Atuagagdliutit - 28.03.1963, Blaðsíða 21

Vesttysk succes på
verdensmarkedet
Grunden hertil er den høje kvalitet, der er opnået bl. a. ved brug
af bjergsalf i stedet for salt, udvundet af havvand
Det vesttyske marked har i flere
år været overforsynet med fersk
fisk. Denne omstændighed resulte-
rede i oplægning af mange trawle-
re. Da det er for dyrt at have ski-
bene liggende, fandt tyskerne på at
benytte dem til saltfiskproduktion,
noget helt nyt for dem. Saltfisken
giver ellers ikke store fortjenester.
Turens varighed er afgørende for,
om der bliver overskud eller un-
derskud. Varer turen over 60 døgn,
og er der små fangster, kan den
næppe give overskud.
Alligevel eksporterer vesttysker-
ne større og større mængder salt-
fisk til Portugal, Spanien, Italien
og Frankrig. I 1959 deltog 12 traw-
lere i saltfiskproduktionen, og der
blev eksporteret godt 3000 tons
saltfisk. I 1961 steg antallet af del-
tagende trawlere til 37, og ekspor-
ten androg knap 12.000 tons. Vest-
tyske fiskere, der henter deres
fangster i de grønlandske farvan-
de, er blevet hårde konkurrenter
til islandske, norske, færøske og
grønlandske fiskere.
Vesttyskerne har opdaget, at
aftagerne har udviklet bestem-
te normer for bedømmelse af
saltfisk. De tyske trawlerredere
opdagede også, at de kunne
komme af med hele produktio-
nen, blot de kunne frembringe
en bedre kvalitet end de andre
landes saltfisk. Da de begyndte
at producere saltfisk, forlangte
aftagerne, at varen blev frem-
stillet under overvågen af fæ-
ringer, som anses for at være
specialister i denne produk-
tionsgren. Efterhånden erhver-
vede det tyske mandskab en
god færdighed i saltfiskproduk-
tionen, og da flere og flere ty-
ske trawlere begyndte at delta-
ge i denne produktionsgren,
kneb det med at forhyre et til-
strækkeligt antal færinger. —
Denne tvangssituation blev
overvundet ved hjælp af me-
kanisering. Maskiner til afnak-
ning og flækning af torsk blev
fremstillet. En erfaren og nøj-
agtig betjening af maskinerne
gjorde det muligt at producere
saltfisk, som har opnået kun-
dernes fulde anerkendelse. Tysk
bjergsalt har også været en
god hjælp for de tyske produ-
center. Kvalitetsforskellen på
saltfisk blev særlig mærkbar,
når trawlerne på deres anden
tur indtog salt i Portugal, der
er udvundet af havvand. Det
var ikke alene vanskeligere at
arbejde med dette salt, men
saltfisken blev også af ringere
kvalitet.
Hvor blev »Grønlands Landsråds
Forhandlinger« for 1962 dog af?
bort og samles i store driver, og når
afskibning skal finde sted, lader man
saltet passere en saltmølle, hvori det
fhales til den ønskede kornstørrelse.
Pd en række af produktionsste-
derne i Spanien viste det sig, at
man anvendte forskellige trans-
portredskaber, slidsker, tragte m.m
som var beklædt med messing. Da
messing er en kobberforbindelse,
var der mulighed for, at kobber-
forureningen stammede fra disse
redskaber, og der blev derfor ud-
taget prøver af salt, som havde
passeret disse redskaber, samtidig
med at der blev udtaget prøver fra
dammene af salt, som endnu ikke
havde været i berøring med mes-
sing. Det viste sig, at saltet inden
behandlingen højst indeholdt 0,06
mg kobber pr. kg salt og gav en
fin, hvid fisk, når det blev anvendt
til saltning, mens det salt, som
havde passeret messingredskaber-
ne, indeholdt op til 2 mg kobber
Pr. kg salt, og ved salteforsøgene
gav stærkt gule fisk.
Disse opdagelser medførte natur-
ligvis, at alle redskaber med messing
straks blev fjernet' på saltproduk-
tionsstederne, og man har siden da
ikke modtaget salt på Island med et
kobberindhold, som kunne henføres
til selve saltproduktionen.
