Atuagagdliutit - 28.03.1963, Blaðsíða 7

forhøjelser af lønninger og indhand-
lingspriser søge at gennemføre dem i
forskelligt omfang, afhængig af ste-
dets økonomi.
De i dette kapitel foreslåede ret-
ningslinier for de fremtidige forhøj-
elser af reallønninger og indhand-
lingspriser forudsætter, at staten også
fremover vil have en afgørende ind-
flydelse på disse områder. Med ud-
bygningen af det private erhvervsliv
i Grønland må man imidlertid forud-
se, at den private indhandling kan
komme til at øve en væsentlig ind-
flydelse på prisdannelsen, ligesom
Private arbejdsgivere ved afslutning
nf særlige overenskomster eller ved
individuelle overbud kan påvirke løn-
niveauet på en måde, der ikke er i
overensstemmelse med dette forslag.
V. SPØRGSMÅL I FORBINDELSE
MED LØNORDNINGEN
FOR UDSENDTE
På grund af manglerne ved hjem-
stavnskriteriet (tiårsreglen) og den
kraftige kritik foreslås det efter ind-
gående overvejelser af samtlige muli-
afgrænsningskriterier, at man ac-
cepterer det af „de fem“ foreslåede
fødestedskriterium, d.v.s. at opnåelse
nf grønlandstillæg er betinget af fød-
sel uden for Grønland samt i tilknyt-
ning hertil ophold uden for Grønland
i et åremål, f. eks. 5 år, og ansættelse
fra København. For at undgå åbenba-
re urimeligheder foreslås det dog, at
dette fødestedskriterium suppleres
med en dispensationsadgang. Dispen-
sationen skal gives af et nævn med
3 medlemmer bestående af f. eks. en
af de grønlandske folketingsmænd,
Personalechefen i grønlandsministe-
riet samt en dommer som formand.
F- eks. skal dette nævn i ganske sær-
lige tilfælde, hvor personer — til
trods for at de er født i Grønland —
har et ganske særligt tilknytningsfor-
hold til et samfund uden for Grøn-
land, kunne bestemme, at der bør
ydes grønlandstillæg.
Det foreslås endvidere i overens-
stemmelse med „de fem“, at grøn-
landstillægget ikke — som bestemt i
normerings- og klassificeringsloven —
skal tvangsopspares indtil udrejse fra
Grønland.
Desuden overvejes det, hvorvidt
grønlandstillægget under alle om-
stændigheder bør være permanent, og
hvorvidt grønlandsudvalget bør ud-
tale sig om bl. a. foreslået nedsættelse
af de udsendte tjenestemænds pen-
sionsalder og hjemgangsmuligheder.
VI. GRØNLANDSKE
LØNMODTAGERE UDDANNET
HER I LANDET
Da fødestedskriteriet medfører, at
heruddannede grønlændere kun rent
undtagelsesvis vil få grønlandstillæg,
kan det ikke udelukkes, at en del
ikke vil føle sig tilstrækkelig tilskyn-
det til at søge beskæftigelse i Grøn-
land på lokal løn til trods for, at den-
ne som foreslået foran bliver for-
højet.
Ved tilbagevenden til Grønland er
rejseudgifterne for de pågældende
Personer selv ikke nogen hindring,
idet disse omkostninger afholdes af
staten. Det foreslås, at omkostnin-
gerne ved tilbagevenden for familien
°g ved transport af personligt flytte-
gods også afholdes efter lignende reg-
ler, som er gældende for udsendte.
Som et incitament til at søge stilling
> Grønland virker de gældende regler
for tilbagebetaling af uddannelses-
gæld; denne gæld eftergives, dersom
man får ansættelse på lokal løn, men
hvis man vælger at forblive i Dan-
mark, skal den tilbagebetales.
Dernæst vil det foranstående for-
slag om ydelse af tillæg for dobbelt-
sprogethed øge de heruddannede
grønlænderes interesse for at søge
hjem til Grønland.
Desuden kan man overveje at ind-
føre regler om ydelse af et antal fri-
rejser til Danmark med familie efter
ansættelse på lokale vilkår i et nær-
mere bestemt antal år.
VII. DEN KGL. GRØNLANDSKE
HANDELS ØKONOMI OG
PRISPOLITIK, AFGIFTSSYSTE-
MET OG FONDSPROBLEMET
Ifølge den produktivitetslinie, der er
foreslået lagt til grund som målsæt-
ning for grønlandsudvalgets videre
arbejde, vil KGH’s regnskaber blive
af betydning for udviklingen i løn-
ninger og andre indtægter i Grøn-
land. Selv om der for 1961 findes et
overskud for KGH’s industrivirksom-
heder på ca. 3U mili. kr., viser det
samlede indhandlingsregnskab dog et
underskud på ca. 2 miil. kr. Som føl-
ge af den reallønforbedring, udvalget
tilsigter, vil dette underskud yderli-
gere vokse.
