Atuagagdliutit - 31.01.1963, Qupperneq 24

umiarssuit nutåliat Kåtsiartartut
umiarssuit taimåitut ama nunap Kanguatigut ingerdlasinaussut
sukåssuseKartåsåput nal. akuneranut 200 km anguvdlugit
uvane takunenarsinauvoK umiarssuaK silåinarmik atimigut „ikor-
falik“ titartarneKarsimassoK, tåssalo umiarssuaK taimåiloic 1963-ime
misiligarneKartugssauvoK. atominik Kaertartorssuarnik usissartug-
ssauvoK månamutdlo Amerikame sananeuarsimassut angnerssarat.
Her ses en tegning af et luftbåren skib, som vil blive afprøvet i
1963. Det kan medføre kernevåben og tropper, og bliver det største
af sin slags, der endnu er bygget i USA.
De sidste nye skibe kan»sejle«
både på vand og på landjorden
Kan opnå hastigheder på op til 200 km i timen
umiarssualiagssanik titartaissartut
akornåne ukiune kingugdlerne umiar-
ssuit „tingmissartunik" taineKartartut
agsut påsiniarneKartarsimåput, tåssa
umiarssuit soruname tingmissartug-
ssatut isumaliutigineKångikaluarput,
misiligaissarneritdle ima iluagtine-
Kartarsimatigaut agdlåt umiarssuit
taimåitut mana umiarssuit atorneicar-
tut ilagssavisut isumaKarfigineKale-
rérsimavdlutik.
umiarssuit tamatumane isumagine-
Kartut tåssa umiarssuit pugtassartut
silåinarmik imalingmik kivisimane-
Kardlutik, imardlo Kåtsiånguardlugo
sukaKalutik ingerdlasinaussut — ait-
såtdlo imånut agtutardlutik angat-
dlatit ingerdlajungnaerångamik.
arnaK atissaKångitsoK Kivssinermik
iliniartarpoK, taimatut ussatexarpoK;
tamåna amerikamiutaoK påsivdluarsi-
mavåt taimåitumigdlo taimåitunik u-
miarssualiornerup tungåtigut tuluit
rusitdlo sujuarnerusimanerigaluat ag-
sut anguniarssualerdlugo. taimatut i-
lungersorsimanerat måna kingune-
KarsimavoK OKarsinaulersimangmata
ukioK måna 1963 taimatut sanånik u-
miarssuauteKalerumårdlutik atominik
Kaertartorssuarnik såkutunigdlo a-
ngatdlåssissarnigssamut atortulersug-
kanik. amerikamiut sananiagait imå-
tigut angalanigssamut taimågdlåt
nautsorssutausimångitdlat åmale nu-
nåkut taimatordluinardle angalassar-
tugssausimåput. issertuaratik nalu-
naerutigisimavåt angatdlasiagssatik
taimåitut sujugdlermik såkutoicarne-
rinarme atugagssatut nautsorssusi-
magatdlaritik.
pemardlune
isumagssarsiåungitdlat
umiarssuit silåinarmik atdlexutser-
dlugit sananeKartarnigssåta pilersså-
rutigineKarnera nutåjungilaK. ukioK
1905-imile Enrico Forlaninip umiar-
ssuaK taiméitoK sujugdleK sanasima-
vå ukiordlo 1918-ime Alexander Gra-
ham Bellip avdla åma sanasimavdlu-
go. kisiåne taimane umiarssuit tamå-
ko atorfigssaKarasugineKångitdlat.
nunane ardlalingne sordlo Rus-
landime angatdlatit taimåitut Kangale
atorneKalerérsimåput OKautiginexar-
tarputdlo ikårtautitutdle atortumikut
akikitsigissut. kisalo ilångutisaoK a-
ngatdlatit taimåitut sukåssuserujug-
ssuat. Boeing sordlo åssersutigalugo
måna taimåitumik umiarssualiorniar-
palugpoK nal. akuneranut 200 km siv-
nerdlugit ingerdlasinaussumik.
umiarssuit atåne silåinarmik put-
dlartaxarnera pissutauvdlune angat-
dlatit kigdlenångiussartumik sukåssu-
sexarsinåuput Kanorujugssuardlo usi-
sinauvdlutik, tåssame månamut piler-
ssårusiortoKarérsimavoK angatdlatit
taimåitut 100 tons anguvdlugo usisi-
naussugssat sananiardlugit nal. aku-
neranut 100 knobinik ingerdlasinau-
ssut.
