Atuagagdliutit - 28.03.1963, Síða 27

— Klumpiå, taima tuaviortigalunga una Ki-
lerussaerneK s^peravko ipungilårniaratdlait!
— Nej, Klump, vent alligevel lidt med at ro,
jeg kan ikke løse knuden op, når det skal gå
så hurtigt.
— umiarssup nålagå, „Mary“mut ikerKingniånguarit. miki-
ssuarartakasivut Pellep Kanerssuanut torKorsimåput.
— Værsågod, kaptajnen kan godt stige om bord på „Mary"
igen, de to små gavtyve havde gemt sig i Pelles kæbepose.
Copyright P I 0 Bo« 6 Copenhogan
— tåunaKamiuna Kanivne pågsuarto-
KartånguatsiarpoK. ilivsiusoringlkaluar-
pavsile!
— Jeg synes jo nok, at det rumstere-
de så voldsomt dernede, men jeg
tænkte ikke, at det var jer.

— aKUgtOK aKungniånguarit-å. måna Skæg
aissariaKalerparput, taimailiungikuvta Ame-
rikamut perérsoK aitsåt angOKinavarput.
— Passer det styrmanden at gribe fat i
rattet? Vi må sejle ud efter Skæg nu, ellers
når han mindst til Amerika!
— Pingo-å, kåviårdluta asule pinguarnigssavtinut pivfigssaKå-
ngilagut. nuånerpatdlångikaluartOK pissariaKavingmat nardlu-
mukåginaratdlåsaugut!
— Hør, Pingo, vi har altså ikke tid til at sejle rundt og pjanke
— foreløbig skal vi lige ud, det er måske ikke så sjovt, men det
er nødvendigt!
— arrå, puigordluinaraluariga kisarsi-
massugut. nunaminera sivisunårsima-
nermit eiKaimassagssåka puigortalersi-
mavåka!
— Ah, jeg havde helt glemt, at vi
havde kastet anker — jeg har været
for længe på landjorden.
— ila kisa anordlersorujugssuångorpoK. Skæg taima
mikitigissumik angatdlateKarmat isumålugeKåra.
— Det er da voldsomt, som det blæser op, hvordan
mon Skæg klarer sig i den lille skude?
— hurra! åjivnga magdlip Kårpiåne! aitsåt-åsit tai-
m* erKigsisimårtigaoK. uipatdlersitagssåunginamime!
— Hurra, der er han — han sidder på en bølgetop,
han tager det ganske roligt, ham går der aldrig pa-
nik i.
— Pelle, agdlunaussamik kigtorartug-
ssåungitsumik tuninga nigariaraluåsa-
vara!
— Jeg må have et stærkt bånd, Pelle,
så haler jeg ham ind i et snuptag.
— Pelle, aitsåt nigarsitdlarKigsumik takusautit.
nigarneKarune Skæg tuparujugssuånginiåsassoK.
— Nu skal du se et mesterkast, Pelle, som jeg
engang så på en film. Bare Skæg ikke bliver for-
skrækket. når jeg fanger ham.
— Klumpiå, pikoreKautit! Skæg nigångikaluarpat,
maligdle mikua!
— Bravo, Klump. Skæg fik du ganske vist ikke
men du fik da bølgetoppen, han red på før.
— Klump, uvangale OKåtårdlara. filmit ni-
garseriartartunik inugtagdlit ivdlit takusi-
massangnit amerdlanerussut takunikOgavkit
pi korigsivingnikOvunga!
— Lad hellere mig, Klump, jeg har set
flere film end du, og i al beskedenhed er
jeg skrap til at kaste med lasso.

KGL. HOFLEVERANDØR
J. C HR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssua k
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peicatigit piat
København
nutåliauvoK
sanardlåjuvoK
avdlauvoK
TUBORG
CITRON
Samuellp agdlagai
(kap. 5, v. 1—6).
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
1. Samuelsbog
(kap. S, v. 1—6).
aKaguane uvdlakut Dragonsip nålagfianut iserKigkamik su-
'umorpåt gutertik patdlordlune upisiraassoK israelimiut gu-
tiata angerusiala igdlerfiata sujoråne. Dragonsip niaKua ag-
ssailo tamarmik katagsimavdlutik matserfingmitdlutik, ti-
må kisime ilivitdlune.
Da de den næste morgen atter kom ind i Dagons tempel,
fandt de nemlig deres gud liggende næsegrus på jorden
foran Israels guds ark, og hovedet og begge hænderne var
slået af og lå på dørtrinet. Kun kroppen var hel.
tamatuma kingorna palasit igdloKarfingmiutdlunit Dragonsip
nålagfiane avduiriussaK Kulåusinaujungnaerpåt, tåssa avdlo-
riussaK kimingneKarsimangmat gOtip ivdlernåssusianik ag-
tusavdlugo ulorianardlune.
Siden den dag var der ingen, hverken af præsterne eller
bymændene, der vovede at sætte foden på dørtrinet til Da-
gons tempel, fordi trinet var blevet smittet med gudebille-
dets hellighed og således var farligt at røre ved.
tamatumdnåkutdle ajunårnerit kipingitdlat angutinut As-
dodimltunut. israelikut gdtiata agssåta igdlOKarfik erKålo
sujoranartorsiortlpai. ajunårnerit imaiginalivigput, tamanit-
dle ajornerpauvok tinupassorssuit tokorautaoKissut nåpau-
taulermata.
Men hermed var ulykkerne ikke til ende for mændene i
Asdod. Israels guds hånd lå tungt over byen og dens omegn.
Ulykkerne væltede ind over dem, og værst var det, at de
blev slået med pestbylder, som ramte dem alle, store og
små.
27