SPECIELLE SALTSKIBE
Man modtog imidlertid på Island så
Sent som i begyndelsen af 1962 en last
salt, som viste sig at give en kraftig
misfarvning, og som nåede at beska-
dige store partier saltfisk, inden der
blev grebet ind. En undersøgelse vi-
ste, at saltet var blevet smittet med
kobberforbindelser under transporten
tra Spanien til Island, idet der i det
Pågældende skib fandtes rester af
kobberforbindelser fra en tidligere
last af kobberholdige materialer. En
nøjere undersøgelse af dette forhold
Vlste, at sådanne rester fra tidligere
laster er vanskelige at fjerne helt og
kan findes i skibenes lastrum op til et
ar efter, at sejladsen har fundet sted.
De islandske saltimportører anvender
derfor nu kun skibe, som rederen kan
garantere ikke i de sidste 12—18 må-
neder har transporteret laster af kob-
bermalm, kobberkoncentrationer eller
andre kobberforbindelser, hvorefter
°gså denne mulighed for forurening af
saltet skulle være fjernet.
Som et led i KGH’s undersøgelser
af misfarvningen i den grønlandske
saltfiskproduktion lod vi i foråret
1962 udtage nye prøver af saltbehold-
ningerne i alle byerne i Vestgrønland.
Analyserne viste, at saltet i de fleste
byer havde et for højt kobberindhold,
hvilket bekræftede vor mistanke om,
at misfarvningen i 1961 kunne henfø-
res til en kobberforurening. I en del
af byerne blev der atter udtaget prø-
yer om efteråret 1962, men denne
Sang fandtes kobberindholdet at være
normalt, d.v.s. at de sidst modtagne
saltlaster ikke har været beskadigede.
Efter at have modtaget forsikringer
fra vor saltleverandør i Spanien om,
at der ikke længere anvendes redska-
ber, som kan tilføre saltet kobberfor-
bindelser, undersøgte vi i samarbejde
med rederierne, hvilke laster de i de
senere år anvendte saltskibe havde
haft tidligere. Vi fandt herved frem
til et enkelt skib, som havde leveret
salt til Grønland i 1960, og som 4 må-
neder forinden havde fragtet en last
kisafbrand, et stof som bl. a. indehol-
der kobberforbindelser. Da denne last
er fordelt til produktionsstederne
langs kysten via Færingehavn, er der
næppe tvivl om, at misfarvningen i
1961 hovedsagelig skyldtes anvendel-
sen af salt med for højt kobberind-
hold.
ANDRE ÅRSAGER TIL
MISFARVNING AF FISKEN
Ved fremtidige saltleverancer til
Grønland træffes der herefter aftale
med leverandørerne og rederierne,
som sikrer, at saltet fremkommer til
Grønland uden indhold af kobber ud
over den tilladelige grænse. Samtidig
gennemføres såvel i Spanien som i
Grønland prøveudtagninger og andre
kontrolforanstaltninger, så risikoen
for at saltfisken misfarves af denne
årsag, herefter er elimineret.
De, der arbejder i salterierne,
ved, at saltfisken også kan misfar-
ves af andre årsager f. eks. af le-
ver- og blodrester, for lidt salt el-
ler for meget lys og luft under
saltningen. Sådanne fejl i produk-
tionsgangen kan rettes af salteri-
lederen, og når saltet er i orden
og produktionsgangen korrekt, så
får vi den fine kvalitet, som hidtil
har skabt og fremover kan bevare
den grønlandske saltfisks gode re-
nommé.
En robust og hurtig havbåd af
14—22 mm glasfiber. 4—6 sove-
pladser. Pantry og wc. Med 55 HK
diesel. Fart omkring 16 knob.
Tilbud og oplysninger:
Selv om det måske kun er Narssaic,
der er blevet forfordelt, kan jeg ikke
lade være med at spørge, da jeg sav-
ner landsrådsforhandlingerne for sid-
ste år meget.
Jeg kan huske, at vi flere gange
diskuterede, hvor vigtigt det var at få
landsrådsforhandlingerne uddelt så
hurtigt som overhovedet muligt, da jeg
var medlem af rådet. En overgang
blev de også trykt og uddelt kort ef-
ter landsrådsmøderne. Men i de sene-
re år er forsinkelserne blevet større
og større, og sidste års landsrådsfor-
handlinger har vi endnu ikke set.
Heldigvis er Grønland endnu de-
mokratisk styret — og ikke enevæl-
digt. Følgen heraf er, at vi menige
stadig har ret til at blande os i myn-
dighedernes arbejde. Men når bogen,
hvori myndighedernes arbejde er ned-
fældet, ikke udkommer, kan vi meni-
ge ikke få grundlag for at følge og
kommentere politikernes arbejde, me-
dens tid er. Det er af yderste vigtig-
hed for politisk interesserede at få
denne bog, og dette er blevet endnu
vigtigere i de senere år, fordi flere og
flere og meget betydningsfulde politi-
ske spørgsmål dukker op i vore dage.