tuluit umiarssualiorfiutåt angatdlå-
mik taimåitumik sanarpalugpoK naut-
sorssutigineKardlune inungnik 300-nik
ilaussoKarsinaunigsså imalunit bilinik
25-nik. angatdlat tåuna imånit 2 me-
tererdluinaK KatsingnerussugssauvoK
sukåssuserisavdlugulo nal. akunera-
nut 80 knob. aningaussaiautigssat
nautsorssuneKarsimåput km-imut 3,5
øre ilaussumut atautsimut.
ilaussut angatdlatine taimåitune i-
laussut meriångussarunik ånilångagi-
ssagssaKångitdlat, tåssame angatdlatit
taimåitut silåinarmik pugtatitaugamik
(silåinarmik atdleicutaKaramik) imå-
nut nunamutdlunit agtumåinangajag-
put taimåitumigdlo kivineKartarnerat
åpartarneratdlo nikingarKardluinar-
dlune, tåssa taimatut oKarsimåput ta-
måko tungaisigut påsisimassagdlit.
Inden for skibsfarten har der i de
senere år været eksperimenteret me-
get med de såkaldte flyvende skibe,
der ikke har spor at gøre med luft-
skibe, og resultaterne har været gode,
så gode, at man overalt i verden er
begyndt at lade dem indgå i den al-
mindelige flåde.
Disse flyvende skibe hviler på en
luftpude, alt imedens de med store
hastigheder farer hen over vandet, der
kun berøres, når fartøjerne er i ro el-
ler lander.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde,
siger et gammelt ordsprog. Det har de
amerikanske myndigheder indset, og
for at indhente det stykke, som både
englændere og russere er foran på
dette område, er man gået kraftigt i
gang med konstruktionen af nye luft-
pudeskibe. Det skulle få det resultat,
at den amerikanske flåde i 1963 vil
være i besiddelse af sådanne fartøjer,
der vil være udstyret, så de kan med-
GRUNDLAGT 1S41
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssåt mångertOK
agdlunaussartagssat
(nokarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
bringe kernevåben og tropper. De vil
endvidere ikke blot være henvist til
vandområder, men også kunne færdes
over landjord. Og der lægges ikke
skjul på, at man i første instans vil
anskaffe denne fartøj sworm til mili-
tært brug.
IDEEN ER LANGTFRA NY
De flyvende skibe er ikke noget
ganske nyt. Allerede i 1905 byggede
Enrico Forlanini det første fartøj, og
det efterfulgtes af et konstrueret af
Alexander Graham Bell i 1918, men
på det tidspunkt var der ingen, som
interesserede sig for den slags „nymo-
dens skab“.
I flere lande, inclusive Rusland, be-
nyttes luftpudefartøjerne kommercielt
og de er lige så billige i drift som al-
mindelige færger. Dertil kommer de-
res store hastighed. Boeing har f. eks.
et skib under bygning, der vil kunne
komme op på over 200 km i timen.
På grund af luftpuden er der ingen
grænse for fartens størrelse eller den
vægt, skibet kan medføre, og der er
planlagt en række 100-tons fartøjer
med en tophastighed på godt 100 knob
i timen.
Et engelsk firma er i gang med byg-
ningen af et skib, der vil blive i stand
til at medbringe 300 passagerer eller
25 biler. Det vil være hævet godt to
meter over havoverfladen og få en
fart på 80 knob i timen. Man regner
med omkring 3,5 øre pr. km for hver
passagerer.
Hvis der skulle være nogen, som er
bange for at blive luft- eller søsyge,
er der ingen fare herfor, for skibe af
denne type rider på en luftbobbel, og
højden over vandet og jorden er ikke
så stor, at der bliver tale om „luft-
huller", udtaler en ekspert.
-søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
ITlalanzas
10 STK. KR.4,00
orssugssax sipårsiuk
silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t,
totaktit ventileKångitsut dieselmotorit, tu-
såmassarujugssunerisa uko pissutigait:
aserortujuissusé orssugssartungingajang-
nerilo. — motorit angissusé: 100 HK-nit
1000 HK-nut.
brændselsolie.
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer er
kendt over hele verden på
grund af:
Den store driftssikkerhed
og dens lave brændstof-
forbrug. — 100—1000 HK.
