Atuagagdliutit - 28.03.1963, Blaðsíða 13

Såfremt vejret vil arte sig vel
slagtes 18.000 lam til efteråret
Der er 30.000 moderfår i år, hvilket er rekord ★ Der er gode livsbetin-
gelser for dobbelt så mange ★ Fåreholderne har haft megen nytte af
deres forening og samarbejdsudvalg ir 500 får er eksistensminimum for
en fåreholderfamilie ir Store resultater er nået i løbet af to generationer,
og fåreholderne mener, at der er lyse udsigter
— Såfremt det bliver et godt forår, mener fåreholderne, at de får mange lam.
Der er ca. 30.000 moderfår i år, en ny rekord i Grønland. Vi har haft en meget
Dn vinter. Kun i begyndelsen af februar generede islag i en kort periode, mest
1 K’agssiarssuk. Derfor har der ikke været dødsfald blandt fårene i vinter. Vi
er så optimistiske, at vi håber, at vi slår sidste års rekord på godt 16.000 lam-
meslagtninger med ca. 2.000 lam, men så må vejret heller ikke lægge alt for
store hindringer i vejen. Ordene er af formanden for de samvirkende fårehol-
derforeninger i den sydligste del af Grønland Peter Motzfeldt, Igaliko.
antallet kan fordobles
— Kan bestanden blive endnu
større?
— Vi regner med, at fårenes nuvæ-
rende antal kan fordobles, og allige-
vel skulle der være gode livsbetingel-
ser for dem. Mens fåreavlen ikke blev
drevet så godt, som den gør nu, skete
der flere katastrofer i forbindelse
med strenge vintre. F. eks. var der
21.000 får i 1948, men efter katastro-
fen i vinteren 48—49 var der kun
10.000 får tilbage. Siden er bestanden
vokset støt, og i fjor var der 27.000
får.
— Fåreholderdistrikterne i Syd-
grønland er store halvøer, der stø-
der op til indlandsisen. Vi er så
småt begyndt at undersøge, hvor
mange får, der kan eksistere i
hvert distrikt. Medlemmerne af
fåreholdernes samarbejdsudvalg
rejste rundt i 1961 og nåede op til
Avigait ved Frederikshåb for at
undersøge, hvilke muligheder der
er for fåreavl i de forskellige di-
strikter. Vi opdagede, at der er go-
de muligheder også uden for Ju-
lianehåb distrikt. Der er f. eks.
Plads til 4—5 store fåreholdere i
nærheden af Arsuk, hvor der end-
nu ikke findes fåreholdere. Der kan
være endnu flere fåreholdere på
den store halvø, der ligger mellem
Lichtenau- og Igalikofjorden. Der
findes flere gamle nordbobygder,
som endnu ikke er blevet taget i
besiddelse igen. Længere sydpå, i
Nanortalik distrikt, er der også
Plads til flere fåreholdere. Der er
med andre ord rigelig plads til ud-
videlser.
Men det er vist på tide at få un-
dersøgt, om fårenes antal i de gam-
te fåreholder distrikter har nået
maksimum. Man må ikke glemme,
at der er en grænse for, hvor me-
det jorden kan yde i hvert distrikt,
hvis fårene skal leve godt.
' Får De ansøgninger af ikke-
grønlændere, der vil være fårehol-
dere?
'— Ja, vi får henvendelser fra fæ-
ringer og danskere. F. eks. har vi i år
sagt nej til fire ansøgere. Vores af-
slag må ikke betragtes som en mod-
vilje over for dem, men vi må først
fremmest tænke på landets egne
børn. Man må huske på, at vi fåre-
boldere som regel har mange børn, der
er interesseret i at fortsætte i foræl-
drenes spor. Der er ganske vist mange
lareholderpladser tilbage, men da de-
res antal i forhold til fåreholdernes
børn er begrænset, er vi nu blevet
nødt til at sige nej til ansøgere, der
ikke kommer fra selve Grønland.