Man bør da tilstræbe at give
KGH et tilskud fra statskassen, der
tilvejebringer balance i udgangs-
øjeblikket („år 0“). Herefter be-
gynder den tilsigtede sammen-
hæng mellem fremgang på er-
hvervsregnskaberne og forhøjelse
af de grønlandske lønninger og
indkomster.
A. UDHANDLINGSPRISERNE
Det er udvalgets hensigt at „afpoliti-
sere" KGH, således at politisk beto-
nede afgørelser lægges uden for KGHs
kompetenceområde. Som følge heraf
bør KGHs styrelsesråd ikke længere
fastsætte tilskuddene til de varer,
hvis priser nedbringes ved tilskud fra
statskassen.
Det spørgsmål kan rejses, om man
fortsat bør give tilskud til nedbrin-
gelse af udhandlingspriser, eller om
man burde lade de pågældende pri-
ser stige. Det vil imidlertid være i
strid med udvalgets målsætning at
føre leveomkostningerne og dermed
lønomkostningerne højere op end nød-
vendigt i udgangsøjeblikket. Det fo-
reslås derfor, at man bevarer det
hidtidige tilskud til udhandlingspri-
serne, men at detaildisponeringen over
den pågældende beløbsramme overla-
des til Ministeriet for Grønland.
Hensynet til de private tilgodeses
ved KGH’s grossistvirksomhed, hvor
det må påses, at de ydede detailhan-
delsrabatter står i et rimeligt forhold
til de i det øvrige land gængse. Egent-
ligt tilskud til private handlende gi-
ves ikke.
B. INDHANDLINGEN
KGH’s styrelsesråd og direktion
fastsætter som hidtil indhandlingspri-
serne efter forudgående forhandling
med de pågældende erhvervsorganisa-
tioner. Det forudsættes, at de nugæl-
dende indhandlingspriser forhøjes,
samtidig med at de grønlandske løn-
ninger sættes i vejret.
Ved forhøjelsen af indhandlings-
priserne skal der ikke alene tages
hensyn til den lønforhøjelse, der
foretages som følge af udvalgets
arbejde, men der skal også tages
hensyn til eventuelt tidligere op-
ståede misforhold imellem udvik-
lingen i lønninger og indhandlings-
priser.
Når indhandlingspriserne i udgangs-
øjeblikket er bragt i harmoni med
lønningerne, og regnskabet for KGHs
erhvervsvirksomhed gennem statstil-
skud er salderet, vil indhandlingspri-
serne fremover kunne reguleres under
hensyntagen til forandringer i de på-
gældende erhvervsgruppers produkti-
vitet (jfr. side 3).
C. KONJUNKTURUDLIGNINGS-
FONDEN OG
AFGIFTSSYSTEMET
Den tanke, der lå bag oprettelsen af
K-fonden og det dertil knyttede af-
giftssystem gik ud på, at det grøn-
landske erhvervsliv i sin ensidighed
var ganske særlig konjunkturfølsomt,
og at hyppige prissvingninger i mel-
lemkrigsperioden måtte begrunde en
frygt for, at det grønlandske er-
hvervslivs indtægter kunne svinge
meget stærkt fra år til år. Da sådan-
ne svingninger kunne få katastrofale
følger, hvis de med deres fulde kraft
skulle gøre sig gældende i indhand-
lingspriserne, valgte man at begynde
fastsættelsen af indhandlingspriserne
i 1950 på en forsigtig højde, således at
man havde sikkerhed for et vist over-
skud ved indhandlingen som helhed.
Dette overskud blev henlagt i en
fond, Den grønlandske Konjunktur-
udligningsfond, beregnet på at blive
taget i anvendelse, hvis priserne faldt
under nedadgående konjunktursving-
ninger.
Det forhold, at ikke alle indhand-
lingspriser fuldt ud svarer til de gæl-
dende markedspriser, måtte imidler-
tid medføre et afgiftssystem, for at
private ikke skulle påføre KGH en
urimelig konkurrence og samtidig
have betydelige profitmuligheder.
Afgifternes højde blev i princippet
bestemt af, hvilken nettofortjeneste
KGH havde på de pågældende pro-
duktionsgrene.
Formodningerne om stærke kon-
junktursvingninger efter 1950 holdt
imidlertid ikke stik, og K-fonden har
aldrig været anvendt efter sin oprin-
delige hensigt. At K-fonden nu er ne-
gativ skyldes derfor ikke konjunktur-
svingninger, men derimod, at mar-
kedspriserne for de grønlandske eks-
portprodukter er steget mindre end
omkostningerne. Under de nugælden-
de forhold er der kun et egentligt
overskud på rejeproduktionen og
skindindhandlingen samt nogle min-
dre indhandlingsobjekter som f. eks.
laks.
Det nugældende afgiftssystem har
væsentlige ulemper;
1) Afgifterne omfattes af en bety-
delig uvilje såvel i Grønland som i
det øvrige land. Det er vanskeligt at
forklare offentligheden og erhvervs-
drivende, der ønsker at virke i Grøn-
land, at man på én gang ønsker at
yde effektiv støtte til opbygning af
et grønlandsk erhvervsliv og samtidig
pålægger produktionen afgifter, der
ikke har deres lige andetsteds i lan-
det.