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
agdlagtotc
HERMAN MELVILLE
(nangitaK)
taimaitdlutame makiterpugut ati-
ssalersordlutalo. åipara nukigtuat-
dlautigissaminik pitsaussumik neri-
vok, tåssalo soruname sårugdligtor-
dlune tamalånik akugkanik. angner-
tumik nerivoK isingmiarnermine ne-
rissagssaraluane nerisimångisane ta-
måkerdlugit, igdlusissarfiutigdlivme
nulia isinglniartOKartamera iluaKut-
siutdlugo akigssarsinerussariaKå-
ngingmat. tauva nererérdlutalo umi-
arssup Pequodip tungånut autdlarpu-
gut ingmivtlnut OKaloKatigérujordluta
kigutivut natårnap saunimernanik ku-
kaiautigalugit.
kapitalit 18-iat:
ilisarnautå
talltarfiup avat’tungåtigut umiar-
ssuarmukarpugut, åiparmalo unårssu-
ane ajåupiaralugo ingerdlaorpoK. u-
miarssuarmut pissugutdlo kaptain Pe-
legip nipitOKissumik ilagsivåtigut o-
Kardlunilo uvavnut sågdlune ilisima-
simångikaluardlugo ikingutiga una i-
nugtumassussoK, oxarpordlume umi-
arssuartik inugtumassunik kivfaler-
sorsinaunago agdlagartamingnik taku-
titagssaKångigpata.
„KanoK isumaKardlutit taima oKar-
pit, kaptain Peleg?“ pilerpara umiar-
ssuvdlo Kuleruå Karssutdlugo umiar-
ssuarmut pigsigdlunga. Queequeq ta-
lltarfingmiglnartoK.
„isumaKarpunga ima: agdlagartanik
takutitagssaKartariaKarpoK". oKarpoK.
„ilumut taimåitariaKarpoK", kaptain
Bildad nipitOKissumik OKarpatdlagpox
Pelegip tovKata tunuagut niante mui-
sitdlugo. „ivdlit Kemertup ernera",
OKautsit ilavai Queequeq sågdlugo,
„månåkorpiaK kristumiunut atåssute-
Karpit?“ ,
„taLmåipoK“, oKarpunga, „ilagingnut
tamånitunut ilaussortauvoK". — tå-
ssunga ilångutdlugo OKautigissaria-
Karpara angutit nujuartat kakiomig-
dlit måna Nantucketime umiartortu-
ssut amerdlaKissut kristumiungorti-
taussarsimassut.
„ilagingnut nalingmarnitunut!" Bil-
dad OKarpoK. „KanoK isumaKarpit? tå-
ssa isumaxarpa angut una Deutero-
nomius Colemanip ajoKersuisitsita-
Karfiane ,nålagiaKataussartoK?“ taima
oxalugkame issanissane sarKiimerpai
kåkigsarfigssuarminigdlo atdlartera-
migit mianerssoKalune Kingame nua-
nut ilivdlugit. tauva umiarssup Kule-
ruå tikiseramiuk sujumut ukivdlune
Queequeq issikuserpå.
„KanoK sivisutigissumik ilagingnut
tåukununga ilaussortaunikuva?" o-
KarpoK uvavnut sågdlune. „sordluna
sivisumik ilaussortausimåsångitsoK".
„taimåisimagunångivigpoK11, Peleg
OKarpatdlagpoK, „ilame sordluna åma
iluamik kuisisimåsångitsoK taimåisi-
magaluarpåme kavsserane una tungu-
j ornerssaminerssuaK åungaiminerusi-
måsagaluarpoK".
„tusariartigo", Bildad suaorpoK, „fi-
listere tåuna tåssa Deuteronomiusiku-
nut ilaussortauva? uvanga takungisåi-
nardluinarpara, nauk tamangaj avisa
katerssutarfiat sanerKutaraluardlugo".
„katerssortarfik tåuna uvanga su-
mitoK naluvara", OKarpunga. „ilisima-
ssatuaråra Queequeq una inungutsi-
minit ilagingnut nalinginarnitunut
ilaussortaungmat. Queequeq nangmi-
neK ajoKitut inernikuvoK".
„inusugtoK-å,“ Bildad pilerpoK u-
vavnut sågdlune, „sagdloKitarniåså-
ngilarma. iluamik OKarfiginiånga ila-
gingnut sordlernut ilaussunersoK!"
taimatut oxaluinaleriarmata akissa-
riaKardlunga misigaunga, sukangni-
ssarfigilermångalume akivdlugit OKar-
figåka: „isumaKarpunga, atancinartu-
se, ilagit encartugkåka tåssåuput ila-
gigtut katugdlisut itut, tåssa ivdlit
uvangalo umalo Pelegip inuitdlume
tamardluinavta arnanit erniusimassut
ilaussortauvfigissait. ilagigtut Guti-
siornivtigutdlo atausiuvugut inuit
atausiåkåt eKungassunik isumaKaler-
sarnivtigut ingmikorutigilersimassa-
vut erKarsautigisånglkuvtigik, ugperi-
ssaKarumanivtigut Katångutigigtut a-
tausiuvugut agssavtigutdlo eKisimå-
ssutigårput".