STORE fremskridt
' Stiger vanskelighederne med at
skaffe foder i takt med stigningen af
farenes antal?
— Nej, det synes jeg ikke. Hjemme-
biarkerne bliver større og større. Man
kan sige, at der er sket en eksplo-
sionsagtige udvikling i 1951, stiftedes
de samvirkende fåreholderforeninger
der for tiden har ca. 175 medlemmer.
98 procent af fåreholderne er tilsluttet
foreningen. Resten er ikke-fåreholde-
re> der har fåreavl som bierhverv. Få-
reholdernes samarbejdsudvalg blev til
i !956 samtidig med, at vi fik en bedre
kontakt med myndighederne i Kø-
benhavn. Foreningen og samarbejds-
udvalget har betydet uendelig meget
1 vort arbejde.
— Jeg kan sige, at to år efter
samarbejdsudvalgets start har vi
nået lige så meget, som der er ble-
vet nået i de foregående 40 år. Jeg
tænker mest på, hvad vi har nået
i opdyrkning af jorden. Fremgan-
gen i havebruget er også meget
stor. Der er mange fåreholdere, der
f. eks. høster deres årsforbrug af
kartofler. Nogle kan endda høste
så store mængder, at de sælger
kartofler. Grønsager og hønseavl
er også en god ekstraindtægt for
fåreholderne.
— I de senere år har man gjort,
hvad man kan for at få så mange får
som muligt. Det resulterede desværre
i, at køernes antal blev reduceret. Jeg
kan som eksempel nævne, at der var
ca. 30 køer og kalve i Igaliko i 1935—
40. I dag findes der kun to malkekøer.
I K’agssiarssuk er der heller ikke ret
mange køer tilbage. Jeg tror dog ikke,
at køerne forsvinder helt fra Grøn-
land, og jeg håber, at der vil komme
flere igen. Det er deres store foder-
forbrug i forhold til fårene, der er
skyld i den store reduktion af bestan-
den. Men mælken kan ikke erstattes
med noget andet heroppe. Frisk mælk,
friskkærnet smør og hjemmelavet ost
kan vi, der stadig har køer, ikke und-
være.
HJEMMEMARKERNE
— Granden til den eksplosive ud-
vikling inden for hjemmemarkerne er
mekaniseringen. Flere og flere fåre-
holdere anskaffer sig en traktor. For
øjeblikket er der syv af disse køretøjer
i privat eje, og der er vist to, der får
nye til foråret. Traktorejerne udfører
arbejde ikke alene på deres hjemme-
marker, men de andre fåreholdere
kan få pløjet deres marker for 15 kr.
i timen. Før i tiden var det kun fåre-
avlsstationen, der havde traktorer, og
kun få fåreholdere kunne få deres
marker pløjet. Der findes stadig vel-
egnet, men uberørt jord flere steder,
jord, der venter på at blive kultiveret.
Har man foder og stalde nok heroppe,
kan man drive fåreavlen lige så godt
som i andre lande. Vi havde en meget
fin sommer sidste år. Vi bjergede en
hel del hø, og for ikke at få for meget
til overs, samlede vi fårene allerede
i begyndelsen af januar. Derfor havde
vi dem hjemme længere, end vi ellers
plejer.
— Det er ikke alene hø, De samler
til foder.
— Angmagssætter anses for at være
et udmærket tilskudsfoder. Derfor
samler fåreholderne så mange som
muligt af dem. Når der er godt med
angmagssætter, kan en fåreholderfa-
milie samle helt op mod 200 sække
tørrede angmagssætter. Et forholdsvis
nyt tilskudsfoder er rejeskaller fra
fabrikken i NarssaK. Kun transporten
af dem koster penge. I Igaliko koster
de syv øre kiloet.
FORNYELSE AF BESTANDEN
— Fåreholderne har fået væddere
fra Norge for at forny bestanden.