Det er meget vigtigt, at de fleste men-
nesker får at vide, hvordan myndig-
hederne forvalter disse spørgsmål.
Jeg er klar over, at myndighederne
vil komme med den undskyldning, at
landsrådsforhandlingerne altid bliver
transmitteret over radioen. Det er og-
så en fortrinlig ordning, der vist bli-
ver modtaget med kyshånd af de fle-
ste. Men det er ingen hemmelighed,
hvor svært det er at høre Grønlands
Radio i Syd- og Nordgrønland om
sommeren. Derfor er det kun sjæl-
dent, at vi, der bor i nærheden af
Julianehåb, kan høre alt, hvad der bli-
ver sagt i landsrådssalen. I de fleste
tilfælde kan vi høre hele udsendelsen
med store anstrengelser, og underti-
den kan vi slet ikke høre den. Det er
også tit, at udsendelserne fra lands-
rådsmøderne kommer på et alt for
sent tidspunkt. Sommeren er den trav-
leste tid for flittige mennesker her-
oppe, og de flittige mennesker er som
regel folk, der har alsidige interesser
— også om landets politik. De fleste
af disse mennesker bryder sig ikke om
at være oppe længe om aftenen, fordi
de foretrækker at stå op og påbegynde
arbejdet ganske tidligt om morgenen.
(Vi kan bare se på fiskerne). Disse
mennesker lytter sjældent til alle ud-
sendelserne. En radioaflytning kan
heller ikke sammenlignes med læs-
ning. Ønsker man at tænke nærmere
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
imarsiul KajangnailsoK sukasordlo
14—22 mm glasfiberiussoK, sinig-
figssat 4—6. nerissagssausivingmik
inérarlalik aKuifarfiligdlo. 55 HK
Dieselmoiorilik. sukåssusia 16 knob
migssåne. pisiariumangningnerit
navsuiautitdlo:
over ting, man er interesseret i, er det
altid bedst at læse en bog i fred og
ro. Og når man ønsker at fremkomme
med kommentarer, skal man underti-
den læse stykket flere gange.
Landsrådet må selv være interesse-
ret i at få landsrådsforhandlingerne
ud til vælgerne så hurtigt som muligt.
Det bedste ville være, om de blev
spredt rundt til vælgerne i bogform,
lige efter landsrådsmøderne. Derved
kunne de valgte og vælgerne få et
godt grundlag for at diskutere spørgs-
mål, der har den største betydning.
Det er af yderste vigtighed for væl-
gerne at have ren besked om, hvad
myndighederne laver. Hvis landsråds-
medlemmerne vil være oprigtige, kan
de ikke komme uden om, at de ikke
altid har været effektive nok i deres
svar. Dette er i og for sig ikke mær-
keligt, men netop dette nødvendiggør
endnu mere, at de valgte og vælgerne
etablerer et bedre samarbejde.
Uden yderligere kommentarer vil
jeg slutte mit indlæg således: Det er
ærgerligt, at landsrådsforhandlingerne
ikke udkom netop i år, hvor vi skal
have valg.
Narssaic, den 8. marts 1963.
sign.: G. Egede.
Til ovenstående indlæg fra pastor
Egede kan jeg bemærke, at jeg er
fuldstændig enig med pastoren i, at
det var ærgerligt, at landsrådsfor-
handlingerne blev betydelig forsinket
ved udgivelsen i år.
Situationen var imidlertid, at det
ikke har været muligt i 1962 at frem-
skaffe det fornødne ekstra personale
til bogtrykkeriet til en aflønning, som
landsrådet kunne acceptere.
Vi har håb om, at vi i 1963 vil være
i stand til at skaffe personale nok til
bogtrykkeriet, så at udgivelsen af
landsrådsforhandlingerne ikke vil bli-
ve forsinket.
Med venlig hilsen
N. O. Christensen.
KLAUS BAESS Vestervoldgade 115, København V.
Indiske tæpper
atter hjemkommet til billige priser
OLES VAREHUS
GODTHÅB
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DU BARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.

Danmarkime måkarma
niorKutigineicarnerpaussoK.
....
JUPITER 30
m ‘ • m m ■»
21