„agssavtigut eKisimåssutigalugo!“
Peleg suaorpoK tungivnutdlo Kanig-
dliatdlagdlune. „inusugtOK-å isuma-
Karpunga matrositut pinak ajoKer-
suiartortitatutdle umiarssuarmut ilau-
ssariaKaraluartutit. aitsåt taima OKa-
lussitdlarKigtigissumik tusarpunga —
ilame palasip Mapplevdlunit suat-
dlagsinaugunångilåtit, uvfa palase
tåuna imåinåungitsukasiugaluartoK.
Kå, ikiniaritse, susa påpiarat tamåko
nipangiutdlugit. kåna Quohog — åp,
takåna åipat, KanoK-una ateKarnerar-
nerpat — oKarfiginiaruk ikerKuvdlu-
go. kåkak-una unårssua takuminat-
dlarmat, åma pissusigssåtut tigumiar-
på. tåssa Quohog, ila KanoK-una ate-
Karaluarnerputit umiatsiame arfang-
niume sujugtorérnikuvit? arfermik
kapissiniku vit? “
OKauseKatdlånguarnane Queequeq
Kangale umiarssup sinarssuatigut
ilungmut pigserérpoK ingerdlåinardlu-
nilo umiatsiait KaKerKassut ilåta su-
juanut KaKivdlune. tauva sérKune så-
merdleK peKikamiuk unåne kivlpå ni-
pitumigdlo ima tunga j ak oKardlune:
„umiarssup nålagå, takuvat imåne
kanane uvserutip kuseriarnera? issi-
gaiuk? ajungilaK! tåssamigoK tåuna
arferujugssup isså!“ tauva umerdlua-
riardlune någkiarpoK BildaditorKap
naså sinarssugtoK Kulautinguardlugo
umiarssup Kuleruå Kulautdlugo uvse-
rutivdlo kuseriarnera Kiterårdlugo er-
Kordlugo, taimågdlåt tamanut serpa-
ligkame.
„tåssa taima!" Queequeq OKarpoK
unåmilo alertå amualerdlugo, „arferup
issigissugpago arfeK Kangångoréra-
luarpoK".
„Kå, tuave, Bildad", Peleg åiparmi-
nut OKarpoK — tåuname Queequeqip
unåvata Karssutitsiarånilo sujumut Ki-
måsimangmat. „tuave, Bildad, tuavior-
dlutit umiarssup agdlagautai sarKii-
merniåkit. tåuna una Quohog pigssar-
siarissariaKarparput umiatsiait ilåinut
naulingniartungortitdlugo. takuk, Quo-
hog, iluanårutit avgornersiagssat 1/90-
iliånik ipissagssaKartisavavtigit — tå-
ssalo naulingniartartumik atautsimig-
dlunit Nantucketime taima akigssau-
teKartigissoKåsångilaK".
tauva tamarmiuvdluta umiarssup
initånut ateridgpugut, nuånårutigi-
ngågkavnigdlo Queequeq erninaK u-
miarssup ilauvigssama inugtagssainut
ilångupoK.
tauva ilaunigssavtinut agdlagartag-
ssat pissariaKartut tamarmik piarér-
mata atsioriåinångormatalo Peleg
uvavnut Kiviardlune pilerpoK: „Quo-
hog, una atsiorsinaugunångilaic? —
ivdlit Quohog, atsiorsinauvit imalunit
sumik ardlånik nalunaerKutsersinau-
vit?"
taima aperineKarame Queequeq —
inunermine mardloriardlune pingaso-
riardlunilunit taimatut atsiorKuneKar-
tarérsimassoK — uivssuminermik av-
dlatutdlunit akunagtornermik misigi-
ssaKartungångitdluiriarpoK. erKigsiv-
dluinardlune agdlaut tiguvå påpiarå-
kutdlo atsiorfigssame nalåtigut erxu-
mitsumik ulamertuliordlune tatdlimi-
ne kakiornerme iluseKatånik, tåssalu-
me kaptajn Pelegip ancanik tagger-
dluinerssua pissutauvdlune Queequeq-
ip umiarssuarme arxata nalåne at-
siorneK imatungajak issikoKarpox:
Quohog
(nangitagssa k)
24