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE LILLE LÆKRE
LOMMETRANSISTORRADIO HOS
RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
— De grønlandske får stammer fra
Island. De fik den sidste blodfornyelse
omkring 1932. I de senere år har vi
opdaget, at fårene bliver svagere gan-
ske langsomt. Det kan bl. a. ses på
deres størrelse, avlsdygtighed og på
deres uld. Derfor havde vi ønsket at
få fat på nogle islandske væddere,
men på grund af en smitsom sygdom
blandt fårene i Island, har det ikke
kunnet lade sig gøre. I stedet for fik
vi fire væddere fra Norge, selv om
de ikke er af samme race som de
grønlandske får. Vi ved endnu ikke,
hvor stor gavn de fire væddere har
haft. De første oplysninger om resul-
taterne skal fremsættes af fåreavls-
stationens leder i Uperniviarssuk på
samarbejdsudvalgets næste møde.
NYSTARTET FÅREHOLDER
SKYLDER 75.000 KR.
— Er der mange fåreholderelever?
— Der er plads til otte elever på
fåreavlsstationen, men i år er der kun
fem elever. Vi har i samarbejdsudval-
get også drøftet mulighederne for, at
dygtige fåreholdere kan blive lære-
pladser. Jeg ved, at denne sag blev
fremsat på landsrådets sidste møde.
Det er en glæde for os, at vi snart kan
blive konkurrenter for staten i elev-
uddannelsen. En fåreholder skylder
som regel 75.000 kr., når han etablerer
sig. Et boligstøttehus, en stald, bygget
ved hjælp af erhvervsstøttemidler, en
hjemmemark med indhegning, land-
brugsredskaber m.m. koster tilsammen
som regel det nævnte beløb. Og en
velanbefalet elev låner som regel 200
får. En fåreholder med børn kan ikke
eksistere af fåreavlen alene, så længe
han har under 500 får. Fra 500 får og
opefter stiger hans indkomster.
— I de senere år har fåreholderne
haft megen gavn af de gamle barak-
ker i NarssarssuaK, men desværre er
der næsten ikke flere tilbage af dem.
Barakkerne er velegnede som fåre-
stalde. Der er endda enkelte nystar-
tede fåreholdere, der bor i en del af
barakken til at begynde med. Det er
bl. a. barakkernes skyld, at de fleste
fåreholdere nu har fårestalde.
— Der er mange, der tror, at vi
husdyravlere får for megen hjælp. —
Men man må huske på, at fårene ikke
er landets egne dyr. De er indført
udefra, og hvis fåreavlen skal bestå,
må fåreholderne have ofre. Bestyrel-
sen for fåreholderne har det mål at
finde de bedste veje for husdyrbruget.
Staten har også ofret for fåreavlen
heroppe, men vi er glade for, at den
nu drives med overskud — også for
staten.
MEGET LYSE UDSIGTER
— Vi kan godt sige, at resulta-
terne er meget store i løbet af kun
to generationer. „Kongen af Igaliko”
afdøde Amos Egede, fik sine første
får i 19X4. „Kongen af K’agssiar-
ssuk”, afdøde Otto Frederiksen,
flyttede i 1924 som den første fra
en by til et ellers ubeboet sted for
at leve udelukkende af fåreavl. Nu
er det deres børn og andre, der har
videreført erhvervet. Vi sætter
endnu større lid til de næste gene-
rationer. De har større muligheder
JET FLYVER-HJÆLME
For arbejdsbrug til lands og til
vands. Lette og smarte, meget
varme — dækker tinding og
ører. Med korkskal-indlæg.
Mange farver. — Alle størrelser.
Kr. 75,00.
sukasOlianik tingmissartortarfut
— niaKorortinavérKutait
sulinerme atugagssiat nuname
imånilo. OKitsut åma kussanar-
torssuit, agsut oKortut — matu-
simassarpait tugdlit siutitdlo.
simigssamik iluleKutigdlit. Kali-
pautit tamalårpagssuit. angi-
ssutsit åssiglngitsut tamarmik.
kr. 75,00.