2) Så længe man bevarer et afgifts-
system, vil den noi-male prismekanis-
me være sat ud af spillet i Grønland,
hvilket kan medføre, at investerin-
gerne og erhvervsudøvelsen ikke med
tilstrækkelig hastighed samler sig om
de mest produktive muligheder.
3) Fastsættelsen og administratio-
nen af afgifterne volder efterhånden
overordentlig store vanskeligheder.
Således har man f. eks. afgifter på
produktion af saltfisk samtidig med,
at KGHs egen produktion som helhed
giver tab. Man har også varierende
former for afgift på den samme pro-
duktion.
Såfremt man skulle fortsætte med et
afgiftssystem, måtte — jfr. hvad der
tidligere er sagt om „afpolitisering"
af KGH — fastsættelsen af afgifter
fremover henlægges til et andet or-
gan end KGH og dettes styrelsesråd.
Det vil blive endog særdeles vanske-
ligt at fastsætte kriterier og proce-
dureregler for et nyt organs admini-
stration af dette område.
Under hensyn til disse forhold fore-
slås det, at samtlige eksportafgifter
afskaffes, og at K-fonden i sin nu-
værende form ophører.
D. OPRETTELSE AF EN
INVESTERINGSFOND
I den nuværende K-fond henligger
2,5 miil. kr. aktier i A/S Godthåb Fi-
skeindustri. Ved K-fondens opløsning
foreslås det, at disse aktier overføres
til en ny fond, „Grønlands Investe-
ringsfond", der ved hjælp af bevillin-
ger i hvert enkelt tilfælde også frem-
over vil kunne tænkes at erhverve
aktier og andele i eller yde lån til
grønlandske erhvervsvirksomheder.
Det bør overvejes, om den grøn-
landske erhvervslånefond, der er op-
rettet i henhold til lov nr. 278 af 27.
maj 1950, bør ophæves, og dens ak-
tier, der alene består af aktierne i Det
grønlandske Fiskerikompagni, overfø-
res til den nye investeringsfond.
E. ENERET FOR DEN GRØNLAND-
SKE SALGSORGANISATION
Ifølge den. nuværende lov om ud-
øvelse af erhverv i Grønland er eks-
port af grønlandske produkter forbe-
holdt en central grønlandsk salgsor-
ganisation eller sådanne virksomhe-
der, der har fået særlig tilladelse til
at foretage eksport.
Den centrale grønlandske salgsor-
ganisation er endnu ikke oprettet, og
indtil dette sker, fungerer KGH som
salgsorganisation.
Denne hidtil bestående eneret til
eksport foreslås opretholdt. Admini-
strationen af tilladelser til at foretage
selvstændig eksport bør som hidtil
gives af en myndighed uden for KGH.
Sådanne tilladelser bør gives i til-
fælde, hvor den pågældende ansøger
er tilstrækkeligt kvalificeret i person-
lig, faglig og økonomisk henseende til,
at han kan formode at drive sin virk-
somhed, uden at de grønlandske pro-
dukters omdømme eller den grøn-
landske eksports anseelse i modtager-
landene bringes i fare.
Der bør endvidere ved meddelelsen
af eksporttilladelser tages hensyn til,
om den pågældende virksomhed kan
antages at øge produktionen i Grøn-
land gennem at oprette ny produk-
tionsvirksomhed eller på anden måde.
Selv om udvalget forudsætter, at
den nuværende liberale retningslinie
for udstedelse af eksporttilladelser
fortsætter i den nærmeste fremtid,
ønsker man dog at pege på, at der vil
kunne opstå en situation, hvor det kan
være af afgørende betydning for den
grønlandske eksports økonomi, at
man samler eksporten i den centrale
salgsorganisation for således at opnå
tilstrækkelig eksportmængde til at
kunne bære salgsmæssige fremstød i
modtagerlandene samt for at undgå
urimelig indbyrdes konkurrence.
VIII. SAMLET FINANSIEL
VURDERING AF
SKITSEFORSLAGET
Hvis den ensartede procentvise for-
højelse af lønninger og indhandlings-
priser fastsættes til 10, bliver
Merudgiften ......... ca. 6 mili. kr.
Udjævning af urimelige
lønforskelle ........
Effektivitetsfremmende
tillæg til lavestlønnede
Tillæg for dobbeltspro-
gethed samt frirejser ..
Børnetilskud på 200 kr.
pr. barn ............
Forhøjelse af tilskuddet
til boligstøtteydelser
vedrørende nybyggeri,
maksimalt ...........
I alt ca. 121/a miil. kr.
Hertil kommer de i kap. III under
B. nævnte tilskud til landskassen til
bestridelse af socialpolitiske opgaver.
København, den 4. marts 1963.
K. Bredahl Eske Brun
Hans C. Christiansen Finn Nielsen
(formand)
Nikolaj Rosing
Tiltrådt i udvalget:
Ebbe Groes Erling Høegh
/ Viggo Svendsen
sekr.
1
1
V*
3
» 5>
» if
» »>
bedst til bedste venner!
7