når skibet end ikke kunne gøres
i stand, så det egnede sig som hånd-
værkerbopæl i perioder, ville det
langt mindre egne sig for turister.
Det er, oplyser Den kongelige grøn-
landske Handel over for Grønlands-
postens redaktion, Handelens sikre
overbevisning, at hverken turistfor-
eningen i NarssaK eller noget andet
foretagende offentligt eller privat i
Grønland eller andre steder, ville
kunne få glæde af at benytte „Jutho"
som logisted, gæstéhjem eller hotel.
„Julius Thomsen" var udtjent, ski-
bet var blevet for gammelt, „dødsan-
noncen" var nødvendig og rettidig.
Det gamle smukke skib, som alene
ved sit udseende fortalte om svundne
tider i Grønland, er allerede væk.
sic.
Sælskindsbonus til
grønlandske fangere
Kort før jul modtog 1311 sæl-
fangere ialt 38.227,50 kr. som bo-
nus efter 13. skindauktion.
Rundt omkring ved handelsstederne
i Grønland blev der i dagene før jul
udbetalt sælskindsbonus til de grøn-
landske fangere i lighed med tidligere.
Ialt fik 1311 erhververe udbetalt
38.227.50 kr.
Af en oversigt fremgår det, at
Upernavik på dette område ligger
klart i spidsen. Her fik 259 fangere
tilsammen 11.548 kr. og den højeste
enkeltbonus var 245 kr., den laveste
2,50 kr..
Efter Upernavik følger Angmagssa-
lik, hvor 252 fangere tilsammen fik
8.887.50 kr. med 305 kr. som det stør-
ste bonusbeløb til en enkelt fanger.
Den trediestørste bonusudbetaling,
der var på 6.312,50 kr. fandt sted i
Scoresbysund. Her fik 123 fangere
dette beløb, og den største personlige
bonus var på 267,50 kr.
I Umanak, der ligger på fjerde-
pladsen, fik 223 fangere tilsammen
4.370 kr. med 260 kr. som højeste per-
sonlige bonusbeløb.
Egedesminde indtager femtepladsen,
idet 213 fangere som samlet bonus-
beløb modtog 4.185 kr. og her var den
højeste personlige bonus 140 kr.
Fangerne i Jakobshavn og Godhavn
har begge steder i bonus fået mellem
900 og 1.000 kr. ialt. Alle andre steder
var beløbet mindre.
Oversigten over bonusudbetalingen,
der er baseret på den 13. skindauktion
i København, viser tydeligt i hvilke
egne af Grønland sælfangsten stadig
gør sig gældende, men den viser tilli-
ge, hvor fiskerierhvervet er det do-
minerende. Eksempelvis kan her næv-
nes, at i Frederikshåb var der kun
een fanger, der fik sælskindsbonus,
og han modtog 5,00 kr.
I Sukkertoppen fik 15 fangere til-
sammen 157,50 kr., og det højeste be-
løb, en enkelte fanger modtog, var på
50 kr.
I Nanortalik fik 10 fangere tilsam-
men 50 kr., og det højeste bonusbeløb
var her på 10 kr.
Når der på skindauktionerne opnås
gode priser på velbehandlede grøn-
landske sælskind, vil det, som det ses
af ovenstående, komme de grønland-
ske fangere til gode.
sic.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.

— del smager
dobbelt så godt med
SMØR
— punilerdiugo mardloriéumik
mamarnerulersarpoK
Smør
på brødet .
det er
mejerlgtigt
puneK
igfiame . . .
mamaKaoK
23