<. REINHARDT A/s
GI. Kongevej 11, København V.
To af de fire norske væddere, der
skal være med fil at forny blodet hos
de grønlandske får.
for at forbedre fåreavlen. Dog har
vi gang på gang understreget for
de unge, at de kun kan forvente
større resultater, hvis deres indsats
er endnu større end deres for-
fædres.
— Fåreholderne tjente 700.000 kr. i
efteråret ved salg af lam til fabrik-
ken, og arbejderne tjente 90.000 kr.
under slagtetiden. Det er en glæde for
os, at vort erhverv efterhånden giver
så store beløb. Gennem årene har vi
ikke udelukkende forsøgt at få så me-
get som muligt for vores produkter,
idet vi også har været interesseret i
at opnå en rentabel produktion. Vi kan
godt sige, at dette mål er nået i dag.
ULDVAREPRODUKTIONEN
— De sender en delegation til Is-
land til efteråret?
— Fem bestyrelsesmedlemmer med
hustruer skal til Island i september.
Vi har besluttet, at Otto Frederiksens
ældste søn, Hans, også skal med sam-
men med sin hustru. De skal være det
islandske landbrugsministeriums gæ-
ster i to uger. Det er kun turen til
Island og retur, der skal betales af
deltagerne. Vi glæder os meget til tu-
ren, fordi vi forventer at få værdi-
norgimiuf anguferalaufaisa nunavfine
savat nutångortitsiniartugssaf sisamat
ilait mardluk.
fulde oplysninger om vort erhverv ved
med egne øjne at se, hvordan de
gamle udøvere af fåreavlen driver
værket. Vi skylder islændingenes for-
fædre meget. De fleste af os bor i
gamle nordbobygder.
— Bliver uldvareproduktionen i
hjemmene større? '
— Det kan man godt sige, og vi
håber, at den bliver større og større
med tiden, bl. a. fordi uldbehandling
og produktion af uldvarer blev et fag
på skolen i Igaliko for et år siden. En
islandsk dame var i Julianehåb og di-
striktet lige efter 1920 for at lære få-
reholderne, hvordan de skulle be-
handle ulden. Siden den tid har man
produceret garn og strikkevarer af få-
reuld. I Igaliko opkøber fåreholdernes
lokale forening hjemmelavede garner
eller strikkede varer og sælger dem
igen med en lille fortjeneste. Vi havde
efterhånden så mange penge, at vi
købte en kartemaskine til 7.000 kr. Nu
går den ellers langsommelige kartning
meget hurtigere ved hjælp af denne
maskine. Det kartede uld bliver stadig
spundet i hjemmene. Vi bør faktisk
forarbejde al den uld, vi kan få her-
oppe, inden vi sælger den.
Hans Janussen.
Generalforsamling
A/S Godthåb Mineralvandsfabrik afholder ordinær generalforsamling
lørdag den 30. marts 1963 kl. 14,00 på selskabets kontor. Dagsorden efter
vedtægterne. Adgangskort og selskabets regnskaber udleveres til aktio-
nærerne fra 25. marts 1963 på selskabets kontor.
p. b. v.
Kaj Narup
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Sæt det bedste på bordet...
Plumrose konserves er Deres garanti for
friske og sunde kvalitetsvarer.
Plumrose konserves er let og lækker mad -
legende let at tilberede.
Sæt Plumrose på bordet hver dag - så får
De ros af hele familien.
PLUMROSE
L
Båd og motor
GULFIN
HEISALA
BAYFIN
SEAFIN
MOTORBÅDE
pujortulérKat
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af „Vire” 6 HK indenbordsmotor
MUNSALA
RUNSALA
PENTALA
PIKKALA
JOLLER
umiatsiåricat
Båden, De sejler i
fra 12 til 23 fod
13